Hurtigere adgang end browser!
39 relationer: Algonkinsprog, Bisoner, Bisonjagt, Black Hills, Chester A. Arthur, Cheyenne (indfødte amerikanere), Cheyenne (sprog), Cheyennernes krigerselskaber, Crow, Crow-reservatet, Engelsk (sprog), Fort Laramie traktaten (1851), George Armstrong Custer, Indianerreservat, Jordhytte (oprindelige amerikanere), Kiowa, Lakota, Minnesota, Montana, North Dakota, Oklahoma, Oklahoma City, Prærieindianere, Sand Creek-massakren, Selvmordskriger, Slaget ved Little Bighorn, Slaget ved Wolf Creek, Soldans, South Dakota, Tipi, Tongue River-massakren, Tre Søstre, USA, 1730, 1856, 1879, 1909, 1930, 2008.
Algonkinsprog
Algonkinsprog er en nordamerikansk sprogfamilie, der indeholder sprog såsom cree, ojibwe, wampanoag, blackfoot, cheyenne, kickapoo, menominee, miami-illinois, mohegan og mikmaq.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Algonkinsprog · Se mere »
Bisoner
Bisoner (Bison) er en slægt af skedehornede pattedyr.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Bisoner · Se mere »
Bisonjagt
Bisonjagt som gengivet af Karl Bodmer Bisonjagt var livsfundamentet for en række nordamerikanske prærieindianere gennem flere årtusinder indtil 1880erne.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Bisonjagt · Se mere »
Black Hills
Pactola Lake ved Black Hills Black Hills – eller de sorte bakker – er blevet synonymt med en bjergkæde i det midterste USA, nærmere bestemt i delstaterne South Dakota og Wyoming.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Black Hills · Se mere »
Chester A. Arthur
Chester Alan Arthur (født 5. oktober 1829, død 18. november 1886) var USA's 21.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Chester A. Arthur · Se mere »
Cheyenne (indfødte amerikanere)
Cheyenne-folket er prærieindianere, i dag opdelt i to føderalt anerkendte stammer: nord-cheyenner (só'taeo'o) i Montana, og i Oklahoma syd-cheyenner, som kalder sig tsétsêhéstâhese, dvs.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyenne (indfødte amerikanere) · Se mere »
Cheyenne (sprog)
Katekisme på cheyenne, side 9. Cheyenne er et algonkinsprog, der tales af cheyennefolk i Montana og Oklahoma.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyenne (sprog) · Se mere »
Cheyennernes krigerselskaber
En Red Shield i fuld mundering Cheyennernes krigerselskaber var oprindeligt fire forskellige sammenslutninger eller grupper af våbenføre mænd i indianerstammen cheyenne.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Cheyennernes krigerselskaber · Se mere »
Crow
Crow-stammens flag Crow er en nordamerikansk indianerstamme med reservat i hjertet af dens traditionelle territorium i Montana, U.S.A.Medicine Crow, Joseph: From The Heart of the Crow Country.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow · Se mere »
Crow-reservatet
Kort med crow-stammens territorium som fastlagt i Fort Laramie traktaten (1851) Crow-reservatet i det syd-centrale Montana er hjemsted for crow-stammen, og det ligger i hjertet af stammens gamle land.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Crow-reservatet · Se mere »
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Engelsk (sprog) · Se mere »
Fort Laramie traktaten (1851)
Udsnit af De Smets kort med indianer-territorierne som beskrevet i Fort Laramie traktaten, 1851 Fort Laramie traktaten (1851) er en vigtig traktat indgået i 1851 mellem ni selvstændige nationer til stede på den nordamerikanske prærie, nemlig U.S.A. og otte indianerstammer.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Fort Laramie traktaten (1851) · Se mere »
George Armstrong Custer
Oberstløjtnant George Armstrong Custer (5. december 1839 – 25. juni 1876) var en amerikansk kavaleriofficer, bedst kendt for sit nederlag i slaget ved Little Bighorn mod en koalition af indfødte amerikanske stammer anført af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og George Armstrong Custer · Se mere »
Indianerreservat
Indianerreservater i USA Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Indianerreservat · Se mere »
Jordhytte (oprindelige amerikanere)
En kopi af en jordhytte som mange byindianere på prærien levede i fra omkring år 1000 En jordhytte var hjemmet for mange oprindelige amerikanere i byer på prærien gennem århundreder, startende fra omkring år 1000.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Jordhytte (oprindelige amerikanere) · Se mere »
Kiowa
Kiowa er en stamme af Amerikas oprindelige folk.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Kiowa · Se mere »
Lakota
Eddie Plenty Holes, en sioux-indianer fotograferet 1899. Sioux-kvinden Stella Yellow Shirt med sin baby, fotograferet 1899. Bisondans fra Buffalo Bills Vilde Vesten-forestillinger. Dette hører til de første filmoptagelser af indianere. Lakota, et bredt forbund af nordamerikanske indianere, der talte tre beslægtede sprog.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Lakota · Se mere »
