Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Freja

Indeks Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 155 relationer: Alf (nordisk mytologi), Almindelig mælkeurt, Angelsaksisk (sprog), Angerboda, Arthur Rackham, Aser, Ægir, Ældre Edda, Balder, Balders død, Bastet, Blot, Brage, Brisingernes smykke, Bygmester (nordisk mytologi), Dansk (sprog), Diser, Dværg (mytologi), Edda (historiske håndskrifter), Egill Skallagrímsson, Egils saga, Einherjer, England, Ereshkigal, Estisk (sprog), Folkevise, Folkvang, Forsete, Frøya i Trøndelag, Frej, Frigg, Frille, Frugtbarhedsgudinde, Fulla, Gerd, Germanske sprog, Gesta Danorum, Gidsel, Gotisk (sprog), Grímnismál, Gro Steinsland, Gudmund Schütte, Guld, Gydje, Gyldenbørste, Gyldendal, Gylfaginning, Høner, Hørg, Húsdrápa, ... Expand indeks (105 mere) »

  2. Aser
  3. Asynjer
  4. Frugtbarhedsgudinder
  5. Vaner

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Se Freja og Alf (nordisk mytologi)

Almindelig mælkeurt

Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris) er en flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Freja og Almindelig mælkeurt

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Freja og Angelsaksisk (sprog)

Angerboda

Gullveig af Frølich Angerboda, er en jættekvinde i nordisk mytologi.

Se Freja og Angerboda

Arthur Rackham

Arthur Rackham (født 19. september 1867 i London, død 6. september 1939) var en engelsk bogillustrator.

Se Freja og Arthur Rackham

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Freja og Aser

Ægir

Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.

Se Freja og Ægir

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Se Freja og Ældre Edda

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Freja og Balder

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Se Freja og Balders død

Bastet

Bastet afbildet som en kvinde med kattehoved Bast og senere Bastet var en egyptisk gud for frugtbarhed, musik og erotisk kærlighed.

Se Freja og Bastet

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Se Freja og Blot

Brage

Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.

Se Freja og Brage

Brisingernes smykke

Brisingegammen eller brisingamen er i Nordisk mytologi Frejas dyrebare smykke.

Se Freja og Brisingernes smykke

Bygmester (nordisk mytologi)

Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.

Se Freja og Bygmester (nordisk mytologi)

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Freja og Dansk (sprog)

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.

Se Freja og Diser

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Freja og Dværg (mytologi)

Edda (historiske håndskrifter)

Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.

Se Freja og Edda (historiske håndskrifter)

Egill Skallagrímsson

Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.

Se Freja og Egill Skallagrímsson

Egils saga

Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).

Se Freja og Egils saga

Einherjer

Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.

Se Freja og Einherjer

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Freja og England

Ereshkigal

"Nattens dronning" forestiller en oldtidsgudinde i Babylonien, antagelig enten Inanna eller hendes søster Ereshkigal. Gudinden var oprindelig malet helt rød. Gammelbabylonsk relief ("Burneyrelieffet"), ca 1792 - 1750 f.Kr. Ereshkigal eller Ereškigal (fra ereš.

Se Freja og Ereshkigal

Estisk (sprog)

Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca.

Se Freja og Estisk (sprog)

Folkevise

Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.

Se Freja og Folkevise

Folkvang

Folkvang eller Fólkvangr er et idyllisk land i nordisk mytologi.

Se Freja og Folkvang

Forsete

I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.

Se Freja og Forsete

Frøya i Trøndelag

Øen Sula i Frøya Kommune Frøya (fra gammelnorsk Frøy i betydningen «den førende ø». En person fra Frøya kaldes frøyværing) er en ø og en kommune i Trøndelag fylke i Norge.

Se Freja og Frøya i Trøndelag

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Freja og Frej

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Se Freja og Frigg

Frille

En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.

Se Freja og Frille

Frugtbarhedsgudinde

En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.

Se Freja og Frugtbarhedsgudinde

Fulla

Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).

