Indholdsfortegnelse
13 relationer: Christian 8., Christian 9., Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik 7., Heinrich Anna Reventlow-Criminil, Helstaten, Hertugdømmerne, Hertugdømmet Slesvig, Kongeloven, Kundgørelse, Londonprotokollerne, Louise af Hessen-Kassel, Saliske lov.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Det åbne brev (1846) og Christian 8.
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Det åbne brev (1846) og Christian 9.
Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian August II, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg Augustenborg (19. juli 1798 i København – 12. marts 1869 på Primkenau i Schlesien) var søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, Frederik 6.s søster.
Se Det åbne brev (1846) og Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se Det åbne brev (1846) og Frederik 7.
Heinrich Anna Reventlow-Criminil
Heinrich Anna Reventlow-Criminil (6. maj 1798-31. december 1869) var en dansk greve, godsejer og politiker.
Se Det åbne brev (1846) og Heinrich Anna Reventlow-Criminil
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Det åbne brev (1846) og Helstaten
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Se Det åbne brev (1846) og Hertugdømmerne
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Det åbne brev (1846) og Hertugdømmet Slesvig
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Det åbne brev (1846) og Kongeloven
Kundgørelse
En kundgørelse er den grundlovsregulerede offentliggørelse af en ny lov eller en lovændring. Dermed sker kundgørelsen for at overholde juridiske formaliteter.
Se Det åbne brev (1846) og Kundgørelse
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se Det åbne brev (1846) og Londonprotokollerne
Louise af Hessen-Kassel
Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898.
Se Det åbne brev (1846) og Louise af Hessen-Kassel
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.