Indholdsfortegnelse
72 relationer: Addition, Ampere, Antistof (fysik), Bølgefunktion, Benjamin Franklin, Coulomb, Coulombs lov, Deuterium, Division (matematik), Elektrisk felt, Elektrisk isolator, Elektrisk kondensator, Elektrisk leder, Elektrisk ledning, Elektrisk strøm, Elektrolyt, Elektromagnetisk kraft, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronhul, Elektrostatik, Elektrostatisk generator, Elementarladning, Elementarpartikel, Flux, Fortegn, Glas, Hadron, Halvleder, Hår, Helium, Integralregning, Ion, Kontinuitetsligningen, Kraft, Kvantisering, Kvark (fysik), Ladet partikel, Lepton, Makroskopisk, Multiplikation, Myon, Naturkræfter, Neutrino, Neutron, Numerisk værdi, Otto von Guericke, Pels, Plasma, Plast, ... Expand indeks (22 mere) »
- Elektricitet
- Elektrostatik
- Kemiske egenskaber
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Se Elektrisk ladning og Addition
Ampere
Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.
Se Elektrisk ladning og Ampere
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Elektrisk ladning og Antistof (fysik)
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Se Elektrisk ladning og Bølgefunktion
Benjamin Franklin
Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania.
Se Elektrisk ladning og Benjamin Franklin
Coulomb
Coulomb (symbol C) er en SI-måleenhed for elektrisk ladning.
Se Elektrisk ladning og Coulomb
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Elektrisk ladning og Coulombs lov
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Se Elektrisk ladning og Deuterium
Division (matematik)
Illustration af divisionen: 20 \div 4.
Se Elektrisk ladning og Division (matematik)
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk felt
Elektrisk isolator
Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk isolator
Elektrisk kondensator
Foto af forskellige kondensatorer. Fra venstre til højre; keramisk kondensator, keramisk skivekondensator, blokkondensator, rørformet keramisk kondensator, polystyren-kondensator, blokkondensator i plastkasse, elektrolytkondensator. En elektrisk kondensator (også kaldet en kapacitor) er en elektronisk komponent, der er indrettet til at have en vis elektrisk kapacitet (fysisk størrelse som måles i farad) – en evne til (på kort sigt) at opbevare en vis mængde elektrisk energi.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk kondensator
Elektrisk leder
En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk leder
Elektrisk ledning
To elektriske ledningsender, den enes korer er spredt ud. En elektrisk ledning er den praktiske udformning af en elektrisk leder, evt.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk ledning
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Elektrisk ladning og Elektrisk strøm
Elektrolyt
En elektrolyt er en væske, der elektrokemisk muliggør en proces, f.eks.
Se Elektrisk ladning og Elektrolyt
Elektromagnetisk kraft
Elektromagnetisk kraft er interaktion, der optræder mellem partikler med en elektrisk ladning via elektromagnetiske felter.
Se Elektrisk ladning og Elektromagnetisk kraft
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Elektrisk ladning og Elektromagnetisme
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Elektrisk ladning og Elektron
Elektronhul
Et elektronhul eller bare hul er indenfor fysik og specielt indenfor halvlederfysik, kvasipartikler med masse, elektrisk ladning, bevægelsesmængde, spin og energi.
Se Elektrisk ladning og Elektronhul
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Se Elektrisk ladning og Elektrostatik
Elektrostatisk generator
En elektrostatisk generator er en elektromekanisk generator og transducer, som omsætter mekanisk arbejde til elektrisk energi i form af statisk elektricitet, eller rettere elektricitet med højspænding og lav jævnstrøm, uden brug af statiske eller dynamiske magnetfelter.
Se Elektrisk ladning og Elektrostatisk generator
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Se Elektrisk ladning og Elementarladning
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Elektrisk ladning og Elementarpartikel
Flux
Flux (latin fluxus betyder flydende eller strømmende) er i fysik et mål for en strøm af noget gennem en valgt flade og fladeorientering.
Fortegn
Et fortegn viser inden for matematikken, om et tal er positivt eller negativt.
Se Elektrisk ladning og Fortegn
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Hadron
En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.
Se Elektrisk ladning og Hadron
Halvleder
hus. Overfladen man ser er ikke silicium, men derimod myriader af små ledningsbaner påført i overfladen (og også i flere underliggende lag adskilt af kvarts) af guld og aluminium. Ledningsbanerne forbinder transistorer, dioder som ligger en smule dybere – typisk under isolerende kvartslag (SiO2) med kvartsfrie øer, hvor banerne her har elektrisk kontakt.
Se Elektrisk ladning og Halvleder
Hår
Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Elektrisk ladning og Helium
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Elektrisk ladning og Integralregning
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Kontinuitetsligningen
Kontinuitetsligningen beskriver flowet af en mængde ind og ud af et område og siger, at ændringen i mængden skal være lig med flowet.
