Indholdsfortegnelse
188 relationer: Aabenraa, Alssund, Altona, Anne Marie Mangor, Artilleri, Arvefølge, Augustenborg, Augustenborg Fjord, Østersøen, Østrig, Bataljon, Berlin, Bertha von Suttner, Brigade, C.C. Hall, Cai Hegermann-Lindencrone (officer), Charles Beck, Christian 9., Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Christian de Meza, Christian Lunding, Christiansborg, D.G. Monrad, Danmark, Danmarks historie (1848-1901), Dannevirke, Danske besiddelser, Danske krigsfanger 1864, Danske len, Danske Livregiment, Demokrati, Det åbne brev (1846), Det Kgl. Bibliotek, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Det Russiske Kejserrige, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, DR1, Eduard Vogel von Falckenstein, Ejderen, Ejderpolitikken, Erindringsmedaljen for Krigen 1864, Ernst Wilster, Fællesforfatningen, Feltmarskal, Flensborg, Folkeafstemning, Forfatning, Forsvarsministeriet, Frankfurt am Main, ... Expand indeks (138 mere) »
- Danmark i 1800-tallet
- Tyskland i 1800-tallet
Aabenraa
Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med.
Se 2. Slesvigske Krig og Aabenraa
Alssund
Alssund er et 8 km langt, ca.
Se 2. Slesvigske Krig og Alssund
Altona
Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.
Se 2. Slesvigske Krig og Altona
Anne Marie Mangor
Anne Marie Mangor født Bang (født 12. juni 1781 i København, død 16. maj 1865 sammesteds) var en dansk forfatter af kogebøger.
Se 2. Slesvigske Krig og Anne Marie Mangor
Artilleri
Kanonér med skydekvadrant fra 1800-tallet. Artilleri (aptus for "tildanne" over atelier for "værksted") er svært skyts og betegner samtidig våbenarten knyttet hertil.
Se 2. Slesvigske Krig og Artilleri
Arvefølge
En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.
Se 2. Slesvigske Krig og Arvefølge
Augustenborg
Augustenborg (tysk: Augustenburg) er en havneby på Als med, beliggende 18 km sydøst for Nordborg, 9 km sydvest for Fynshav og 8 km nordøst for Sønderborg.
Se 2. Slesvigske Krig og Augustenborg
Augustenborg Fjord
Katholm Augustenborg Fjord er en 10 km lang fjord på vestkysten af Als, nordøst for Als Sund og sydøst for Als Fjord.
Se 2. Slesvigske Krig og Augustenborg Fjord
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se 2. Slesvigske Krig og Østersøen
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Se 2. Slesvigske Krig og Østrig
Bataljon
På et stabskort markeres en bataljon med to streger, samt eventuelt dens nummer og/eller navn En bataljon (afledt af: bataille for 'slagsmål') er en militær enhed på 450–1.000 mand, inddelt i 3-5 kompagnier.
Se 2. Slesvigske Krig og Bataljon
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Se 2. Slesvigske Krig og Berlin
Bertha von Suttner
Bertha Sophie Felicitas Freifrau von Suttner eller baronesse Bertha von Suttner (født 9. juni 1843 i Prag i det daværende Østrig-Ungarn, død 21. juni 1914 i Wien) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter.
Se 2. Slesvigske Krig og Bertha von Suttner
Brigade
På et stabskort markeres en brigade med et kryds over rektanglet, samt eventuelt dens nummer og/eller navn på venstre side En brigade (BDE) er en hærafdeling (afledt af italiensk: briga, der betyder strid).
Se 2. Slesvigske Krig og Brigade
C.C. Hall
Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.
Se 2. Slesvigske Krig og C.C. Hall
Cai Hegermann-Lindencrone (officer)
Cai Hegermann-Lindencrone Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone (17. maj 1807 i København – 22. december 1893 sammesteds) var en dansk officer og politiker.
Se 2. Slesvigske Krig og Cai Hegermann-Lindencrone (officer)
Charles Beck
Charles Beck 1864 Hans Charles Johannes Beck (1. oktober 1817 – 8. januar 1890).
Se 2. Slesvigske Krig og Charles Beck
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se 2. Slesvigske Krig og Christian 9.
Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian August II, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg Augustenborg (19. juli 1798 i København – 12. marts 1869 på Primkenau i Schlesien) var søn af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, Frederik 6.s søster.
