Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Danmarks Riges Grundlov

Indeks Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov fra 1849.

113 relationer: Aarhus Universitet, Amt, Blokpolitik, Christian 8., Christian 9., Christian Harlang, Christiansborg, Constantin Hansen, D.G. Monrad, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Den danske tronfølge, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Union, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Den Særlige Klageret, Det danske kongehus, Det Europæiske Fællesskab, Det Konservative Folkeparti, Det Tyske Forbund, Ejderen, Ejderpolitikken, Embedsmand, Enevælde, Europæiske Patentmyndighed, Fællesforfatningen, Færøernes Hjemmestyre, Føderation, Finansloven, Folkeafstemning, Folkeafstemningen om tronfølgeloven, Folkekirken, Folketinget, Folketingets Ombudsmand, Folketingsvalg, Folketingsvalget 1918, Forfatning, Frederik 3., Frederik 7., Frederik Barfod, Genforeningen i 1920, Grønland, Grønlands Selvstyre, Grundlovsforhør, Grundlovsudvalget af 1848, Habeas corpus, Håndfæstning, Højesteret, Højre (1848–1866), Helstat, ..., Helstaten, Helstatspolitikken, Hertug, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Kirke (bygning), Kirkeskat, Konføderation, Konge, Kongeloven, Kongeriget Danmark, Konstitutionelt monarki, Kreis Herzogtum Lauenburg, Lagtinget, Landstinget, Len, Lensmand, Lissabontraktaten, Magtadskillelse, Novemberforfatningen, Offentlighed, Ole Krarup, Orla Lehmann, Poul Nyrup Rasmussen, Preussen, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Regeringen Moltke I, Religionsfrihed, Reskript, Retsplejeloven, Retssædvane, Rigsdagen, Rigsråd, Statsborgerskab, Statskirke, Statsminister, Teologi, Treårskrigen, Tronfølgeloven, Valgret, Vasal, Værgemål, Venstre, 10. september, 1665, 18. november, 1848, 1849, 1863, 1864, 1866, 1915, 1920, 1953, 1963, 2. Slesvigske Krig, 20. januar, 20. marts, 21. marts, 22. marts, 28. juli, 5. juni, 5. oktober. Expand indeks (63 mere) »

Aarhus Universitet

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næstældste universitet (tredjeældste, hvis man medregner Danmarks Tekniske Universitet).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Aarhus Universitet · Se mere »

Amt

Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Amt · Se mere »

Blokpolitik

Blokpolitik betegner en politisk situation, hvor regeringen bruger et flertal på fløjene i dansk politik i stedet for at søge bredere forlig ind over midten.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Blokpolitik · Se mere »

Christian 8.

Christian 8. (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge 17. maj–10. oktober 1814 og konge af Danmark 1839–1848.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Christian 8. · Se mere »

Christian 9.

Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Christian 9. · Se mere »

Christian Harlang

Christian Harlang (født 2. marts 1953) er en tidligere dansk advokat, der har været aktiv i et stort antal offentligt kendte, principielle retssager.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Christian Harlang · Se mere »

Christiansborg

Christiansborg Christiansborg Christiansborg flager med Dannebrog Christiansborg Slot på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Christiansborg · Se mere »

Constantin Hansen

Wilhelm Marstrand, ''Maleren Constantin Hansen'', 1862, Statens Museum for Kunst. Carl Christian Constantin Hansen (født 3. november 1804 i Rom, død 29. marts 1880 på Frederiksberg) var en dansk maler, søn af maleren Hans Hansen (1769-1828) og hustru Henriette, født Lie.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Constantin Hansen · Se mere »

D.G. Monrad

Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og D.G. Monrad · Se mere »

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov fra 1849.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov · Se mere »

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og De Nationalliberale · Se mere »

Den danske tronfølge

Den danske tronfølge er fuldt kognatisk primogenitur i kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterslægt.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Den danske tronfølge · Se mere »

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention · Se mere »

