Indholdsfortegnelse
10 relationer: Cockpit, Det russiske forsvarsministeriums flyhavari i Sortehavet 2016, Flyvemaskine, Luftmodstand, Opdrift (dynamisk), Sortehavet, Spanair Flight JK 5022, Stall, Svævefly, Vinge.
- Luftfartøjskomponenter
Cockpit
En cockpit Et cockpit er betegnelsen på det sted i en flyvemaskine eller andre former for luftfartøjer, hvorfra piloten styrer sit fartøj: Her findes som minimum et enkelt sæde, hvor rattet eller styrepinden samt andre betjeningsgreb, instrumenter m.v. sidder inden for række- og synsvidde.
Det russiske forsvarsministeriums flyhavari i Sortehavet 2016
Den 25. december 2016 styrtede en russisk Tupolev Tu-154 ned i Sortehavet kort efter start i den internationale lufthavn i Sotji i Rusland på vej mod den russiske flybase Hmeimim i Syrien.
Se Flaps og Det russiske forsvarsministeriums flyhavari i Sortehavet 2016
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Opdrift (dynamisk)
Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).
Se Flaps og Opdrift (dynamisk)
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Spanair Flight JK 5022
Spanair Flight JK 5022 var en flyvning med et McDonnell Douglas MD-82-fly, registreringsnummer EC-HFP, der forulykkede umiddelbart efter starten 20. august 2008.
Se Flaps og Spanair Flight JK 5022
Stall
Grafisk fremstilling af et ''stall''. Et stall (fra engelsk) er det fænomen, at en eller flere af en flyvemaskines vinger mister deres opdrift, fordi indfaldsvinklen bliver for stor, hvorved luftstrømmen ikke følger vingens profil.
Svævefly
Et svævefly Et svævefly har ingen motor og er derfor et fly, der hele tiden ved svæveflyvning bevæger sig frem ved at omsætte højde til fremdrift.
Vinge
Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.
Se også
Luftfartøjskomponenter
Også kendt som Flap, Landingsklap.