Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skolastik

Indeks Skolastik

Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.

Indholdsfortegnelse

  1. 132 relationer: Accise, Adam Smith, Adel, Albertus Magnus, Anders Sunesen, Angelsaksisk (sprog), Arabiske Halvø, Argumentation, Aristoteles, Augustin, Averroës, Ægte mus, Bank, Bankerot, Bøde, Bernhard af Clairvaux, Bibelen, Boethius de Dacia, Citat, Danefæ, Dante Alighieri, Debet og kredit, Deduktion, Den guddommelige Komedie, Det arabiske talsystem, Disputation, Dobbelt bogholderi, Dogme, Ed (løfte), Erik Plovpenning, Erkendelsesteori, Etik, Førlov, Filosofi, Folkeret, For det fælles bedste, Fornuft, Francis Bacon (filosof), Fyrstbiskop, Fyrste, Galileo Galilei, Gejstlighed, Gentleman, Gilbert af Poitiers, Gottfried Wilhelm Leibniz, Grammatik, Grækenland, Gud Fader, Hartvig Frisch, Hår, ... Expand indeks (82 mere) »

  2. Kristendom i middelalderen
  3. Romerskkatolske kirke i middelalderen

Accise

Accise var i middelalderen og senere en afgift ("cise") og senere tillægsafgift ("accise") fortrinsvis på levnedsmidler som øl og vin, men omfattede senere også andre varer.

Se Skolastik og Accise

Adam Smith

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof.

Se Skolastik og Adam Smith

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Se Skolastik og Adel

Albertus Magnus

Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.

Se Skolastik og Albertus Magnus

Anders Sunesen

1800-tals fremstilling af Anders Sunesen i Slaget ved Lyndanisse. Anders Sunesen (cirka 1167–1228), ærkebiskop, skolastiker og digter hørte til Skjalm Hvides slægt.

Se Skolastik og Anders Sunesen

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Skolastik og Angelsaksisk (sprog)

Arabiske Halvø

Den Arabiske Halvø set fra rummet. Den Arabiske Halvø eller Arabien er en halvø i Sydvestasien beliggende hvor Asien støder op til Afrika.

Se Skolastik og Arabiske Halvø

Argumentation

Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.

Se Skolastik og Argumentation

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Skolastik og Aristoteles

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Skolastik og Augustin

Averroës

Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.

Se Skolastik og Averroës

Ægte mus

Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.

Se Skolastik og Ægte mus

Bank

Frankfurt. En bank er en finansiel virksomhed.

Se Skolastik og Bank

Bankerot

Bankerot er et i dansk lovsprog sjældent brugt udtryk for en stats konkurs ell.

Se Skolastik og Bankerot

Bøde

En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse.

Se Skolastik og Bøde

Bernhard af Clairvaux

Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.

Se Skolastik og Bernhard af Clairvaux

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Skolastik og Bibelen

Boethius de Dacia

Danske Bo eller Boethius de Dacia (ca. 1240 – 1280/1290) var en dansk filosof på universitetet i Paris.

Se Skolastik og Boethius de Dacia

Citat

Georg Büchmanns ''Geflügelte Worte'', 12. oplag fra 1880. Et citat er en gentagelse af en sagt eller skrevet udtalelse.

Se Skolastik og Citat

Danefæ

Danefæ (fra oldnordisk dánarfé) er genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.

Se Skolastik og Danefæ

Dante Alighieri

Dante; fresco overført til træ på Galleria degli Uffizi, Firenze. '' Andrea del Castagno, cirka 1450. Dante Alighieri, kendt under sit forfatternavn Dante (født 29. maj 1265 i Firenze, død 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker, i den europæiske litteratur sat på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij.

Se Skolastik og Dante Alighieri

Debet og kredit

Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en debetkonto tilskrives penge.

Se Skolastik og Debet og kredit

Deduktion

Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.

Se Skolastik og Deduktion

Den guddommelige Komedie

alt.

Se Skolastik og Den guddommelige Komedie

Det arabiske talsystem

Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.

