Indholdsfortegnelse
100 relationer: Anatolien, Antikken, Apokalypse, Apokalyptik, Apokryfe skrifter, Apostlen Johannes, Apostlen Peter, Apostlenes Gerninger, Betlehem, Bibelen, Biskop, Brevet til Hebræerne, Chiliasme, Codex Alexandrinus, Codex Bezae Cantabrigiensis, Codex Ephraemi Rescriptus, Codex Sinaiticus, Codex Vaticanus, Dødehavsrullerne, De apostolske Fædre, Den historiske Jesus, Det Danske Bibelselskab, Det Gamle Testamente, Eskatologi, Evangelium, Fysik, Gnosticisme, Græsk (sprog), Gud Fader, Harmagedon, Inkarnation, Jakob den Ældre, Jakob den Retfærdige, Jakobs Brev, Jakobs Forevangelium, Jeremias' Bog, Jesu disciple, Jesu opstandelse, Jesus, Johannes' Andet Brev, Johannes' Åbenbaring, Johannes' Første Brev, Johannes' Tredje Brev, Johannesevangeliet, Judas Iskariot, Judas, Jakobs bror, Judasbrevet, Kanon (religion), Katolske breve, Kerygma, ... Expand indeks (50 mere) »
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Det Nye Testamente og Anatolien
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Det Nye Testamente og Antikken
Apokalypse
En apokalypse (af oldgræsk: ἀποκάλυψις, åbenbaring eller afsløring) er et skrift og en litteraturform, der beskriver fremtidige begivenheder gennem åbenbaringer.
Se Det Nye Testamente og Apokalypse
Apokalyptik
Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.
Se Det Nye Testamente og Apokalyptik
Apokryfe skrifter
Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.
Se Det Nye Testamente og Apokryfe skrifter
Apostlen Johannes
Johannes og ørnen afbildet i ''Liber Chronicarum'' fra 1493. Johannes (fra hebraisk Yohanan) levede i det 1. århundrede og omtales i Det Nye Testamente som søn af Zebedæus og Salome, som i overleveringer hævder var søster til jomfru Maria.
Se Det Nye Testamente og Apostlen Johannes
Apostlen Peter
Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.
Se Det Nye Testamente og Apostlen Peter
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Apostlenes Gerninger
Betlehem
Betlehem (بيت لحم, Bayt Lahm.
Se Det Nye Testamente og Betlehem
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Det Nye Testamente og Bibelen
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Det Nye Testamente og Biskop
Brevet til Hebræerne
Hebræerbrevet er et kanonisk brev i Det Nye Testamente (NT).
Se Det Nye Testamente og Brevet til Hebræerne
Chiliasme
(se disk.) Chiliasme (også kiliasme; græsk χιλιας; 'chilioi': "tusinde") betegner den i den kristne kirke dannede forestilling om et tusindårigt rige, som tænkes oprettet af Kristus selv ved hans genkomst (parusi) til jorden, og i hvilket han personlig vil herske over alle troende og gennem dem over hele verden.
Se Det Nye Testamente og Chiliasme
Codex Alexandrinus
Codex Alexandrinus Lukas 12:54-13:4 Codex Alexandrinus er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede og er sammen med Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus blandt de ældste og mest komplette bibelmanuskripter fra antikken.
Se Det Nye Testamente og Codex Alexandrinus
Codex Bezae Cantabrigiensis
''Codex Bezae Cantabrigiensis'' fra University of Cambridge Codex Bezae Cantabrigiensis (D/05) er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede.
Se Det Nye Testamente og Codex Bezae Cantabrigiensis
Codex Ephraemi Rescriptus
''Codex Ephraemi Rescriptus'' fra Bibliothèque nationale de France Codex Ephraemi Rescriptus er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede.
Se Det Nye Testamente og Codex Ephraemi Rescriptus
Codex Sinaiticus
Codex Sinaiticus, Esters Bog 2:3-8. Codex Sinaiticus er et græsk bibelhåndskrift fra ca.
Se Det Nye Testamente og Codex Sinaiticus
Codex Vaticanus
Side fra Codex Vaticanus Codex Vaticanus er et græsk bibelhåndskrift på pergament fra første halvdel af det 4. århundrede.
