Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fyrværkeri

Indeks Fyrværkeri

Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).

Indholdsfortegnelse

  1. 30 relationer: Aluminium, Barium, Calcium, CE-direktiver, Christian 4., Danmark, Fyrværkeriulykken i Seest, Heksehyl, Jern, Kalium, Kanonslag, Kemi, Kobber, Krudt, Krysantemumbombe, Kul (bjergart), Lydeffekt, Magnalium, Magnesium, Natrium, Netto Eksplosivstof Mængde, Nitrocellulose, Nytår, Ogg, Røgbombe, Sikkerhedsstyrelsen, Strontium, Tændsnor, Titan (grundstof), TV 2.

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Fyrværkeri og Aluminium

Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Se Fyrværkeri og Barium

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Fyrværkeri og Calcium

CE-direktiver

CE-mærket CE er en forkortelse for Conformité Européenne (den europæiske konformitetskomite).

Se Fyrværkeri og CE-direktiver

Christian 4.

Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.

Se Fyrværkeri og Christian 4.

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Fyrværkeri og Danmark

Fyrværkeriulykken i Seest

Ruiner efter eksplosionen i Seest Ruiner efter ekplosionen i Seest. I baggrunden ses resterne af fyrværkerifabrikken Fyrværkeriulykken i Seest var en af de største danske ulykker i nyere tid.

Se Fyrværkeri og Fyrværkeriulykken i Seest

Heksehyl

Heksehyl betegner et stykke konsumfyrværkeri.

Se Fyrværkeri og Heksehyl

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Fyrværkeri og Jern

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Fyrværkeri og Kalium

Kanonslag

Kanonslag under eksplosion Et kanonslag er en kraftig pap-/papirbeholder med krudt.

Se Fyrværkeri og Kanonslag

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Fyrværkeri og Kemi

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Fyrværkeri og Kobber

Krudt

Sortkrudt Krudt som vi kender det i dag, blev opfundet i Kina omkring år 900, men kendes i Europa først i 1338.

Se Fyrværkeri og Krudt

Krysantemumbombe

Krysantemumbombe (diameter 10 cm) En Krysantemumbombe er en type fyrværkeri, som anvendes af professionelle fyrværkere.

Se Fyrværkeri og Krysantemumbombe

Kul (bjergart)

Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.

Se Fyrværkeri og Kul (bjergart)

Lydeffekt

Solsorte sang, efterfulgt af den samme optagelse hvor solsorten synge med 5 stemmer Lydeffekter er kunstige lyde, der er lagt på bagefter i forskellige medier som film, tv og computerspil, nogle gange endda i teater forestillinger.

Se Fyrværkeri og Lydeffekt

Magnalium

Magnalium er en legering af aluminium og 5-50% magnesium.

Se Fyrværkeri og Magnalium

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Fyrværkeri og Magnesium

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Fyrværkeri og Natrium

Netto Eksplosivstof Mængde

Netto Eksplosivstof Mængde (NEM) er vægten af de kemiske krudt-/ stofblandinger, der udgør eksplosivstoffet i fyrværkeriartiklen, angivet i masseenhederne g, kg eller ton NEM vægten fremgår af Sikkerhedsstyrelsens typegodkendelser af fyrværkeriet af 14. november 2005.

Se Fyrværkeri og Netto Eksplosivstof Mængde

Nitrocellulose

En 3D-model af nitrocelluloses struktur Nitrocellulose (eller skydebomuld, nitrovat, springvat, springbomuld) er et yderst brandfarligt stof, der fremkommer ved en blanding af cellulose og salpetersyre.

Se Fyrværkeri og Nitrocellulose

Nytår

Ved nytårstid står solen op i sydøst ca. kl. 9. Her er himlen set i Malling Nytårs morgen kl. 8:32. Nytårsdigt på "Nye Aars Dagen" 1779 af H.S. Knoph Nytår er markeringen af et nyt års komme og markeres i mange, specielt vestlige, kulturer ved overgangen fra d.

Se Fyrværkeri og Nytår

Ogg

Ogg er et frit containerformat til komprimeret lyd, stemme, musik og video.

Se Fyrværkeri og Ogg

Røgbombe

En røgbombe er fyrværkeri, der er lavet så det producerer farvet røg, når det tændes.

Se Fyrværkeri og Røgbombe

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark.

Se Fyrværkeri og Sikkerhedsstyrelsen

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Fyrværkeri og Strontium

Tændsnor

Tændsnor (populært lunte), også kaldet langsomtbrændende tændsnor, anvendes til antændelse af almindelige detonatorer og kanonslag.

Se Fyrværkeri og Tændsnor

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Fyrværkeri og Titan (grundstof)

TV 2

TV 2 er en dansk tv-kanal, der drives af public service-tv-stationen TV 2 Danmark.

Se Fyrværkeri og TV 2

Også kendt som Fyrværker, Fyrværkeriraket, Ulovligt fyrværkeri.