Indholdsfortegnelse
40 relationer: Amtmænd på Færøerne, Danmarks Riges Grundlov, Dannebrogordenen, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, F.F. Tillisch, Færøerne, Færøske kvæder, Færinger, Frederik 7., Frederik Adler Pløyen, Grindavísan, Grindefangst, Holbæk, Holbæk Amt, Jura, Jurist, Kammerherre, København, Lagtinget, Metropolitanskolen, Orkneyøerne, Rentekammeret, Shetlandsøerne, Skotland, Studentereksamen, 1. januar, 12. januar, 1803, 1821, 1826, 1830, 1837, 1839, 1847, 1848, 1849, 1850, 1856, 1867, 9. juni.
Amtmænd på Færøerne
Amtmandssæden i Tórshavn kaldes ''Amtmansborgin'' eller kort ''Borgin''. "Borgen" var Tórshavns største hus. (Foto: Generalstabens topografiske Afdeling, 1899) Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne.
Se Christian Pløyen og Amtmænd på Færøerne
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Christian Pløyen og Danmarks Riges Grundlov
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Christian Pløyen og Dannebrogordenen
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C.
Se Christian Pløyen og Den Grundlovgivende Rigsforsamling
F.F. Tillisch
Frederik Ferdinand Tillisch (15. april 1801, Barsbøllegaard ved Haderslev – 16. februar 1889, København): Født på herregården Store Barsbøl ved Jels i Sønderjylland, søn af oberst Georg Frederik Tillisch og Augusta Elisabeth von Stemann, datter af statsminister Christian Ludwig von Stemann.
Se Christian Pløyen og F.F. Tillisch
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Christian Pløyen og Færøerne
Færøske kvæder
Færøsk frimærke viser balladen ''Harra Pætur & Elinborg'' Færøske kvæder eller Færøske kvæði (at kvøða: at kvæde eller synge kvad eller kvæði til dans): de gamle ballader på Færøerne akkompagneret af færøsk kædedans.
Se Christian Pløyen og Færøske kvæder
Færinger
Ældre færing Færinger (færørsk: føroyingar) er et blandet skandinavisk-keltisk folk, som hovedsageligt bor på Færøerne, og som taler færøsk.
Se Christian Pløyen og Færinger
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Christian Pløyen og Frederik 7.
Frederik Adler Pløyen
Frederik Adler Pløyen (2. juli 1764 i Christianssand – 8. februar 1849 i København) var en dansk diplomat, far til Christian Pløyen.
Se Christian Pløyen og Frederik Adler Pløyen
Grindavísan
Færøsk kædedans i Sjónleikarhúsið i Tórshavn ved Ólavsøka 2011 Grindavísan er et færøskt kvad der blev skrevet på dansk i 1830'erne.
Se Christian Pløyen og Grindavísan
Grindefangst
Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene.
Se Christian Pløyen og Grindefangst
Holbæk
Drone foto fra freesky.dk Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca.
Holbæk Amt
Holbæk Amt før 1893 kommunalreformen 1970 under Holbæk Amt Holbæk Amt bestod efter 1660 af amterne Kalundborg Amt, Sæbygård Amt, Dragsholm Amt og Holbæk Amt.
Se Christian Pløyen og Holbæk Amt
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Christian Pløyen og Kammerherre
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Christian Pløyen og København
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Se Christian Pløyen og Lagtinget
Metropolitanskolen
Metropolitanskolen var et gymnasium i Danmark, der senest lå i Struenseegade på Nørrebro i København.
Se Christian Pløyen og Metropolitanskolen
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Se Christian Pløyen og Orkneyøerne
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Se Christian Pløyen og Rentekammeret
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Se Christian Pløyen og Shetlandsøerne
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Christian Pløyen og Skotland
Studentereksamen
I Danmark er der fire forskellige studentereksamener (HHX, HTX, STX og EUX STU).
Se Christian Pløyen og Studentereksamen
1. januar
1.
Se Christian Pløyen og 1. januar
12. januar
12.
Se Christian Pløyen og 12. januar
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1821
Året 1821 startede på en mandag.
1826
Året 1826 startede på en søndag.
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
1837
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1837 (tal).
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
1867
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).
9. juni
9.
Se Christian Pløyen og 9. juni
Også kendt som Chr. Pløyen.