Se Freja og Fulla

Gerd

Gerd er et pigenavn, der stammer fra det oldnordiske Gerðr og urnordisk GarðiōR, hvor det var kvindelig form af drengenavnet Garðr.

Se Freja og Gerd

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Freja og Germanske sprog

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Freja og Gesta Danorum

Gidsel

Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.

Se Freja og Gidsel

Gotisk (sprog)

Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.

Se Freja og Gotisk (sprog)

Grímnismál

Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.

Se Freja og Grímnismál

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Se Freja og Gro Steinsland

Gudmund Schütte

Gudmund Schütte (født 17. januar 1872 på Eskjær pr. Jebjerg i Salling, død 12. juli 1958 i Grinderslev) var en dansk filolog og historiker med speciale i Danmarks oldtid og hedenskab.

Se Freja og Gudmund Schütte

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Freja og Guld

Gydje

Gydje kvindelig præst i asetroen.

Se Freja og Gydje

Gyldenbørste

Gyldenbørste er Frejs prægtige galt.

Se Freja og Gyldenbørste

Gyldendal

Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.

Se Freja og Gyldendal

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Freja og Gylfaginning

Høner

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.

Se Freja og Høner

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Se Freja og Hørg

Húsdrápa

Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.

Se Freja og Húsdrápa

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Freja og Heimskringla

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Se Freja og Hejmdal

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Freja og Hermod

Hilda Ellis Davidson

Dr.

Se Freja og Hilda Ellis Davidson

Hole

Hole er en kommune i Viken fylke i Norge.

Se Freja og Hole

Hordaland

Hordaland Hordalands våbenskjold. Hordaland er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Sogn og Fjordane til det nye fylke, Vestland.

Se Freja og Hordaland

Hrungner

Hrungner eller Rungner (.

Se Freja og Hrungner

Hyld

Hyld (Sambucus) er slægt med 15-20 arter, som hører hjemme i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa.

Se Freja og Hyld

Hymiskviða

Midgårdsormen bider, scene fra Hymiskviða. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Hymiskviða (Hymerskvadet) er et kvad i den ældre Edda, hvor bl.a. historien om Thors fisketur fortælles.

Se Freja og Hymiskviða

Hyndla

Hyndla er i nordisk mytologi navnet på en troldkvinde af jætteslægt.

Se Freja og Hyndla

Hyndluljóð

Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") er et oldnordisk digt, der ofte betragtes som en del af den Ældre Edda.

Se Freja og Hyndluljóð

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Freja og Idun

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Freja og Indoeuropæiske sprog

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Se Freja og Islandsk litteratur i middelalderen

Islændingesagaerne

Egil Skallagrímsson i et manuskript af ''Egils saga'' fra 1600-tallet. Islændingesagaerne (Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden.

Se Freja og Islændingesagaerne

Jacob Grimm

Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.

Se Freja og Jacob Grimm

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Freja og Jætte

Jomfru Maria

Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.

Se Freja og Jomfru Maria

Jotunheim

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.

Se Freja og Jotunheim

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Freja og Kenning

Kornmod

Kornmod i Kentucky. Kornmod og sildeglimt er folkemindeord for det fænomen, meteorologer kalder "fjerne lyn".

Se Freja og Kornmod

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Se Freja og Krigen mellem aser og vaner

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Freja og Kristendommens indførelse i Norden

Kybele

Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).

Se Freja og Kybele

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Freja og Latin

Lind

thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.

Se Freja og Lind

Lofn

Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Freja og Lofn

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Freja og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Freja og Loke

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Se Freja og Margaret Clunies Ross

Mælkeurt

Mælkeurt (Polygala) er en slægt med ganske få arter.

Se Freja og Mælkeurt

Merseburg

Merseburg er en by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Se Freja og Merseburg

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Freja og Middelalderen

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Freja og Middelhavet

Mjød

Mjød Mjød er en alkoholholdig drik af tre ingredienser: honning, vand og gær.

Se Freja og Mjød

Mjølner

Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.

Se Freja og Mjølner

Muren omkring Asgård

Muren omkring Asgård er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Freja og Muren omkring Asgård

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Freja og Myte

Nana

Nana har flere betydninger.

