Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Radioaktivitet

Indeks Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Indholdsfortegnelse

  1. 60 relationer: Alfastråling, Atom, Atomkerne, Østjylland, Baggrundsstrålingen, Becquerel, Betastråling, Beton, Bornholm, Celle (biologi), Cement, Død, Eksponentiel udvikling, Eksponentiel vækst, Elektromagnetisk stråling, Ernest Rutherford, Gammastråling, Grundstof, Guld, Halveringstid, Helium, Henfaldskæde, Henfaldskonstant, Henri Becquerel, Impulsmoment, Ioniserende stråling, Isotop, Kernekraft, Kernevåben, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmisk stråling, Kræft, Marie Curie, Mineral, Moræneler, Mutation, Neutrino, Neutron, Neutronstråling, Nukleon, Partikel (fysik), Pierre Curie, Polonium, Positron, Proton, Radioaktivt nedfald, Radionuklid, Radium, Radon, Røntgenstråling, ... Expand indeks (10 mere) »

Alfastråling

Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.

Se Radioaktivitet og Alfastråling

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Radioaktivitet og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Radioaktivitet og Atomkerne

Østjylland

Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.

Se Radioaktivitet og Østjylland

Baggrundsstrålingen

Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.

Se Radioaktivitet og Baggrundsstrålingen

Becquerel

Becquerel (symbol Bq) er enheden for (radio)aktivitet inden for SI-systemet.

Se Radioaktivitet og Becquerel

Betastråling

Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.

Se Radioaktivitet og Betastråling

Beton

Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.

Se Radioaktivitet og Beton

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Radioaktivitet og Bornholm

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Radioaktivitet og Celle (biologi)

Cement

access-date.

Se Radioaktivitet og Cement

Død

''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.

Se Radioaktivitet og Død

Eksponentiel udvikling

En eksponentiel udvikling er en matematisk model, som kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge; typisk hvordan bestemte ting forandrer sig med tiden: Specielt for eksponentielle udviklinger gælder, at målt hen over lige store tidsintervaller stiger eller falder den (tids-)afhængige variabel med lige store forholdstal.

Se Radioaktivitet og Eksponentiel udvikling

Eksponentiel vækst

Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.

Se Radioaktivitet og Eksponentiel vækst

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Radioaktivitet og Elektromagnetisk stråling

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Radioaktivitet og Ernest Rutherford

Gammastråling

Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.

Se Radioaktivitet og Gammastråling

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Radioaktivitet og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Radioaktivitet og Guld

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Radioaktivitet og Halveringstid

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Radioaktivitet og Helium

Henfaldskæde

I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.

Se Radioaktivitet og Henfaldskæde

Henfaldskonstant

En størrelse, der gennemgår eksponentielt henfald. Større henfaldskonstanter får størrelsen til at forsvinde meget hurtigere. Dette plot viser henfald for henfaldskonstanterne (λ) 25, 5, 1, 1/5, og 1/25 for x fra 0 til 5. En størrelse er genstand for eksponentielt henfald, hvis den aftager med en hastighed, der er proportional til dens øjeblikkelige værdi.

Se Radioaktivitet og Henfaldskonstant

Henri Becquerel

Antoine Henri Becquerel (født 15. december 1852 i Paris, død 25. august 1908 i Le Croisic) var en fransk fysiker, der i 1903 delte Nobelprisen i fysik med Pierre og Marie Curie for sit studie om radioaktivitet.

Se Radioaktivitet og Henri Becquerel

Impulsmoment

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Se Radioaktivitet og Impulsmoment

Ioniserende stråling

accessdate.

Se Radioaktivitet og Ioniserende stråling

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Radioaktivitet og Isotop

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Radioaktivitet og Kernekraft

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Radioaktivitet og Kernevåben

Kosmisk baggrundsstråling

teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.

Se Radioaktivitet og Kosmisk baggrundsstråling

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Radioaktivitet og Kosmisk stråling

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Radioaktivitet og Kræft

Marie Curie

Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Se Radioaktivitet og Marie Curie

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Radioaktivitet og Mineral

Moræneler

Frisk brudflade i grå uforvitret moræneler med gruskorn og kalkpartikler. Den store andel af sandkorn gør overfladen ru, mens det er indholdet af lerpartikler, som gør jordarten sammenhængende, foruden plastisk, som det ses til venstre, hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat.

Se Radioaktivitet og Moræneler

Mutation

Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).

Se Radioaktivitet og Mutation

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Radioaktivitet og Neutrino

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Radioaktivitet og Neutron

Neutronstråling

Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.

Se Radioaktivitet og Neutronstråling

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Radioaktivitet og Nukleon

Partikel (fysik)

Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.

Se Radioaktivitet og Partikel (fysik)

Pierre Curie

Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.

Se Radioaktivitet og Pierre Curie

Polonium

Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.

Se Radioaktivitet og Polonium

Positron

Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.

Se Radioaktivitet og Positron

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Radioaktivitet og Proton

Radioaktivt nedfald

Advarselsskilt i det østlige Ural efter radioaktivt udslip og efterfølgende nedfald efter Kysjtym-ulykken i 1966. Radioaktivt nedfald er radioaktive stoffer, som falder på jordoverfladen sammen med nedbør eller støvpartikler.

Se Radioaktivitet og Radioaktivt nedfald

Radionuklid

En radioaktiv nuklid eller radionuklid er en radioaktiv atomkerne.

Se Radioaktivitet og Radionuklid

Radium

Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.

Se Radioaktivitet og Radium

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Radioaktivitet og Radon

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Radioaktivitet og Røntgenstråling

Sandsynlighed

Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.

Se Radioaktivitet og Sandsynlighed

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Radioaktivitet og Skorpe (geologi)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Radioaktivitet og Solen

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Radioaktivitet og Technetium

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Se Radioaktivitet og Thorium

Tilfældighed

Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.

Se Radioaktivitet og Tilfældighed

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Radioaktivitet og Uran

1896

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).

Se Radioaktivitet og 1896

1898

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).

Se Radioaktivitet og 1898

1911

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1911 (tal).

Se Radioaktivitet og 1911

Også kendt som Henfaldstype, Henfaldstyper, Radiaktivitetsstyrke, Radioaktiv, Radioaktiv kerne, Radioaktiv stråling, Radioaktive henfald, Radioaktive kerner, Radioaktive stoffer, Radioaktivt, Radioaktivt henfald, Ustabile atomkerner.

, Sandsynlighed, Skorpe (geologi), Solen, Technetium, Thorium, Tilfældighed, Uran, 1896, 1898, 1911.