Indholdsfortegnelse
172 relationer: Agave, Akacie, Alger, Almindelig ædelgran, Almindelig bøg, Almindelig husløg, Almindelig myrte, Ammoniak, Ammoniumion, Analogi, Ananas-familien, Anion, Avnbøg (art), Ægte laurbær, Ært, Ærteblomst-familien, Barfrost, Bægerblad, Bævreasp, Berberis-slægten, Blad (plantedel), Bladformer, Bladindskæringer, Bladrand, Blomst, Blosterblad, Botaniske fagudtryk, Bregne, Calcium, CAM-plante, Celle (biologi), Claus Bering, Danmarks natur, Diffusion, Embryon, Energi, Enkimbladede, Enzym, Epifyt, Eukalyptus, Evolution (biologi), Formål, Fosfor, Fotosyntese, Frø (plantedel), Frøplanter, Fyrreslægten, Græs-familien, Grønkorn, Guttation, ... Expand indeks (122 mere) »
- Fotosyntese
- Planteanatomi
- Plantefysiologi
Agave
Agave er en slægt af planter, der er udbredt i Caribien, Mexico og det sydvestlige USA.
Akacie
Akacie (Acacia) er en meget stor planteslægt.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig ædelgran
''Abies alba'' Almindelig ædelgran (Abies alba) er et op til 45 m højt stedsegrønt nåletræ med stift udstående grene.
Se Blad (plantedel) og Almindelig ædelgran
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Blad (plantedel) og Almindelig bøg
Almindelig husløg
Almindelig Husløg (Sempervivum tectorum) er en staude med rosetstillede blade.
Se Blad (plantedel) og Almindelig husløg
Almindelig myrte
Almindelig Myrte (Myrtus communis) er en stedsegrøn busk eller et lille træ med en tæt, rundkronet vækstform.
Se Blad (plantedel) og Almindelig myrte
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Blad (plantedel) og Ammoniak
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Blad (plantedel) og Ammoniumion
Analogi
En analogi (af græsk analogia' overensstemmelse, lighed', af og -logos i betydningen 'forhold') er i Biblen en lignelse: det at beskrive eller forklare noget ved at tage udgangspunkt i noget andet.
Se Blad (plantedel) og Analogi
Ananas-familien
Ananas-familien (Bromeliaceae) er næsten udelukkende udbredt i Syd- og Mellemamerika, hvor de fleste arter er epifytter i regnskovene.
Se Blad (plantedel) og Ananas-familien
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Blad (plantedel) og Avnbøg (art)
Ægte laurbær
Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene.
Se Blad (plantedel) og Ægte laurbær
Ært
Ært (Pisum) er en slægt, som er udbredt med 1-5 arter i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Blad (plantedel) og Ærteblomst-familien
Barfrost
Barfrost betegner en kombination af hård frost og ringe eller intet snedække.
Se Blad (plantedel) og Barfrost
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Se Blad (plantedel) og Bægerblad
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Se Blad (plantedel) og Bævreasp
Berberis-slægten
Berberis-slægten (Berberis) er en planteslægt, der er udbredt med ca.
Se Blad (plantedel) og Berberis-slægten
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Blad (plantedel) og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Blad (plantedel) og Bladformer
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Blad (plantedel) og Bladindskæringer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Blad (plantedel) og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blosterblad
Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.
Se Blad (plantedel) og Blosterblad
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Blad (plantedel) og Calcium
CAM-plante
Paradistræ (''Crassula ovata'') er en typisk CAM-plante. CAM er en forkortelse for det engelske Crassulacean Acid Metabolism (.
Se Blad (plantedel) og CAM-plante
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Blad (plantedel) og Celle (biologi)
Claus Bering
Claus Carl Wagner Bering (født 2. marts 1919 i Haslev, død 6. juli 2001) var en dansk tegner og filmproducent.
Se Blad (plantedel) og Claus Bering
Danmarks natur
Danmarks natur er en dansk dokumentarserie i 12 afsnit fra 1972 med Claus Bering som instruktør og manuskriptforfatter.
Se Blad (plantedel) og Danmarks natur
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Se Blad (plantedel) og Diffusion
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Se Blad (plantedel) og Embryon
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Blad (plantedel) og Enkimbladede
Enzym
date.
Epifyt
Epifyten 'Tillandsia meridionalis' i Münchens botaniske have En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten.
Eukalyptus
Eukalyptus (Eucalyptus) er en stor slægt med mere end 700 arter, som især er udbredt i Australien og på Tasmanien.