Se Freja og Nana

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Freja og Nederlandsk (sprog)

Nerthus

''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.

Se Freja og Nerthus

Nibelungens Ring

Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

Se Freja og Nibelungens Ring

Nils Blommér

Nils Blommér, egentlig Nils Johan Olsson (født 12. juni 1816 i Blommeröd, Skåne, død 1. februar 1853 i Rom, Italien) var en svensk maler, bosat i Paris og Rom.

Se Freja og Nils Blommér

Njáls saga

Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Se Freja og Njáls saga

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Freja og Njord

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Se Freja og Norden

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Se Freja og Nordisk folklore

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Freja og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Freja og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Freja og Nordisk religion

Norrøn

Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.

Se Freja og Norrøn

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Freja og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Freja og Norsk (sprog)

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Se Freja og Od

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Freja og Odin

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.

Se Freja og Oldhøjtysk

Origo Gentis Langobardorum

''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.

Se Freja og Origo Gentis Langobardorum

Orion (stjernebillede)

En kunstners forsøg på at vise stjernebilledets lighed med sagnhelten Orion. Oriontågen – Stjernetåge som en stjernefabrik i universet Detalje af Oriontågen som fotograferet af NASA. Orion er et stort og klart stjernebillede på den nordlige himmelkugle, der især er fremtrædende på den sydlige nattehimmel om vinteren.

Se Freja og Orion (stjernebillede)

Paulus Diaconus

Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").

Se Freja og Paulus Diaconus

Profeti

I kristne religioner er en profeti (hebræisk.: nava’′; græsk: profēteu′ō) et inspireret budskab; en åbenbaring eller en forkyndelse af Guds vilje og hensigt.

Se Freja og Profeti

Prosa

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.

Se Freja og Prosa

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Freja og Ragnarok

Rhea (mytologi)

Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.

Se Freja og Rhea (mytologi)

Richard Wagner

Wilhelmine „Minna“ Planer; Portræt af Alexander von Otterstedt, 1835 Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn. Wilhelm Richard Wagner (født 22. maj 1813 i Leipzig, død 13. februar 1883 i Venedig) var en tysk komponist, dirigent, sceneinstruktør og skribent.

Se Freja og Richard Wagner

Rigdom

Ermitagen i Sankt Petersborg. Rigdom er et økonomisk begreb, som bruges om et overskud af værdier.

Se Freja og Rigdom

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Freja og Saxo Grammaticus

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.

Se Freja og Sejd

Sekhmet

To statuer af Sekhmet i det egyptiske museum i Berlin. Sekhmet fra Muts tempel ved Luxor, granit, 1403–1365 f.Kr, Nationalmuseet i København. Relief af Sekhmet kronet med solskive og kobra. Byste af Sekhmet, 1390-1352 f.Kr, Brooklyn Museum. Sekhmet eller Sakhmet var en egyptisk gudinde i skikkelse af en kvinde med løvindehoved.

Se Freja og Sekhmet

Sif

"Sif" (1893) af Jenny Nyström. I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor.

Se Freja og Sif

Sigyn

Sigyn er en af de mindre fremtrædende gudinder blandt asynjerne, eller aserne, i den traditionelle nordiske religion.

Se Freja og Sigyn

Sjøvn

Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.

Se Freja og Sjøvn

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Se Freja og Skáldskaparmál

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Se Freja og Skjaldekunst

Småland

Småland er en historisk provins (landskap) i den østlige del af Götaland i det sydlige Sverige, som i nord har grænse til Östergötland, i syd til Skåne og Blekinge, i vest til Halland og Västergötland, og i øst kyst mod Østersøen.

Se Freja og Småland

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Freja og Snorri Sturluson

Spinderok

svensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevæger krumtapmekanismen (kranken) og driver det store svinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).

Se Freja og Spinderok

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Freja og Sprogvidenskab

Stjørdal

Øje fjeldStjørdal er en by og en kommune i Trøndelag fylke i Norge.