Se Det Nye Testamente og Codex Vaticanus
Dødehavsrullerne
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.
Se Det Nye Testamente og Dødehavsrullerne
De apostolske Fædre
De apostolske Fædre er betegnelsen for en samling kristne skrifter fra tiden omkring år 90 til 150 e.Kr., den såkaldte 'efterapostolske tid'.
Se Det Nye Testamente og De apostolske Fædre
Den historiske Jesus
Den historiske Jesus er betegnelsen for den skikkelse, som historikerne rekonstruerer sig til ud fra en kritisk læsning af evangelierne og på baggrund af forskellige kriterier.
Se Det Nye Testamente og Den historiske Jesus
Det Danske Bibelselskab
Det Danske Bibelselskab er en dansk kirkelig institution, der blev stiftet 22. maj 1814 og blev stadfæstet ved kongelig resolution 23. juni samme år.
Se Det Nye Testamente og Det Danske Bibelselskab
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente
Eskatologi
Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.
Se Det Nye Testamente og Eskatologi
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Se Det Nye Testamente og Evangelium
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Det Nye Testamente og Fysik
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Se Det Nye Testamente og Gnosticisme
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Det Nye Testamente og Græsk (sprog)
Gud Fader
Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.
Se Det Nye Testamente og Gud Fader
Harmagedon
Harmagedon, også Harmageddon, Armageddon, Armagedon (hebr.: Megiddos bjerg) er ifølge Johannes' Åbenbaring det sted, hvor det sidste eskatologiske slag mellem mellem Gud og Satan skal finde sted.
Se Det Nye Testamente og Harmagedon
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Se Det Nye Testamente og Inkarnation
Jakob den Ældre
Jakob den Ældre af Rembrandt, 1661 Jakob den Ældre (Jakob den store eller apostelen Jakob antagelig død år 44) var en af Jesu disciple.
Se Det Nye Testamente og Jakob den Ældre
Jakob den Retfærdige
Jakob den Retfærdige eller Jakob (Jesu bror), "Herrens bror" (død ca 62) er ifølge og i Det Nye Testamente en af Jesu brødre: Efter apostlen Jakobs død blev en person ved navn Jakob en af lederne i urmenigheden i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 15,13).
Se Det Nye Testamente og Jakob den Retfærdige
Jakobs Brev
Minuscule 319, en papyrusrulle fra det 12. århundrede indeholdende bl.a. en afskrift af Jakobs brev. Jakobs Brev er et af de katolske breve og er i den kanoniske rækkefølge den 20.
Se Det Nye Testamente og Jakobs Brev
Jakobs Forevangelium
Josef med Jesusbarnet'', maleri af Guido Reni omkring 1635. Opfattelsen af Josef som en gammel mand kan føres tilbage til Jakobs Forevangelium. Jakobs Forevangelium er et af de apokryfe skrifter fra 150-200 e.Kr.
Se Det Nye Testamente og Jakobs Forevangelium
Jeremias' Bog
Jeremias. Jeremias' Bog (ספר יִרְמְיָהוּ) er den anden bog i De profetiske skrifter i Det Gamle Testamente og Tanakh.
Se Det Nye Testamente og Jeremias' Bog
Jesu disciple
Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.
Se Det Nye Testamente og Jesu disciple
Jesu opstandelse
Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.
Se Det Nye Testamente og Jesu opstandelse
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se Det Nye Testamente og Jesus
Johannes' Andet Brev
Johannes' Andet Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 24.
Se Det Nye Testamente og Johannes' Andet Brev
Johannes' Åbenbaring
Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.
Se Det Nye Testamente og Johannes' Åbenbaring
Johannes' Første Brev
Johannes' Første Brev er traditionelt et af de såkaldte katolske breve, og er i den kanoniske rækkefølge den 23.
Se Det Nye Testamente og Johannes' Første Brev
Johannes' Tredje Brev
Johannes' Tredje Brev er et af de såkaldte katolske breve og er den 25.
Se Det Nye Testamente og Johannes' Tredje Brev
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Johannesevangeliet
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Se Det Nye Testamente og Judas Iskariot
Judas, Jakobs bror
Judas, Jakobs bror var forfatter til Judasbrevet i det Nye Testamente ifølge brevet selv.
