Indholdsfortegnelse
96 relationer: Ager, Albertslund, Apotek, Bageri, Bonde, Brøndbyvester, Bryggeri, Bydel, Byg, Bymark, Bystævne, Dansk mil, Fæstebonde, Fond (stiftelse), Forstad, Gadekær, Glostrup Bryggeri, Glostrup Cricket Club, Glostrup Idræts Club, Glostrup Kirke, Glostrup Kommune, Glostrup Sogn, Glostrup Station, Græs-familien, Handel, Hartkorn, Håndværk, Henrik Pedersen (landbrugshistoriker), Jernbane, Jernbanestation, Karl-Erik Frandsen, København, Købmand, Kirke (bygning), Koekelberg, Kotka, Kro, Landsby, Landskrona, Middelalderen, Milepæl, Pendling, Postkontor, Præstegård, Rødovre, Reformationen, Rigshospitalet Glostrup, Roskilde, Roskilde Domkirke, Rug, ... Expand indeks (46 mere) »
- Glostrup Kommune
Ager
Vincent van Gogh, Auvers, 1890 Kornblomster. Ager bruges i nutidsdansk i lighed med ordene "mark" og "vang" om et afgrænset stykke agerjord, hvor der dyrkes en afgrøde.
Albertslund
Albertslund Bibliotek Vridsløselille Fængsel Forbrændingen Musikteatret Albertslund Albertslund er en bydel i Storkøbenhavn med.
Apotek
Morteren med pistillen er et internationalt anerkendt symbol, der repræsenterer apotekergerningen. '''℞''' eller '''Rx''' er det internationale receptsymbol. Et apotek (fra græsk: apothéke, "lager" eller "opbevaringssted") er en forretning, der sælger og rådgiver om lægemidler til lægemiddelbrugerne, læger og andre.
Bageri
Bageri i Mahane Yehuda Market. En arbejdende kvinde ved en bageovn på et bageri. Bagerivindue med brød og kager, 1936. Et bageri (bageributik eller bager) er et forretningslokale eller et virksomhedslokale, hvor der bages og sælges melbaseret bagværk, der er bagt i en ovn, eksempelvis brød, kager og tærter.
Bonde
Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.
Brøndbyvester
Brøndbyvester er en bydel i Storkøbenhavn og samtidig den mindste af Brøndby Kommunes tre meget forskellige bydele i det københavnske forstadsområde på Vestegnen.
Bryggeri
bryggekedlen Et bryggeri er en fabrik der fremstiller øl og består traditionelt af malteri, bryghus, gæringsrum, lager, tapperi og øllager.
Bydel
En bydel er en del af en by.
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Bymark
Bymark er et udtryk for de jorder i et ejerlav, der er opdyrket.
Bystævne
Bystævne på Frilandsmuseet Et bystævne var en samling af landsbyens gårdmænd.
Dansk mil
Milesten (trekvart mil) fra Holstebrokanten i Frilandsmuseet. En dansk mil eller blot mil er en længdeenhed på 7.532,48 m. En mil er 12.000 alen.
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Fond (stiftelse)
En (eller et) fond er en selvejende institution, ofte stiftet ved testamente.
Se Glostrup og Fond (stiftelse)
Forstad
Forstad betegner enten en bydel uden for byens centrale del eller et byområde i udkanten af storstadens sammenhængende byområde uden at hænge sammen med dette større område.
Gadekær
Landsbyfælled med gadekær i Comberton, England. Grøde, Sydslesvig. Tønning. Et gadekær er et naturligt eller kunstigt anlagt kær nær en landsbygade.
Glostrup Bryggeri
Glostrup Bryggeri er et nu nedlagt bryggeri i Glostrup.
Se Glostrup og Glostrup Bryggeri
Glostrup Cricket Club
Glostrup Cricket Club (GCC) er en dansk cricketklub, som blev grundlagt den 2. april 1959, og som blev optaget i Dansk Cricket Forbund den 1. januar 1960.
Se Glostrup og Glostrup Cricket Club
Glostrup Idræts Club
Glostrup Idræts Club (som regel forkortet Glostrup IC eller blot GIC) er en idrætsforening i Glostrup med følgende sportsgrene på programmet: atletik, basketball, bordtennis, fodbold, volleyball og handicapidræt.
Se Glostrup og Glostrup Idræts Club
Glostrup Kirke
Glostrup Kirke er en kirke i Glostrup Sogn.
Glostrup Kommune
Glostrup Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden ca.
Se Glostrup og Glostrup Kommune
Glostrup Sogn
Glostrup Sogn er et sogn i Glostrup Provsti (Helsingør Stift).
