Indholdsfortegnelse
7 relationer: Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Gauss' lov, Gauss' lov om magnetisme, Gauss' tyngdelov, Magnetisk monopol, Newtonsk gravitation.
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Gauss' lov (flertydig) og Elektrisk felt
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Gauss' lov (flertydig) og Elektrisk ladning
Gauss' lov
Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter, og den er en af Maxwells ligninger.
Se Gauss' lov (flertydig) og Gauss' lov
Gauss' lov om magnetisme
Gauss' lov om magnetisme er en lov i elektromagnetismen, der lægger begrænsninger på magnetfelters form.
Se Gauss' lov (flertydig) og Gauss' lov om magnetisme
Gauss' tyngdelov
Kort over tyngdefeltet ved Månens overflade. Da Månen ikke er en uniform sfære, er tyngdefeltet heller ikke uniformt. Gauss' tyngdelov er en fysisk identisk omformulering af Newtons tyngdelov.
Se Gauss' lov (flertydig) og Gauss' tyngdelov
Magnetisk monopol
En magnetisk monopol er en hypotetisk partikel eller et legeme der besidder en "magnetisk ladning" forskellig fra 0 — populært sagt; en magnet der har enten en nord- eller en sydpol, men ikke begge dele.
Se Gauss' lov (flertydig) og Magnetisk monopol
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.