Se Blad (plantedel) og Eukalyptus
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Blad (plantedel) og Evolution (biologi)
Formål
Et formål er et resultat, en slutning, et mål eller grund til en bevidst handling, eller om et objekt, der er taget i brug eller som eksisterer af en eller anden grund.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Blad (plantedel) og Fotosyntese
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Blad (plantedel) og Frø (plantedel)
Frøplanter
Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.
Se Blad (plantedel) og Frøplanter
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Se Blad (plantedel) og Fyrreslægten
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Blad (plantedel) og Græs-familien
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Blad (plantedel) og Grønkorn
Guttation
Guttation hos en padderokplante jordbærblad Guttation er den dråbedannelse på bladspidser eller langs bladrande, som skyldes safttrykket i plantens vedkar.
Se Blad (plantedel) og Guttation
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Se Blad (plantedel) og Harpiks
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Hårtotfjergræs
Hårtotfjergræs eller Thyrsagræs (Stipa capillata) er en græsart med en opret, tueformet vækst.
Se Blad (plantedel) og Hårtotfjergræs
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Blad (plantedel) og Høstfarve
Hegn
Træhegn. Ståltrådshegn ved Sorge i Harzen ved den indre tyske grænse ("Jerntæppet") Levende hegn (Læhegn) Et hegn er et hjælpemiddel til at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem.
Hestekastanje (art)
Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone.
Se Blad (plantedel) og Hestekastanje (art)
Husløg
Husløg (Sempervivum) er en planteslægt, der indeholder følgende arter.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Hvidløg
Hvidløg (Allium sativum) er en løgplante, der bruges som krydderurt og lægeplante.
Se Blad (plantedel) og Hvidløg
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Se Blad (plantedel) og Hydrofil
Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.
Se Blad (plantedel) og Hydrofob
Hydrofyt
Ordet hydrofyt er en neologisme, som er dannet af græsk hydor (.
Se Blad (plantedel) og Hydrofyt
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Se Blad (plantedel) og Inderbark
Iris-slægten
Iris-slægten (Iris) er udbredt med ca.
Se Blad (plantedel) og Iris-slægten
Kaktus-familien
Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.
Se Blad (plantedel) og Kaktus-familien
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Se Blad (plantedel) og Karotin
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Se Blad (plantedel) og Karplanter
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Se Blad (plantedel) og Kødædende plante
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Se Blad (plantedel) og Kimblad
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Se Blad (plantedel) og Klorofyl
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Blad (plantedel) og Knop (plantedel)
Krap-familien
Krap-familien (Rubiaceae) er en artsrig familie med størst udbredelse i troperne og subtroperne.
Se Blad (plantedel) og Krap-familien
Kristtorn (art)
Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.
Se Blad (plantedel) og Kristtorn (art)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Blad (plantedel) og Kronblad
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Blad (plantedel) og Kuldioxid
Kutikula
Kutikula (fra latin cuticula, diminutiv form af cutis, hud) bruges om forskellige former for beskyttende ydre lag på organismer.
Se Blad (plantedel) og Kutikula
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Blad (plantedel) og Kvælstof
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Se Blad (plantedel) og Kvælstofdioxid
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Blad (plantedel) og Lav (symbiotisk organisme)
Læbeblomst-familien
Læbeblomst-familien (Lamiaceae) er en familie med 236 slægter og flere tusinde arter.
Se Blad (plantedel) og Læbeblomst-familien
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Se Blad (plantedel) og Løg (plantedel)
Løg-slægten
Løgslægten (Allium) er udbredt med over 600 arter i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Nordamerika.
Se Blad (plantedel) og Løg-slægten
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Blad (plantedel) og Løvfældende
Lilje
Lilje (Lilium) er en stor slægt, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Lind
thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Se Blad (plantedel) og Lysesiv
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Blad (plantedel) og Magnesium
Manchurisk aralie
Manchurisk aralie (Aralia elata) er en stor, løvfældende busk med stift opret vækstform.
Se Blad (plantedel) og Manchurisk aralie
Meldug
Mug på en nyligt inficeret plante. Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.
Mikroklima
På de steder, hvor der stadig (eller igen) er skov i Island, danner træerne et særligt mildt mikroklima, hvor vækst og frodighed er langt bedre end i det åbne land (se forholdene på skråningen i baggrunden). Klimaet er et rullende gennemsnit af de seneste 30 års vejrlig.
Se Blad (plantedel) og Mikroklima
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Se Blad (plantedel) og Nanometer
Narcis
Narcis (Narcissus) bedre kendt som Påskelilje er en slægt med cirka 50 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa.
Nål (plantedel)
Grannåle. En nål er et specialiseret blad.
