Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fuglesang

Indeks Fuglesang

Solsortesang optaget i Lille, Frankrig En syngende stær. Denne art er kendt for at efterligne andre fugle Fuglesang er i daglig tale fuglestemmer.

Indholdsfortegnelse

  1. 76 relationer: Afrika, Amerika, Australien, Beostær, Biosonar, Bogfinke, Charles Darwin, Dobbeltbekkasin, Duehøg, Duer, Dyrelyde, Dyrestemme, Ekko, Eurasien, Europa, Fjer, Formering, Fugle, Fuglekonge, Gærdesmutte, Gransanger, Græshopper, Grønirisk, Gulspurv, Habitat, Hertz, Imitation, Infralyd, Jernspurv, Krydsning, Løvsanger, Mejser, Musik, Musvåge, Musvit, Nattergal, Natugle, Naturhistorie, Orden (biologi), Ornitologi, Papegøje, Parring, Prædation, Rødhals, Rødrygget tornskade, Revir, Rovfugle, Sangdrossel, Sangfugle, Sanglærke, ... Expand indeks (26 mere) »

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Fuglesang og Afrika

Amerika

Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.

Se Fuglesang og Amerika

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Fuglesang og Australien

Beostær

''Gracula religiosa'' Beostæren (Gracula religiosa) er en stær.

Se Fuglesang og Beostær

Biosonar

Princippet i ekkolokalisering Biosonar, også kaldet Ekkolokalisering er en måde at orientere sig på, hvor dyr udsender lyde og bruger tilbagekastede ekkoer til at orientere sig i omgivelserne.

Se Fuglesang og Biosonar

Bogfinke

Bogfinken (latin: Fringilla coelebs) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og mod øst til Centralasien.

Se Fuglesang og Bogfinke

Charles Darwin

Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.

Se Fuglesang og Charles Darwin

Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) er en vadefugl med et karakteristisk langt næb.

Se Fuglesang og Dobbeltbekkasin

Duehøg

Duehøgen (Accipiter gentilis) er en stor høg, der er udbredt som ynglefugl over store dele af den nordlige halvkugle, inklusive Skandinavien.

Se Fuglesang og Duehøg

Duer

Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter.

Se Fuglesang og Duer

Dyrelyde

Dyrelyde, altså lyde frembragt af dyr, findes i mange afskygninger.

Se Fuglesang og Dyrelyde

Dyrestemme

Syngende solsort En del dyrestemmer omtales som sang.

Se Fuglesang og Dyrestemme

Ekko

Ekko er det fænomen at lyd kastes tilbage, når den rammer en hård flade, og også betegnelsen for den tilbagekastede lyd.

Se Fuglesang og Ekko

Eurasien

Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.

Se Fuglesang og Eurasien

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Fuglesang og Europa

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Fuglesang og Fjer

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Fuglesang og Formering

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Fuglesang og Fugle

Fuglekonge

En Fuglekonge passer nemt i én hånd. Fuglekongen (Regulus regulus) er med en længde på blot cirka 9 centimeter Europas mindste fugl.

Se Fuglesang og Fuglekonge

Gærdesmutte

Gærdesmutten (Troglodytes troglodytes) er en fugleart i gærdesmuttefamilien.

Se Fuglesang og Gærdesmutte

Gransanger

Gransangeren (Phylloscopus collybita) er en mindre spurvefugl, der yngler i de nordlige og tempererede dele af Europa og Asien.

Se Fuglesang og Gransanger

Græshopper

Græshopper (Orthoptera) er en gruppe af insekter med over 20.000 arter. De har karakteristiske kraftige bagben som de kan bruge til at springe med. Gruppen kaldes også Græshopper og fårekyllinger, samt retvingede insekter. Græshopper har et forholdsvis stort hoved. Munddelene er nedadrettede og bidende.

Se Fuglesang og Græshopper

Grønirisk

Grønirisken (Chloris chloris) er en cirka 15 centimeter stor og kraftig finke, som er udbredt i Europa og dele af Mellemøsten og Nordafrika.

Se Fuglesang og Grønirisk

Gulspurv

Gulspurven (Emberiza citrinella) er en fugleart i familien af værlinger.

