Indholdsfortegnelse
28 relationer: Afrika, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Chordater, Dyr, Etårsskud, Fjer, Foder, Fugle, Gråhovedet dværgpapegøje, Grønhovedet dværgpapegøje, Jordbærhovedet dværgpapegøje, Liv, Næb, Orangehovedet dværgpapegøje, Papegøje, Rødhovedet dværgpapegøje, Rede, Rosenhovedet dværgpapegøje, Sorthovedet dværgpapegøje, Sortkindet dværgpapegøje, Tarantadværgpapegøje, Termitter, Træ (organisme), Underart, Vægt (fysik), Vinge.
- Papegøjer
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Dværgpapegøje og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Dværgpapegøje og Blad (plantedel)
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Foder
En foderfabrik på et kvægbrug Foder eller dyreføde er alle jordbrugsfødevarestoffer der benyttes specifikt til at give husdyr føde, dvs.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Gråhovedet dværgpapegøje
Gråhovedet dværgpapegøje (Agapornis canus) er en dværgpapegøje, der stammer fra Madagaskar.
Se Dværgpapegøje og Gråhovedet dværgpapegøje
Grønhovedet dværgpapegøje
Grønhovedet dværgpapegøje (Agapornis swindernianus) er en dværgpapegøje, der findes i Afrika i Liberia, Cameroun, Gabon, Zaire og Uganda.
Se Dværgpapegøje og Grønhovedet dværgpapegøje
Jordbærhovedet dværgpapegøje
Jordbærhovedet dværgpapegøje (Agapornis lilianae) er en dværgpapegøje, der findes i et lille område i Afrika mellem floderne Zambezi, Luangwa og Shire.
Se Dværgpapegøje og Jordbærhovedet dværgpapegøje
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Næb
Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.
Orangehovedet dværgpapegøje
Orangehovedet dværgpapegøje (Agapornis pullarius) er en dværgpapegøje, der findes i et stort område, der dækker en række stater i Vest- og Centralafrika.
Se Dværgpapegøje og Orangehovedet dværgpapegøje
Papegøje
Papegøjer er en orden af fugle, på latin kaldet Psittaciformes, med tre familier.
Rødhovedet dværgpapegøje
Rødhovedet dværgpapegøje (Agapornis fischeri) er en dværgpapegøje, der findes i et relativt lille område i det nordlige Tanzania.
Se Dværgpapegøje og Rødhovedet dværgpapegøje
Rede
En rede for en ørentvist med æg og udklækkede unger En rede er et sted hvor et dyr har sine unger og/eller æg.
Rosenhovedet dværgpapegøje
Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis) er en dværgpapegøje, der findes i den nordlige del af Sydafrika, Namibia og den sydlige del af Angola.
Se Dværgpapegøje og Rosenhovedet dværgpapegøje
Sorthovedet dværgpapegøje
Sorthovedet dværgpapegøje (Agapornis personatus) er en dværgpapegøje, der findes i det østlige Tanzania og nordover ind i Kenya.
Se Dværgpapegøje og Sorthovedet dværgpapegøje
Sortkindet dværgpapegøje
Sortkindet dværgpapegøje (Agapornis nigrigenis) er en dværgpapegøje, der lever i skovene langs flodbredder i det sydvestlige Zambia samt det nordøstlige Namibia, det nordlige Botswana og den vestlige del af Zimbabwe.
Se Dværgpapegøje og Sortkindet dværgpapegøje
Tarantadværgpapegøje
Tarantadværgpapegøje (Agapornis taranta) er en dværgpapegøje, der findes i Etiopiens bjergrige terræn.
Se Dværgpapegøje og Tarantadværgpapegøje
Termitter
Termitter er en gruppe af sociale insekter, der hører under ordenen Isoptera.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Dværgpapegøje og Træ (organisme)
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Vægt (fysik)
Vægt er et flertydigt begreb. Her vejes en person på en vægt, der viser vægten på en neutronstjerne. Vægt er af Generalkonferencen for mål og vægt i 1901 blevet fastsat som betegnelse for kraften på et legeme i et gravitationsfelt.
Se Dværgpapegøje og Vægt (fysik)
Vinge
Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.
Se også
Papegøjer
Også kendt som Agapornis.