Indholdsfortegnelse
139 relationer: Aarhus Universitet, Amt, Blokpolitik, Bopæl, Christian 8., Christian 9., Christian Harlang, Christiansborg, Constantin Hansen, D.G. Monrad, Danmark, Danmarks domstole, Danmarks regeringer, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Demokrati, Den danske tronfølge, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Union, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Den Særlige Klageret, Det danske kongehus, Det Europæiske Fællesskab, Det Konservative Folkeparti, Det Tyske Forbund, Eg, Ejderen, Ejderpolitikken, Embedsmand, Enevælde, Europæiske Patentmyndighed, Fællesforfatningen, Færøerne, Færøernes Hjemmestyre, Færøsk (sprog), Føderation, Finansloven, Folkeafstemning, Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Folkekirken, Folketinget, Folketingets Ombudsmand, Folketingsvalg, Folketingsvalget 1918, Forfatning, Forfatningshistorie, Forsamlingsfrihed, Frederik 3., Frederik 7., Frederik Barfod, ... Expand indeks (89 mere) »
- Danmarks administration
- Danmarks politik
- Danmarks retsvæsen
- Færøernes historie
- Færøernes politik
- Grønlands historie
- Grønlands politik
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.
Se Danmarks Riges Grundlov og Aarhus Universitet
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Se Danmarks Riges Grundlov og Amt
Blokpolitik
Blokpolitik betegner en politik, som partier med beslægtede partiprogrammer fører i fællesskab, vendt mod de øvrige partier og ofte med et flertal i parlamentet bag sig.
Se Danmarks Riges Grundlov og Blokpolitik
Bopæl
Nivaagaard Malerisamling En bopæl betegner i juridisk henseende det sted, en person er registreret som bosiddende.
Se Danmarks Riges Grundlov og Bopæl
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian 8.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian 9.
Christian Harlang
Christian Harlang (født 2. marts 1953) er en tidligere dansk advokat, der i dag arbejder som juridisk rådgiver.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christian Harlang
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Christiansborg
Constantin Hansen
Wilhelm Marstrand, ''Maleren Constantin Hansen'', 1862, Statens Museum for Kunst. Carl Christian Constantin Hansen (født 3. november 1804 i Rom, død 29. marts 1880 på Frederiksberg) var en dansk maler, søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie.
Se Danmarks Riges Grundlov og Constantin Hansen
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
Se Danmarks Riges Grundlov og D.G. Monrad
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmark
Danmarks domstole
| | Danmarks domstole er de almindelige domstole der behandler både civile sager og straffesager, samt Den Særlige Klageret, der behandler klager over dommere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks domstole
Danmarks regeringer
A. W. Moltke. Danmarks regeringer navngives efter regeringslederen, premierministeren (1848-1855), konseilspræsidenten (1855-1918) og statsministeren (fra 1918).
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks regeringer
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Danmarks Riges Grundlov og De Nationalliberale
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Danmarks Riges Grundlov og Demokrati
Den danske tronfølge
Den danske tronfølge er rækkefølgen af de personer, der berettigede til at arve positionen som Danmarks monark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den danske tronfølge
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Union
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling
Den Særlige Klageret
Den Særlige Klageret er en dansk specialdomstol, der blev oprettet i 1939.
Se Danmarks Riges Grundlov og Den Særlige Klageret
Det danske kongehus
Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella (april 2010) Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.
Se Danmarks Riges Grundlov og Det danske kongehus
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en europæisk overnational organisation, der var forløberen for Den Europæiske Union (EU).
Se Danmarks Riges Grundlov og Det Europæiske Fællesskab
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Det Konservative Folkeparti
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Danmarks Riges Grundlov og Det Tyske Forbund
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Se Danmarks Riges Grundlov og Eg
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ejderen
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ejderpolitikken
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Embedsmand
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Enevælde
Europæiske Patentmyndighed
Den Europæiske Patentmyndighed EPO (European Patent Office) er en offentlig europæisk organisation med hovedkvarter i München.
Se Danmarks Riges Grundlov og Europæiske Patentmyndighed
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se Danmarks Riges Grundlov og Fællesforfatningen
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøerne
Færøernes Hjemmestyre
Færøernes Hjemmestyre har fungeret siden 1.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøernes Hjemmestyre
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Danmarks Riges Grundlov og Færøsk (sprog)
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Se Danmarks Riges Grundlov og Føderation
Finansloven
Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.