Se 2. Slesvigske Krig og Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Christian de Meza
Christian Julius de Meza (14. januar 1792 i Helsingør – 16. september 1865 i København) var en officer i det danske militær.
Se 2. Slesvigske Krig og Christian de Meza
Christian Lunding
Niels Christian Lunding (19. februar 1795 i København – 26. juli 1871 på Frederiksberg) var en dansk officer, bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding.
Se 2. Slesvigske Krig og Christian Lunding
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se 2. Slesvigske Krig og Christiansborg
D.G. Monrad
Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.
Se 2. Slesvigske Krig og D.G. Monrad
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se 2. Slesvigske Krig og Danmark
Danmarks historie (1848-1901)
Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.
Se 2. Slesvigske Krig og Danmarks historie (1848-1901)
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
Se 2. Slesvigske Krig og Dannevirke
Danske besiddelser
Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).
Se 2. Slesvigske Krig og Danske besiddelser
Danske krigsfanger 1864
Om de danske krigsfanger 1864 findes kun sporadiske oplysninger.
Se 2. Slesvigske Krig og Danske krigsfanger 1864
Danske len
Antallet af danske len har varieret gennem tiderne; antallet af hovedlen har det meste af tiden ligget omkring 50, men efter reformationen blev der oprettet mange smålen så antallet kom op omkring 200.
Se 2. Slesvigske Krig og Danske len
Danske Livregiment
Danske Livregiment, blev oprettet 7. december 1763 af Kong Frederik 5. og nedlagt 31. december 2000 ved sammenlægning med Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet til det nye gardehusaregiment. Kongen bestemte, at regimentet. Regimentet hed derfor også første regiment.
Se 2. Slesvigske Krig og Danske Livregiment
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se 2. Slesvigske Krig og Demokrati
Det åbne brev (1846)
Det åbne brev var en kundgørelse af Christian 8., hvori han bekræftede, at kongelovens arvefølge var både mandlig og kvindelig og skulle gælde både i Danmark og Slesvig.
Se 2. Slesvigske Krig og Det åbne brev (1846)
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.
Se 2. Slesvigske Krig og Det Kgl. Bibliotek
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er et kulturhistorisk museum hjemmehørende på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Se 2. Slesvigske Krig og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se 2. Slesvigske Krig og Det Russiske Kejserrige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se 2. Slesvigske Krig og Det tysk-romerske Rige
Det Tyske Forbund
Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).
Se 2. Slesvigske Krig og Det Tyske Forbund
DR1
DR1 er en dansk tv-kanal, der blev lanceret den 2. oktober 1951 og dermed var den første tv-kanal i Danmark.
Eduard Vogel von Falckenstein
Eduard Vogel von Falckenstein Eduard Ernst Friedrich Hannibal Vogel von Fal(c)kenstein (5. januar 1797 i Breslau – 6. april 1885 på Schloss Dolzig i Landkreis Sorau (Lausitz), Brandenburg) var en preussisk general, far til Maximilian Vogel von Falckenstein.
Se 2. Slesvigske Krig og Eduard Vogel von Falckenstein
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se 2. Slesvigske Krig og Ejderen
Ejderpolitikken
Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.
Se 2. Slesvigske Krig og Ejderpolitikken
Erindringsmedaljen for Krigen 1864
Erindringsmedalje for Krigen 1864. Forside. Erindringsmedalje for Krigen 1864. Bagside. Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i Hæren eller i Søværnet havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som 2.
Se 2. Slesvigske Krig og Erindringsmedaljen for Krigen 1864
Ernst Wilster
Ernst Hendrick Glode (Claude) (de) Wilster (21. august 1808 i København – 27. december 1881 sammesteds) var en dansk officer.
Se 2. Slesvigske Krig og Ernst Wilster
Fællesforfatningen
Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.
Se 2. Slesvigske Krig og Fællesforfatningen
Feltmarskal
Feltmarskal eller blot marskal betegner i nogle lande den højeste landmilitære grad, over general.
Se 2. Slesvigske Krig og Feltmarskal
Flensborg
Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.
Se 2. Slesvigske Krig og Flensborg
Folkeafstemning
Folkeafstemning i Italien Folkeafstemning vil sige at en afgørelse om et givet lovforslag lægges ud til afgørelse blandt alle vælgere.