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Den Europæiske Union · Se mere »

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd (114 folkevalgte og 38 kongevalgte - hertil kom seks ministre), som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft den 5. juni 1849.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Den Særlige Klageret

Den Særlige Klageret er en dansk specialdomstol, der blev oprettet i 1939.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Den Særlige Klageret · Se mere »

Det danske kongehus

Prinsgemalen, Prins Joachim og Prinsesse Isabella Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Det danske kongehus · Se mere »

Det Europæiske Fællesskab

Det Europæiske Fællesskab (EF) var en overnational organisation, der ophørte med at eksistere den 1. december 2009.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Det Europæiske Fællesskab · Se mere »

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Det Konservative Folkeparti · Se mere »

Det Tyske Forbund

Det tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Det Tyske Forbund · Se mere »

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (tysk Eider, oldnordisk Egða, latin Egdor) er en flod i Slesvig-Holsten.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Ejderen · Se mere »

Ejderpolitikken

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 tysk forbundstat) Området nord for Ejderen har historisk været overvejende dansk og frisisk beboet, men tysk sprog fandt allerede fra den sene middelalder udbredelse i købstæderne og i Slesvigs sydlige områder. I 1900-tallet forgik der et sprogskifte fra dansk og frisisk til tysk hverdagsprog i de sydlige dele af Slesvig Ejderpolitikken gik ud på, at Danmarks historiske sydgrænse ved floden Ejderen (mellem Sønderjylland og Holsten) skulle genoprettes.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Ejderpolitikken · Se mere »

Embedsmand

'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Embedsmand · Se mere »

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Enevælde · Se mere »

Europæiske Patentmyndighed

Den Europæiske Patentmyndighed EPO (European Patent Office) er en offentlig europæisk organisation med hovedkvarter i München.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Europæiske Patentmyndighed · Se mere »

Fællesforfatningen

Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Fællesforfatningen · Se mere »

Færøernes Hjemmestyre

Færøernes Hjemmestyre har fungeret siden 1.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Færøernes Hjemmestyre · Se mere »

Føderation

En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Føderation · Se mere »

Finansloven

Finansloven er det danske statsbudget for et givet år.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Finansloven · Se mere »

Folkeafstemning

Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemning · Se mere »

Folkeafstemningen om tronfølgeloven

Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folkeafstemningen om tronfølgeloven · Se mere »

Folkekirken

Folkekirken er den danske statskirke og det største kirkesamfund i Danmark.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folkekirken · Se mere »

Folketinget

Folketinget er navnet på Danmarks parlamentariske kammer.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folketinget · Se mere »

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans for den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folketingets Ombudsmand · Se mere »

Folketingsvalg

Folketingsvalg er valg til Danmarks parlament Folketinget.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalg · Se mere »

Folketingsvalget 1918

Folketingsvalget den 22. april 1918.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Folketingsvalget 1918 · Se mere »

Forfatning

En forfatning, konstitution eller grundlov lægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Forfatning · Se mere »

Frederik 3.

Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Frederik 3. · Se mere »

Frederik 7.

(Se også artikler, som begynder med Frederik 7.) Frederik 7. (født 6. oktober 1808 på Amalienborg, død 15. november 1863 på Lyksborg) var en dansk konge af den oldenborgske slægt fra 1848 indtil sin død.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7. · Se mere »

Frederik Barfod

Povl Frederik Barfod (7. juli 1811 i Lyngby ved Grenaa – 19. maj 1896 i København) var en historisk forfatter og politiker.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Frederik Barfod · Se mere »

Genforeningen i 1920

Amerikansk kort over Danmark fra 1921. Området på begge sider af grænsen kaldes ''Schleswig'', de fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med, og de fleste byer i Sønderjylland er endnu angivet med tyske navne. Genforeningen er den i Danmark anvendte betegnelse for Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Genforeningen i 1920 · Se mere »

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Grønland · Se mere »

