Indholdsfortegnelse
14 relationer: Coulombs lov, Elektrisk ladning, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisk stråling, Felt (fysik), Integralregning, Klassisk elektrodynamik, Kraft, Kugle, Lorentzkraft, Magnetfelt, Meter, SI-systemet, Volt.
- Elektromagnetisme
- Elektrostatik
Coulombs lov
Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.
Se Elektrisk felt og Coulombs lov
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektrisk felt og Elektrisk ladning
Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.
Se Elektrisk felt og Elektromagnetisk induktion
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Elektrisk felt og Elektromagnetisk stråling
Felt (fysik)
Et felt er en fysisk størrelse tilknyttet et hvert sæt rumlige koordinater og eventuelt tiden.
Se Elektrisk felt og Felt (fysik)
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Se Elektrisk felt og Integralregning
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Elektrisk felt og Klassisk elektrodynamik
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Lorentzkraft
Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.
Se Elektrisk felt og Lorentzkraft
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Elektrisk felt og Magnetfelt
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Elektrisk felt og SI-systemet
Volt
SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.
Se også
Elektromagnetisme
- Ampère-Maxwells lov
- Biot–Savarts lov
- Coulombs lov
- Dipol
- Elektrisk felt
- Elektromagnet
- Elektromagnetisk felt
- Elektromagnetisme
- Elektromotorisk kraft
- Foton
- Gauss' lov
- Højrehåndsregel
- Introduktion til elektromagnetisme
- Klassisk elektrodynamik
- Kvasistatik
- Lorentzkraft
- Maxwells ligninger
- Metamateriale
- Plasma
- Poisson-ligning
- Vakuumpermittiviteten
Elektrostatik
- Ampère-Maxwells lov
- André-Marie Ampère
- Antistatisk materiale
- Coulombs lov
- Elektrisk felt
- Elektrisk flux
- Elektrisk ladning
- Elektrisk potential
- Elektrostatik
- Elektrostatisk feltmeter
- Elektrostatisk generator
- Elektrostatisk induktion
- Elektrostatisk motor
- Faradays bur
- Gauss' lov
- Poisson-ligning
- Xerografi
Også kendt som Elektrisk feltstyrke, Elektriske felt, Elektriske felter, Elektriske felts.