Se 2. Slesvigske Krig og Folkeafstemning
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se 2. Slesvigske Krig og Forfatning
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet er et ministerium under den danske regering, der varetager opgaver vedrørende forsvaret og det civile beredskab.
Se 2. Slesvigske Krig og Forsvarsministeriet
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se 2. Slesvigske Krig og Frankfurt am Main
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Se 2. Slesvigske Krig og Freden i Kiel
Freden i Wien (1864)
Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Freden i Wien (1864)
Frederik 7.
Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.
Se 2. Slesvigske Krig og Frederik 7.
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2.
Se 2. Slesvigske Krig og Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Karl af Preussen
Prins Frederik Karl af Preussen Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen (født 20. marts 1828 i Berlin, død 15. juni 1885 i Klein-Glienicke ved Potsdam) var en af de største preussiske hærførere i sin tid.
Se 2. Slesvigske Krig og Frederik Karl af Preussen
Fregat
Fregatter i kamp 1864 En fregat (fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj.
Se 2. Slesvigske Krig og Fregat
Fregatten Jylland
Fregatten Jylland maleri af Christian Mølsted. Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9.
Se 2. Slesvigske Krig og Fregatten Jylland
Friedrich von Wrangel
Maleri af Friedrich Ernst von Wrangel Friedrich Ernst von Wrangel (1784 – 1877) var en preussisk officer, der 12 år gammel blev indrulleret i et preussisk dragonregiment.
Se 2. Slesvigske Krig og Friedrich von Wrangel
Generalløjtnant
Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general.
Se 2. Slesvigske Krig og Generalløjtnant
Genforeningen i 1920
af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.
Se 2. Slesvigske Krig og Genforeningen i 1920
Georg Gerlach
Georg GerlachGeorg Daniel Gerlach (31. august 1797 i Egernførde – 7. marts 1865 i København) var en dansk officer.
Se 2. Slesvigske Krig og Georg Gerlach
Georg Henrik Lasson
Georg Henrik (de) Lasson (7. januar 1814 i Randers – 18. april 1864 i Dybbøl) var en dansk officer.
Se 2. Slesvigske Krig og Georg Henrik Lasson
Glode du Plat (1809-1864)
August Jerndorff, ''Peter Henrik Claude du Plat'', 1885, Frederiksborgmuseet. Peter Henrik Claude (kaldet Glode) du Plat (født 28. september 1809 i København, død 18. april 1864 i Dybbøl) var en dansk officer, der deltog i begge de slesvigske krige og blev dræbt i forsvaret af Dybbøl Banke i 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Glode du Plat (1809-1864)
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se 2. Slesvigske Krig og Hamborg
Hans den Yngre
Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (25. marts 1545 – 9. oktober 1622) var søn af kong Christian 3. af Danmark.
Se 2. Slesvigske Krig og Hans den Yngre
Hærvejen
Hærvejen ved Dannevirke Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre til fire gamle vejforløb på langs ad Jylland.
Se 2. Slesvigske Krig og Hærvejen
Hedeselskabet
Hedeselskabets hovedsæde i Viborg. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, hvis fundament strækker sig mere end 150 år tilbage i tiden.
Se 2. Slesvigske Krig og Hedeselskabet
Heinrich Kauffmann
Heinrich August Theodor (von) Kauffmann (13. april 1819 i Rendsborg – 17. juni 1905 i Grimmerhus ved Middelfart) var en dansk officer, bror til Wilhelm Kauffmann og far til Axel og Aage von Kauffmann.
Se 2. Slesvigske Krig og Heinrich Kauffmann
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Se 2. Slesvigske Krig og Helgoland
Helmuth Karl Bernhard von Moltke
Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke (født 26. oktober 1800, død 24. april 1891) var en preussisk generalfeltmarskal og onkel til Helmuth Johannes Ludwig von Moltke den yngre.
Se 2. Slesvigske Krig og Helmuth Karl Bernhard von Moltke
Henning Hamilton
Henning Hamilton Henning Ludvig Hugo Hamilton (født 16. januar 1814 i Stockholm, død 15. januar 1886 i Amélie-les-Bains i det franske departement Pyrénées-Orientales) var en svensk greve og politiker.
Se 2. Slesvigske Krig og Henning Hamilton
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Slesvig
Historiecenter Dybbøl Banke
En skanse under krigen i 1864 Historiecenter Dybbøl Banke formidler historien om Kampene ved Dybbøl og krigen i 1864 især gennem lysbilleder og film.