Se Fuglesang og Gulspurv

Habitat

Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.

Se Fuglesang og Habitat

Hertz

Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden).

Se Fuglesang og Hertz

Imitation

En nyfødt rhesusabe (rhesus macaque) imiterer at række tunge. Imitation (af latin imitari: efterligne) er et fremmedord for en efterligning, for eksempel af fuglestemmer.

Se Fuglesang og Imitation

Infralyd

Målestation IS08 til måling af infralyd nær La Paz i Bolivia. Infralyd (fra latin Infra: nedenfor, under) er lyd med en frekvens på under 20 Hz.

Se Fuglesang og Infralyd

Jernspurv

Jernspurven (Prunella modularis), også kaldet brunellen, er en lille spurvefugl, der oftest lever en skjult tilværelse i skove og krat.

Se Fuglesang og Jernspurv

Krydsning

En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.

Se Fuglesang og Krydsning

Løvsanger

Løvsangeren (Phylloscopus trochilus) er en sanger af spurvefugle.

Se Fuglesang og Løvsanger

Mejser

Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb.

Se Fuglesang og Mejser

Musik

En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.

Se Fuglesang og Musik

Musvåge

Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl.

Se Fuglesang og Musvåge

Musvit

Musvit. Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by.

Se Fuglesang og Musvit

Nattergal

Nattergalen (Luscinia luscinia) er en art i ordenen spurvefugle, der er kendt for sin smukke sang, som ofte forekommer om natten.

Se Fuglesang og Nattergal

Natugle

Natuglen (Strix aluco) er en mellemstor ugle med helt sorte øjne.

Se Fuglesang og Natugle

Naturhistorie

Naturalis Historiæ'' Naturhistorie er en fællesbetegnelse for fag, der beskæftiger sig med de stoffer, som jordkloden er sammensat af, og med de levende organismer, der findes på kloden.

Se Fuglesang og Naturhistorie

Orden (biologi)

En orden er en gruppe indenfor den biologiske systematik og en undergruppe til de biologiske klasser.

Se Fuglesang og Orden (biologi)

Ornitologi

Ornitologi er den del af zoologien, der beskæftiger sig med studiet af fugle.

Se Fuglesang og Ornitologi

Papegøje

Papegøjer er en orden af fugle, på latin kaldet Psittaciformes, med tre familier.

Se Fuglesang og Papegøje

Parring

Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.

Se Fuglesang og Parring

Prædation

Et dyr, som i denne sammenhæng er rovdyret, spiser et andet dyr, som i denne sammenhæng er byttedyret. Rovdyrøjne - en Mississippi-alligator En spurvehøg med nedlagt bytte. Prædation er en biologisk interaktion, hvor et dyr æder et anden dyr (dets bytte).

Se Fuglesang og Prædation

Rødhals

Rødhalsen (Erithacus rubecula) også kaldet rødkælken er en lille spurvefugl.

Se Fuglesang og Rødhals

Rødrygget tornskade

Rødrygget tornskade (Lanius collurio) tilhører tornskadefamilien, og der er tale om en ca.

Se Fuglesang og Rødrygget tornskade

Revir

En sneleopard afsætter duft til afmærkning af sit revir Revir eller revier er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, en jæger eller en gruppe jægere råder over.

Se Fuglesang og Revir

Rovfugle

Hvidhovedet havørn. Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl.

Se Fuglesang og Rovfugle

Sangdrossel

Sangdrossel (Turdus philomelos) er en spurvefugl i familien drosselfugle.

Se Fuglesang og Sangdrossel

Sangfugle

Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.

Se Fuglesang og Sangfugle

Sanglærke

Sanglærke Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele.

Se Fuglesang og Sanglærke

Sejlere

Sejlere (Apodiformes) er en orden af fugle, der består af fire familier med i alt cirka 460 arter.

Se Fuglesang og Sejlere

Seksuel selektion

Påfuglehannens opsigtsvækkende hale er et resultat af runaway seksuel selektion Ulve praktiserer seksuel selektion Seksuel selektion er en evolutionær mekanisme, der sorterer mindre attraktive individer fra i kampen om parring og seksuel reproduktion.