Se Elektrisk ladning og Kontinuitetsligningen
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Se Elektrisk ladning og Kvantisering
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Se Elektrisk ladning og Kvark (fysik)
Ladet partikel
Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.
Se Elektrisk ladning og Ladet partikel
Lepton
Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.
Se Elektrisk ladning og Lepton
Makroskopisk
Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.
Se Elektrisk ladning og Makroskopisk
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Elektrisk ladning og Multiplikation
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Naturkræfter
En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.
Se Elektrisk ladning og Naturkræfter
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Elektrisk ladning og Neutrino
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Elektrisk ladning og Neutron
Numerisk værdi
Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.
Se Elektrisk ladning og Numerisk værdi
Otto von Guericke
Samtidigt stik af eksperimentet med De magdeburgske halvkugler. Otto von Guericke (oprindeligt stavet Gericke) (20. november 1602 – 11. maj 1686) var en tysk opfinder, fysiker og politiker.
Se Elektrisk ladning og Otto von Guericke
Pels
Pels fra en opossum. Pelsværk på udstilling 1982 Pels er den tætte behåring som nogle pattedyr har.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Se Elektrisk ladning og Plasma
Plast
Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Elektrisk ladning og Proton
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Robert Boyle
Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.
Se Elektrisk ladning og Robert Boyle
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Se Elektrisk ladning og Sekund
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Elektrisk ladning og SI-systemet
Silke
Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.
Stephen Gray
Stephen Gray (december 1666 – 7. februar 1736) var en engelsk farver og astronom, der var den første, som systematisk udførte eksperimenter med elektrisk ledning.
Se Elektrisk ladning og Stephen Gray
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Se Elektrisk ladning og Stof (fysik)
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Elektrisk ladning og Subatomar partikel
Tauon
En tauon (også tau-partikel, tau-lepton eller blot tau (τ)) er en udelelig partikel, en elementarpartikel, beskrevet i standardmodellen, der forklarer de kendte elementarpartikler og tre af de fire fundamentale kræfter.
Thales
Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.
Se Elektrisk ladning og Thales
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Elektrisk ladning og Vakuum
William E. Watson
William E. Watson er en amerikansk historiker og historieprofessor ved Immaculata University i Pennsylvania USA.
Se Elektrisk ladning og William E. Watson
William Gilbert
William Gilbert (født 24. maj 1544, død 30. november 1603), også kendt som Gilberd, var en engelsk læge, fysiker og naturfilosof.
Se Elektrisk ladning og William Gilbert
1600
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1600 (tal).
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
1675
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1675 (tal).
1729
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1729 (tal).
1733
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1733 (tal).
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Elektrisk ladning og 18. århundrede
600'erne f.Kr.
Århundreder: 8. århundrede f.Kr. – 7. århundrede f.Kr. – 6. århundrede f.Kr. Årtier: 650'erne f.Kr. 640'erne f.Kr. 630'erne f.Kr. 620'erne f.Kr. 610'erne f.Kr. – 600'erne f.Kr. – 590'erne f.Kr. 580'erne f.Kr.
Se Elektrisk ladning og 600'erne f.Kr.
Se også
Elektricitet
- Debye-længde
- Elektricitet
- Elektrisk energi
- Elektrisk ladning
- Elektrisk leder
- Elektrode
- Elektrostatisk induktion
- Højspænding
- Kapacitans
- Kortslutning
- Negativ differentiel modstand
Elektrostatik
- Ampère-Maxwells lov
- André-Marie Ampère
- Antistatisk materiale
- Coulombs lov
- Elektrisk felt
- Elektrisk flux
- Elektrisk ladning
- Elektrisk potential
- Elektrostatik
- Elektrostatisk feltmeter
- Elektrostatisk generator
- Elektrostatisk induktion
- Elektrostatisk motor
- Faradays bur
- Gauss' lov
- Poisson-ligning
- Xerografi
Kemiske egenskaber
- Adhæsion
- Amfifil
- Antændelsestemperatur
- Atommasse
- Atomnummer
- Doteringsmiddel
- Elektrisk ladning
- Elektronegativitet
- Elektronkonfiguration
- Energiniveau
- Hydrofil
- Hydrofob
- Hygroskopi
- Ildfaste materialer
- Ioniseringsenergi
- Kemisk egenskab
- Kemisk polaritet
- Kovalent radius
- Krystalstruktur
- Lipofil
- Metastabilitet
- Naturlig forekomst
- Opløselighed
- Oxidationsmiddel
- Oxidationstrin
- Tripelpunkt
- Valens
- Van der Waals-radius
- Vandfri
- Vandig opløsning
Også kendt som Elektriske ladning, Elektriske ladninger, Negativ ladning, Negativt ladet, Positiv ladning, Positivt ladet.