Se 2. Slesvigske Krig og Historiecenter Dybbøl Banke
Huset Oldenborg
Huset Oldenborg er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Nordtyskland.
Se 2. Slesvigske Krig og Huset Oldenborg
Infanteri
Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.
Se 2. Slesvigske Krig og Infanteri
Johan Peter Noack
Johan Peter Noack (født 14. oktober 1943 i Aarhus, død 20. december 2021) var en dansk historiker og forfatter, der var Danmarks rigsarkivar 1992-2009.
Se 2. Slesvigske Krig og Johan Peter Noack
Johan Waldemar Neergaard
Johan Waldemar Neergaard (18. april 1810 på Gisselfeld – 9. juli 1879 i København) var en dansk officer og krigsminister.
Se 2. Slesvigske Krig og Johan Waldemar Neergaard
Johannes Harbou
Johannes Wilhelm Anthonius Harbou (17. januar 1810 i København – 14. april 1891 sammesteds) var en dansk officer, bror til Adolph Harbou og far til Hans Walter Harbou, Charlotte Norrie, Dagmar Hjort og Alvilda Harbou Hoff.
Se 2. Slesvigske Krig og Johannes Harbou
John Russell, 1. jarl Russell
John Russell, 1. jarl Russell ved Sir Francis Grant. John Russell, siden 1861 Jarl Russell (født 18. august 1792, død 28. maj 1878) var en engelsk statsmand, sønnesønssøn til John Russell, 4. hertug af Bedford.
Se 2. Slesvigske Krig og John Russell, 1. jarl Russell
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se 2. Slesvigske Krig og Jylland
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Se 2. Slesvigske Krig og Jyske Lov
Kampen ved Lundby
Kampen ved Lundby – eller affæren ved Lundby – fandt sted syd for Lundby i Nordøsthimmerland den 3. juli 1864 under 2. Slesvigske Krig.
Se 2. Slesvigske Krig og Kampen ved Lundby
Kampene ved Dybbøl
Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter stormen 18. april 1864 Dybbølstillingen Denne artikel handler om kampene ved Dybbøl i 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Kampene ved Dybbøl
Kampene ved Kongshøj
Kampene ved Kongshøj var blandt de indledende krigshandlinger i den 2. Slesvigske krig, og fandt sted mens den danske hær endnu holdt Dannevirkestillingen.
Se 2. Slesvigske Krig og Kampene ved Kongshøj
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Se 2. Slesvigske Krig og Kanon (våben)
Karl 15. af Sverige
Karl 15. (Carl Ludvig Eugen; 3. maj 1826 – 18. september 1872) var konge af Sverige og Norge (som Karl 4.) fra 1859 til 1872.
Se 2. Slesvigske Krig og Karl 15. af Sverige
Kavaleri
Let kavaleri, midt i 1800-tallet. Kavaleri (caballus for "hest" over cavalliere for "kavaler", dvs. rytter"Politikens NUDANSK ORDBOG", 15. udgave, 1994, Politikens Forlag A/S) er en våbenart, der består af soldater til hest (eventuelt dromedarer, men ikke elefanter).
Se 2. Slesvigske Krig og Kavaleri
Kær (Als)
Kær er en landsby på Als med.
Se 2. Slesvigske Krig og Kær (Als)
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se 2. Slesvigske Krig og København
Kegnæs
Drejet Kegnæs er en halvø på 17 kvadratkilometer med ca.
Se 2. Slesvigske Krig og Kegnæs
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se 2. Slesvigske Krig og Kejser
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se 2. Slesvigske Krig og Kejserriget Østrig
Kiel
Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.
Kogebog for Soldaten i Felten
Kogebog for Soldaten i Felten er en dansk kogebog skrevet af Anne Marie Mangor.
Se 2. Slesvigske Krig og Kogebog for Soldaten i Felten
Kompagni (militær)
På et stabskort markeres et kompagni med en streg, samt eventuelt dets alfanumeriske betegnelse Et kompagni (afledt af: companium for 'brødfællesskab') er en landmilitær enhed med normalt omkring 100 soldater, der er samlet i et antal delinger.
