Indholdsfortegnelse
24 relationer: Ceres (bryggeri), Ceres (dværgplanet), Cerium, Cornflakes, Demeter (gudinde), Dionysos, Hungersnød, Indoeuropæiske sprog, Juno, Jupiter (gud), Korn, Maj, Neptun (gud), Pluton, Proserpina, Rhea (mytologi), Rom, Saturnus, Scepter, Sicilien, Vesta, 12. april, 19. april, 496 f.Kr..
- Frugtbarhedsgudinder
- Jordbrugsgudinder
- Naturgudinder
- Romerske gudinder
Ceres (bryggeri)
Andreas Fritz, ''Ceres Bryggerierne'', 1893 Ceresbryggeriet i Aarhus 2008, set fra Aarhus Å; I baggrunden højhuset Prismet Tre forskellige typer Ceres Royal på dåse. Ceres var et dansk bryggeri beliggende centralt i Aarhus.
Se Ceres (gudinde) og Ceres (bryggeri)
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Ceres (gudinde) og Ceres (dværgplanet)
Cerium
Cerium er det 58.
Cornflakes
Cornflakes Cornflakes (eng. for majsflager) er udvalset og ristet majs.
Se Ceres (gudinde) og Cornflakes
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Se Ceres (gudinde) og Demeter (gudinde)
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Se Ceres (gudinde) og Dionysos
Hungersnød
Kvinde med sine børn under under hungersnøden i Irland 1845–1849 Hungersnød er et fænomen, hvor en stor del af en befolkning er underernæret, og sultedød forekommer i stigende grad.
Se Ceres (gudinde) og Hungersnød
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Ceres (gudinde) og Indoeuropæiske sprog
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Ceres (gudinde) og Jupiter (gud)
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Neptun (gud)
Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.
Se Ceres (gudinde) og Neptun (gud)
Pluton
Cerberus Pluton (latin: Plūtō; Πλούτων, Ploutōn) er i græsk mytologi et tilnavn til Hades, underverdenens gud.
Proserpina
Persefone Proserpina var underverdenens gudinde i den romerske mytologi.
Se Ceres (gudinde) og Proserpina
Rhea (mytologi)
Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.
Se Ceres (gudinde) og Rhea (mytologi)
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Saturnus
Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.
Se Ceres (gudinde) og Saturnus
Scepter
1873 Portræt af kejser Pedro II af Brasilien. Han holder i sin højre hånd et langt scepter. Et scepter (fra græsk skeptron, (stav)) er en udsmykket stav som bliver brugt som værdighedstegn af myndighedspersoner, særlig monarker.
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Se Ceres (gudinde) og Sicilien
Vesta
Vesta er hjemmets og arnens gudinde i romersk mytologi.
12. april
12.
Se Ceres (gudinde) og 12. april
19. april
19.
Se Ceres (gudinde) og 19. april
496 f.Kr.
----.
Se Ceres (gudinde) og 496 f.Kr.
Se også
Frugtbarhedsgudinder
- Afrodite
- Akka (ånd)
- Anahita
- Artemis
- Bastet
- Ceres (gudinde)
- Demeter (gudinde)
- Diana (gudinde)
- Flora (gudinde)
- Freja
- Gefion
- Gratie
- Haumea (gudinde)
- Inanna
- Isis
- Mama Ocllo
- Modergudinde
- Mut
- Nerthus
- Pachamama
- Parvati
- Persefone
- Proserpina
- Rhea (mytologi)
- Slattenpatten
- Sopdet
- Tefnut
- Tellus (mytologi)
- Thueris
- Venus (gudinde)
Jordbrugsgudinder
- Athene
- Ceres (gudinde)
- Demeter (gudinde)
- Gefion
- Isis
- Lakshmi
- Maia
- Murava
- Nerthus
- Pachamama
- Persefone
- Proserpina
- Puta
- Sopdet
- Tellus (mytologi)
- Thueris
Naturgudinder
- Artemis
- Ceres (gudinde)
- Demeter (gudinde)
- Diana (gudinde)
- Dziewonna
- Flora (gudinde)
- Gaia (gudinde)
- Gratie
- Maia
- Modergudinde
- Pachamama
- Persefone
- Puta
- Tellus (mytologi)
Romerske gudinder
- Aeternitas
- Aurora (gudinde)
- Bellona
- Britannia
- Ceres (gudinde)
- Concordia
- Diana (gudinde)
- Flora (gudinde)
- Fortuna
- Isis
- Juno
- Justitia
- Kybele
- Libertas (gudinde)
- Luna (mytologi)
- Maia
- Minerva
- Parcae
- Pax
- Proserpina
- Psyke (græsk mytologi)
- Puta
- Roma (gudinde)
- Spes (mytologi)
- Tellus (mytologi)
- Venus (gudinde)
- Vesta
- Victoria (mytologi)