Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Opdrift (dynamisk)

Indeks Opdrift (dynamisk)

Princippet ved dynamisk opdrift Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).

Indholdsfortegnelse

  1. 21 relationer: Akvaplaning, Areal, Bernoullis princip, Channel-wing, Flyvemaskine, Fugle, Gas, Hastighed, Helikopter, Hydrofoilfartøj, Indfaldsvinkel (fly), Insekter, Jesusfirben, Lem (anatomi), Luftfartøj, Massefylde, Sommerfugle, Svævefly, Vandskiløb, Væske, Vinge.

  2. Aerodynamik
  3. Klassisk mekanik

Akvaplaning

Vand på kørebanen giver risiko for akvaplaning. Akvaplaning eller dækslip forekommer når et køretøj på grund af vådt føre mister vejgrebet.

Se Opdrift (dynamisk) og Akvaplaning

Areal

former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.

Se Opdrift (dynamisk) og Areal

Bernoullis princip

Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli: Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse ifølge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne hvis den er i bevægelse end hvis den står stille.

Se Opdrift (dynamisk) og Bernoullis princip

Channel-wing

Channel-wing luftfartøj CCW-5. Channel-wing (dansk?: Kanalvinge, Custer-kanal) er et luftfartøjs vingeprincip udviklet af Willard Ray Custer i 1920'erne.

Se Opdrift (dynamisk) og Channel-wing

Flyvemaskine

En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).

Se Opdrift (dynamisk) og Flyvemaskine

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Opdrift (dynamisk) og Fugle

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Opdrift (dynamisk) og Gas

Hastighed

Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.

Se Opdrift (dynamisk) og Hastighed

Helikopter

Bell 206, benyttet af Los Angeles' politi En dansk Sikorsky S-61. Helikopter 1922 En helikopter (helico, præfixet spiral-, og pteron, en vinge) er et luftfartøj, der under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.

Se Opdrift (dynamisk) og Helikopter

Hydrofoilfartøj

En ældre hydrofoilbåd Hydrofoilfartøj er et fartøj med bæreplan under skroget, der løfter skroget op over vandoverfladen.

Se Opdrift (dynamisk) og Hydrofoilfartøj

Indfaldsvinkel (fly)

I dette diagram illustrer de sorte linjer luftstrømmen. Vingen er vist i sin rette position. Vinklen α er i en korrekt indfaldsvinkel, da luftstrømmen på oversiden er en laminar strømning. Indfaldsvinklen (angle of attack) for en vinge er vinklen mellem vingens såkaldte kordelinje (længste rette linje fra for- til bagkant af vingeprofilet), og bevægelsesretningen for den luftstrøm der passerer forbi vingen.

Se Opdrift (dynamisk) og Indfaldsvinkel (fly)

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Se Opdrift (dynamisk) og Insekter

Jesusfirben

Jesusfirben eller jesusøglen har flere betydninger eller specialiseringer.

Se Opdrift (dynamisk) og Jesusfirben

Lem (anatomi)

Et lem er en arm eller et ben, dvs.

Se Opdrift (dynamisk) og Lem (anatomi)

Luftfartøj

Fairey Swordfish II Et luftfartøj er en indretning, der bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning, bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade.

Se Opdrift (dynamisk) og Luftfartøj

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Opdrift (dynamisk) og Massefylde

Sommerfugle

Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel.

Se Opdrift (dynamisk) og Sommerfugle

Svævefly

Et svævefly Et svævefly har ingen motor og er derfor et fly, der hele tiden ved svæveflyvning bevæger sig frem ved at omsætte højde til fremdrift.

Se Opdrift (dynamisk) og Svævefly

Vandskiløb

Vandskiløb er en sport, der som navnet antyder drejer sig om at stå på ski på vand.

Se Opdrift (dynamisk) og Vandskiløb

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Opdrift (dynamisk) og Væske

Vinge

Svæveflyvende måge. KC-10 Extender fra Travis Air Force Base, Californien, fylder brændstof på et deltavinget F-22 Raptor-fly. Vingers formål er at få et dyr eller et luftfartøj, som har en middelmassefylde, der er større end luft, til at flyve eller svæveflyve ved at tilvejebringe den fornødne opdrift.

Se Opdrift (dynamisk) og Vinge

Se også

Aerodynamik

Klassisk mekanik

Også kendt som Aerodynamisk opdrift, Dynamisk opdrift, Hydrodynamisk opdrift, Løftekraft.