Grønlands Selvstyre

Grønlands Selvstyre betegner den grønlandske styreordning, som fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Grønlands Selvstyre · Se mere »

Grundlovsforhør

I Danmark kan politiet tilbageholde en person der er mistænkt for en forbrydelse i op til 24 timer.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsforhør · Se mere »

Grundlovsudvalget af 1848

Grundlovsudvalget af 1848 havde til opgave at bearbejde udkastet til grundloven og derefter rapprterer til den grundlovgivende forsamling.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Grundlovsudvalget af 1848 · Se mere »

Habeas corpus

Habeas corpus er en procedure i common law landene hvorved en frihedsberøvet person kan få efterprøvet en frihedsberøvelses lovlighed ved en domstol.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Habeas corpus · Se mere »

Håndfæstning

En håndfæstning er udtryk fra middelalderen om den kontrakt, som adelen og kongen indgik med hinanden, når der skulle vælges en ny konge.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Håndfæstning · Se mere »

Højesteret

| | Appelmuligheder ved de danske domstole. Højesteret er Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Højesteret · Se mere »

Højre (1848–1866)

Højre var et dansk politisk parti, der opstod i 1848 og gik i opløsning efter 1866.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Højre (1848–1866) · Se mere »

Helstat

En helstat er en statsdannelse bestående af flere under en fælles forfatning for de fælles anliggender forbundne statsdele (.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Helstat · Se mere »

Helstaten

Ved Helstaten forstås den statsdannelse, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Helstaten · Se mere »

Helstatspolitikken

Helstatspolitikken er betegnelsen for den politik, der blev forsøgt ført af kong Frederik 7. og hans ministre i tiden op til Treårskrigen 1848-1851.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Helstatspolitikken · Se mere »

Hertug

Hertug er en fyrstetitel.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Hertug · Se mere »

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område beliggende mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Holsten · Se mere »

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Hertugdømmet Slesvig · Se mere »

Kirke (bygning)

Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Kirke (bygning) · Se mere »

Kirkeskat

Kirkeskat er det beløb, som folkekirkens medlemmer betaler til Folkekirken.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Kirkeskat · Se mere »

Konføderation

En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Konføderation · Se mere »

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Konge · Se mere »

Kongeloven

Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg Slot Kongeloven, Lex Regia, var den danske enevældes retslige grundlag dateret den 14. november 1665.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Kongeloven · Se mere »

Kongeriget Danmark

Kongeriget Danmark Kongeriget Danmark Kongeriget Danmark (eller Danmarks Rige) er et konstitutionelt monarki, som består af selve landet Danmark i det nordlige Europa og den danske stats to selvstyrende områder: øgruppen Færøerne i Nordatlanten og øen Grønland, som geografisk hører til det nordamerikanske kontinent men geopolitisk til Europa.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Kongeriget Danmark · Se mere »

Konstitutionelt monarki

lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Konstitutionelt monarki · Se mere »

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg eller Lauenborg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Kreis Herzogtum Lauenburg · Se mere »

Lagtinget

Færøsk frimærkeudgave 2002 udgivet i anledning 150 års jubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Lagtinget · Se mere »

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Landstinget · Se mere »

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte, mod visse modydelser.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Len · Se mere »

Lensmand

En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge (lensherre), som har lenshøjhed over lenet.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Lensmand · Se mere »

Lissabontraktaten

Valgplakater fra Frankrig, hvor vælgerne i lighed med vælgerne i Holland afviste forfatningstraktaten. Reformtraktaten skal afløse den. Lissabontraktaten er en folkeretlig overenskomst, som er indgået mellem 27 stater på et møde i Det Europæiske Råd i Lissabon den 13. december 2007.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Lissabontraktaten · Se mere »

Magtadskillelse

Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Magtadskillelse · Se mere »

Novemberforfatningen

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Novemberforfatningen · Se mere »

Offentlighed

Offentlighed eller almenhed, normalt omtalt i bestemt form, offentligheden, er en betegnelse for de aktiviteter i et samfund, som ikke vedrører privatlivet.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Offentlighed · Se mere »