Minnesota
Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Minnesota · Se mere »
Montana
Montana er en delstat i den nordvestlige del af USA.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Montana · Se mere »
North Dakota
North Dakota er en amerikansk delstat med forkortelsen ND.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og North Dakota · Se mere »
Oklahoma
Oklahoma (udtalt) er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Oklahoma · Se mere »
Oklahoma City
Oklahoma City er hovedstaden og den største by i delstaten Oklahoma med 599.199 indbyggere, mens det sammenhørende metropolområde har 1.252.987 indbyggere (2013).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Oklahoma City · Se mere »
Prærieindianere
’’The three chiefs--Piegan’’, af Edward S. Curtis Prærieindianerne er den oprindelige befolkning i det vidtstrakte slette - og prærieområde, Great Plains, i det centrale Nordamerika.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Prærieindianere · Se mere »
Sand Creek-massakren
Illustration udført af øjenvidnet Howling Wolf Kort med indianer-lejrene ved Sand Creek og angribernes rute samt de overlevendes skjulesteder og flugtruter Sand Creek-massakren i Colorado var angrebet på en venlig-sindet lejr af cheyenner og arapahoer under den amerikanske hærs beskyttelseStands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Sand Creek-massakren · Se mere »
Selvmordskriger
Selvmordskrigere var mænd, der ganske undtagelsesvis og af individuelle grunde valgte at søge døden på slagmarken og blive en legende i stammen.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Selvmordskriger · Se mere »
Slaget ved Little Bighorn
Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851. Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen). Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010. De indtrængende indianere kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass. De lokale crower kalder dalen ved Little Bighorn River for Valley of Chieftains (Høvdingenes dal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Slaget ved Little Bighorn · Se mere »
Slaget ved Wolf Creek
Kiowaen Dohasans vintertælling viser den angrebne lejr ved Wolf Creek. Kiowaerne stod angrebet ud bag en mur af fældede træer. Bølgelinjerne illustrerer flyvende kugler. Slaget ved Wolf Creek er cheyennerne og deres allieredes massakre på en kiowa-soldanslejr i det nordvestligste Oklahoma i sommeren 1838.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Slaget ved Wolf Creek · Se mere »
Soldans
Soldans på en tegning af George Catlin. Soldans- eller okipa-deltagere fra mandanstammen ophængt i reb gennem bryst- eller rygmuskler efter at have fastet i ceremonihytten i tre dage. Soldans er den fælles betegnelse for en række tilsyneladende ensartede ritualer, der udføres af flere nordamerikanske prærieindianere.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Soldans · Se mere »
South Dakota
South Dakota er en amerikansk delstat.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og South Dakota · Se mere »
Tipi
sioux-tipier fra 1833 lavet af den schweiziske kunstner Karl Bodmer En tipi (eller teepee) er et kegleformet telt der bliver brugt af indianerne i Nordamerika.Gennem århundreder og frem til sidst i 1800-tallet var tipien (eller en variant af den) den typiske bolig for præriens nomadestammer.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tipi · Se mere »
Tongue River-massakren
Tegningen af crow-lejren med 100 tipier ved Tongue River som gengivet i oglala-lakotaen American Horses vintertælling Tongue River-massakren er cheyennerne og lakotaernes (teton-siouxernes) massakre på en stor, ubeskyttet crow-lejr i 1820.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tongue River-massakren · Se mere »
Tre Søstre
Tre Søstre-afgrøderne afbildet på den amerikanske Sacagawea dollarmønt fra 2009 Tre Søstre er de tre hovedafgrøder for flere grupper af Amerikas oprindelige folkeslag: majs, squash og klatrende bønner, dyrket sammen i symbiose med hinanden.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og Tre Søstre · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og USA · Se mere »
1730
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1730 · Se mere »
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1856 · Se mere »
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1879 · Se mere »
1909
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1909 (tal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1909 · Se mere »
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 1930 · Se mere »
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
Ny!!: Cheyenne (indfødte amerikanere) og 2008 · Se mere »
