Indholdsfortegnelse
32 relationer: Ampere, Billedrør, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektrisk spole, Elektrisk strøm, Elektromagnet, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetisme, Elektromotor, Elektron, Ferromagnetisme, Fjernsyn, Fysik, Gravitation, Hysterese, Jern, Jordens magnetfelt, Klassisk elektrodynamik, Kobolt, Kvantemekanik, Magnetisk feltstyrke, Magnetisme, Maxwells ligninger, Meter, Nikkel, Permanent magnet, SI-systemet, Spin (fysik), Subatomar partikel, Tesla.
- Magnetisme
Ampere
Illustration af den hidtidige definitionen af ampere En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm.
Billedrør
Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen. Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni.
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Magnetfelt og Elektrisk felt
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Magnetfelt og Elektrisk ladning
Elektrisk spole
Billede af spoler. Fra venstre; luftspole til højttalerdelefilter. Solenoide – har massiv jernkerne. Radio højfrekvensspole variabel via ferritkernen. Radio højfrekvensspole med ferrit-klokke (rødmalet). En elektrisk spole er en elektrisk leder, som er fremstillet til at have en ganske bestemt selvinduktion.
Se Magnetfelt og Elektrisk spole
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Magnetfelt og Elektrisk strøm
Elektromagnet
En elektromagnet består normalt af en elektrisk spole, der genererer et magnetfelt når der sendes jævnstrøm gennem spolen.
Se Magnetfelt og Elektromagnet
Elektromagnetisk felt
Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.
Se Magnetfelt og Elektromagnetisk felt
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Magnetfelt og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Magnetfelt og Elektromagnetisme
Elektromotor
Elektromotorer - og et enkelt 9V batteri. En elektromotor er en kraftmaskine, der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi – primært rotation.
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ferromagnetisme
Ferromagnetisk orden Ferromagnetisme er den type magnetisme, de fleste kender og repræsenteres blandt andet i magneter.
Se Magnetfelt og Ferromagnetisme
Fjernsyn
Fjernsyn i halvtredserne Fjernsyn (tv eller TV, der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Hysterese
Kraften som funktion af elastikkens forlængelse Hysterese eller hysteresis er generelt en betegnelse for at et systems tilstand ikke kun afhænger af systemets afhængige variabel, men også af, om variablen er blevet ændret voksende eller aftagende.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Magnetfelt og Jordens magnetfelt
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Magnetfelt og Klassisk elektrodynamik
Kobolt
Kobolt er det 27.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Magnetfelt og Kvantemekanik
Magnetisk feltstyrke
Den magnetiske feltstyrke, er et udtryk for, hvordan et magnetfelt med magnetisk flukstæthed påvirker organisationen af magnetiske dipoler i et givet medium, herunder dipol-migration og magnetisk dipol-reorientering.
Se Magnetfelt og Magnetisk feltstyrke
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Magnetfelt og Maxwells ligninger
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Permanent magnet
Hesteskomagnet Permanente magneter lavet af alnico. Udvikling af permanente magneters magnetisk energitæthed. Permanente magneter er hovedsageligt magneter, som er lavet af hårde ferromagnetiske materialer.
Se Magnetfelt og Permanent magnet
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Magnetfelt og Subatomar partikel
Tesla
Inden for SI-systemet er tesla (symbol T) den afledte SI-enhed for magnetisk fluxtæthed eller B-felt.
Se også
Magnetisme
- Diamagnetisme
- Elektronspinresonans
- Gauss' lov om magnetisme
- Magnet
- Magnetfelt
- Magnetisk flux
- Magnetisk monopol
- Magnetisme
- Paramagnetisme
Også kendt som B-felt, H-felt, Magnetfelter, Magnetisk felt, Magnetiske felt, Magnetiske felter.