Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Danske grevskaber og baronier

Indeks Danske grevskaber og baronier

Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr.

Indholdsfortegnelse

  1. 70 relationer: Antvorskov Kloster, Baroni, Baroniet Adelersborg, Baroniet Brahetrolleborg, Baroniet Christiansdal, Baroniet Conradsborg, Baroniet Einsiedelsborg, Baroniet Gaunø, Baroniet Guldborgland, Baroniet Høegholm, Baroniet Holberg, Baroniet Holckenhavn, Baroniet Holstenshuus, Baroniet Juellinge, Baroniet Løvenborg, Baroniet Lehn, Baroniet Lindenborg, Baroniet Marselisborg, Baroniet Rosendal, Baroniet Rosenlund, Baroniet Rysensteen, Baroniet Sønderkarle, Baroniet Scheelenborg, Baroniet Stampenborg, Baroniet Wilhelmsborg, Baroniet Willestrup, Baroniet Wintersborg, Baroniet Zeuthen, Danmarks Riges Grundlov, Det friherrelige Heintzeske Forlods, Det friherrelige Selbyske Forlods, Det grevelige Dannemandske Forlods, Det grevelige Rantzauske Forlods, Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods, Enevælde, Forlods, Grevskab, Grevskabet Brahesminde, Grevskabet Bregentved, Grevskabet Christiansholm, Grevskabet Christianssæde, Grevskabet Friderichsholm, Grevskabet Frijsenborg, Grevskabet Gyldensteen, Grevskabet Hardenberg Reventlow, Grevskabet Holsteinborg, Grevskabet Jarlsberg, Grevskabet Knuthenborg, Grevskabet Langeland, Grevskabet Laurvig, ... Expand indeks (20 mere) »

Antvorskov Kloster

Antvorskov Slot i 1749. Ruinerne af Antvorskov Kloster, 2012. Antvorskov “kloster” var et ordensslot og senere et kongeligt slot i Sankt Peders landsogn, Slagelse, Sorø amt.

Se Danske grevskaber og baronier og Antvorskov Kloster

Baroni

Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroni

Baroniet Adelersborg

Baroniet Adelersborg er et dansk baroni oprettet 15. december 1843 for Bertha Henriette Frederikke Løvenskiold og Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler af hovedgårdene Dragsholm og Dønnerup.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Adelersborg

Baroniet Brahetrolleborg

Baroniet Brahetrolleborg var et dansk baroni oprettet 2.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Brahetrolleborg

Baroniet Christiansdal

Baroniet Christiansdal var et dansk baroni oprettet 2. august 1743 for Ide Margrethe Reventlow af hovedgårdene Adserstrup og Grimsted.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Christiansdal

Baroniet Conradsborg

Baroniet Conradsborg var et dansk baroni nær Ringsted oprettet 2. august 1743 af Ide Margrethe Reventlow for baron Christian Frederik Knuth, hans ægte livsarvinger af begge køn, og "naar ingen af dennem tilofvers er, til­­­falder Lehnet hans Broder, Baron Conrad Ditlev Knuth, hans ægte Livs-Arvinger og derisz Ægte Descendenter af begge Kjøn, efter dem.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Conradsborg

Baroniet Einsiedelsborg

Baroniet Einsiedelsborg blev oprettet som lensbaroni 1676 for Mourids Podebusk (Putbus).

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Einsiedelsborg

Baroniet Gaunø

Baroniet Gaunø var et dansk baroni oprettet den 27. oktober 1805 for Otto Reedtz-Thott af hovedgårdene Gavnø, Lindersvold og Strandegård.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Gaunø

Baroniet Guldborgland

Guldborgland var et dansk baroni oprettet 17. september 1784 for Poul Abraham Lehn af hovedgårdene Orebygård og Berritzgaard.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Guldborgland

Baroniet Høegholm

Baroniet Høgholm (oprindeligt benævnt Baroniet Høegholm som ikke skal forveksle med det nye Høegholm gods, der i 1805 blev udskilt fra Bjørnholm gods) blev oprettet af Christian 5. i 1681 og omfattende bl.a. Fævejle og Lykkesholm i Lyngby Sogn.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Høegholm

Baroniet Holberg

Baroniet Holberg var et kortlivet baroni oprettet for Ludvig Holberg 1747 af Brorupgård ved Slagelse og Tersløsegård, som Holberg erhvervede henholdsvis 1740 og 1745.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Holberg

