Indholdsfortegnelse
31 relationer: Advokat, Alter, Arvefølge, Christian 5., Danmarks Riges Grundlov, Det åbne brev (1846), Domstol, Enevælde, Enevoldsarveregeringsakten, Epilog, Folketingets Retsudvalg, Forfatning, Forlaget Falcon, Gehejmekonseil, Jens Peter Christensen, Jura majestatis, Knud Berlin, Kroning, Livristsagen, Paragraf, Peder Schumacher Griffenfeld, Rettergang, Suverænitet, Tronfølgeloven, Udøvende magt, 14. november, 1665, 1670, 1709, 1849, 1853.
Advokat
Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.
Alter
Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt. senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding Et alter er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i religiøse ritualer.
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Kongeloven og Danmarks Riges Grundlov
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se Kongeloven og Det åbne brev (1846)
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Enevoldsarveregeringsakten
Segl og signaturer på Enevoldsarveregeringsakten. Enevoldsarveregeringsakten eller Suverænitetsakten var Danmark-Norges forfatning fra 1661, der legaliserede arveligt monarki og enevælde.
Se Kongeloven og Enevoldsarveregeringsakten
Epilog
Epilog er betegner en afslutningstekst eller -tale i litteratur, et skuespil eller andet kunstværk.
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg er et af udvalgene under Folketinget.
Se Kongeloven og Folketingets Retsudvalg
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Forlaget Falcon
Forlaget Falcon (opr. Falcon Bøger) er et dansk forlag, der især udgiver bøger med maritimhistorisk, musikhistorisk og kunsthistorisk indhold.
Se Kongeloven og Forlaget Falcon
Gehejmekonseil
Gehejmekonseillet eller Gehejmestatsrådet blev indført i forbindelse med enevælden i 1660'erne som et beslutningsorgan bestående af formændene for de forskellige kollegier, kongen og nogle af hans favoritter".
Se Kongeloven og Gehejmekonseil
Jens Peter Christensen
Jens Peter Christensen (født 1. november 1956 i Skive) er en dansk højesteretsdommer.
Se Kongeloven og Jens Peter Christensen
Jura majestatis
Jura Majestatis er den latinske betegnelse for majestætrettigheder.
Se Kongeloven og Jura majestatis
Knud Berlin
Knud Kugleberg Berlin (født 7. juni 1864 i København, død 14. september 1954 sammesteds) var en dansk jurist, som blandt andet beskæftigede sig med statsforfatningsret og islandsk ret.
Kroning
Otto 3. til kejser i 996. Kroning er den begivenhed, at en majestæt stadfæster sit embede som regent ved at få en krone på sit hoved.
Livristsagen
Livristsagen var retssag, der i 1997-98 var rejst mod en livrist for kongehuset.
Paragraf
En paragraf (fra græsk παράγραφος paragraphos "skrevet ved siden af", "tilføjet") er et afsnit i en regeltekst.
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Kongeloven og Peder Schumacher Griffenfeld
Rettergang
En rettergang er en lovmæssig proces med behandling af skyldsspørgsmål og en afsluttende domsafsigelse, men kan også være en ikke lovmæssig og uofficiel domsafsigelse for eksempel en lynchning.
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven fastsætter arvefølgen til tronen og foreskriver, at tronen "nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt".
Se Kongeloven og Tronfølgeloven
Udøvende magt
Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling.
Se Kongeloven og Udøvende magt
14. november
14.
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
1709
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1709 (tal).
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1853
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1853 (tal).
Også kendt som Lex Regia.