Se Det Nye Testamente og Judas, Jakobs bror
Judasbrevet
Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de korteste skrifter i Det Nye Testamente og det sidste af de katolske breve.
Se Det Nye Testamente og Judasbrevet
Kanon (religion)
Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion.
Se Det Nye Testamente og Kanon (religion)
Katolske breve
To af de katolske breve – afslutningen på Jakobsbrevet og indledningen til Peters Første Brev – i ''Codex Gigas'' eller ''Djævlebibelen'', skrevet på latin i begyndelsen af 1200-tallet. De katolske breve er benævnelsen af de syv sidste breve i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Katolske breve
Kerygma
Kerygma: (κηρύσσω, kērússō) græsk for en herolds budskab; at udråbe som en budbringer.
Se Det Nye Testamente og Kerygma
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Det Nye Testamente og Konstantin den Store
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Kristendom
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Det Nye Testamente og Latin
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Se Det Nye Testamente og Logos
Lukasevangeliet
Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Lukasevangeliet
Markusevangeliet
Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.
Se Det Nye Testamente og Markusevangeliet
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Matthæusevangeliet
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Det Nye Testamente og Menighed
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Det Nye Testamente og Metafysik
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Se Det Nye Testamente og Myndighed
Narrativ
Den narrative teksttype er en tekst med handling.
Se Det Nye Testamente og Narrativ
Nytestamentlige apokryfer
Uddrag af Petersevangeliet De nytestamentlige apokryfer er skrifter om personer kendt fra Det Nye Testamente, men de regnes ikke for autentiske.
Se Det Nye Testamente og Nytestamentlige apokryfer
Pagt (Bibelen)
Joseph Anton Koch, ca. 1803 Med regnbuen som pagtstegn Pagt (heb. בְּרִית bĕrîth) er et af de vigtigste begreber til forståelse af Israels retsopfattelse og dets gudsforhold i jødisk og kristen teologi.
Se Det Nye Testamente og Pagt (Bibelen)
Papyrus
Papyrus (Cyperus papyrus) er en plante som bruges til at fremstille et af verdens ældste skrivematerialer, som også kaldes papyrus.
Se Det Nye Testamente og Papyrus
Papyrus 46
Folio fra P46 - 2 Korint. 11:33-12:9 Papyrus 46 eller P46 er blandt de ældste bevarede håndskrifter af Det Ny Testamente.
Se Det Nye Testamente og Papyrus 46
Papyrus P52
Papyrus P52 - forsiden Papyrus P52 er det ældst kendte fragment af Det Ny Testamente.
Se Det Nye Testamente og Papyrus P52
Parænese
Parænese teologisk term for formaning.
Se Det Nye Testamente og Parænese
Parusi
Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.
Se Det Nye Testamente og Parusi
Pastoralbrevene
Pastoralbrevene er en fællesbetegnelse for tre bøger eller breve i Det nye testamente: Paulus' første og andet brev til Timotheus og Paulus' Brev til Titus.
Se Det Nye Testamente og Pastoralbrevene
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Se Det Nye Testamente og Paulus
Paulus' Andet Brev til Korintherne
Paulus' Andet Brev til Korintherne er et brev i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Korintherne
Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne
Papyrys 92 med dele af manuskriptet til Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne, også kaldt 2.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Thessalonikerne
Paulus' Andet Brev til Timotheus
Glasmosaik i Kildare Cathedral i Irland med afbildning af Timotheus Paulus' Andet Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til de Pastorale breve.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Andet Brev til Timotheus
Paulus' Brev til Efeserne
Illustration til Paulus' Brev til Efeserne i fransk bibel omkring 1300 Efeserbrevet er et af de 21 breve i Det Nye Testamente i Bibelen.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Efeserne
Paulus' Brev til Filemon
Fragment af Paulus' Brev til Filemon, ca. 60 e.v.t. Paulus' Brev til Filemon er det 18.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Filemon
Paulus' Brev til Filipperne
Filipperbrevet er et nytestamentligt brev fra apostlen Paulus og hans medarbejder Timotheus.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Filipperne
Paulus' Brev til Galaterne
''Paulus i færd med at skrive et af sine breve'', maleri af Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 1620 Paulus' Brev til Galaterne (Galaterbrevet eller forkortet Gal.) er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Galaterne
Paulus' Brev til Kolossenserne
Første side i Paulus' Brev til Kolossenserne i Minuscule 321 giver titlen'''προς κολασσαεις''', "Til Kolossenserne". British Library, London. Kolossenserbrevet er et af Paulus' fangenskabsbreve.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Kolossenserne
Paulus' Brev til Romerne
Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Romerne
Paulus' Brev til Titus
Første side i Paulus' Brev til Titus i Minuscule 699 angiver titlen '''προς τιτον'', "Til Titus." Paulus' Brev til Titus er det 17.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Brev til Titus
Paulus' Første Brev til Korintherne
Fragment af Paulus' Første Brev til korintherne skrevet på papyrus, 2. århundrede Paulus’ Første Brev til Korintherne (eller Første Korintherbrev) er et af de 13 breve i Bibelen, som tilskrives apostelen Paulus og er i den kanoniske rækkefølge den syvende bog i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Paulus' Første Brev til Korintherne
Paulus' første Brev til Timotheus
Fragment af Paulus' første Brev til Timotheus skrevet på papyrus Paulus' første Brev til Timotheus fra Det Ny Testamente hører til blandt de Pastorale breve.
