Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kurfyrste

Indeks Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Arvefølge, Ærkebiskop, Baden, Bayern, Bøhmen, Brandenburg, Den protestantiske union, Det tysk-romerske Rige, Dynasti, Frederik 5. af Pfalz, Greve (rang), Gyldne bulle, Hannover, Hertug, Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, Hessen-Kassel, Huset Habsburg, Köln, Konge, Kongeriget Württemberg, Mainz, Pave, Pfalz, Rigsfyrste, Rom, Romernes Konge, Sachsen, Salzburg (delstat), Trediveårskrigen, Trier, Tysk-romersk kejser, Valgmonarki, Westfalske fred, 1354, 1356, 1623, 1648, 1692, 23. februar.

  2. Betitlet adel fra Tyskland
  3. Kurfyrster fra Tyskland

Arvefølge

En arvefølge er en rækkefølge, hvori de forskellige slægtsgrupper arver efter en afdød.

Se Kurfyrste og Arvefølge

Ærkebiskop

Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romerskkatolske kirke.

Se Kurfyrste og Ærkebiskop

Baden

Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.

Se Kurfyrste og Baden

Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Se Kurfyrste og Bayern

Bøhmen

Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.

Se Kurfyrste og Bøhmen

Brandenburg

Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.

Se Kurfyrste og Brandenburg

Den protestantiske union

Stiftelsesdokumentet for Den protestantiske union Den protestantiske union var et forbund mellem protestantiske fyrster og byer i det tysk-romerske rige 1608-1621 med det formål at beskytte protestanternes religionsfrihed mod den katolske modreformation.

Se Kurfyrste og Den protestantiske union

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Kurfyrste og Det tysk-romerske Rige

Dynasti

Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).

Se Kurfyrste og Dynasti

Frederik 5. af Pfalz

Frederik V (Friedrich V.) (26. august 1596 – 29. november 1632) var kurfyrste af Pfalz fra 1610 til 1623) og konge af Bøhmen som Frederik I (Tjekkisk: Fridrich Falcký) fra 1619 til 1620. Hans korte regeringstid gav ham tilnavnet Vinterkongen (tjekkisk: Zimní král).

Se Kurfyrste og Frederik 5. af Pfalz

Greve (rang)

Greve er en europæisk højadelrang.

Se Kurfyrste og Greve (rang)

Gyldne bulle

Karl 4.s gyldne bulle fra 1356 Gyldne bulle (latin bulla aurea) betegner i almindelighed enhver bulle, der er forsynet med hængende segl af guld.

Se Kurfyrste og Gyldne bulle

Hannover

Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.

Se Kurfyrste og Hannover

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Kurfyrste og Hertug

Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg

Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg (Herzogtum Braunschweig-Lüneburg) var et hertugdømme og rigsfyrstendømme indenfor det Tysk-romerske rige.

Se Kurfyrste og Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg

Hessen-Kassel

Landgrevskabet Hessen-Kassel (Landgrafschaft Hessen-Kassel) var en småstat, et landgrevskab i Tyskland, der eksisterede fra 1567 til 1803, hvor det blev ophøjet til Kurfyrstendømmet Hessen, almindeligvis omtalt som Kurhessen.

Se Kurfyrste og Hessen-Kassel

Huset Habsburg

Huset Habsburg er et af Europas fyrstehuse.

Se Kurfyrste og Huset Habsburg

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Kurfyrste og Köln

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Kurfyrste og Konge

Kongeriget Württemberg

Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.

Se Kurfyrste og Kongeriget Württemberg

Mainz

Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.

Se Kurfyrste og Mainz

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Se Kurfyrste og Pave

Pfalz

Kort over Rheinland-Pfalz. De områder som tilhører Pfalz, er farvede. Vinmarker ved Hambach. Pfalz er en region i det sydvestlige Tyskland og er den sydlige del af delstaten Rheinland-Pfalz.

Se Kurfyrste og Pfalz

Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Se Kurfyrste og Rigsfyrste

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Kurfyrste og Rom

Romernes Konge

Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.

Se Kurfyrste og Romernes Konge

Sachsen

Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.

Se Kurfyrste og Sachsen

Salzburg (delstat)

Salzburg er en af de 9 delstater i Østrig.

Se Kurfyrste og Salzburg (delstat)

Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.

Se Kurfyrste og Trediveårskrigen

Trier

Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.

Se Kurfyrste og Trier

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Se Kurfyrste og Tysk-romersk kejser

Valgmonarki

I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme).

Se Kurfyrste og Valgmonarki

Westfalske fred

Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681) Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra 15.

Se Kurfyrste og Westfalske fred

1354

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1354 (tal).

Se Kurfyrste og 1354

1356

---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag 1340-1375 ---- Se også 1356 (tal).

Se Kurfyrste og 1356

1623

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1623 (tal).

Se Kurfyrste og 1623

1648

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).

Se Kurfyrste og 1648

1692

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1692 (tal).

Se Kurfyrste og 1692

23. februar

23.

Se Kurfyrste og 23. februar

Se også

Betitlet adel fra Tyskland

Kurfyrster fra Tyskland

Også kendt som Kurfyrst, Kurfyrstendømme, Kurfyrster, Kurfyrstinde.