Se 2. Slesvigske Krig og Kompagni (militær)
Kongeå
Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Kongeå
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se 2. Slesvigske Krig og Kongeloven
Kosovokrigen
Kosovokrigen, også kaldet Kosovokonflikten, var en krig, som blussede op mellem 22. april 1996 og 11. juni 1999 i Kosovo samt dele af det daværende Jugoslavien (bestående af Serbien og Montenegro) og var en del af de krige, der prægede Jugoslaviens opløsning.
Se 2. Slesvigske Krig og Kosovokrigen
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.
Krigsråd
Krigsråd kan have flere betydninger 1.
Se 2. Slesvigske Krig og Krigsråd
Krimkrigen
Krimkrigen 1853-1856 var en krig mellem på den ene side Rusland – og et forbund mellem Frankrig, Storbritannien, Kongeriget Sardinien og Osmannerriget på den anden.
Se 2. Slesvigske Krig og Krimkrigen
Kundgørelse
En kundgørelse er den grundlovsregulerede offentliggørelse af en ny lov eller en lovændring. Dermed sker kundgørelsen for at overholde juridiske formaliteter.
Se 2. Slesvigske Krig og Kundgørelse
Lindhardt og Ringhof
Lindhardt og Ringhof er et stort internationalt forlagshus med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA - med hovedsæde i København og afdelinger i Warszawa, Helsinki og Freiburg.
Se 2. Slesvigske Krig og Lindhardt og Ringhof
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se 2. Slesvigske Krig og London
Londonprotokollerne
Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.
Se 2. Slesvigske Krig og Londonprotokollerne
Louisenlund (Slesvig)
Bygning i Teglhave/Louisenlund Louisenlund eller Luisenlund (oprindelig Teglhave) er en herregård beliggende ved Sliens Store Bredning i Sydslesvig.
Se 2. Slesvigske Krig og Louisenlund (Slesvig)
Lundby (Aalborg Kommune-Gunderup Sogn)
Lundby er en landsby i det nordlige Himmerland med 39 indbyggere (2008).
Se 2. Slesvigske Krig og Lundby (Aalborg Kommune-Gunderup Sogn)
Marketender
En marketender (fra lat. mercatus, "marked" via ital. mercatante "købmand" og ty. marketender) er en person med tilladelse til at sælge føde- og drikkevarer, tobak mm.
Se 2. Slesvigske Krig og Marketender
Mathias Lüttichau
Mathias (von) Lüttichau (9. december 1795 på Egebjerggård – 13. april 1870 på Store Grundet) var en dansk officer og krigsminister, broder til overpræsident Hans Helmuth Lüttichau.
Se 2. Slesvigske Krig og Mathias Lüttichau
Max Müller
Max Müller Carl Philip Friedemann Maximilian Müller, kaldet Max (22. oktober 1808 i Fredericia – 28. oktober 1884 på Frederiksberg) var en dansk officer i Treårskrigen og den 2. slesvigske krig.
Se 2. Slesvigske Krig og Max Müller
Mellemslesvig
Flensborg Mellemslesvig ligger i det nordlige Tyskland mellem Østersøen og Vesterhavet i Slesvig-Holsten.
Se 2. Slesvigske Krig og Mellemslesvig
Meningsmåling
En meningsmåling er en specifik type af survey-undersøgelser, hvor et repræsentativt udvalg af en population (typisk vælgerne) spørges om deres holdning til fortrinsvis samfundsforhold.
Se 2. Slesvigske Krig og Meningsmåling
Napoleon 3. af Frankrig
Napoléon 3.
Se 2. Slesvigske Krig og Napoleon 3. af Frankrig
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se 2. Slesvigske Krig og Napoleonskrigene
Nation
En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.
Se 2. Slesvigske Krig og Nation
NATO
NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
Nørrejylland
Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.
Se 2. Slesvigske Krig og Nørrejylland
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Se 2. Slesvigske Krig og Nordsøen
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se 2. Slesvigske Krig og Norge
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.
Se 2. Slesvigske Krig og Novemberforfatningen
Oberst
Oberst (der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.
Se 2. Slesvigske Krig og Oberst
Ole Bornedal
Ole Bornedal (født 26. maj 1959, Nørresundby, Danmark) er en dansk filminstruktør, dramatiker, skuespiller og producer, som har skrevet og instrueret Nattevagten.
Se 2. Slesvigske Krig og Ole Bornedal
Orla Lehmann
Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.
Se 2. Slesvigske Krig og Orla Lehmann
Oscar 1. af Sverige
Oscar 1.