Se Det Nye Testamente og Paulus' første Brev til Timotheus
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Se Det Nye Testamente og Pergament
Peters Andet Brev
Uddrag af 'Papyrus Bodmer VIII', der bl.a. indeholder Peter Andet Brev. Originalen opbevares i Vatikanbiblioteket. Peters Andet Brev er et skrift, der indgår i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Peters Andet Brev
Peters Første Brev
Apostlen Peter afbildet på fresko af Masaccio, omkring 1425-28, i Santa Maria del Carmine i Firenze. Peters Første Brev er et af de Katolske breve i Det Nye Testamente.
Se Det Nye Testamente og Peters Første Brev
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Se Det Nye Testamente og Prædiken
Profet
Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.
Se Det Nye Testamente og Profet
Pseudonym
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.
Se Det Nye Testamente og Pseudonym
Qumran
Qumran. Rekonstruktion af stedet, da essæerne holdt til der. Qumran. Qumran (hebraisk:; arabisk: خربة قمران, Khirbet Qumran) er et arkæologisk interessant område ved den nordvestlige ende af Det Døde Hav nær den israelske kibbutz Kalya på den besatte Vestbred og administreret af Israels nationalpark Qumran.
Se Det Nye Testamente og Qumran
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Se Det Nye Testamente og Satan
Synoptiske evangelier
Matthæus- og Lukas-evangeliet i græsk udgave (3-7-10 og 3-7-9) stillet op overfor hinanden. Den røde tekst er identisk De synoptiske evangelier er Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.
Se Det Nye Testamente og Synoptiske evangelier
Tanakh
Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).
Se Det Nye Testamente og Tanakh
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Det Nye Testamente og Teologi
Thomasevangeliet
Sidste side i Thomasevangeliet. Maria Magdalene tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". Gregor Erharts skulptur i Louvre. http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene Thomasevangeliet er en tidlig kristen apokryf jesusbeskrivelse, der blev fundet af en bonde ved Nag Hammadi i Egypten i december 1945 som en del af Nag Hammadi-teksterne.
Se Det Nye Testamente og Thomasevangeliet
Tokildehypotesen
Grafisk illustration af tokildehypotesen Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838.
Se Det Nye Testamente og Tokildehypotesen
Ypperstepræst
Termen "ypperstepræst" (eller mindre hyppigt ypperstepræstinde) henfører enten til et individ, som en slags monarkpræst - eller én som leder en religiøs kaste.
Se Det Nye Testamente og Ypperstepræst
1. århundrede
Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.
Se Det Nye Testamente og 1. århundrede
1. Thessalonikerbrev
En del af manuskriptet (papyrus 46) til 1. Thessalonikerbrev 1.
Se Det Nye Testamente og 1. Thessalonikerbrev
2. århundrede
Det 2.
Se Det Nye Testamente og 2. århundrede
4. århundrede
Det 4.
Se Det Nye Testamente og 4. århundrede
Også kendt som Det Ny Testamente, Det nye testamentete, Ny Testamente, Nye Testamente, Nytestamentlig.