Se Blad (plantedel) og Nål (plantedel)
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Se Blad (plantedel) og Nåletræer
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Se Blad (plantedel) og Nøgenfrøede
Nekrose
Hånd med nekrose. Nekrose er den medicinske betegnelse for vævsdød.
Se Blad (plantedel) og Nekrose
Nellike-familien
Nellike-familien (Caryophyllaceae) består af ca.
Se Blad (plantedel) og Nellike-familien
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Blad (plantedel) og Norrønt
Nyserod
Nyserod (Helleborus) eller Julerose er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien og Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus.
Se Blad (plantedel) og Nyserod
Oliven-familien
Oliven-familien (Oleaceae) er en lille familie med de nedennævnte slægter.
Se Blad (plantedel) og Oliven-familien
Opdrift (dynamisk)
Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).
Se Blad (plantedel) og Opdrift (dynamisk)
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Se Blad (plantedel) og Organel
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Pileurt
Pileurt er betegnelsen for planter i flere slægter i Syrefamilien (Polygonaceae), der alle på et tidspunkt har været henført til slægten ''Polygonum''.
Se Blad (plantedel) og Pileurt
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Blad (plantedel) og Planter
Poppel
Poppel (Populus) er en slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer.
Psilotaceae
Psilotaceae en en familie af tropiske til subtropiske karsporeplanter, den eneste familie i ordnen Psilotales.
Se Blad (plantedel) og Psilotaceae
Raps
Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster.
Regnskov
Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.
Se Blad (plantedel) og Regnskov
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Blad (plantedel) og Respiration (biokemi)
Ris
Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.
Robinie
Robinie (Robinia) er en lille planteslægt, der er udbredt i Nordamerika.
Se Blad (plantedel) og Robinie
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Blad (plantedel) og Rod (plantedel)
Rose
Rose (Rosa) er en slægt, der er udbredt med flere end 100 arter i Nordamerika, Europa, Asien og Nordafrika.
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Blad (plantedel) og Rosen-familien
Rundbladet soldug
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.
Se Blad (plantedel) og Rundbladet soldug
Rustsvampe
Rustsvampene (Uredinales) har fået deres navn efter de rustrøde pletter, der er det første tegn på, at et angreb er i gang.
Se Blad (plantedel) og Rustsvampe
Sølvlind
Sølvlind (Tilia tomentosa), ofte skrevet sølv-lind, er et stort, løvfældende træ med en regelmæssig krone.
Se Blad (plantedel) og Sølvlind
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Singrøn-familien
Singrøn-familien (Apocynaceae) er en stor familie, som er udbredt i alle verdensdele.
Se Blad (plantedel) og Singrøn-familien
Siv
Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler.
Skæltræ
Skæltræ (Lepidodendron) var en slægt af primitive og uddøde ulvefodsplanter, der forekom i kultiden.
Se Blad (plantedel) og Skæltræ
Skovranke
Skovranke (Clematis) er en slægt af slyngplanter med ca.
Se Blad (plantedel) og Skovranke
Slangetunge-familien
Slangetunge-familien (Ophioglossaceae) er en gruppe af bregner der afviger en del fra de fleste andre bregner.
Se Blad (plantedel) og Slangetunge-familien
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Se Blad (plantedel) og Solenergi
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Se Blad (plantedel) og Spalteåbning
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Blad (plantedel) og Stængel
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Se Blad (plantedel) og Støvdrager
Stenurt
Stenurt (Sedum) er en slægt med ca.
Se Blad (plantedel) og Stenurt
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Se Blad (plantedel) og Sukkulent
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Blad (plantedel) og Svovlbrinte
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Se Blad (plantedel) og Svovldioxid
Symmetri
Tre symmetriske figurer og en asymmetrisk figur. Symmetri kommer af græsk syn (.
Se Blad (plantedel) og Symmetri
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Se Blad (plantedel) og Syreregn
Systematik (biologi)
Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.
Se Blad (plantedel) og Systematik (biologi)
Tågeskov
Tågeskov på Mount Lushan i Jiangxi provinsen i Kina, januar 2005 Udbredelsen af tågeskov i verden Tågeskove opstår i subtroperne og troperne i kystnære egne i højder mellem 900 – 3000 meter, hvor en fremherskende pålandsvind tvinger fugtmættet luft fra havet ind over land.
Se Blad (plantedel) og Tågeskov
Tempeltræ-rækken
Et karakteristisk blad fra et tempeltræ Tempeltræ-rækken (Ginkgophyta) har kun én nulevende art, som er systematiseret i grupperne.
Se Blad (plantedel) og Tempeltræ-rækken
Thallus
Hermann Schachner Et thallus (oprindeligt græsk thallos) kan opfattes som en "plantekrop" og bruges om vegetativt væv ved primitive planter, f.eks.