Se 2. Slesvigske Krig og Oscar 1. af Sverige
Otto Bülow (officer)
Christen E. Jørgensen Otto Christian Severin August (von) Bülow (4. april 1812 i København – 24. oktober 1895 på Frederiksberg) var en dansk officer.
Se 2. Slesvigske Krig og Otto Bülow (officer)
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.
Se 2. Slesvigske Krig og Otto von Bismarck
Panserbatteriet Rolf Krake
Rolf Krake var et dansk panserskib, bygget i Glasgow i Skotland.
Se 2. Slesvigske Krig og Panserbatteriet Rolf Krake
Paul Scharffenberg
Paul Ulrich Scharffenberg (født 10. maj 1810 i Viborg, død 28. januar 1882 i København) var en dansk officer.
Se 2. Slesvigske Krig og Paul Scharffenberg
Peter Frederik Steinmann (1812-1894)
Peter Frederik (Friderich) Steinmann (8. juli 1812 i København – 16. februar 1894 på Tybjerggård) var en dansk officer og krigsminister.
Se 2. Slesvigske Krig og Peter Frederik Steinmann (1812-1894)
Philipp Wörishöffer
Emil Hohlenberg 1890 Johann Andreas Philipp Ferdinand (von) Wörishöffer (ofte skrevet Wørishøffer) (3. januar 1804 i Lübeck – 12. december 1892 i København) var en dansk officer, far til Theodor Wørishøffer.
Se 2. Slesvigske Krig og Philipp Wörishöffer
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se 2. Slesvigske Krig og Preussen
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Se 2. Slesvigske Krig og Rügen
Regeringen Moltke I
Ministeriet Moltke I var Danmarks regering 22. marts 1848 – 16. november 1848.
Se 2. Slesvigske Krig og Regeringen Moltke I
Regeringen Monrad
Regeringen Monrad var Danmarks regering 31. december 1863 – 11. juli 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Regeringen Monrad
Regiment
På et stabskort markeres et regiment med tre streger, samt eventuelt dets nummer og/eller navn Regiment (regimentum for ledelse) er en hærafdeling, ledet af en oberst.
Se 2. Slesvigske Krig og Regiment
Rendsborg
Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.
Se 2. Slesvigske Krig og Rendsborg
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Se 2. Slesvigske Krig og Rigsråd
Sachsen-Lauenburg
Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.
Se 2. Slesvigske Krig og Sachsen-Lauenburg
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Se 2. Slesvigske Krig og Saliske lov
Sønderborg
Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.
Se 2. Slesvigske Krig og Sønderborg
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se 2. Slesvigske Krig og Sønderjylland
Sønderjysk
artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.
Se 2. Slesvigske Krig og Sønderjysk
Søtræfningen ved Helgoland
I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.
Se 2. Slesvigske Krig og Søtræfningen ved Helgoland
Siden Saxo
Siden Saxo var et tidsskrift for dansk historie, som udgaves af Statens Arkiver og udkom fire gange om året.
Se 2. Slesvigske Krig og Siden Saxo
Sigismund von Rosen
Sigismund (Siegismund) Ludvig Carl von Rosen (23. februar 1827 i Segeberg – 18. (19.) april 1864 på Johannitterlazarettet i Nybøl) var en dansk officer, bror til Alfred og Carl von Rosen og far til C.F., Marie og Vilhelm von Rosen.
Se 2. Slesvigske Krig og Sigismund von Rosen
Sjællandske Livregiment
Sjællandske Livregiment, forkortet SJLR var et dansk infanteriregiment, der indtil sammenlægningen med Gardehusarregimentet og Danske Livregiment til Gardehusarregimentet i 2001 havde til huse på Antvorskov Kaserne.
Se 2. Slesvigske Krig og Sjællandske Livregiment
Skagen
Skagenhuse med den gule farve og hvide kanter på tagstenene. Holger Drachmann, ''Skagenhuse'', 1882, Skagens Kunstmuseer, Skagens Museum Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.
Se 2. Slesvigske Krig og Skagen
Skandinavisme
Skandinavisme var en politisk bevægelse fra midten af det 19.
Se 2. Slesvigske Krig og Skandinavisme
Skanse (forsvarsanlæg)
Rostock Warnemünde med skanse. En skanse er et jordværk beregnet til defensiv kamp.
Se 2. Slesvigske Krig og Skanse (forsvarsanlæg)
Slaget om Als
Slaget om Als blev udkæmpet på Kær Halvø den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen.