Se Danmarks Riges Grundlov og Finansloven
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemning
Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om tronfølgeloven
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folkekirken
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketinget
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingets Ombudsmand
Folketingsvalg
Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalg
Folketingsvalget 1918
Folketingsvalget den 22.
Se Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 1918
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forfatning
Forfatningshistorie
I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning. Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866. Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).
Se Danmarks Riges Grundlov og Forfatningshistorie
Forsamlingsfrihed
Forsamlingsfrihed er retten til at forsamle sig uden en forudgående tilladelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Forsamlingsfrihed
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik 3.
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7.
Frederik Barfod
Povl Frederik Barfod (7. april 1811 i Lyngby ved Grenaa – 15. juni 1896 på Frederiksberg) var en dansk historisk forfatter, digter, lærer, arkivar, bibliotekar og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Frederik Barfod
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Genforeningen i 1920
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønland
Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre betegner den grønlandske styreordning, som fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlands Selvstyre
Grønlandsk (sprog)
''Oqaasileriffik'', Grønlands sprogsekretariat, var indtil december 2018 placeret i universitetsparken ''Ilimmarfik''. Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den inuitiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grønlandsk (sprog)
Grundlovsændringen i 1920
Grundloven af 1920 blev nødvendiggjort af genforeningen af Sønderjylland med Danmark den 15.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsændringen i 1920
Grundlovsdag
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsdag
Grundlovsforhør
I Kongeriget Danmark kan politiet tilbageholde en person der er mistænkt for en forbrydelse i op til 24 timer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsforhør
Grundlovsudvalget af 1848
Grundlovsudvalget af 1848 var et udvalg under Den Grundlovsgivende Rigsforsamling 1848-49, der havde til opgave at give en nærmere behandling af det udkast til en grundlov for Danmark og Slesvig, som var blevet udarbejdet af regeringen i det såkaldte Martsministeriet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsudvalget af 1848
Habeas corpus
USA's Højesteret underkendte dog præsidenten i juni 2008 i afgørelsen ''Boumediene v. Bush''. Habeas corpus er en procedure i common law landene, hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol.
Se Danmarks Riges Grundlov og Habeas corpus
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Danmarks Riges Grundlov og Håndfæstning
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Danmarks Riges Grundlov og Højesteret
Højre (1848–1866)
Højre var et dansk politisk parti, der opstod i 1848 og gik i opløsning efter 1866.
Se Danmarks Riges Grundlov og Højre (1848–1866)
Helstat
En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.
Se Danmarks Riges Grundlov og Helstat
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Helstaten
Helstatspolitikken
Helstatspolitikken er betegnelsen for den politik, der blev forsøgt ført af kong Frederik 7. og hans ministre i tiden op til Treårskrigen 1848-1851.
Se Danmarks Riges Grundlov og Helstatspolitikken
Henrik Zahle
Henrik Kristian Zahle (født 26. august 1943, død 15. juli 2006) var en dansk jurist.
Se Danmarks Riges Grundlov og Henrik Zahle
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hertug
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Slesvig
Jens Peter Christensen
Jens Peter Christensen (født 1. november 1956 i Skive) er en dansk højesteretsdommer.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jens Peter Christensen
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Se Danmarks Riges Grundlov og Jura
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kirke (bygning)
Kirkeskat
Kirkeskat er det beløb, som folkekirkens medlemmer betaler til Folkekirken.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kirkeskat
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Se Danmarks Riges Grundlov og Konføderation
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Se Danmarks Riges Grundlov og Konge
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kongeloven
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Konstitutionelt monarki
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kreis Herzogtum Lauenburg
Kvindeeg
Lille mindesten ved foden af den kvindeeg, som står foran Koldinghus. En kvindeeg er et egetræ plantet til minde om grundlovsændringen i 1915, der bl.a. gav valgret til kvinder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kvindeeg
Kvinders valgret
Kvinders valgret Suffragette fra England agiterer for kvinders valgret Alice Paul syr på et stemmeretsflag Kvinders valgret er kvindens ret til valgbarhed og til at stemme, hvilket ikke altid har været sikrede rettigheder.