Se Freja og Stjørdal

Svadilfare

Loke og Svadlifare, illustration fra 1909 Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.

Se Freja og Svadilfare

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Freja og Svensk (sprog)

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Freja og Tacitus

Thøger Larsen

Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.

Se Freja og Thøger Larsen

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Freja og Thor

Thors brudefærd

Thor klædt ud som brud og Loke som brudepige. Thors brudefærd er en af de gamle fortællinger om de nordiske guder med tordenguden Thor som hovedperson.

Se Freja og Thors brudefærd

Trym

Tryms bryllupsfest med den forklædte Thor. Illustration fra 1908. Trym den larmende er i nordisk mytologi en jætte der var ugift og boede med sin søster.

Se Freja og Trym

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Freja og Tysk (sprog)

Ugedage

En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.

Se Freja og Ugedage

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Se Freja og Ull

Vale

Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.

Se Freja og Vale

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Freja og Valhal

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Freja og Valkyrie

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Freja og Vanadium

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Freja og Vaner

Värend

Bygderne i vikingetidens Småland. Røde og sorte punkter angiver runesten. Røde punkter angiver runesten med indskrifter om lange rejser. Värend er sammen med Njudung og Finnveden et af de større "små lande" i Småland i Sverige.

Se Freja og Värend

Völuspá hin skamma

Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.

Se Freja og Völuspá hin skamma

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Freja og Vølve

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Freja og Vølvens spådom

Venus (gudinde)

''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.

Se Freja og Venus (gudinde)

Vidar den Tavse

En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.

Se Freja og Vidar den Tavse

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Freja og Vikingetid

Viktor Rydberg

Abraham Viktor Rydberg (født 28. december 1828 i Jönköping, død 21. september 1895 på Ekeliden ved Djursholm) var en svensk digter.

Se Freja og Viktor Rydberg

Wales

Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.

Se Freja og Wales

Ynglingatal

Ynglingatal er et kvad i dunkle vers.

Se Freja og Ynglingatal

Ynglingesaga

Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).

Se Freja og Ynglingesaga

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Freja og Yngre Edda

Se også

Aser

Asynjer

Frugtbarhedsgudinder

Vaner

Også kendt som Freja (gudinde), Freyja, Vanadis.

, Heimskringla, Hejmdal, Hermod, Hilda Ellis Davidson, Hole, Hordaland, Hrungner, Hyld, Hymiskviða, Hyndla, Hyndluljóð, Idun, Indoeuropæiske sprog, Islandsk litteratur i middelalderen, Islændingesagaerne, Jacob Grimm, Jætte, Jomfru Maria, Jotunheim, Kenning, Kornmod, Krigen mellem aser og vaner, Kristendommens indførelse i Norden, Kybele, Latin, Lind, Lofn, Lokasenna, Loke, Margaret Clunies Ross, Mælkeurt, Merseburg, Middelalderen, Middelhavet, Mjød, Mjølner, Muren omkring Asgård, Myte, Nana, Nederlandsk (sprog), Nerthus, Nibelungens Ring, Nils Blommér, Njáls saga, Njord, Norden, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrøn, Norrønt, Norsk (sprog), Od, Odin, Oldhøjtysk, Origo Gentis Langobardorum, Orion (stjernebillede), Paulus Diaconus, Profeti, Prosa, Ragnarok, Rhea (mytologi), Richard Wagner, Rigdom, Saxo Grammaticus, Sejd, Sekhmet, Sif, Sigyn, Sjøvn, Skáldskaparmál, Skjaldekunst, Småland, Snorri Sturluson, Spinderok, Sprogvidenskab, Stjørdal, Svadilfare, Svensk (sprog), Tacitus, Thøger Larsen, Thor, Thors brudefærd, Trym, Tysk (sprog), Ugedage, Ull, Vale, Valhal, Valkyrie, Vanadium, Vaner, Värend, Völuspá hin skamma, Vølve, Vølvens spådom, Venus (gudinde), Vidar den Tavse, Vikingetid, Viktor Rydberg, Wales, Ynglingatal, Ynglingesaga, Yngre Edda.