Se 2. Slesvigske Krig og Slaget om Als
Slaget ved Mysunde
Erik Henningsen, ''Kaptajn Harald Christian Hertel'' retter en kanon under kampen ved Mysunde den 2. februar 1864, 1914, audiensgemakket på Christiansborg En dansk skanse ved Mysunde 1864 Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2.
Se 2. Slesvigske Krig og Slaget ved Mysunde
Slaget ved Sankelmark
Niels Simonsen, ''Episoden af Træfning ved Sankelmark'', 1864-1865, privat eje Slaget ved Sankelmark og Oversø. Træsnit fra Illustreret Tidende, 1864. Otto Bache, ''Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864'', 1886, Ribe Kunstmuseum.
Se 2. Slesvigske Krig og Slaget ved Sankelmark
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Se 2. Slesvigske Krig og Slesvig (by)
Slesvig (område)
Slesvig er området mellem Ejderen og Kongeåen og udgjorde tidligere Hertugdømmet Slesvig, men er i dag delt mellem Sønderjylland, der ligger i Danmark (tidligere officielt omtalt som "De Sønderjyske Landsdele", og af det tyske mindretal ofte kaldt Nordslesvig) og Sydslesvig i det nordlige Tyskland.
Se 2. Slesvigske Krig og Slesvig (område)
Slien
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).
Se 2. Slesvigske Krig og Slien
Sprogreskripterne
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.
Se 2. Slesvigske Krig og Sprogreskripterne
Statens Arkiver
Statens Arkiver (forkortet SA) var indtil 1.
Se 2. Slesvigske Krig og Statens Arkiver
Tønder
Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.
Se 2. Slesvigske Krig og Tønder
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Se 2. Slesvigske Krig og Treårskrigen
Trieste
Trieste er en havneby i det nordøstlige hjørne af Italien med indbyggere.
Se 2. Slesvigske Krig og Trieste
Ultimatum
Et ultimatum (den sidste) er et valg mellem to muligheder.
Se 2. Slesvigske Krig og Ultimatum
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se 2. Slesvigske Krig og Wienerkongressen
1. februar
1.
Se 2. Slesvigske Krig og 1. februar
14. juli
14.
Se 2. Slesvigske Krig og 14. juli
1655
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1655 (tal).
18. april
Se også 18. April (dokumentarfilm) 18.
Se 2. Slesvigske Krig og 18. april
1846
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1846 (tal).
1852
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
1863
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).
1864
1864 var et skudår.
1864 (tv-serie)
1864 er en dansk tv-dramaserie i otte dele, som omhandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig.
Se 2. Slesvigske Krig og 1864 (tv-serie)
19. november
19.
Se 2. Slesvigske Krig og 19. november
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
20. juli
20.
Se 2. Slesvigske Krig og 20. juli
24. december
24.
Se 2. Slesvigske Krig og 24. december
25. april
25.
Se 2. Slesvigske Krig og 25. april
29. juni
29.
Se 2. Slesvigske Krig og 29. juni
3. juli
3.
Se 2. Slesvigske Krig og 3. juli
30. december
30.
Se 2. Slesvigske Krig og 30. december
30. oktober
30.
Se 2. Slesvigske Krig og 30. oktober
31. december
31.
Se 2. Slesvigske Krig og 31. december
31. januar
31.
Se 2. Slesvigske Krig og 31. januar
31. marts
31.
Se 2. Slesvigske Krig og 31. marts
7. juli
7.
Se 2. Slesvigske Krig og 7. juli
8. maj
8.
Se 2. Slesvigske Krig og 8. maj
Se også
Danmark i 1800-tallet
- 2. Slesvigske Krig
- Danmark-Norge
- Den danske guldalder
- Londonprotokollerne
- Martsrevolutionen (Danmark)
- Treårskrigen
Tyskland i 1800-tallet
- 2. Slesvigske Krig
- Den Hellige Alliance
- Det Tyske Forbund
- Det nordtyske forbund
- Drang nach Osten
- Gründerzeit
- Havenisse
- Kongeriget Sachsen
- Kurfyrstendømmet Bayern
- Londonprotokollerne
- Treårskrigen
- Tyske Kejserrige
Også kendt som Anden Slesvigske Krig, Dansk-tyske krig 1864, Krigen 1864, Krigen i 1864.