Se Danmarks Riges Grundlov og Kvinders valgret
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lagtinget
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Se Danmarks Riges Grundlov og Landstinget
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Danmarks Riges Grundlov og Len
Lensmand
En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lensmand
Lex superior
Lex superior (latin, "højere lov") er et retsligt princip, som går ud på, at retsregler af højere rang går forud for regler af lavere rang, hvis der er modstrid mellem reglerne.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lex superior
Lissabontraktaten
Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13.
Se Danmarks Riges Grundlov og Lissabontraktaten
Magtadskillelse
Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.
Se Danmarks Riges Grundlov og Magtadskillelse
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
Se Danmarks Riges Grundlov og Novemberforfatningen
Offentlighed
Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Offentlighed
Ole Krarup
Ole Krarup (født 17. marts 1935 i Aarhus, død 7. oktober 2017) var professor i retsvidenskab og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten i 2007 og 2011, og advokat i en række principielle retssager.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ole Krarup
Orla Lehmann
Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.
Se Danmarks Riges Grundlov og Orla Lehmann
Parlamentarisme
Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.
Se Danmarks Riges Grundlov og Parlamentarisme
Poul Nyrup Rasmussen
Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.
Se Danmarks Riges Grundlov og Poul Nyrup Rasmussen
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Danmarks Riges Grundlov og Preussen
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
Regeringen Moltke I
Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Moltke I
Regeringen Thorvald Stauning III
Ministeriet Thorvald Stauning III var Danmarks regering 4. november 1935 – 15. september 1939.
Se Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Thorvald Stauning III
Religionsfrihed
Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Religionsfrihed
Reskript
Josef 1.'s reskript fra 1707, der tillader oprettelsen af et teknisk universitet i Prag. Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.
Se Danmarks Riges Grundlov og Reskript
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retshistorie
Retskildefortolkning
Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retskildefortolkning
Retsplejeloven
Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retsplejeloven
Retssædvane
Retssædvane er en retskilde.
Se Danmarks Riges Grundlov og Retssædvane
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsdagen
Rigsfællesskabet
Rigsfællesskabet eller Det Danske Rigsfællesskab (eller rigsenheden) beskriver den administrative opdeling af Det Danske Rige, omfattende rigsdelene Danmark, Færøerne og Grønland.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsfællesskabet
Rigsrådet (1855-1866)
Rigsrådet var et fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki, der blev skabt ved Oktoberforfatningen i 1855.
Se Danmarks Riges Grundlov og Rigsrådet (1855-1866)
Statsborgerskab
Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsborgerskab
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsforfatningsret
Statskirke
Den romersk-katolske kirke En statskirke er et kirkesamfund, der er en stats officielle kirkeretning og som er sikret og styret af staten.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statskirke
Statsminister
Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.
Se Danmarks Riges Grundlov og Statsminister
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Teologi
Tillægsmandat
Et tillægsmandat er et mandat, som ikke er tilknyttet en bestemt valgkreds, men fordeles mellem partierne efter regler, der skal sikre en mere proportionel fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.
Se Danmarks Riges Grundlov og Tillægsmandat
Tokammersystem
Kort over tokammersystemets udbredelse. Lande markeret med blåt har et tokammersystem. Tokammersystem er et politisk system, hvor et lands parlament er opdelt i to kamre, et overhus (førstekammer) og et underhus (andetkammer).
Se Danmarks Riges Grundlov og Tokammersystem
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Danmarks Riges Grundlov og Treårskrigen
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".
Se Danmarks Riges Grundlov og Tronfølgeloven
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Se Danmarks Riges Grundlov og Valgret
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Se Danmarks Riges Grundlov og Vasal
Værgemål
For voksne er et værgemål, at personen får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne i de spørgsmål, som er omfattet af værgemålet.
Se Danmarks Riges Grundlov og Værgemål
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Se Danmarks Riges Grundlov og Venstre
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13.
Se Danmarks Riges Grundlov og Ytringsfrihed
1. verdenskrig
1.
Se Danmarks Riges Grundlov og 1. verdenskrig
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1665
18. november
18.
Se Danmarks Riges Grundlov og 18. november
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1848
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1849
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1863
1864
1864 var et skudår.
Se Danmarks Riges Grundlov og 1864
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1866
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1915
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1953
1963
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).
Se Danmarks Riges Grundlov og 1963
2. Slesvigske Krig
2.
Se Danmarks Riges Grundlov og 2. Slesvigske Krig
20. januar
20.
Se Danmarks Riges Grundlov og 20. januar
20. marts
20.
