Indholdsfortegnelse
30 relationer: Østrig, Christian 9., Danmark, Danmarks Riges Grundlov, De Nationalliberale, Det Russiske Kejserrige, Enevælde, Europa, Frankrig, Fredsaftale, Glücksburgske slægt, Helstaten, Hertugdømme, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Holsten, Kreis Herzogtum Lauenburg, Preussen, Ratifikation, Rigsdagen, Storbritannien, Stormagt, Sverige, Treårskrigen, Tronfølgeloven, Tyskland, 1850, 1852, 2. august, 8. maj.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se Londonprotokollerne og Østrig
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Londonprotokollerne og Christian 9.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Londonprotokollerne og Danmark
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Londonprotokollerne og Danmarks Riges Grundlov
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Londonprotokollerne og De Nationalliberale
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Londonprotokollerne og Det Russiske Kejserrige
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Londonprotokollerne og Enevælde
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Se Londonprotokollerne og Europa
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Londonprotokollerne og Frankrig
Fredsaftale
En fredsaftale er den formelle afslutning på en krig, ofte efter en periode med våbenhvile.
Se Londonprotokollerne og Fredsaftale
Glücksburgske slægt
Huset Lyksborg (eller Glücksburg), officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg(-Sønderborg)-Glücksborg er et fyrstehus, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie.
Se Londonprotokollerne og Glücksburgske slægt
Helstaten
Helstaten 1814-1864, i rød, tysk atlas 1848 Helstaten var en statsdannelse centreret omkring Danmark, der opstod i 1814 og varede til 1864 og som omfattede: Kongeriget.
Se Londonprotokollerne og Helstaten
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Londonprotokollerne og Hertugdømme
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Londonprotokollerne og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Londonprotokollerne og Hertugdømmet Slesvig
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Se Londonprotokollerne og Holsten
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Londonprotokollerne og Kreis Herzogtum Lauenburg
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Londonprotokollerne og Preussen
Ratifikation
Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
Se Londonprotokollerne og Ratifikation
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Londonprotokollerne og Rigsdagen
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Londonprotokollerne og Storbritannien
Stormagt
Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.
Se Londonprotokollerne og Stormagt
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Londonprotokollerne og Sverige
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se Londonprotokollerne og Treårskrigen
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".
Se Londonprotokollerne og Tronfølgeloven
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Londonprotokollerne og Tyskland
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
Se Londonprotokollerne og 1850
1852
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).
Se Londonprotokollerne og 1852
2. august
2.
Se Londonprotokollerne og 2. august
8. maj
8.
Se Londonprotokollerne og 8. maj
Også kendt som London Protokollen, London-Protokollen, Londontraktaten (1852).