Indholdsfortegnelse
26 relationer: Ærø, Den fransk-preussiske krig, Det preussisk-østrigske kondominat, Det Tyske Forbund, Fredsaftale, Gastein-konventionen, Hertugdømme, Hertugdømmet Slesvig, Kampene ved Dybbøl, Kejserriget Østrig, Kongerigske enklaver, Lindhardt og Ringhof, London-konferencen (1864), Nørre Tyrstrup Herred, Optant, Optant-konventionen, Preussen, Ribe Herred, Sachsen-Lauenburg, Saint-Germain-traktaten (1919), Slesvig-Holsten, Statsløs, Trianon-traktaten, 1864, 2. Slesvigske Krig, 30. oktober.
- Danske fredsaftaler
Ærø
Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.
Se Freden i Wien (1864) og Ærø
Den fransk-preussiske krig
Den fransk-preussiske krig (den fransk-tyske krig) blev udkæmpet mellem Frankrig og Det nordtyske forbund under Kongeriget Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg mellem 19. juli 1870 og 10. maj 1871.
Se Freden i Wien (1864) og Den fransk-preussiske krig
Det preussisk-østrigske kondominat
Det preussisk-østrigske kondominat (også prøjsisk-østrigsk kondominat) er navnet på den fælles preussisk-østrigske administration i Slesvig (≈Sønderjylland) og Holsten efter den anden slesvigske krig i 1864 og indtil Preussens anneksion af hertugdømmerne i 1866.
Se Freden i Wien (1864) og Det preussisk-østrigske kondominat
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se Freden i Wien (1864) og Det Tyske Forbund
Fredsaftale
En fredsaftale er den formelle afslutning på en krig, ofte efter en periode med våbenhvile.
Se Freden i Wien (1864) og Fredsaftale
Gastein-konventionen
Territoriale ændringer i Slesvig og Holsten efter Wienertraktaten i oktober 1864 Gastein-konventionen blev indgået mellem Preussen og Østrig den 14.
Se Freden i Wien (1864) og Gastein-konventionen
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Freden i Wien (1864) og Hertugdømme
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Freden i Wien (1864) og Hertugdømmet Slesvig
Kampene ved Dybbøl
Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter stormen 18. april 1864 Dybbølstillingen Denne artikel handler om kampene ved Dybbøl i 1864.
Se Freden i Wien (1864) og Kampene ved Dybbøl
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Freden i Wien (1864) og Kejserriget Østrig
Kongerigske enklaver
De vigtigste kongerigske enklaver (med blåt) De kongerigske enklaver var nogle områder på Sydvest- og Sønderjyllands vestkyst, der hørte til Ribe Stift og dermed Kongeriget Danmark, selv om de lå som enklaver omgivet af Hertugdømmet Slesvig.
Se Freden i Wien (1864) og Kongerigske enklaver
Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof er et stort internationalt forlagshus med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA - med hovedsæde i København og afdelinger i Warszawa, Helsinki og Freiburg.
Se Freden i Wien (1864) og Lindhardt og Ringhof
London-konferencen (1864)
Den engelske udenrigsminister og reelle forhandlingsleder John Russel Londonkonferencen i 1864 var en møderække mellem repræsentanter for de krigsførende lande i den anden slesvigske krig, Danmark, Preussen og Østrig, samt for det tyske forbund, Frankrig, Rusland og Sverige-Norge, dvs.
Se Freden i Wien (1864) og London-konferencen (1864)
Nørre Tyrstrup Herred
Nørre Tyrstrup Herred var et herred i Vejle Amt.
Se Freden i Wien (1864) og Nørre Tyrstrup Herred
Optant
Optant (fra latin optare, vælge) kaldes i folkeretten den borger i et afstået landområde, som ved eget valg ("option") beholder sit borgerskab i den stat, som vedkommende forud tilhørte til trods for, at vedkommende vælger at blive boende i det afståede område.
Se Freden i Wien (1864) og Optant
Optant-konventionen
Optant-konventionen (Optantkonventionen) blev indgået mellem Danmark og Tyskland den 11. januar 1907.
Se Freden i Wien (1864) og Optant-konventionen
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Freden i Wien (1864) og Preussen
Ribe Herred
Ribe Herred var et herred i Ribe Amt.
Se Freden i Wien (1864) og Ribe Herred
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se Freden i Wien (1864) og Sachsen-Lauenburg
Saint-Germain-traktaten (1919)
Opdelingen af Østrig-Ungarn efter 1. verdenskrig Saint-Germain-traktaten fastsatte efter 1. verdenskrig opløsningen af den østrigske del af Østrig-Ungarn og betingelserne for den nye Republik Østrig.
Se Freden i Wien (1864) og Saint-Germain-traktaten (1919)
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Freden i Wien (1864) og Slesvig-Holsten
Statsløs
Med statsløs betegnes en person, der ikke har statsborgerskab i noget land.
Se Freden i Wien (1864) og Statsløs
Trianon-traktaten
Fra undertegnelsen 4. juni 1920 Le Grand Trianon i Slottet i Versailles, hvor traktaterne blev undertegnet Trianon-traktaten eller fredsaftalen i Trianon er en fredstraktat undertegnet den 4. juni 1920 på Grand Trianon i Versailles i Frankrig mellem de allierede og tilsluttede magter på den ene side, og Ungarn på den anden.
Se Freden i Wien (1864) og Trianon-traktaten
1864
1864 var et skudår.
Se Freden i Wien (1864) og 1864
2. Slesvigske Krig
2.
Se Freden i Wien (1864) og 2. Slesvigske Krig
30. oktober
30.
Se Freden i Wien (1864) og 30. oktober
Se også
Danske fredsaftaler
- Freden i Brömsebro
- Freden i Frederiksborg
- Freden i Jönköping
- Freden i København
- Freden i Kiel
- Freden i Knærød
- Freden i Lund
- Freden i Roskilde
- Freden i Stettin
- Freden i Traventhal
- Freden i Wien (1864)
- Fredsaftalen i Stralsund