Ole Krarup

Ole Krarup (født 17. marts 1935 i Aarhus, død 7. oktober 2017) var professor i retsvidenskab og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten i 2007 og 2011, og advokat i en række principielle retssager.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Ole Krarup · Se mere »

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Orla Lehmann · Se mere »

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Poul Nyrup Rasmussen · Se mere »

Preussen

Preussen (tysk: Preußen, dansk: Prøjsen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var hertugdømme og kongerige fra 1701.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Preussen · Se mere »

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

Roskilde Stændersal i 1830'erne. De Rådgivende provinsialstænderforsamlinger i Det Danske Monarki, blev oprettet ved en anordning af 28. maj 1831, som fastslog hovedlinjerne.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Se mere »

Regeringen Moltke I

Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Regeringen Moltke I · Se mere »

Religionsfrihed

Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Religionsfrihed · Se mere »

Reskript

Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Reskript · Se mere »

Retsplejeloven

Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Retsplejeloven · Se mere »

Retssædvane

Ved en retssædvane forstås en handlemåde, som et samfunds medlemmer almindeligt, stadigt og længe har fulgt ud fra en overbevisning om at være retligt forpligtet eller berettiget.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Retssædvane · Se mere »

Rigsdagen

Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Rigsdagen · Se mere »

Rigsråd

Rigsrådet forsamlet som retterting under kong Christian IV's forsæde Rigsråd har to betydninger: Rigsrådet var en forsamling af stormænd (se nedenfor), og samtidig var rigsråd en titel for et medlem af denne forsamling (som bestod af rigsråder).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Rigsråd · Se mere »

Statsborgerskab

Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Statsborgerskab · Se mere »

Statskirke

Den romersk-katolske kirke En statsreligion eller statskirke er en religion eller kirke, som støttes af staten.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Statskirke · Se mere »

Statsminister

Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Statsminister · Se mere »

Teologi

Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er læren om og studiet af (evt. forestillinger om) Gud og tro, særligt set fra religionens eget synspunkt, modsat religionsvidenskab, der beskriver religion som et kulturelt fænomen.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Teologi · Se mere »

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Treårskrigen · Se mere »

Tronfølgeloven

Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Tronfølgeloven · Se mere »

Valgret

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Valgret · Se mere »

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Vasal · Se mere »

Værgemål

Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den pågældende persons vegne.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Værgemål · Se mere »

Venstre

Venstre, Danmarks Liberale Parti, oftest blot Venstre, er et dansk politisk parti.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og Venstre · Se mere »

10. september

10.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 10. september · Se mere »

1665

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1665 · Se mere »

18. november

18.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 18. november · Se mere »

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1848 · Se mere »

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1849 · Se mere »

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1863 · Se mere »

1864

1864 var et skudår.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1864 · Se mere »

1866

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1866 · Se mere »

1915

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1915 · Se mere »

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1920 · Se mere »

1953

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1953 · Se mere »

1963

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1963 (tal).

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 1963 · Se mere »

2. Slesvigske Krig

2.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 2. Slesvigske Krig · Se mere »

20. januar

20.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 20. januar · Se mere »

20. marts

20.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 20. marts · Se mere »

21. marts

21.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 21. marts · Se mere »

22. marts

22.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 22. marts · Se mere »

28. juli

28.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 28. juli · Se mere »

5. juni

5.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 5. juni · Se mere »

5. oktober

5.

Ny!!: Danmarks Riges Grundlov og 5. oktober · Se mere »

Omdirigeringer her:

1953-grundloven, Danmarks Grundlov, Danmarks riges Grundlov, Den grundlovgivende rigsforsamling, Det danske riges grundlov, Grundloven, Grundloven af 1849, Grundloven af 1866, Grundloven af 1915, Grundloven af 1953, Grundlovens § 77, Grundlovgivende Rigsforsamling, Grundlovsændring, Junigrundloven.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »