Indholdsfortegnelse
182 relationer: Aelia Pulcheria, Aemilianus, Africa (romersk provins), Agrippina den yngre, Alarik 1., Alexander Severus, Alexios 1. Komnenos, Alexios 4. Angelos, Alexios 5. Doukas, Alexios Komnenos (med-kejser), Amoriske dynasti, Anatolien, Antoninus Pius, Apopleksi, Arcadius, Augustus, Aurelian, İznik, Balbinus, Balkanhalvøen, Barbar, Basileios 1., Caligula, Cambridge University Press, Caracalla, Carinus, Carus, Cæsar (titel), Centurion (Rom), Claudius, Claudius 2., Commodus, Constans, Constantius 1. Chlorus, Constantius 2., Constantius 3., Consul, Dalmatien, De facto, De jure, Decius, Det Byzantinske Rige, Det Latinske Kejserrige, Det Osmanniske Rige, Det romerske Senat, Det Vestromerske Riges fald, Diadumenian, Didius Julianus, Diocletian, Dominatet, ... Expand indeks (132 mere) »
- Kejsere fra Romerriget
Aelia Pulcheria
Aelia Pulcheria (19. januar 398/399 - 453), var datter af den østromerske kejser Arcadius og fungerede 414-416 som regent for sin bror, kejser Theodosius II, med titel af kejserinde.
Se Romerske kejsere og Aelia Pulcheria
Aemilianus
Mønt med Aemilianus' portræt Marcus Aemilius Aemilianus (ca. 207 – 253), kendt som Aemilianus, var romersk kejser i ca.
Se Romerske kejsere og Aemilianus
Africa (romersk provins)
Romerriget omkring år 120 med provinsen Africa markeret. Africa var en romersk provins, der omtrent omfattede det nuværende Tunesien, samt dele af Libyens middelhavskyst.
Se Romerske kejsere og Africa (romersk provins)
Agrippina den yngre
Julia Agrippina, oftest omtalt Agrippina den yngre eller Julia Augusta Agrippina (født 15 e.Kr., død 59), var datter af Germanicus og Agrippina den ældre, og niece til Claudius og dennes anden hustru.
Se Romerske kejsere og Agrippina den yngre
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Se Romerske kejsere og Alarik 1.
Alexander Severus
Marcus Aurelius Severus Alexander (født 1. oktober 208, død 17. marts 235) kendt som Alexander Severus var romersk kejser og den sidste hersker af det severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Alexander Severus
Alexios 1. Komnenos
Alexios 1.
Se Romerske kejsere og Alexios 1. Komnenos
Alexios 4. Angelos
Alexios 4.
Se Romerske kejsere og Alexios 4. Angelos
Alexios 5. Doukas
Alexios 5.
Se Romerske kejsere og Alexios 5. Doukas
Alexios Komnenos (med-kejser)
Alexios Komnenos, latiniseret som Alexius Comnenus, var den ældste søn af den byzantinske kejser John II Komnenos og hans kone Eirene fra Ungarn.
Se Romerske kejsere og Alexios Komnenos (med-kejser)
Amoriske dynasti
Det Byzantinske Rige blev regeret af det amoriske dynasti (også kendt som det frygiske dynasti) fra 820 til 867.
Se Romerske kejsere og Amoriske dynasti
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Romerske kejsere og Anatolien
Antoninus Pius
Antoninus Pius (egl. Titus Aurelius Fulvus Boionus Arrius Antoninus), (19. september 86 – 7. marts 161) var romersk kejser i årene 138 – 161.
Se Romerske kejsere og Antoninus Pius
Apopleksi
Apopleksi (apoplexia cerebri, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen og stroke) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen.
Se Romerske kejsere og Apopleksi
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Se Romerske kejsere og Arcadius
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Romerske kejsere og Augustus
Aurelian
Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.
Se Romerske kejsere og Aurelian
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Balbinus
Decius Caelius Calvinus Balbinus (ca. 178 – 29. juli 238), kendt som Balbinus, var romersk kejser sammen med Pupienus i perioden 22. april 238 – 29.
Se Romerske kejsere og Balbinus
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Romerske kejsere og Balkanhalvøen
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Basileios 1.
ikon. Basileios 1. (811 - 886) var byzantinsk kejser i årene 866–886 som grundlagde det makedonske dynasti.
Se Romerske kejsere og Basileios 1.
Caligula
thumb Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 12 – 24./25. januar 41 e.Kr.) er kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle" diminutiv af caliga).