Baroniet Holckenhavn

Baroniet Holckenhavn blev oprettet, da det tidligere gods ved Nyborg Fjord, der tidligere havde heddet Kogsbølle, Ellensborg og Nygård, ved Patent af 1672 27. marts med et tilliggende på omkring 849 tønder hartkorn blev overdraget til kommandanten på Kronborg, Eiler Holck og hans slægt, under navnet Friherreskabet Holckenhavn.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Holckenhavn

Baroniet Holstenshuus

Baroniet Holstenshuus var et dansk baroni, et lensbaroni oprettet 15. september 1779 for Adam Christopher Holsten af hovedgårdene Holstenshuus, Langesø og Nakkebølle med sammenlagt jord til en beskatningsværdi af mere end 1.000 tønder hartkorn.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Holstenshuus

Baroniet Juellinge

Baroniet Juellinge var et dansk baroni oprettet 10. december 1672 af Jens Juel af hovedgårdene Juellinge (Halsted Kloster), Ørbygård, Haugård og Stensgård.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Juellinge

Baroniet Løvenborg

Baroniet Løvenborg var et dansk baroni oprettet 25. november 1773 for Severin Løvenskiold af hovedgårdene Løvenborg og Vognserup.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Løvenborg

Baroniet Lehn

Det sydfynske Baroniet Lehn blev oprettet ved kongeligt patent, da kammerherre Poul Abraham Lehn 29. november 1780 blev ophøjet til friherre.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Lehn

Baroniet Lindenborg

Baroniet Lindenborg med Lindenborg Gods som centrum var et dansk baroni, oprettet 1681.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Lindenborg

Baroniet Marselisborg

Baroniet Marselisborg var et dansk baroni, som første gang blev oprettet i 1684, men på hovedgården Marselisborg af det danske kongehus, med Constantin Marselis som den første baron.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Marselisborg

Baroniet Rosendal

Hovedbygningen set fra rosenhaven Hovedbygningen ses i parken til højre. De røde bygninger er avlsgården. Set fra fjeldet Malmangernuten Våbenskjoldet for baron Rosenkrantz af Rosendal. Her malet på et portræt på Rosenholm Slot i Danmark Baroniet Rosendal er et slot i Kvinnherad i Norge.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Rosendal

Baroniet Rosenlund

Baroniet Rosenlund var et dansk baroni oprettet 3. maj 1748 for Holger Rosenkrantz af hovedgården Totterupholm (Rosendal).

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Rosenlund

Baroniet Rysensteen

Baroniet Rysensteen var et dansk baroni oprettet 1. juli 1672 for Henrik Ruse af hovedgården Bøvling.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Rysensteen

Baroniet Sønderkarle

Baroniet Sønderkarle var et dansk baroni oprettet 13. marts 1819 for Poul Godske Berthouch-Lehn af hovedgårdene Højbygaard og Lungholm.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Sønderkarle

Baroniet Scheelenborg

Baroniet Scheelenborg var et dansk baroni oprettet 12. marts 1680 for Frederik Vittinghof af hovedgårdene Scheelenborg og Brockdorff.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Scheelenborg

Baroniet Stampenborg

Baroniet Stampenborg var et dansk baroni oprettet 11. februar 1809 for Holger Stampe af hovedgårdene Nysø og Jungshoved.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Stampenborg

Baroniet Wilhelmsborg

Baroniet Wilhelmsborg var et dansk baroni oprettet 18. september 1673 for Vilhelm Marselis Gyldenkrone af hovedgården Vilhelmsborg (Wilhelmsborg).

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Wilhelmsborg

Baroniet Willestrup

Baroniet Willestrup var et dansk baroni oprettet 7. marts 1757 for Werner Rosenkrantz.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Willestrup

Baroniet Wintersborg

Baroniet Wintersborg var et dansk baroni oprettet 18. september 1673 for Helmuth Otto von Winterfeld af hovedgårdene Utterslevgård og Sæbygård.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Wintersborg

Baroniet Zeuthen

Baroniet Zeuthen var et dansk baroni oprettet 23. juni 1843 for Christian Frederik Zeuthen af hovedgårdene Tølløsegård, Søgård, Sonnerupgaard og Sophienholm.

Se Danske grevskaber og baronier og Baroniet Zeuthen

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Danske grevskaber og baronier og Danmarks Riges Grundlov

Det friherrelige Heintzeske Forlods

Det friherrelige Heintzeske Forlods var et dansk baroni, oprettet i 1845 af Josias Friedrich Ernst von Heintze-Weissenrode med en kapital på 200.000 kroner (et såkaldt forlods, idet baroniet bestod af penge snarere end jord).

Se Danske grevskaber og baronier og Det friherrelige Heintzeske Forlods

Det friherrelige Selbyske Forlods

Det friherrelige Selbyske Forlods var et dansk baroni, stiftet af Charles Borre baron Selby i 1843.

