Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jern

Indeks Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Indholdsfortegnelse

  1. 118 relationer: Allotropi, Aluminium, Argon, Asteroide, Atom, Atomkerne, Australien, Østeuropa, Bakterier, Barringerkrateret, Bil, Blod, Brasilien, Brint, Calciumcarbonat, Canada, Carbon, Curietemperaturen, Dyr, Eksport, Elektrisk generator, Elektromagnetisme, Elektromotor, Elektronvolt, Enzym, Flod, Fosfor, Frankrig, Gadolinium, Gødning, Gift, Grafit, Grundstof, Halveringstid, Hårdhed (metal), Hæmatit, Hæmoglobin, Helium, Ilt, Indien, Isotop, Jernbeton, Jernets historie, Jernmalm, Jernmangel, Jernoxid, Jord, Jorden, Jordens kerne, Kalk, ... Expand indeks (68 mere) »

  2. Byggematerialer
  3. Ferromagnetiske materialer
  4. Overgangsmetaller

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Se Jern og Allotropi

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Jern og Aluminium

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Jern og Argon

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Se Jern og Asteroide

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Jern og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Jern og Atomkerne

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Jern og Australien

Østeuropa

Sydeuropa socialistiske stater, ikke allierede med Sovjetunionen Østeuropa er den østlige del af Europa.

Se Jern og Østeuropa

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Jern og Bakterier

Barringerkrateret

Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.

Se Jern og Barringerkrateret

Bil

En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Jern og Bil

Blod

Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.

Se Jern og Blod

Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvne folkerigeste land i verden.

Se Jern og Brasilien

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Jern og Brint

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Jern og Calciumcarbonat

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Jern og Canada

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Jern og Carbon

Curietemperaturen

Curietemperaturen (også kaldet Curiepunktet, og i fysik ofte betegnet TC) betegner den kritiske temperatur hvor et givet metal mister sit permanente magnetisme, og erstattes af induceret magnetisme.

Se Jern og Curietemperaturen

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Jern og Dyr

Eksport

En stor del af verdens største eksportvare – olie – transporteres med skibe. Her er det Kharg Olieterminal i Iran Eksport er udførsel og salg af varer og tjenesteydelser fra et land til et andet.

Se Jern og Eksport

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Se Jern og Elektrisk generator

Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Se Jern og Elektromagnetisme

Elektromotor

Elektromotorer - og et enkelt 9V batteri. En elektromotor er en kraftmaskine, der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi – primært rotation.

Se Jern og Elektromotor

Elektronvolt

Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.

Se Jern og Elektronvolt

Enzym

date.

Se Jern og Enzym

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Se Jern og Flod

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Jern og Fosfor

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Jern og Frankrig

Gadolinium

Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.

Se Jern og Gadolinium

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Jern og Gødning

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Jern og Gift

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Se Jern og Grafit

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Jern og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Jern og Halveringstid

Hårdhed (metal)

Hårdhedsmåling, bestemmelse af metallers hårdhedstal.

Se Jern og Hårdhed (metal)

Hæmatit

En klump hematit Hæmatit (også skrevet hematit og kaldet jernglans eller blodsten) (af græsk αιματoεις (haimatoeis), der betyder blodig) er et mineral af typen jernoxid med formel Fe2O3.

Se Jern og Hæmatit

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Jern og Hæmoglobin

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Jern og Helium

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Jern og Ilt

Indien

Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.

Se Jern og Indien

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Jern og Isotop

Jernbeton

Betonpille til tysk motorvejsbro før og efter støbning på stedet. Efter nedrivningen af en 60 m høj silo i Tyskland sorteres armeringsjernet fra betonresterne. Jernbeton, armeret beton eller monierkonstruktioner er en betegnelse for beton med armeringsjern: indstøbte stålstænger.

Se Jern og Jernbeton

Jernets historie

Artiklen om jernets historie omhandler menneskets udnyttelse af jern historisk set i forskellige dele af verden.

Se Jern og Jernets historie

Jernmalm

Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.

Se Jern og Jernmalm

Jernmangel

Jernmangel er den mest almindelige næringsstofmangel hos menneskerSe afsnit 5.1 i denne WHO publikation.

Se Jern og Jernmangel

Jernoxid

Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).

Se Jern og Jernoxid

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Jern og Jord

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Jern og Jorden

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Se Jern og Jordens kerne

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Jern og Kalk

Karbid

Calciumkarbid ("karbid"). Et karbid eller carbid (Kemisk Ordbog) er en kemisk forbindelse mellem kulstof (carbon) og et andet grundstof (et metal, bor eller silicium), hvor forbindelsen i fast form ikke danner molekylgitter.

Se Jern og Karbid

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Jern og Kemi

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Jern og Kernefusion

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Jern og Kina

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Jern og Kobolt

Koks

Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.

Se Jern og Koks

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Jern og Krystal

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Jern og Krystalstruktur

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Jern og Kulilte

Kunstig radionuklid

En kunstig radionuklid er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid.

Se Jern og Kunstig radionuklid

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Jern og Lever

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Jern og Luft

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Jern og Magnetfelt

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Jern og Magnetisme

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Jern og Mangan

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Jern og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Jern og Metallegering

Meteorit

''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.

