Indholdsfortegnelse
34 relationer: Ahmadiyya, Babylon, Buddhisme, Dødsrige, Demiurg, Dommedag, Frelse, Gnosticisme, Gud (højere væsen), Hellenismen, Hulelignelsen, Initiation, Jødedom, Jerusalem, Kristendom, Liberalteologi, Livet efter døden, Middelalderen, Muhammad al-Mahdi, Muhammed, Mystik, Nirvana, Opstandelse, Pilgrimsfærd, Platonisme, Profet, Reinkarnation, Romersk religion, Samsara, Shia-islam, Sjæl, Skæbne, Sunnisme, Tetragrammaton.
Ahmadiyya
Ahmadiyya-bevægelsens flag Nusrat Djahan-moskeen i Hvidovre Ahmadiyya-bevægelsen er en reformistisk og messiansk muslimsk bevægelse, som blev stiftet i 1889 af Mirza Ghulam Ahmad fra Qadian (1835-1908) i den nuværende indiske delstat Punjab.
Se Frelsesreligion og Ahmadiyya
Babylon
En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.
Buddhisme
Stående Buddha-statue udstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede efter vor tidsregning. Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr.
Se Frelsesreligion og Buddhisme
Dødsrige
Et dødsrige, underverden eller skyggerige er, efter forskellige religiøse opfattelser, et sted, hvor sjæle eller legemer kommer hen efter døden.
Se Frelsesreligion og Dødsrige
Demiurg
Demiurg er navnet på verdensbygmesteren inden for gnosticismen.
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Se Frelsesreligion og Dommedag
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Se Frelsesreligion og Gnosticisme
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Frelsesreligion og Gud (højere væsen)
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Frelsesreligion og Hellenismen
Hulelignelsen
Hulen. Man skal forestille sig, at fangerne sidder forneden af afsatsen og ser på skyggen af individet som står i huleåbningen. Platons hulelignelse (eller hulelignelsen) er måske den mest kendte af hans mange metaforer, lignelser og myter.
Se Frelsesreligion og Hulelignelsen
Initiation
Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.
Se Frelsesreligion og Initiation
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Se Frelsesreligion og Jerusalem
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Frelsesreligion og Kristendom
Liberalteologi
Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca.
Se Frelsesreligion og Liberalteologi
Livet efter døden
Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.
Se Frelsesreligion og Livet efter døden
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Frelsesreligion og Middelalderen
Muhammad al-Mahdi
Muhammad ibn Hasan ibn ʿAlī (al-Mahdī) (Arabisk: الإماممحمد ابن الحسن المهدى) (født 869-872 – okkultation 941) var den tolvte og sidste imām i den shiitiske tolver-gren.
Se Frelsesreligion og Muhammad al-Mahdi
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Se Frelsesreligion og Muhammed
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Nirvana
(sanskrit, Pali: nibbana) betyder direkte oversat "pustet ud", som flammen i en olielampe.
Opstandelse
Michelangelo. Opstandelse (græsk: ἀνάστασις anástasis; latin: resurrectio) er et begreb indenfor flere religioner, navnlig de tre abrahamitiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam.
Se Frelsesreligion og Opstandelse
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Se Frelsesreligion og Pilgrimsfærd
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Se Frelsesreligion og Platonisme
Profet
Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.
Reinkarnation
Illustration af reinkarnation Reinkarnation er et begreb indenfor en række religioner og filosofier.
Se Frelsesreligion og Reinkarnation
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Frelsesreligion og Romersk religion
Samsara
Saṃsāra er et sanskrit-ord, der betyder "vandrende" eller "verden" med konnotation til cykliske, kredsløbsmæssige ændringer.
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat.
Se Frelsesreligion og Shia-islam
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Sunnisme
Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.
Se Frelsesreligion og Sunnisme
Tetragrammaton
Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).
Se Frelsesreligion og Tetragrammaton