Se Blad (plantedel) og Thallus
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Blad (plantedel) og Tokimbladede
Transpiration (botanik)
Spalteåbning i et tomatblad. Her vist på et farvelagt billede fra et elektronmikroskop. Transpiration (egentlig trans-spiration af latin: trans.
Se Blad (plantedel) og Transpiration (botanik)
Tulipan
Tulipan (Tulipa) er én af de mange slægter i Liljefamilien.
Se Blad (plantedel) og Tulipan
Turbulens
Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.
Se Blad (plantedel) og Turbulens
Turgortryk
Planteceller under forskellige osmotiske forhold Turgortrykket er et andet udtryk for saftspændingen i en plante.
Se Blad (plantedel) og Turgortryk
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Se Blad (plantedel) og Ulvefodsplanter
Urinstof
Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.
Se Blad (plantedel) og Urinstof
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Se Blad (plantedel) og Vakuole
Valmue
Valmue (Papaver) er en slægt med 50-120 arter, der er udbredt i de tempererede egne af Europa og Asien samt i Nord- og Sydafrika og i Australien.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Vækstpunkt
Vækstpunktet er den yderste spids i en plantes stængler eller rødder, hvor nydannelsen af celler foregår og dermed sikrer vækst i længden.
Se Blad (plantedel) og Vækstpunkt
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Se Blad (plantedel) og Væv (biologi)
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Se Blad (plantedel) og Vedbend (art)
Vikke
Vikker (Vicia) er en stor planteslægt med omkring 140 arter i ærteblomstfamilien.
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Vindtunnel
En NASA-ejet vindtunnel med en model af et fly. Luftens strømlinjer omkring en bil. En vindtunnel er et forskningsværktøj, som bruges til at studere luft som strømmer forbi faste legemer.
Se Blad (plantedel) og Vindtunnel
Vintereg
Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.
Se Blad (plantedel) og Vintereg
Viol-familien
Viol-familien (Violaceae) er en familie inden for planteriget.
Se Blad (plantedel) og Viol-familien
Welwitschia
Welwitschia mirabilis er den eneste art i sin slægt (Welwitschia), familie (Welwitschiaceae) og orden (Welwitschiales) og således ikke nært beslægtet med nogen anden art.
Se Blad (plantedel) og Welwitschia
Xerofyt
konvergent tilpasning til et barsk miljø. Her er det arten ''Euphorbia virosa'' i Namibias ørken. Xerofyt er et ord af græsk oprindelse for en tørkeplante.
Se Blad (plantedel) og Xerofyt
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.
Se også
Fotosyntese
- 1,3-bisfosfoglycerat
- ATP-syntase
- Bakterierhodopsin
- Blad (plantedel)
- CAM-plante
- Calvin-cyklus
- Chloroplast DNA
- Cyanobakterier
- Den lyskrævende fase
- Dihydroxyacetonefosfat
- Fotoautotrofi
- Fotosyntese
- Fykobilisom
- Glyceraldehyd-3-fosfat
- Grønkorn
- Kulstofkredsløb
- Kulstoflager
- Nikotinamidadenindinukleotid
- Plastid
- RuBisCO
- Spalteåbning
- Thylakoid
Planteanatomi
- Afkastning
- Arkegonium
- Bast (fiber)
- Blad (plantedel)
- Frøkappe
- Fyllokladie
- Gametofyt
- Inderbark
- Kimblad
- Kimrod
- Kimstængel
- Knold (botanik)
- Kork
- Marv (plantedel)
- Peristom
- Phloem
- Planteanatomi
- Pollen
- Rhizom
- Sekundær vækst
- Sorus
- Spalteåbning
- Sporangium
- Stængel
- Støvdrager
- Thylakoid
- Træ (materiale)
- Trakeider
- Vakuole
- Xylem
Plantefysiologi
- Aerob respiration
- Afkastning
- Apikal dominans
- Auxin
- Bark (plantedel)
- Blad (plantedel)
- Blomstring (botanik)
- Cellevæg
- Fotosyntese
- Glucosinolat
- Guttation
- Håris
- Høstfarve
- Hydroide
- Hygroskopi
- Inderbark
- Knop (plantedel)
- Kvælstoffiksering
- Marv (plantedel)
- Nektar (planter)
- Nodfaktor
- Phloem
- Plantefysiologi
- Plastid
- Rhizom
- Sekundær vækst
- Spalteåbning
- Spiring (plante)
- Trakeider
- Transpiration (botanik)
- Vegetativ vækst
- Xenie
- Xylem
Også kendt som Blad (organ), Blade, Bladfod, Højblad, Planteblad, Småblade.