Indholdsfortegnelse
14 relationer: Elektricitetsforsyningsnet, Geomagnetisk solstorm i 1859, Jorden, Jordens atmosfære, Ladet partikel, Magnetosfære, Polarlys, Radio, Rumvejr, Solen, Solstorm, Solstormen den 23. juli 2012, Soludbrud, Solvind.
Elektricitetsforsyningsnet
Generel layout af elforsyningsnet. Spændinger og afbildninger af elektriske linjer er typiske for Tyskland og andre europæiske systemer. Hver af de tofarvede dobbelte ringe er elektriske understationer - f.eks. transformatorstationer. Et elektricitetsforsyningsnet kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger.
Se Gigantisk soludbrud og Elektricitetsforsyningsnet
Geomagnetisk solstorm i 1859
Solpletter d. 1. september 1859, som skitseret af Richard Carrington. A og B mærker de begyndende steder hvor en intens lysbegivenhed fandt sted, som i løbet af 5 minutter bevægede sig til C og D hvorefter de forsvandt. Den geomagnetisk solstorm i 1859, også kendt som 1859 solsuperstormen, eller Carrington Event, var en stærk geomagnetisk solstorm i 1859 under solcyklus 10.
Se Gigantisk soludbrud og Geomagnetisk solstorm i 1859
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Gigantisk soludbrud og Jorden
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Gigantisk soludbrud og Jordens atmosfære
Ladet partikel
Indenfor fysik er en elektrisk ladet partikel - kort ladet partikel en partikel med en elektrisk ladning.
Se Gigantisk soludbrud og Ladet partikel
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Gigantisk soludbrud og Magnetosfære
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Gigantisk soludbrud og Polarlys
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Se Gigantisk soludbrud og Radio
Rumvejr
''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.
Se Gigantisk soludbrud og Rumvejr
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Gigantisk soludbrud og Solen
Solstorm
En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.
Se Gigantisk soludbrud og Solstorm
Solstormen den 23. juli 2012
Den koronale masseudkastning (CME), som er fotograferet af STEREO-A. Solstormen den 23.
Se Gigantisk soludbrud og Solstormen den 23. juli 2012
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Se Gigantisk soludbrud og Soludbrud
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Gigantisk soludbrud og Solvind
Også kendt som CME-soludbrud, Ekstreme soludbrud, Ekstremt soludbrud, Enormt soludbrud, Koronal masseudkastning, Koronamasseudstødelse, Koronaudkastning, Kraftigt soludbrud, Massivt soludbrud, Udstødelse af koronamasse, Voldsomt soludbrud.