Se Danske grevskaber og baronier og Det friherrelige Selbyske Forlods

Det grevelige Dannemandske Forlods

Det grevelige Dannemandske Forlods var et dansk lensgrevskab oprettet 1840 for Frederik Wilhelm Dannemand.

Se Danske grevskaber og baronier og Det grevelige Dannemandske Forlods

Det grevelige Rantzauske Forlods

Det grevelige Rantzauske Forlods (eller Præcipuum) var et dansk grevskab oprettet 10. september 1756 for Christian Rantzau af hovedgårdene Rosenvold og Skovgårde.

Se Danske grevskaber og baronier og Det grevelige Rantzauske Forlods

Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods

Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods var et dansk grevskab oprettet 1829 for Mogens Joachim Scheel-Plessen af stamhuset Fusingø, det Plessenske Fideikommis og det von Thienenske Fideikommis.

Se Danske grevskaber og baronier og Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

Se Danske grevskaber og baronier og Enevælde

Forlods

Forlods indgår i navnet på fem danske grevskaber og baronier, og er en hentydning til at en ikke ubetydelig del af den i det pågældende majorat bundne formue bestod af rede penge snarere end jord – altså penge, der var reserveret til køb af jord, således at det kunne opnå den fastsatte minimumsstørrelse – 2500 tdr.

Se Danske grevskaber og baronier og Forlods

Grevskab

Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskab

Grevskabet Brahesminde

Grevskabet Brahesminde var et dansk grevskab oprettet 9. maj 1798 for gehejmekonferensråd, kammerherre Preben Bille-Brahe af hovedgårdene Hvedholm, Damsbo, Stensgård og Østrupgård.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Brahesminde

Grevskabet Bregentved

Adam Gottlob Moltke malet af Carl Gustaf Pilo.Potrætsamlingen på Frederiksborg Slot. Grevskabet Bregentved var et dansk grevskab oprettet 31. marts 1750 for Adam Gottlob Moltke af hovedgårdene Bregentved, Turebyholm, Juellinge, Alslevgård, Tryggevælde og Sophiendal.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Bregentved

Grevskabet Christiansholm

Grevskabet Christiansholm var et dansk grevskab oprettet 16. april 1734 for Christian Raben af hovedgårdene Ålholm, Bramsløkke, Egholm og Stenvængegården.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Christiansholm

Grevskabet Christianssæde

Grevskabet Christianssæde var et dansk grevskab oprettet 25. juli 1729 for Christian Ditlev Reventlow af hovedgårdene Christianssæde, Ålstrup, Skelstofte og Pederstrup samt parcelgården Frihedsminde.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Christianssæde

Grevskabet Friderichsholm

Grevskabet Friederichsholm (Frederiksholm) var et kortlivet dansk grevskab, oprettet 1711 af Frederik IV for Charlotte Helene von Schindel og ophævet igen 1716, da grevinden faldt i unåde.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Friderichsholm

Grevskabet Frijsenborg

Grevskabet Frijsenborg var et dansk grevskab oprettet 6. april 1672 af Mogens Friis (1623-1675), som var Hvid Ridder, rentemester og skatmester (finansminister), gehejmeråd, stiftamtmand over Aarhus Amt, lensgreve og lensbaron.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Frijsenborg

Grevskabet Gyldensteen

Grevskabet Gyldensteen er et dansk grevskab oprettet 8. april 1720 for Jean Henri Huguetan d'Odyck af hovedgårdene Gyldensteen, Sandagergård, Oregård, Hugget, Harritslevgård, Uggerslevgård og Jerstrup.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Gyldensteen

Grevskabet Hardenberg Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Hardenberg Reventlow

Grevskabet Holsteinborg

Holsteinborg Gods, 2010 Grevskabets hovedsæde, Holsteinborg omkring 1860 Grevskabet Holsteinborg er oprettet den 1. januar 1708 for Ulrich Adolph von Holstein af hovedgårdene Holsteinborg, Snedinge og Fuirendal.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Holsteinborg

Grevskabet Jarlsberg

Grevskabet Jarlsberg var en af kun to grevskaber oprettet i Norge, der indgik i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Jarlsberg

Grevskabet Knuthenborg

Grevskabet Knuthenborg var et dansk grevskab oprettet 19. april 1714 for Adam Christopher Knuth af hovedgårdene Knuthenborg, Maribo Ladegaard, Bandholmgård, Havlykke, Vårskov og Knuthenlund.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Knuthenborg

Grevskabet Langeland

Grevskabet Langeland oprettedes 20. juni 1672 af greve Frederik Ahlefeldt med i alt 2600 tønder hartkorn, mere end halvdelen af Langeland.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Langeland

