Indholdsfortegnelse
46 relationer: Ahlefeldt, Amtmand, Assessor, Brandenburg, Christian Rantzau (1614-1663), Christoffer Gabel, Danmark, Diplomati, Elefantordenen, England, Frederik Ahlefeldt (1662-1708), Gottorp Slot, Gråsten, Grevskabet Langeland, Guvernør, Hertug, Hertugdømmerne, Kansler, København, Kreis Steinburg, Kurfyrste, Landråd, Langeland, Lensgreve, Peder Schumacher Griffenfeld, Søgårdlejren, Sønderjylland, Slesvig-Holsten, Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, Statholder, Statholder (Slesvig og Holsten), Sydditmarsken, Tranekær Len, 11. oktober, 1623, 1656, 1657, 1659, 1660, 1661, 1663, 1670, 1672, 1676, 1686, 7. juli.
- Døde i 1686
- Født i 1623
- Slægten Ahlefeldt
Ahlefeldt
Slægtsvåben Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Ahlefeldt
Amtmand
For kongeriget Danmark, dvs.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Amtmand
Assessor
Assessor betyder direkte oversat bisidder.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Assessor
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Brandenburg
Christian Rantzau (1614-1663)
Christian rigsgreve Rantzau (2. maj 1614 – 8. november 1663) var en dansk-holstensk adelsmand, politiker og godsejer.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Christian Rantzau (1614-1663)
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Christoffer Gabel
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Danmark
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Diplomati
Elefantordenen
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Elefantordenen
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og England
Frederik Ahlefeldt (1662-1708)
Frederik lensgreve Ahlefeldt (født 21. april 1662 i Flensborg, død 10. juni 1708 i Regensburg, Bayern) var dansk lensgreve af Langeland, gehejmeråd, general og statholder i de kongelige dele i hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1686-1708.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Frederik Ahlefeldt (1662-1708)
Gottorp Slot
Gottorp Slot (på tysk Schloss Gottorf, på plattysk Slott Gottorp) er et slot i Slesvig by i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Gottorp Slot
Gråsten
Gråsten i 1930 Gråsten (tysk: Gravenstein) er en by på halvøen Sundeved i Sønderjylland med, beliggende 16 km nordøst for Kruså, 22 km sydøst for Aabenraa og 16 km vest for Sønderborg.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Gråsten
Grevskabet Langeland
Grevskabet Langeland oprettedes 20. juni 1672 af greve Frederik Ahlefeldt med i alt 2600 tønder hartkorn, mere end halvdelen af Langeland.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Grevskabet Langeland
Guvernør
En guvernør er den øverste myndighedsrepræsentant i en koloni, en delstat eller anden subnational enhed.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Guvernør
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Hertug
Hertugdømmerne
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (før 1864) Hertugdømmerne er en ofte benyttet fællesbetegnelse for Slesvig og Holsten siden Holsten i 1474 blev et hertugdømme i lighed med Slesvig.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Hertugdømmerne
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Kansler
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og København
Kreis Steinburg
Kreis Steinburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Kreis Steinburg
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Kurfyrste
Landråd
Landråd (ty: Landrat) er i Tyskland betegnelsen for den øverste embedsmand i den civile forvaltning i en Kreis.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Landråd
Langeland
Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Langeland
Lensgreve
Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Lensgreve
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Peder Schumacher Griffenfeld
Søgårdlejren
Søgårdlejren, vestfløjen fra 1858-60 Søgårdlejren, hovedbygningen fra 1935 på den gamle sokkel Søgård er en tidligere herregård i Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt i det tidligere hertugdømme Slesvig.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Søgårdlejren
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Sønderjylland
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Slesvig-Holsten
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 – 20. februar 1685) var dronning af Danmark og Norge fra 1648 til 1670.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Statholder
Statholder (Slesvig og Holsten)
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Den kongelige statholder var kongens stedfortræder i hertugdømmerne Slesvig (≈ Sønderjylland) og Holsten.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Statholder (Slesvig og Holsten)
Sydditmarsken
Skilt ved det tidligere administrationssæde i Meldorf Sydditmarsken (tysk: Süderdithmarschen) var en kreds i delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Sydditmarsken
Tranekær Len
Tranekær Len blev oprettet 1358, efter Valdemar Atterdag havde erobret Langeland fra de slesvigske hertuger efter lang tids belejring.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og Tranekær Len
11. oktober
11.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 11. oktober
1623
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1623 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1623
1656
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1656 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1656
1657
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1657
1659
---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1659
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1660
1661
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1661 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1661
1663
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1663 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1663
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1670
1672
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1672
1676
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1676 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1676
1686
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1686 (tal).
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 1686
7. juli
7.
Se Frederik Ahlefeldt (storkansler) og 7. juli
Se også
Døde i 1686
- Christian Nielsen Holberg
- Edmund Castell
- Frederik Ahlefeldt (storkansler)
- Jean-Baptiste Cotelier
- Johan Frederik af Brandenburg-Ansbach
- Magnus Gabriel De la Gardie
- Nicolaus Steno
- Otto von Guericke
- Ove Juul (vicekansler)
Født i 1623
- Bengt Gabrielsson Oxenstierna
- Blaise Pascal
- Elisabeth Augusta Lindenov
- Frederik Ahlefeldt (storkansler)
- Hedvig Sophie af Brandenburg
- Jürgen Ovens
- Lucas Jacobsøn Debes
- Steen Jørgensen Brahe
- William Petty
Slægten Ahlefeldt
- Ahlefeldt
- Carl Ahlefeldt
- Christine Sophie von Gähler
- Claus Ahlefeldt
- Elise Ahlefeldt-Laurvig
- Frederik Ahlefeldt (storkansler)
- Grevskabet Laurvig
- Maria Theresia Ahlefeldt
- Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille
- Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg
- William Ahlefeldt-Laurvig