Se Romerske kejsere og Caligula
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Romerske kejsere og Cambridge University Press
Caracalla
Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Caracalla
Carinus
Carinus Carinus (død 285) var den ene af den romerske kejser Carus' to sønner.
Se Romerske kejsere og Carinus
Carus
Carus på mønt Carus var romersk kejser fra 282-283.
Cæsar (titel)
Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.
Se Romerske kejsere og Cæsar (titel)
Centurion (Rom)
Centurion Centurion, (fra: centuria over centum; hundrede), var den mest udbredte officersgrad i den romerske hær.
Se Romerske kejsere og Centurion (Rom)
Claudius
Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.
Se Romerske kejsere og Claudius
Claudius 2.
Marcus Aurelius Claudius Augustus Gothicus eller Claudius II (født 10. maj 213/214, død januar 270) var en romersk kejser, der regerede 268 – 270 e.Kr..
Se Romerske kejsere og Claudius 2.
Commodus
Lucius Aurelius Commodus Antoninus (31. august 161 – 31. december 192) var en romersk kejser i årene 180 – 192.
Se Romerske kejsere og Commodus
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Se Romerske kejsere og Constans
Constantius 1. Chlorus
Constantius I Chlorus Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store.
Se Romerske kejsere og Constantius 1. Chlorus
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Romerske kejsere og Constantius 2.
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Se Romerske kejsere og Constantius 3.
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Romerske kejsere og Dalmatien
De facto
De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".
Se Romerske kejsere og De facto
De jure
De jure (de iure på klassisk latin) er et udtryk som betyder "ifølge loven", i modsætning til de facto, som betyder "i praksis".
Se Romerske kejsere og De jure
Decius
Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius (ca. 201 – 1. juli 251), kendt som Decius, var romersk kejser i årene 249 – 251.
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Romerske kejsere og Det Byzantinske Rige
Det Latinske Kejserrige
Våben. Rigets udstrækning. Slaget om Konstantinopel Det latinske kejserrige eller Det latinske imperium (Imperium Romaniae) blev oprettet efter det fjerde korstog i 1204, da Konstantinopel, hovedstaden i det byzantinske rige, blev erobret.
Se Romerske kejsere og Det Latinske Kejserrige
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Romerske kejsere og Det Osmanniske Rige
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Romerske kejsere og Det romerske Senat
Det Vestromerske Riges fald
Det Vestromerske Riges fald (Romerrigets Fald eller Roms Fald) var en proces med nedgang i det Vestromerske rige, hvor man ikke formåede at håndhæve styret og store områder blev delt op i mindre enheder.
Se Romerske kejsere og Det Vestromerske Riges fald
Diadumenian
Diadumenian på en Aureus slået af Macrinus Marcus Opellius Antoninus Diadumenianus eller Diadumenian (død 218) var søn af den romerske kejser Macrinus, der var kejser fra i 14 måneder fra 217 til 218.
Se Romerske kejsere og Diadumenian
Didius Julianus
Didius Julianus (133 eller 137 – 1. juni 193), var romersk kejser i månederne marts 193 – juni 193.
Se Romerske kejsere og Didius Julianus
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Se Romerske kejsere og Diocletian
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Se Romerske kejsere og Dominatet
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Se Romerske kejsere og Domitian
Dronning
Dronning er en titel, der tilfalder en konges hustru eller en kvindelig monark.
Se Romerske kejsere og Dronning
Dysenteri
Dysenteri er en sygdom der medfører alvorlig diarre, ofte med blod i fæces.
Se Romerske kejsere og Dysenteri
Epilepsi
Epilepsi er et neurologisk fænomen, en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man indimellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed.
Se Romerske kejsere og Epilepsi
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Flaviske dynasti
Det Flaviske Dynasti kom til magten i Romerriget efter en borgerkrig i 68-69.
Se Romerske kejsere og Flaviske dynasti
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Romerske kejsere og Flavius Aëtius
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Romerske kejsere og Flavius Honorius
Galba
Servius Sulpicius Galba (24. december 3 f.Kr. ved Terracina – 15. januar 69 i Rom) var romersk kejser 68 – 69.
Galerius
Galerius Galerius, egentlig Caius Galerius Valerius Maximianus (ca. 250 – maj 311), var romersk kejser i øst 305-311.
Se Romerske kejsere og Galerius
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Se Romerske kejsere og Galla Placidia
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Romerske kejsere og Gallien
Gallienus
Gallienus Publius Licinius Egnatius Gallienus, eller blot Gallienus (218 – 268), var romersk kejser 259 – 268 e.Kr.
Se Romerske kejsere og Gallienus
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Romerske kejsere og Gallo-romersk kultur
Germania Inferior
Germania Inferior Germania Inferior var en provins i Romerriget på vestbredden af Rhinen (nu det sydlige og vestlige Nederlandene, nordlige dele af Flandern og den del af Nordrhein-Westfalen i Tyskland, som ligger vest for Rhinen).
Se Romerske kejsere og Germania Inferior
Gordian 1. (romersk kejser)
Gordian I Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus (ca. 159 – 12. april 238), kendt som Gordian I, var romersk kejser i år 238.
Se Romerske kejsere og Gordian 1. (romersk kejser)
Gordian 2.
Marcus Antonius Gordianus Sempronianus Romanus Africanus (født ca. 192, død 12. april 238), kendt som Gordian II, var romersk kejser sammen med Gordian I i året 238.
Se Romerske kejsere og Gordian 2.
Gordian 3. (romersk kejser)
Gordian 3. Marcus Antonius Gordianus Pius (20. januar 225 – 11. februar 244), kendt som Gordian 3., var romersk kejser i årene 238 – 244.
Se Romerske kejsere og Gordian 3. (romersk kejser)
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Se Romerske kejsere og Gratian
Hadrian
Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.
Se Romerske kejsere og Hadrian
Heliogabalus
Elagabalus' buste. Et af Heliogabalus' drikkegilder, hvor nogle gæster kvaltes i faldende roseblade.Malet i 1888 af sir Lawrence Alma-Tadema, som tilhørte Det Prærafaelitiske Broderskab. Marcus Aurelius Antoninus (Elagabalus eller Heliogabalus ca. 203 – 11. marts 222) var en romersk kejser af det severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Heliogabalus
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Se Romerske kejsere og Heraklios den yngre (østromersk kejser)
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Se Romerske kejsere og Herulere
Hispania Tarraconensis
romerske provins ''Hispania Tarraconensis'', 120 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning i 27 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning efter reformen i slutningen af det 3. århundrede Hispania Tarraconensis var den største af tre romerske provinser på den Iberiske halvø.
Se Romerske kejsere og Hispania Tarraconensis
Historiografi
Historiografi er udforskningen og fremstillingen af historiefagets egen historie.
Se Romerske kejsere og Historiografi
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Romerske kejsere og Illyrien
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Se Romerske kejsere og Istanbul
Johannes (kejser)
Johannes på en romersk guldmønt Johannes (fødselsår ukendt; død 425) var som tronraner vestromersk kejser fra 423 til 425.
Se Romerske kejsere og Johannes (kejser)
Johannes 2. Komnenos
Johannes 2.
Se Romerske kejsere og Johannes 2. Komnenos
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Romerske kejsere og Julian (kejser)
Julisk-Claudiske dynasti
Buste af Nero, den sidste kejser af det Julisk-Claudiske dynasti Det Julisk-Claudiske dynasti (også kaldet det julioclaudiske dynasti) er en betegnelse for de fem første romerske kejsere.
Se Romerske kejsere og Julisk-Claudiske dynasti
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Romerske kejsere og Julius Cæsar
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
Se Romerske kejsere og Julius Nepos
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Romerske kejsere og Justinian 1.
Justinus 1.
Justinus I (født ca. 450, død 1. august 527) var byzantinsk kejser fra 518 til sin død.
Se Romerske kejsere og Justinus 1.
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Se Romerske kejsere og Karthago
Kejserinde Irene
Irene af Athen (Εἰρήνη ἡ Ἀθηναία; født 752 i Athen, død 9. august 803 på Lesbos) var den byzantinske kejser Leo 4.s gemalinde fra 775 til 780, regent fra 780 til 797 og regerende kejserinde fra 797 til 802.
Se Romerske kejsere og Kejserinde Irene
Kejserriget Nikæa
Rigets udstrækning. Keiserriget Nikæa (græsk: Αυτοκρατορία της Νίκαιας, tyrkisk: İznik İmparatorluğu) var det største af de tre efterfølgere til Det byzantinske rige.
Se Romerske kejsere og Kejserriget Nikæa
Khazarere
Khazarriget 650–850 Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som var en betydelig regional magtfaktor.
Se Romerske kejsere og Khazarere
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Se Romerske kejsere og Konstans 2.
Konstantin 11. Palaiologos
Konstantin XI Dragases Palaiologos, (9. februar 1404 – 29. maj 1453) var byzantinsk kejser fra den 6. januar 1449 – 29. maj 1453.
Se Romerske kejsere og Konstantin 11. Palaiologos
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Se Romerske kejsere og Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Romerske kejsere og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Romerske kejsere og Konstantin den Store
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Romerske kejsere og Konstantinopel
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Se Romerske kejsere og Konstantinopels fald
Lesbos
Lesbos (Græsk: Λέσβος – Lésvos) er en græsk ø, beliggende i den nordøstlige del af Ægæerhavet.
Licinius
Licinius afbildet på mønt Licinius (egl. Valerius Licinianus Licinius), ca.
Se Romerske kejsere og Licinius
Macrinus
Marcus Opellius Macrinus (ca. 165 – 8. juni 218), kendt som Macrinus, var romersk soldaterkejser 217 – 218, hvis regering adskiller de to perioder med severiske kejsere i det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Macrinus
Malaria
Malarias udbredelse. Områder markeret med hvidt er frie for malaria, de gule har få tilfælde af malaria, mens de røde farver indikerer mange forekomster af malaria. Malaria er en infektionssygdom, som skyldes en gruppe af malariaparasitter, Plasmodium, hvoraf Plasmodium falciparum er den farligste for mennesker.
Se Romerske kejsere og Malaria
Manuel 1. Komnenos
Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet.
Se Romerske kejsere og Manuel 1. Komnenos
Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)
denar fra år 42 fvt. Marcus Aemilius Lepidus var en aristokratisk politiker i det 1. århundrede f.Kr. Han er kendt som Lepidus og var søn af Marcus Aemilius Lepidus og Appuleia.
Se Romerske kejsere og Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)
Marcus Antonius
Marcus Antonius (født 20. april 83 f.Kr., død august 30 f.Kr.) var en romersk politiker og general, medlem af det andet Triumvirat.
Se Romerske kejsere og Marcus Antonius
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Romerske kejsere og Marcus Aurelius
Marcus Claudius Tacitus
Marcus Claudius Tacitus (ca. 200 – juni 276), var romersk kejser i årene 275 – 276.
Se Romerske kejsere og Marcus Claudius Tacitus
Maxentius
Maxentius Maxentius (egl. Marcus Aurelius Valerius Maxentius), (ca. 278-28. oktober 312), romersk kejser i vest 306-312, kendt som Konstantin den Stores modstander.
Se Romerske kejsere og Maxentius
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Romerske kejsere og Maximian Herculius
Maximinus 1. Thrax
Gaius Julius Verus Maximinus (ca. 173 – maj 238, kendt som Maximinus I Thrax, var romersk soldaterkejser i årene 235 – 238. Tilnavnet Trax betyder thrakeren.
Se Romerske kejsere og Maximinus 1. Thrax
Maximinus II Daza
Maximinus II Daza Maximinus II Daza eller Daia (kejsernavn: Caius Valerius Galerius Maximinus) (ca. 20. november 270 – juli-august 314) var romersk kejser under det såkaldte tetrarki i rigets østlige dele i perioden 311-313.
Se Romerske kejsere og Maximinus II Daza
Mehmed 2.
Mehmet 2. (født 30. marts 1432, død 3. maj 1481) (Osmannisk-tyrkisk: محمد Meḥmed, tyrkisk: II. Mehmet), (kendt som el-Fātiḥ (الفاتح), "Erobreren" på osmannisk-tyrkisk; på moderne tyrkisk: Fatih Sultan Mehmet. Sultan af det Osmanniske Rige først som ung fra 1444 til september 1446, og senere som voksen fra februar 1451 til sin død i 1481.
Se Romerske kejsere og Mehmed 2.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Romerske kejsere og Mellemøsten
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Nerva
Marcus Cocceius Nerva (8. november 30 – 27. januar 98), kendt som Nerva, var romersk kejser i årene 96 – 98, og grundlægger af adoptivkejsersystemet.
Nonne
Nonner har ofte figureret i kunsten. Her Paul Hoeckers ''Nonne im Laubgang'' fra 1897. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede i et kloster.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Se Romerske kejsere og Nordafrika
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Se Romerske kejsere og Noricum
Numerianus
Numerianus på mønt Numerianus var den yngste søn af den romerske Kejser Carus (282-283) og bror til Carinus.
Se Romerske kejsere og Numerianus
Nyresvigt
Dialyse er ofte nødvendig ved nyresvigt. Billedet viser et hæmodialyseapparatur. Nyresvigt, eller nyreinsufficiens, er en tilstand hvor nyrerne ikke fungerer i tilstrækkelig omfang.
Se Romerske kejsere og Nyresvigt
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Se Romerske kejsere og Odoaker
Orestes
Orestes var i den græske legende søn af Agamemnon og Klytaimnestra.
Se Romerske kejsere og Orestes
Otho
Marcus Salvius Otho (25. april 32 – 16. april 69), kendt som Otho, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.
Oxford Dictionary of Byzantium
The Oxford Dictionary of Byzantium (ODB) er en trebinds historisk ordbog udgivet af det engelske forlag Oxford University Press.
Se Romerske kejsere og Oxford Dictionary of Byzantium
Oxford University Press
Oxford University Press (OUP) er et britisk universitetsforlag, der er tilknyttet Oxford University.
Se Romerske kejsere og Oxford University Press
Palaiologos
Palaiologos, der også findes i engelsksproget litteratur som Palaeologus eller Palaeologue, var en byzantinsk græsk familie, der steg op til adel og producerede det sidste og længst regerende dynasti i det Byzantinske Imperium.
Se Romerske kejsere og Palaiologos
Pertinax
Publius Helvius Pertinax (1. august 126 – 28. marts 193) var en romersk kejser i månederne januar 193 – marts 193.
Se Romerske kejsere og Pertinax
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Philippus Arabs
Marcus Iulius Philippus, kendt som Philippus Arabs (ca. 204 – 249), var romersk kejser i årene 244-249.
Se Romerske kejsere og Philippus Arabs
Præfektur
Et præfektur (af latin: praefectura) er en præfekts embede.
Se Romerske kejsere og Præfektur
Prætorianergarden
Prætorianer fra Pergamonmuseet,andet århundrede e. Kr. Prætorianergarden var en elitestyrke og livvagt for romerske kejsere.
Se Romerske kejsere og Prætorianergarden
Princeps senatus
Princeps senatus (pluralis principes senatus) var formanden for af det romerske senat.
Se Romerske kejsere og Princeps senatus
Principatet
Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme.
Se Romerske kejsere og Principatet
Priscus Attalus
Priscus Attalus (død efter 416) var romersk senator, og blev to gange kåret som modkejser til den vestromerske kejser Honorius.
Se Romerske kejsere og Priscus Attalus
Probus
Probus var romersk kejser fra 276-282.
Publius Septimius Geta
Publius Septimius Geta (født 7. marts 189, død december 211) var en romersk kejser af det severiske dynasti, der regerede sammen med sin far Septimius Severus og sin bror Caracalla fra 209 til sin død i 211.
Se Romerske kejsere og Publius Septimius Geta
Pupienus
Pupienus Marcus Clodius Pupienus Maximus (ca. 164 – 29. juli 238), kendt som Pupienus, var romersk kejser sammen med Balbinus i månederne 22. april 238 – 29.
Se Romerske kejsere og Pupienus
Quintillus
Caesar Marcus Aurelius Claudius Quintillus Invictus Pius Felix Augustus (? – 270), kendt som Quintillus, var romersk kejser i år 270.
Se Romerske kejsere og Quintillus
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Regent
En regent er en fyrste, der regerer et land.
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Se Romerske kejsere og Ricimer
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Romerske kejsere og Romerriget
Romersk borger
Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.
Se Romerske kejsere og Romersk borger
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Romerske kejsere og Romersk Britannien
Romerske kejsere
alt.
Se Romerske kejsere og Romerske kejsere
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Romerske kejsere og Romerske republik
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Romerske kejsere og Romulus Augustus
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Se Romerske kejsere og Sassaniderne
Søslaget ved Actium
Søslaget ved Actium gengivet på maleri fra 1672 Søslaget ved Actium fandt sted den 2. september år 31 f.Kr. nær ved den romerske koloni Actium i Grækenland (nær det nuværende Preveza i den romerske borgerkrig mellem Marcus Antonius og Octavian. Octavians flåde blev kommanderet af Marcus Vipsanius Agrippa, og Antonius flåde blev anført af hans kone, Cleopatra, dronningen af Egypten.
Se Romerske kejsere og Søslaget ved Actium
Seldsjukker
Seldsjukiske imperium i dets største udstrækning 1092. De resterende seldsjukiske småriger i slutningen af 1300-tallet. Seldsjukker (også seldshukker, rigtigere seldjukider) var et tyrkisk dynasti, der herskede i Persien og Forasien i 11.—13.
Se Romerske kejsere og Seldsjukker
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Romerske kejsere og Septimius Severus
Severiske dynasti
Alabasterbuste af Septimius Severus, grundlæggeren af det severiske dynasti Det severiske dynasti er en række romerske kejsere, der regerede i adskillige årtier fra det sene 2. århundrede til det tidlige 3. århundrede.
Se Romerske kejsere og Severiske dynasti
Shapur 1.
Shapur 1. også kendt som Shapur 1.
Se Romerske kejsere og Shapur 1.
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Romerske kejsere og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Den Milviske Bro
Den Milviske Bro Slaget ved Den Milviske Bro fandt sted 28. oktober år 312 mellem de romerske kejsere Konstantin den Store og Maxentius.
Se Romerske kejsere og Slaget ved Den Milviske Bro
Slaget ved Edessa
Slaget ved Edessa fandt sted mellem Romerrigets hær under kommando af kejser Valerian og Sassanidiske styrker under kommando af Shahanshah Shapur 1. i 260.
Se Romerske kejsere og Slaget ved Edessa
Slaget ved Frigidus
I Slaget ved Frigidus 5./6. september 394 sejrede den østromerske kejser Theodosius I. over sine vestromerske rivaler Arbogast og Eugenius, som begge døde.
Se Romerske kejsere og Slaget ved Frigidus
Soldaterkejserne
Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.
Se Romerske kejsere og Soldaterkejserne
Soldaternes Mester
Magister militum (Soldaternes Mester) var en rang brugt i det senere Romerske Rige dateret fra Kejser Konstantin.
Se Romerske kejsere og Soldaternes Mester
SPQR
S.P.Q.R.
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Se Romerske kejsere og Tetrarkiet
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Se Romerske kejsere og Theodosius 2.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Romerske kejsere og Theodosius den Store
Thessaloniki
Thessaloniki (Θεσσαλονίκη) er Grækenlands næststørste by og den største by i regionen Centralmakedonien.
Se Romerske kejsere og Thessaloniki
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Se Romerske kejsere og Tiberius
Titus Flavius Vespasianus
Titus Flavius Vespasianus (30. december 39 – 13. september 81), kendt som Titus, var romersk kejser fra 79 – 81 og ældste søn af Vespasian.
Se Romerske kejsere og Titus Flavius Vespasianus
Trajan
Trajan (egl. Marcus Ulpius Trajanus) (18. september 53 – 8. august 117) var romersk kejser i årene 98 – 117, og Roms sidste store erobrerkejser.
Trebonianus Gallus
Gaius Vibius Trebonianus Gallus (født 206, død august 253), kendt som Trebonianus Gallus, var romersk kejser i årene 251 – 253.
Se Romerske kejsere og Trebonianus Gallus
Triumvirat
Triumvirat er et latinsk udtryk, der betyder et forbund af tre mænd (vir.
Se Romerske kejsere og Triumvirat
Tuberkulose
Tuberkulose, MTB eller TB (en forkortelse af tuberkelbakterien) er en udbredt smitsom sygdom ofte med dødelig udgang.
Se Romerske kejsere og Tuberkulose
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Romerske kejsere og Valentinian 1.
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Se Romerske kejsere og Valentinian 3.
Valerian
Caesar Publius Licinus Valerianus Pious (ca. 200 – 260) var en romersk kejser kendt som Valerian 253 – 260.
Se Romerske kejsere og Valerian
Vespasian
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.
Se Romerske kejsere og Vespasian
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Romerske kejsere og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Romerske kejsere og Visigoter
Vitellius
Aulus Vitellius, (12. eller 24. september 15 – 22. december 69), kendt som Vitellius, var romersk kejser i ”firekejseråret” 69.
Se Romerske kejsere og Vitellius
Zoë Porphyrogenita
Zoë Porphyrogenita (Ζωή "liv" 978 – juni 1050) regerede som byzantinsk kejserinde sammen med sin søster Theodora fra 10.
Se Romerske kejsere og Zoë Porphyrogenita
235
---- Se også 235 (tal) ----.
284
---- Se også 284 (tal) ----.
4. korstog
Erobringen af Konstantinopel i 1204 Det 4.
Se Romerske kejsere og 4. korstog
Se også
Kejsere fra Romerriget
- Romerske kejsere
- Soldaterkejserne
- Tetrarkiet
Også kendt som Adoptivkejserne, Romersk kejser, Romerske kejserer.