Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Filioque

Indeks Filioque

Helligånden i skikkelse af en due udblæses både fra Faderen og Sønnen (altertavle fra Boulbon, ca. 1450) Filioque er en bestemt tilføjelse til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse fra 381, der ikke var indeholdt i den oprindelige version.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Alexandria, Arianisme, Økumeni, Basileios 1., Bekendelsesskrift, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det Byzantinske Rige, Dogme, Ekskommunikation, Frelse, Gammelkatolikker, Græsk (sprog), Gud Fader, Helligånden, Jerusalem, Jesus, Karl den Store, Konstantinopel, Laterankoncil, Latin, Merovinger, Ortodokse kirke, Patriarken af Konstantinopel, Pave, Pave Leo 3., Reformationen, Rom, Romerskkatolske kirke, Synode, Toledo (Spanien), Treenigheden, 1054, 1215, 381, 589, 869, 870.

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Se Filioque og Alexandria

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Filioque og Arianisme

Økumeni

Økumenisk møde mellem ledere af forskellige kirkelig samfund Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse.

Se Filioque og Økumeni

Basileios 1.

ikon. Basileios 1. (811 - 886) var byzantinsk kejser i årene 866–886 som grundlagde det makedonske dynasti.

Se Filioque og Basileios 1.

Bekendelsesskrift

Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.

Se Filioque og Bekendelsesskrift

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.

Se Filioque og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Filioque og Det Byzantinske Rige

Dogme

Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.

Se Filioque og Dogme

Ekskommunikation

Ekskommunikation (lat. excommunicatio.

Se Filioque og Ekskommunikation

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Se Filioque og Frelse

Gammelkatolikker

Gammelkatolsk kirke på Nordstrand / Sydslesvig Gammelkatolikker er katolikker, som afviser pavens ufejlbarhed og som organiserede sig som egen kirke i 1872 og opfatter sig selv som en reformbevægelse.

Se Filioque og Gammelkatolikker

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Filioque og Græsk (sprog)

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Se Filioque og Gud Fader

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Filioque og Helligånden

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Filioque og Jerusalem

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Filioque og Jesus

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Filioque og Karl den Store

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Filioque og Konstantinopel

Laterankoncil

Det 4. Laterankoncil i 1215 i Rom Laterankoncilerne (eller Lateransynoderne) er den katolske kirkes fem middelalderlige konciler, som fandt sted i Lateranet i Rom fra 1123 til 1517.

Se Filioque og Laterankoncil

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Filioque og Latin

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Filioque og Merovinger

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Filioque og Ortodokse kirke

Patriarken af Konstantinopel

Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.

Se Filioque og Patriarken af Konstantinopel

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Filioque og Pave

Pave Leo 3.

Pave Leo 3. (ca. 750 i Rom - 12. juni 816) var pave fra 795.

Se Filioque og Pave Leo 3.

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Filioque og Reformationen

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Filioque og Rom

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Filioque og Romerskkatolske kirke

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Se Filioque og Synode

Toledo (Spanien)

Toledo. Toledo er en by i det centrale Spanien, omkring 75 kilometer syd for Madrid. Den er hovedstad i provinsen Toledo og i den selvstyrende del Castilla-La Mancha. Befolkningstallet lå i 2015 på 75.578.

Se Filioque og Toledo (Spanien)

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.

Se Filioque og Treenigheden

1054

---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).

Se Filioque og 1054

1215

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).

Se Filioque og 1215

381

---- Se også 381 (tal) ----.

Se Filioque og 381

589

---- Se også 589 (tal) ----.

Se Filioque og 589

869

---- Se også 869 (tal) ----.

Se Filioque og 869

870

---- Se også 870 (tal) ----.

Se Filioque og 870