Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Forsoningslæren (kristendom)

Indeks Forsoningslæren (kristendom)

Baggrunden for den kristne forsoningslære er dels tanken om, at alle mennesker er syndere, dels tanken om, at Gud er syndfri.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Anselm af Canterbury, Det Nye Testamente, Evangelium, Filipperbrevshymnen, Forsoning, Golgata, Jesu lidelse og død, Jesu opstandelse, Jesus, Kristendom, Latin, Markusevangeliet, Matthæusevangeliet, Messias, Middelalderen, Ortodokse kirke, Paradis, Paulus' Brev til Filipperne, Paulus' Brev til Kolossenserne, Peter Abélard, Protestantisme, Retfærdighed (bibelsk sprog), Romerskkatolske kirke, Skolastik, Soteriologi, Synd, Syndefaldet, Teologi, 1033, 1094, 1098, 1109.

Anselm af Canterbury

Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Anselm af Canterbury

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Det Nye Testamente

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Evangelium

Filipperbrevshymnen

Filipperbrevshymnen er en såkaldt Kristushymne fra Filipperbrevet i Det Ny Testamente.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Filipperbrevshymnen

Forsoning

Forsoning er genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Forsoning

Golgata

Gravkirken, stedet hvor Golgata menes at have ligget. kirken og den historiske placering ifølge en tysk dokumentar Pilgrimme bøjer sig ned og kysser stjernen, som markerer det traditionelle sted, hvor Jesu kors var sat Golgata (af aramæisk Gûlgaltâ, af hebraisk gulgoläth hovedskal) er ifølge Det Nye Testamente, det sted Jesus blev korsfæstet og betyder hovedskalssted (ligeledes også på Calvariae Locus og ΚρανίουΤόπος, Kraníou Tópos).

Se Forsoningslæren (kristendom) og Golgata

Jesu lidelse og død

Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Jesu lidelse og død

Jesu opstandelse

Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Jesu opstandelse

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Jesus

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Kristendom

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Latin

Markusevangeliet

Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Markusevangeliet

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Matthæusevangeliet

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Messias

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Middelalderen

Ortodokse kirke

Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Ortodokse kirke

Paradis

''Paradiset'' (''Das Paradies''), oliemaleri på træ, Jan Brueghel den ældre, ca. 1620, Gemäldegalerie der Staatlichen Museen zu Berlin Paradis kommer fra det persiske ord پرديس pairidaeza, der betyder have.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Paradis

Paulus' Brev til Filipperne

Filipperbrevet er et nytestamentligt brev fra apostlen Paulus og hans medarbejder Timotheus.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Paulus' Brev til Filipperne

Paulus' Brev til Kolossenserne

Første side i Paulus' Brev til Kolossenserne i Minuscule 321 giver titlen'''προς κολασσαεις''', "Til Kolossenserne". British Library, London. Kolossenserbrevet er et af Paulus' fangenskabsbreve.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Paulus' Brev til Kolossenserne

Peter Abélard

Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").

Se Forsoningslæren (kristendom) og Peter Abélard

Protestantisme

Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Protestantisme

Retfærdighed (bibelsk sprog)

Retfærdighed bruges i Bibelen om tilstanden uden synd og betyder nærmest moralsk godhed.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Retfærdighed (bibelsk sprog)

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Forsoningslæren (kristendom) og Romerskkatolske kirke

Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Skolastik

Soteriologi

Soteriologi af græsk soteria "frelse" + logi "læren om".

Se Forsoningslæren (kristendom) og Soteriologi

Synd

syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Synd

Syndefaldet

''Syndefaldet''. Maleri af den tysk-hollandske maler Hendrik Goltzius. 1616. Syndefaldet er en beretning fra det Gamle Testamente – en del af Bibelens urhistorie.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Syndefaldet

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Forsoningslæren (kristendom) og Teologi

1033

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1033 (tal).

Se Forsoningslæren (kristendom) og 1033

1094

---- Konge i Danmark: Oluf Hunger 1086-1095 ---- Se også 1094 (tal).

Se Forsoningslæren (kristendom) og 1094

1098

---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1098 (tal).

Se Forsoningslæren (kristendom) og 1098

1109

---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1109 (tal).

Se Forsoningslæren (kristendom) og 1109