Se Skolastik og Det arabiske talsystem

Disputation

Disputation (af latin disputare, afhandle) er en ordkamp, navnlig en offentlig ført ordstrid, under hvilken de disputerende, disputanterne eller disputatorerne, forsvarer eller angriber den opstillede sætning, der er genstand for disputatsen.

Se Skolastik og Disputation

Dobbelt bogholderi

Kassebog til regnskabsføring Det dobbelte bogholderi er en metode til registrering af regnskabsmæssige posteringer.

Se Skolastik og Dobbelt bogholderi

Dogme

Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.

Se Skolastik og Dogme

Ed (løfte)

Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.

Se Skolastik og Ed (løfte)

Erik Plovpenning

Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250.

Se Skolastik og Erik Plovpenning

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Skolastik og Erkendelsesteori

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Skolastik og Etik

Førlov

Førlov eller forlov var en afgift, der indtil den 18.

Se Skolastik og Førlov

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Skolastik og Filosofi

Folkeret

Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.

Se Skolastik og Folkeret

For det fælles bedste

Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.

Se Skolastik og For det fælles bedste

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Se Skolastik og Fornuft

Francis Bacon (filosof)

Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.

Se Skolastik og Francis Bacon (filosof)

Fyrstbiskop

rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Se Skolastik og Fyrstbiskop

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Skolastik og Fyrste

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Se Skolastik og Galileo Galilei

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Skolastik og Gejstlighed

Gentleman

Gentleman er en betegnelse for en mand med dannelse og taktfuld fremtræden.

Se Skolastik og Gentleman

Gilbert af Poitiers

Gilbert af Poitiers, Gilbert de la Porrée, Gilbertus Porretanus eller Pictaviensis, (født 1070 i Poitiers, død 4 september 1154), var en fransk, skolastisk filosof, teolog og biskop af Poitiers.

Se Skolastik og Gilbert af Poitiers

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Se Skolastik og Gottfried Wilhelm Leibniz

Grammatik

Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.

Se Skolastik og Grammatik

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Se Skolastik og Grækenland

Gud Fader

Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.

Se Skolastik og Gud Fader

Hartvig Frisch

Hartvig Marcus Frisch (født 17. januar 1893 i Hillerød, død 11. februar 1950 i København) var en dansk socialdemokratisk politiker; undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannet klassisk filolog.

Se Skolastik og Hartvig Frisch

Hår

Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Se Skolastik og Hår

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Skolastik og Hertug

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Skolastik og Hof

Indfæstning

Indfæstning eller stedsmålPorsmose (1988), s. 351 betegner en afgift, som en fæster måtte betale for at overtage en fæsteejendom.

Se Skolastik og Indfæstning

Jean Buridan

Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.

Se Skolastik og Jean Buridan

Johannes Duns Scotus

Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.

Se Skolastik og Johannes Duns Scotus

John Milton

John Milton (født 9. december 1608, død 8. november 1674) var en engelsk digter.

Se Skolastik og John Milton

Kannibalisme

Illustration fra 1557 angiveligt af Hans Staden. Banket med servering af menneskekød. Kannibalisme (fra spansk caníbal i forbindelse med påstået kannibalisme blandt Carib-indianere) eller antropofagi (fra Græsk ''anthropos'' "menneske" og ''phagein'' "at æde") betegner, at mennesker fortærer andre mennesker.

Se Skolastik og Kannibalisme

Købstad

Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.

Se Skolastik og Købstad

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Skolastik og Kejser

Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

Se Skolastik og Kirkefader

Kirkehistorie

''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.

Se Skolastik og Kirkehistorie

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Skolastik og Kloster

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Skolastik og Konge

Kongsgård

Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.

Se Skolastik og Kongsgård

Konto (regnskab)

En konto benyttes indenfor regnskab til at samle posteringer, som ligner hinanden.

Se Skolastik og Konto (regnskab)

Krongods

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).

Se Skolastik og Krongods

Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder

Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder er et leksikon udgivet i 22 bind i perioden 1956 til 1978 med artikler på dansk, norsk og svensk af forskellige forskere med relevante faglige kundskaber.

