Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Barium

Indeks Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Indholdsfortegnelse

  1. 51 relationer: Alkohol (stofklasse), Antoine Lavoisier, Atomtegn, Bariumoxid, Bariumsulfat, Brint, Brydningsindeks, Calcium, Cæsium, Elektrolyse, Fast form, Fordøjelsessystemet, Gas, Glas, Gram (enhed), Græsk (sprog), Grundstof, Halveringstid, Humphry Davy, Ilt, Isotop, Jordalkalimetal, Kemisk forbindelse, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Lanthan, Luft, Massefylde, Mave, Metal, Millisekund, Minut, Ohm, Paramagnetisme, Periodiske system, Radioaktivitet, Radium, Røntgenstråling, Rodenticid, Rumfang, S-blokken, Strontium, Svovl, Temperatur, Tryk (fysik), Vakuum, Vand, Xenon, 1774, 1808, 2 (tal), ... Expand indeks (1 mere) »

  2. Jordalkalimetaller
  3. Toksikologi

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Se Barium og Alkohol (stofklasse)

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Se Barium og Antoine Lavoisier

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Barium og Atomtegn

Bariumoxid

Bariumoxid er et oxid af det alkaliske jordmetal barium, med sumformlen BaO.

Se Barium og Bariumoxid

Bariumsulfat

Bariumsulfat Bariumsulfat (BaSO4) er et tungtopløseligt sulfat.

Se Barium og Bariumsulfat

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Barium og Brint

Brydningsindeks

Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.

Se Barium og Brydningsindeks

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Barium og Calcium

Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Se Barium og Cæsium

Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Se Barium og Elektrolyse

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Barium og Fast form

Fordøjelsessystemet

Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.

Se Barium og Fordøjelsessystemet

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Barium og Gas

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Se Barium og Glas

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Barium og Gram (enhed)

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Barium og Græsk (sprog)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Barium og Grundstof

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Barium og Halveringstid

Humphry Davy

Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.

Se Barium og Humphry Davy

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Barium og Ilt

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Barium og Isotop

Jordalkalimetal

Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.

Se Barium og Jordalkalimetal

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Barium og Kemisk forbindelse

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Barium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Se Barium og Lanthan

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Barium og Luft

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Barium og Massefylde

Mave

Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.

Se Barium og Mave

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Barium og Metal

Millisekund

Et millisekund (fra præfixet milli og sekund som stammen) er en tidsenhed.

Se Barium og Millisekund

Minut

Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.

Se Barium og Minut

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Barium og Ohm

Paramagnetisme

Paramagnetisme er en egenskab for visse materialer.

Se Barium og Paramagnetisme

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Barium og Periodiske system

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Barium og Radioaktivitet

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Barium og Radium

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Barium og Røntgenstråling

Rodenticid

Rodenticid (populært kaldet rottegift) er betegnelsen for en gruppe gifte, der har til formål at dræbe gnavere som rotter, mus, osv.

Se Barium og Rodenticid

Rumfang

Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.

Se Barium og Rumfang

S-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.

Se Barium og S-blokken

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Barium og Strontium

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Barium og Svovl

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Barium og Temperatur

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Barium og Tryk (fysik)

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Se Barium og Vakuum

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Barium og Vand

Xenon

Xenon er det 54.

Se Barium og Xenon

1774

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1774 (tal).

Se Barium og 1774

1808

Året 1808 startede på en fredag.

Se Barium og 1808

2 (tal)

2 (to) er.

Se Barium og 2 (tal)

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Barium og 6 (tal)

Se også

Jordalkalimetaller

Toksikologi

Også kendt som Bariumisotoper.

, 6 (tal).