Se Fuglesang og Seksuel selektion

Solnedgang

Solnedgang på Filippinerne. Solnedgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen forsvinder bag horisonten.

Se Fuglesang og Solnedgang

Solopgang

En solopgang Solopgang er betegnelsen for det daglige fænomen, hvor Solen står op og bryder horisonten.

Se Fuglesang og Solopgang

Solsort

Solsorten (latin: Turdus merula) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa samt dele af Asien, Australien og New Zealand.

Se Fuglesang og Solsort

Spætter

Spætter (Picidae) er en familie af spættefugle.

Se Fuglesang og Spætter

Spurvefugle

Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.

Se Fuglesang og Spurvefugle

Sri Lanka

Kort over Sri Lanka Sri Lanka (ශ්‍රී ලංකා; இலங்கை) er en sydasiatisk østat beliggende i Det Indiske Ocean.

Se Fuglesang og Sri Lanka

Stær

Stæren (Sturnus vulgaris) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af verden.

Se Fuglesang og Stær

Storke

Storke (Ciconiidae) er en familie af fugle med 19 arter.

Se Fuglesang og Storke

Sværm

Flok af alkefugle. Begrebet sværm, stime eller flok bruges om fisk, fugle og insekter med en adfærd, hvor et stort antal dyr af ensartet størrelse bevæger sig i samme retning.

Se Fuglesang og Sværm

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Se Fuglesang og Sydamerika

Syrinx (organ)

'''Skematisk tegning af en fugls syrinx''' 1: nederste frie bruskring i luftrøret 2: et forbenet afsnit af luftrøret 3: forreste gruppe af bruskringe i syrinx 4: Forbindelse ml. dele af syrinx (''pessulus'') 5: en ydre membran 6: indre membraner 7: bageste gruppe af bruskringe i syrinx 8: bronchie 9: bruskringe om bronchie Syrinx er navnet for det organ hos fuglene, der anvendes til frembringelse af lyde.

Se Fuglesang og Syrinx (organ)

Tjur

Tjurens udbredelse. Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i gruppen af skovhøns.

Se Fuglesang og Tjur

Topvagtler

Topvagtler (Odontophoridae) er en familie af hønsefugle, som er udbredt i Amerika fra Canada til det sydlige Brasilien.

Se Fuglesang og Topvagtler

Tornirisk

Tornirisken (Linaria cannabina) er en finke i ordenen spurvefugle.

Se Fuglesang og Tornirisk

Trækfugl

Trækkende traner. Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..

Se Fuglesang og Trækfugl

Tropisk

Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.

Se Fuglesang og Tropisk

Ugle-ordenen

Ugle-ordenen (latin: Strigiformes) er en gruppe fugle, der ofte er nataktive og har store fremadrettede og lysfølsomme øjne.

Se Fuglesang og Ugle-ordenen

Vadefugle

Vadefugle er en gruppe af mågevadefugle, som består af fugle, der oftest søger deres føde ved kysterne eller andre vådområder.

Se Fuglesang og Vadefugle

Ynglestandfugl

En ynglestandfugl eller ofte blot standfugl er i zoologi en fugl, der ikke blot yngler i et område, men også bliver der hele året.

Se Fuglesang og Ynglestandfugl

Zebrafinke

Zebrafinken (Taeniopygia guttata) er den mest almindelige pragtfinke i Australien, hvor den findes stort set overalt.

Se Fuglesang og Zebrafinke

1728

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).

Se Fuglesang og 1728

1773

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).

Se Fuglesang og 1773

1800

Året 1800 startede på en onsdag.

Se Fuglesang og 1800

1871

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).

Se Fuglesang og 1871

Også kendt som Fuglekald, Kontaktkald.

, Sejlere, Seksuel selektion, Solnedgang, Solopgang, Solsort, Spætter, Spurvefugle, Sri Lanka, Stær, Storke, Sværm, Sydamerika, Syrinx (organ), Tjur, Topvagtler, Tornirisk, Trækfugl, Tropisk, Ugle-ordenen, Vadefugle, Ynglestandfugl, Zebrafinke, 1728, 1773, 1800, 1871.