Se Skolastik og Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder

Landgilde

Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.

Se Skolastik og Landgilde

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Skolastik og Latin

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Skolastik og Len

Lensmand

En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.

Se Skolastik og Lensmand

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Se Skolastik og Logik

Lorenz Bergmann

Lorenz Andreas Christian Bergmann (født 4. juli 1875 i Sankt Pauls Sogn i København, død 20. marts 1966 i København) var en dansk teolog og professor i missionshistorie ved Københavns Universitet.

Se Skolastik og Lorenz Bergmann

Manuskript

Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.

Se Skolastik og Manuskript

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Se Skolastik og Marcus Tullius Cicero

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Se Skolastik og Merkantilisme

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Skolastik og Metafysik

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Skolastik og Middelalderen

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Skolastik og Monarki

Myndighed

Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.

Se Skolastik og Myndighed

Naturalier

Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.

Se Skolastik og Naturalier

Naturfilosofi

Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiæ naturalis principia mathematica: ''matematiske principper for naturfilosofi''. Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab.

Se Skolastik og Naturfilosofi

Næstekærlighed

Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.

Se Skolastik og Næstekærlighed

Negl

En fingernegl. Tånegle. I anatomi er en negl et horn-lignende stykke for enden af et menneskes eller dyrs finger eller tå.

Se Skolastik og Negl

Nominalisme

Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.

Se Skolastik og Nominalisme

Oblat (nadver)

disken En oblat eller et alterbrød, i den katolske kirke kaldet hostie efter indvielsen, er et møntformet brød, som bruges under nadveren, et taksigelsesritual i den katolske og den protestantiske kirke, indstiftet af Jesus som et mindemåltid aftenen før han blev korsfæstet.

Se Skolastik og Oblat (nadver)

Ohio

Ohio er en delstat i USA, der grænser til delstaterne Pennsylvania mod øst, Michigan mod nordvest, Indiana mod vest, Kentucky mod syd og West Virginia mod sydøst.

Se Skolastik og Ohio

Opstandelse

Michelangelo. Opstandelse (græsk: ἀνάστασις anástasis; latin: resurrectio) er et begreb indenfor flere religioner, navnlig de tre abrahamitiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam.

Se Skolastik og Opstandelse

Ordkløver

En ordkløver er en person, der anvender spidsfindig, hårtrukken argumentering, som drejer sig om den helt præcise betydning af det ord, der betegner diskussionens centrale emne.

Se Skolastik og Ordkløver

Peter Abélard

Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").

Se Skolastik og Peter Abélard

Platonisme

Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.

Se Skolastik og Platonisme

Plov

Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.

Se Skolastik og Plov

Pris

Købslåen om en hest. ''Bargaining for a Horse'' fra 1835 malet af William Sidney Mount. En pris angiver den betaling eller kompensation, der gives af en aktør til en anden til gengæld for en vare eller en tjeneste.

Se Skolastik og Pris

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Se Skolastik og Privilegium

Procedure

Procedure er et fremmedord, der stammer fra det latinske "procedere", som betyder at gå fremad.

Se Skolastik og Procedure

Propaganda

Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.

Se Skolastik og Propaganda

Psykologi

Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.

Se Skolastik og Psykologi

Realisme (filosofi)

Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.

Se Skolastik og Realisme (filosofi)

Regaleret

Regale (fra latin jus regale) betegnede i middelalderen alle de rettigheder, der tilkom kongen som indehaver af den højeste samfundsmagt, hvad enten disse var af politisk, patriarkalsk eller finansiel natur.

Se Skolastik og Regaleret

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Skolastik og Renæssancen

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Se Skolastik og René Descartes

Rente

Rente betegner ofte prisen, der er knyttet til lån eller udlån af penge.

Se Skolastik og Rente

Robert Boyle

Robert Boyle (født 25. januar 1626, død 30. december 1691) var en irsk-engelsk filosof, kemiker og fysiker.

