Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Diocletians palads

Indeks Diocletians palads

Diocletian's Palads (er et gammelt palads bygget til den romerske kejser Diocletian i slutningen af det tredje århundrede e.Kr., som i dag udgør omkring halvdelen af den gamle bydel i Split i Kroatien. Selvom det omtales som et "palads", fordi det skulle bruges som Diocletians pensionistbolig, kan udtrykket være misvisende, da strukturen er massiv og mere ligner en stor fæstning: Cirka halvdelen af det var til Diocletians personlige brug, og resten husede den militære garnison.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Adriaterhavet, Avarere, Carnuntum, Dalmatien, Damnatio memoriae, Diocletian, Hovedkål, Julius Nepos, Kalksten, Karst, Köln, Klokketårn, Konstantin den Store, Kroatien, Kroatiske kuna, Limes, Mergel, Metropolitan Museum of Art, Middelalderen, Palads, Rhinen, Romansk stil, Romerriget, Romerske kejsere, Salona, Selvmord, Slaviske folkeslag, Split, Tabula Peutingeriana, Tetrarkiet, UNESCO, UNESCO's Verdensarvsliste.

Adriaterhavet

Adriaterhavet Adriaterhavet er den del af Middelhavet, som ligger mellem den italienske halvø og Balkanhalvøen.

Se Diocletians palads og Adriaterhavet

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Se Diocletians palads og Avarere

Carnuntum

Centurion Titus Calidus. Den viser hans hest og rustning. Fundet i Carnuntum Carnuntum var en romersk militærlejr i hvad der nu er Østrig.

Se Diocletians palads og Carnuntum

Dalmatien

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.

Se Diocletians palads og Dalmatien

Damnatio memoriae

Damnatio memoriae er et latinsk begreb, som betyder fordømmelse af eftermælet og var en vanære, som det romerske senat kunne idømme forrædere og andre, der havde skadet den romerske stat.

Se Diocletians palads og Damnatio memoriae

Diocletian

Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.

Se Diocletians palads og Diocletian

Hovedkål

Hovedkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der høstes i sit første år for sit kålhoved med tynde blade i tætte lag.

Se Diocletians palads og Hovedkål

Julius Nepos

thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.

Se Diocletians palads og Julius Nepos

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.

Se Diocletians palads og Kalksten

Karst

Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.

Se Diocletians palads og Karst

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Diocletians palads og Köln

Klokketårn

Klokkehus Grundtvigs Kirke Klokketårn er betegnelsen for en bygning eller bygningsdel, der hører til en kirke.

Se Diocletians palads og Klokketårn

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Diocletians palads og Konstantin den Store

Kroatien

Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.

Se Diocletians palads og Kroatien

Kroatiske kuna

Kuna (ISO 4217-kode: HRK) var Kroatiens valuta.

Se Diocletians palads og Kroatiske kuna

Limes

En genopbygget lime nær Saalburg. Limes (eller Limes Romanus) var et grænseforsvarssystem, der markerede grænserne for det romerske rige.

Se Diocletians palads og Limes

Mergel

Frilagt mergelflade ved kysten af Broager Land. Mergel er en lertype, som indeholder mindst 10 % kalk.

Se Diocletians palads og Mergel

Metropolitan Museum of Art

Indgangshallen i ''The Met'' Metropolitan Museum of Art eller The Met er et af verdens største museer.

Se Diocletians palads og Metropolitan Museum of Art

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Diocletians palads og Middelalderen

Palads

Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland.

Se Diocletians palads og Palads

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Diocletians palads og Rhinen

Romansk stil

kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.

Se Diocletians palads og Romansk stil

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Diocletians palads og Romerriget

Romerske kejsere

alt.

Se Diocletians palads og Romerske kejsere

Salona

Salona var en gammel by grunnlagt av den illyriske folkestamme dalmatierne.

Se Diocletians palads og Salona

Selvmord

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig) er den bevidste handling at tage sit eget liv.

Se Diocletians palads og Selvmord

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Se Diocletians palads og Slaviske folkeslag

Split

Split - postkort fra 1935 Split - centrum 2010 Split (italiensk: Spalato) er en kroatisk by i Dalmatien.

Se Diocletians palads og Split

Tabula Peutingeriana

middelhavskyst. Tabula Peutingeriana er et berømt Itinerarium (vejkort), som angiver det offentlige, vedligeholdte vejnet (cursus publicus) i Romerriget.

Se Diocletians palads og Tabula Peutingeriana

Tetrarkiet

Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.

Se Diocletians palads og Tetrarkiet

UNESCO

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Se Diocletians palads og UNESCO

UNESCO's Verdensarvsliste

Memphis, dens nekropol, og Pyramiderne i Giza (Egypten). Persepolis (Iran). Kronborg Slot. Den kinesiske mur. Preromantisk kirke i Santa Coloma. UNESCO's Verdensarvsområder er bestemte steder udpeget som bevaringsværdige af det internationale verdensarvsprogram, som administreres af UNESCO.

Se Diocletians palads og UNESCO's Verdensarvsliste