Indholdsfortegnelse
22 relationer: Bjerrum-længde, Boltzmann-fordelingen, Boltzmanns konstant, Elektrisk ladning, Elektrisk skærmning, Elektrolyt, Elektrostatik, Elementarladning, Gauss' lov, Interstellart medium, Ionosfære, Magnetfelt, Magnetosfære, Massachusetts Institute of Technology, Permittivitet, Peter Debye, Plasma, Solens kerne, Solvind, Temperatur, Termodynamisk ligevægt, Tokamak.
Bjerrum-længde
Bjerrum-længden \lambda_ er den karakteristiske længde, hvor den elektrotatiske potentielle energi mellem to ladninger er lige så stor som den termiske energi.
Se Debye-længde og Bjerrum-længde
Boltzmann-fordelingen
Boltzmann-fordelingen beskriver sandsynligheden for, at et fysisk system er i en given tilstand.
Se Debye-længde og Boltzmann-fordelingen
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Debye-længde og Boltzmanns konstant
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Debye-længde og Elektrisk ladning
Elektrisk skærmning
Skærmning (engelsk: screening) refererer til, hvordan et elektrisk felt kan blive dæmpet pga.
Se Debye-længde og Elektrisk skærmning
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Se Debye-længde og Elektrostatik
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Debye-længde og Elementarladning
Gauss' lov
Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Debye-længde og Interstellart medium
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Debye-længde og Magnetosfære
Massachusetts Institute of Technology
Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligger i den amerikanske delstat Massachusetts og regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter.
Se Debye-længde og Massachusetts Institute of Technology
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Se Debye-længde og Permittivitet
Peter Debye
Petrus Josephus Wilhelmus Debije (født 24. marts 1884, død 2. november 1966) var en hollandsk fysisk kemiker.
Se Debye-længde og Peter Debye
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Solens kerne
Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.
Se Debye-længde og Solens kerne
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Termodynamisk ligevægt
I termodynamik siges et termodynamisk system at være i temodynamisk ligevægt, når det er i termisk, mekanisk og kemisk ligevægt.
Se Debye-længde og Termodynamisk ligevægt
Tokamak
Tokamak’ens magnetfelter og strømme. Der er her vist de toroidale (donut-formede) felter og de spoler (blå), som danner dem. Plasma-strømmen er vist (rød) og det poloidale felt, som inducerer strømmen - og det resulterende snoede felt, når disse lægges sammen.