Se Skolastik og Robert Boyle

Roger Bacon

Roger Bacon (1214-1294), også kendt som Doctor Mirabilis, var en engelsk filosof og Franciskanermunk, der betragtes som en af de første fortalere for videnskabelig metode i Europa.

Se Skolastik og Roger Bacon

Roscelinus

Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.

Se Skolastik og Roscelinus

Smugleri

Smugleri er den ulovlige transport af varer, genstande, informationer (f.eks. som led i spionage) eller mennesker (såkaldt menneskesmugling) ind i eller ud af et område eller over en grænse.

Se Skolastik og Smugleri

Social ulighed

Social ulighed eller social forskel handler om forskelle i menneskers adgang til samfundets resurser og om hvorvidt mennesker har lige levevilkår.

Se Skolastik og Social ulighed

Stand (samfundsgruppe)

En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.

Se Skolastik og Stand (samfundsgruppe)

Strandret

Strandret er den juridiske betegnelse for de retsforhold, som knytter sig til stranden forstået som overgangszonen mellem søterritoriet og det faste land.

Se Skolastik og Strandret

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Skolastik og Teologi

Tese

Ordet tese kommer af græsk thesis.

Se Skolastik og Tese

Thomas Aquinas

Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.

Se Skolastik og Thomas Aquinas

Thomas Hobbes

Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.

Se Skolastik og Thomas Hobbes

Told

Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.

Se Skolastik og Told

Tradition

dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.

Se Skolastik og Tradition

Tro

En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.

Se Skolastik og Tro

Universitet

Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Se Skolastik og Universitet

Vesteuropa

En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.

Se Skolastik og Vesteuropa

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Se Skolastik og Videnskab

Vrag

Skibsvrag i en skibskirkegård i Mauretanien. Skibsvrag på øen Inisheer, Irland. Et skibsvrag er resterne af et skib, som ikke længere er i brug, og typisk er så medtaget og ødelagt at det ikke længere kan sejle.

Se Skolastik og Vrag

William af Ockham

William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.

Se Skolastik og William af Ockham

1000

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).

Se Skolastik og 1000

12. århundrede

Århundreder: 11. århundrede – 12.

Se Skolastik og 12. århundrede

1225

---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1225 (tal).

Se Skolastik og 1225

1250

---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).

Se Skolastik og 1250

1295

---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1295 (tal).

Se Skolastik og 1295

13. århundrede

Århundreder: 12. århundrede – 13.

Se Skolastik og 13. århundrede

1341

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ----.

Se Skolastik og 1341

1350

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1350 (tal).

Se Skolastik og 1350

1500

---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1500 (tal).

Se Skolastik og 1500

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Skolastik og 17. århundrede

1870

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).

Se Skolastik og 1870

Se også

Kristendom i middelalderen

Romerskkatolske kirke i middelalderen

Også kendt som Skolastiker, Skolastikken.

, Hertug, Hof, Indfæstning, Jean Buridan, Johannes Duns Scotus, John Milton, Kannibalisme, Købstad, Kejser, Kirkefader, Kirkehistorie, Kloster, Konge, Kongsgård, Konto (regnskab), Krongods, Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, Landgilde, Latin, Len, Lensmand, Logik, Lorenz Bergmann, Manuskript, Marcus Tullius Cicero, Merkantilisme, Metafysik, Middelalderen, Monarki, Myndighed, Naturalier, Naturfilosofi, Næstekærlighed, Negl, Nominalisme, Oblat (nadver), Ohio, Opstandelse, Ordkløver, Peter Abélard, Platonisme, Plov, Pris, Privilegium, Procedure, Propaganda, Psykologi, Realisme (filosofi), Regaleret, Renæssancen, René Descartes, Rente, Robert Boyle, Roger Bacon, Roscelinus, Smugleri, Social ulighed, Stand (samfundsgruppe), Strandret, Teologi, Tese, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Told, Tradition, Tro, Universitet, Vesteuropa, Videnskab, Vrag, William af Ockham, 1000, 12. århundrede, 1225, 1250, 1295, 13. århundrede, 1341, 1350, 1500, 17. århundrede, 1870.