Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gammahenfald

Indeks Gammahenfald

Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling.

Indholdsfortegnelse

  1. 6 relationer: Alfahenfald, Betahenfald, Foton, Gamma (bogstav), Gammastråling, Radioaktivitet.

Alfahenfald

Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.

Se Gammahenfald og Alfahenfald

Betahenfald

Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).

Se Gammahenfald og Betahenfald

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Gammahenfald og Foton

Gamma (bogstav)

Gamma (Γ γ) er det tredje bogstav i det græske alfabet.

Se Gammahenfald og Gamma (bogstav)

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Gammahenfald og Gammastråling

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Gammahenfald og Radioaktivitet