Se Danmarks Riges Grundlov og 20. marts
21. marts
21.
Se Danmarks Riges Grundlov og 21. marts
22. marts
22.
Se Danmarks Riges Grundlov og 22. marts
28. juli
28.
Se Danmarks Riges Grundlov og 28. juli
5. juni
5.
Se Danmarks Riges Grundlov og 5. juni
5. oktober
5.
Se Danmarks Riges Grundlov og 5. oktober
Se også
Danmarks administration
- Byfoged
- CPR-nummer
- Danmarks Frie Forskningsfond
- Danmarks Riges Grundlov
- Danmarks politik
- Danske Kancelli
- Ferieloven
- Finansministeriet
- Finanstilsynet
- Foged
- Folketinget
- Grønlands Landsråd
- Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
- Helstaten
- Kommunalreformen (1970)
- Kongeriget Danmark
- Landstinget
- Lovtidende
- Naviair
- Regeringen Jens Otto Krag I
- Rentekammeret
- Rigsarkivet
- Rigsmarsk
- Rigsrevisionen
- Søfartsstyrelsen
- Sektorforskningsinstitutioner
- Statens Luftfartsvæsen
- Statens Serum Institut
- Statsrådet
- Teknologirådet
- Trekantområdet
Danmarks politik
- Danmarks Riges Grundlov
- Danmarks politik
- Dansk Front
- Edinburgh-aftalen
- Folketingstidende
- Grønlands parlament
- Kongeriget Danmark
- Kontroludvalget vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester
- Rigsombuddet i Grønland
- Rigsombuddet på Færøerne
- Statsrådet
Danmarks retsvæsen
- 24-års-reglen
- Advokat
- Danmarks Riges Grundlov
- Danmarks domstole
- Dyreværnsloven
- Forsvarets Auditørkorps
- Grundlovsforhør
- Justitsminister
- Justitsministeriet
- Kongeloven
- Lejeloven
- Lovtidende
- Næbtold på Færøerne
- Planloven
- Racismeparagraffen
- Rigsretten
- Serviceloven
- Statstidende
- Straffeloven
- Tronfølgeloven
Færøernes historie
- Carl Aage Hilbert
- Christian Pløyen
- Danmarks Riges Grundlov
- Færøernes historie
- Fårebrevet
- Hundebrevet
- Julemødet 1888
- Næbtold på Færøerne
- Sandur møntskat
- Sauternes (dampskib)
- Skansin (Tórshavn)
- Vikingetiden på Færøerne
Færøernes politik
- Danmarks Riges Grundlov
- Færøernes Landsstyre
- Færøernes politik
- Kommunusamskipan Føroya
- Lagtinget
- Rigsombuddet på Færøerne
- Statsrådet
- Vestnordisk Råd
- Vicelagmænd fra Færøerne
Grønlands historie
- Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok A/S
- Amerikanske forsvarsanlæg i Grønland
- Anders Olsen
- Danmarks Riges Grundlov
- Den Kongelige Grønlandske Handel
- Eismitte
- Fata Morgana Land
- Frisland (fantomø)
- Godske Christoffersen Lindenov
- Grønlands Amt
- Grønlands Landsråd
- Grønlands historie
- Grønlandskommissionen
- Hinrich Rink
- Jacob Severin
- Kolonien Grønland
- Kryolit
- Missionskollegiet
- Myggbukta
- Nordboernes kolonisering af Grønland
- Pearys ekspedition til Grønland 1891-1892
- Qilakitsoq
- Thomas Vilhelm Garde
- Vinland
Grønlands politik
- Danmarks Riges Grundlov
- Grønlands parlament
- Grønlands politik
- Grønlands regering
- Grønlandsk selvstændighed
- Regeringen Múte Bourup Egede I
- Regeringen Múte Bourup Egede II
- Rigsombuddet i Grønland
- Søren Hald Møller
- Statsrådet
- Vestnordisk Råd
Også kendt som 1953-grundloven, Danmarks Grundlov, Den gennemsete grundlov, Det danske riges grundlov, Grundloven, Grundloven 1915, Grundloven af 1849, Grundloven af 1855, Grundloven af 1866, Grundloven af 1915, Grundloven af 1953, Grundloven af 5. juni 1953, Grundlovens § 77, Grundlovsforslaget af 1939, Grundlovsændring, Junigrundloven.