Se Jern og Meteorit

Minedrift

Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.

Se Jern og Minedrift

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Jern og Mineral

Mohs' skala

Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824 af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Se Jern og Mohs' skala

Myremalm

Myremalm Myremalm er en rødbrun jernholdig malm, der findes i forskellige former i hele Skandinavien og Nordeuropa.

Se Jern og Myremalm

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Jern og Neutron

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Jern og Nikkel

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Jern og Norrønt

Oberpfalz

Oberpfalz er både et Bezirk og et Regierungsbezirk i den tyske delstat Bayern.

Se Jern og Oberpfalz

Okker

Prøver af forskellige okkere. Samling af okkerfarver. Okker (af ὠχρός, ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”) er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.

Se Jern og Okker

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Jern og Organisme

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Jern og Overgangsmetal

Papua Ny Guinea

Papua Ny Guinea (officielt: Den Uafhængige Stat Papua Ny Guinea; Independent State of Papua New Guinea) er et land i Oceanien, der udgør den østlige del af øen Ny Guinea.

Se Jern og Papua Ny Guinea

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Jern og Periodiske system

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Jern og Planter

Pyrit

Pyrit Kubisk pyritkrystal Pyrit er et mineral der hører til sulfiderne.

Se Jern og Pyrit

Råjern

Råjern i en beholder Råjern er et mellemprodukt, der indgår i fremstillingen af stål og støbejern.

Se Jern og Råjern

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Jern og Reduktion (kemi)

Regnskov

Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.

Se Jern og Regnskov

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Jern og Rusland

Rust

Rustet metalstykke Gennemtæret metal. Rust kan også være smukt! Her er en bageplade angrebet af rust (og snavs). Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O).

Se Jern og Rust

Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Se Jern og Ruthenium

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Jern og SI-systemet

Siderose

Siderose (lat. siderosis) er en ophobning af jern i væv.

Se Jern og Siderose

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Jern og Silicium

Siliciumdioxid

Siliciumdioxid også kendt som silica er den kemiske samlebetegnelse for stoffer med sumformlen (SiO2).

Se Jern og Siliciumdioxid

Skib

Havundersøgelsesskibet Dana IV. Et skib er en fartøj med to eller flere dæk, der kan sejle på vand og er i søfarten større fartøjer til søgående sejlads.

Se Jern og Skib

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Jern og Skorpe (geologi)

Smedejern

Smedejern er en jerntype, der har et lavt kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.

Se Jern og Smedejern

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Jern og Solsystemet

Spildevand

Muret spildevandskanal i Prag (nedgravet omkring år 1900). Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, når det udledes enten til kloak eller til naturen (recipient).

Se Jern og Spildevand

Spildevandsslam

Slam. Spildevandsslam er restmaterialet efter spildevand, der er blevet behandlet i et rensningsanlæg.

Se Jern og Spildevandsslam

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Jern og Stål

Støbejern

Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.

Se Jern og Støbejern

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Jern og Stjerne

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Jern og Supernova

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Jern og Sverige

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Jern og Svovl

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Se Jern og Sydamerika

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Jern og Temperatur

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Jern og Ton

Transformator

Transformator Lavfrekvens-transformatorer (laveffekt). Formålet med kobberfolien om transformatoren til venstre er at dæmpe den magnetiske udstråling, den er ikke en egentlig vikling. Bemærk jern-lamineringen. En transformator eller transformer er et arrangement af mindst 2 magnetisk tæt koblede spoler, hvoraf mindst én fødes med vekselstrøm med en vis strømstyrke og spænding – og resten (mindst én) leverer en vekselstrøm ved en anden strømstyrke og spænding.

Se Jern og Transformator

Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Se Jern og Tungmetal

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Jern og Tysk (sprog)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Jern og Tyskland

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Se Jern og Ukraine

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Jern og Universet

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Jern og Vand

(16) Psyche

16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.

Se Jern og (16) Psyche

1987

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).

Se Jern og 1987

2000

Året 2000 (MM) var det 2000.

Se Jern og 2000

Se også

Byggematerialer

Ferromagnetiske materialer

Overgangsmetaller

Også kendt som E-172, Jern-56, Jern-58, Jernets teknologiske karakter, Jernisotoper.

, Karbid, Kemi, Kernefusion, Kina, Kobolt, Koks, Krystal, Krystalstruktur, Kulilte, Kunstig radionuklid, Lever, Luft, Magnetfelt, Magnetisme, Mangan, Metal, Metallegering, Meteorit, Minedrift, Mineral, Mohs' skala, Myremalm, Neutron, Nikkel, Norrønt, Oberpfalz, Okker, Organisme, Overgangsmetal, Papua Ny Guinea, Periodiske system, Planter, Pyrit, Råjern, Reduktion (kemi), Regnskov, Rusland, Rust, Ruthenium, SI-systemet, Siderose, Silicium, Siliciumdioxid, Skib, Skorpe (geologi), Smedejern, Solsystemet, Spildevand, Spildevandsslam, Stål, Støbejern, Stjerne, Supernova, Sverige, Svovl, Sydamerika, Temperatur, Ton, Transformator, Tungmetal, Tysk (sprog), Tyskland, Ukraine, Universet, Vand, (16) Psyche, 1987, 2000.