Grevskabet Laurvig

Grevskabet Laurvig (Larvik i Norge) blev oprettet 29.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Laurvig

Grevskabet Løvenholm

Grevskabet Løvenholm blev oprettet 1732 for Frederik Christian Danneskiold-Samsøe og nedlagt igen 1741.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Løvenholm

Grevskabet Ledreborg

Grevskabet Ledreborg var et dansk grevskab oprettet 23. marts 1746 for Johan Ludvig Holstein af hovedgårdene Ledreborg og Skullerupholm samt Hulegården, Kornerupgård, Breientvedgården, Bonderup (solgt 1764), Næsbyholm (solgt 1764) og Bavelse (solgt 1764).

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Ledreborg

Grevskabet Lerchenborg

Grevskabet Lerchenborg var et dansk grevskab oprettet 26. maj 1818 for Christian Cornelius Lerche af hovedgårdene Lerchenborg og Aunsøgård samt Mineslund, Asnæsgård, Lerchenfeld, Birkendegård, Vesterbygård, Astrup og Davrup.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Lerchenborg

Grevskabet Lindenborg

Grevskabet Lindenborg var et dansk grevskab oprettet 18. juni 1781 for Heinrich Carl von Schimmelmann af hovedgårdene Lindenborg Gods, Gudumlund, Vildmosegaard, Tiendegården, Henriksdal, Louisendal og Thoruphedegård.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Lindenborg

Grevskabet Muckadell

Grevskabet Muckadell var et dansk grevskab oprettet 26. november 1784 for Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell af hovedgårdene Arreskov, Brobygård, Gelskov og (som en senere udstykket del af Bobygård) Ølstedgård.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Muckadell

Grevskabet Reventlow

Grevskabet Reventlow var et slesvigsk grevskab oprettet 3. oktober 1685 for Conrad Reventlow af hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård og Bøgskov.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Reventlow

Grevskabet Roepstorff

Grevskabet Roepstorff var et dansk grevskab oprettet 4. april 1810 for Christian Alexander Roepstorff af hovedgårdene Einsidelsborg og Kørup.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Roepstorff

Grevskabet Samsøe

Grevskabet Samsøe var et dansk grevskab oprettet 31. december 1677 for Sophie Amalie Moth af hovedgårdene Brattingsborg og Bisgård.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Samsøe

Grevskabet Schackenborg

Grevskabet Schackenborg var et slesvigsk grevskab oprettet 23. juni 1676 for Otto Didrik Schack af hovedgårdene Schackenborg, Sødamgård, Solvig og Store Tønde.´ Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Schackenborg

Grevskabet Scheel

Grevskabet Scheel var et grevskab på Djursland, der tilhørte adelsslægten Skeel (Scheel).

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Scheel

Grevskabet Wedellsborg

Grevskabet Wedellsborg på Fyn er oprettet den 11. december 1672 af Wilhelm Friedrich friherre Wedell fra Stormarn i Tyskland af hovedgårdene Wedellsborg, Tybrind, Sparretorn, Billeskov og Minendal.

Se Danske grevskaber og baronier og Grevskabet Wedellsborg

Hartkorn

En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).

Se Danske grevskaber og baronier og Hartkorn

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Danske grevskaber og baronier og Len

Louis Bobé

Louis Theodor Alfred Bobé (født 21. april 1867 i København, død 28. juli 1951 i Dronningmølle) var en dansk arkivar, personalhistoriker og kongelig ordenshistoriograf.

Se Danske grevskaber og baronier og Louis Bobé

Majorat

Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler.

Se Danske grevskaber og baronier og Majorat

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Danske grevskaber og baronier og Norge

Vallø Stift

Stiftelsen Vallø Stift er oprettet som ejer af grevskabet Vallø med underliggende hovedgårde.

Se Danske grevskaber og baronier og Vallø Stift

1672

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).

Se Danske grevskaber og baronier og 1672

1843

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).

Se Danske grevskaber og baronier og 1843

1919

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).

Se Danske grevskaber og baronier og 1919

Også kendt som Danske baronier, Danske grevskaber.

, Grevskabet Løvenholm, Grevskabet Ledreborg, Grevskabet Lerchenborg, Grevskabet Lindenborg, Grevskabet Muckadell, Grevskabet Reventlow, Grevskabet Roepstorff, Grevskabet Samsøe, Grevskabet Schackenborg, Grevskabet Scheel, Grevskabet Wedellsborg, Hartkorn, Len, Louis Bobé, Majorat, Norge, Vallø Stift, 1672, 1843, 1919.