Glostrup Station
Glostrup Station er en jernbanestation i Glostrup på Høje Taastrup-banen mellem København H og Høje Taastrup.
Se Glostrup og Glostrup Station
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)
Hans Henrik Christian Pedersen (født 7. februar 1862 i Helsted ved Randers, død 18. februar 1926 i København) var en dansk nationaløkonom, landbrugshistoriker, statistiker, lektor og kontorchef.
Se Glostrup og Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Jernbanestation
Oberdöbling Station i Østrig En jernbanestation (nu også kaldet togstation eller blot station) er et sted, hvor tog standser.
Se Glostrup og Jernbanestation
Karl-Erik Frandsen
Karl-Erik Frandsen (født 1940) er docent på Saxo-instituttet, Afdelingen for Historie, Københavns Universitet.
Se Glostrup og Karl-Erik Frandsen
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Købmand
C. Holkjærs Kolonialhandel i Vamdrup i begyndelsen af 1900-tallet. Købmand Christian Holkjær (1878-1936) etablerede sin forretning omkring 1903. Reklamepostkort Købmand er betegnelsen for en person som lever af handel, ofte som selvstændig erhvervsdrivende.
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Glostrup og Kirke (bygning)
Koekelberg
Koekelbergbasilikaen Koekelberg er en by i Belgien, ikke ret langt fra Bruxelles og har i dag lidt over 19.000 indbyggere.
Kotka
Kotka er en by i Kymmenedalen ved Den Finske Bugt.
Kro
Hvidsten Kro Gørlev Kro En kro eller gæstgiveri er et værtshus eller en lille restaurant på landet, hvor der serveres traditionelle egnsretter.
Landsby
''Landsbycentrum'', her Funder Kirkeby med den tidligere skole i forgrunden til venstre, bagved den, den tidligere Brugsforening, bagest lå smeden, og til højre Funder Kirke. Gammel Rye i 2. halvdel af 1800-tallet, tegnet af Hans Smidth Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.
Landskrona
Landskrona (tidligere dansk Landskrone, oprindeligt Landscrone) er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Milepæl
Halvmilesten opsat under Frederik 6.s regering i Kongens Lyngby. Milepæl ved Kvistgaard i Nordsjælland En milepæl er en afstandsmarkering ved en vej og har været brugt mange steder i verden.
Pendling
Pendlere på britisk jernbanestation De daglige rejser mellem bolig og sysselsætningssted mellem byerne og/eller over kommunegrænserne, som er den synlige fremtoning af indbyggernes nye dagligdag, kaldes pendling, en person, der foretager sådanne rejser, kaldes pendler, og de af pendlingen omfattede og ved denne sammenknyttede områder kaldes for pendlingsoplande.
Postkontor
Julius Exner: ''Børn uden for Postkontoret efter Postens ankomst'' (1881) Et postkontor eller historisk set posthus er et sted, hvor man kan hente og indlevere pakker og brevforsendelser, købe frimærker, leje postbokse, melde adresseændring og få udført en række betalingstjenester.
Præstegård
En præstegård er i Den danske Folkekirke tjenestebolig for præsten i et givent pastorat.
Rødovre
Rødovre er en bydel i Storkøbenhavn med, beliggende ca.
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Rigshospitalet Glostrup
Rigshospitalet - Glostrup (tidligere Amtssygehuset i Glostrup og Glostrup Hospital) er et hospital i Glostrup med landsfunktioner for hele Danmark inden for udvalgte specialer.
Se Glostrup og Rigshospitalet Glostrup
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er domkirken i Roskilde.
Se Glostrup og Roskilde Domkirke
Rug
Slægten Rug (Secale) har adskillige arter, men kun disse er almindelige i Danmark.
Satellitby
En satellitby, drabantby eller planetby betegner en byudvidelse, som – selv om den er knyttet til en større by – har et eget forretningsliv og eget næringsliv.
Sekundærrute
Sekundærruteskilt (rute 209) 3km fra Præstø En sekundærrute er en rutenummereret vej i Danmark.
Sekundærrute 156
Roskildevej ved Vestvolden Sekundærrute 156 er en rutenummereret landevej mellem København og Roskilde.
Se Glostrup og Sekundærrute 156
Stationsby
Gällivare station En stationsby forstås ofte som en by med en jernbanestation, men bruges især som betegnelse på en type byer, hvis opståen relateres til jernbanens indvirken – undertiden i form af en senere nedlagt station, eller i alt fald falder inden for den periode, hvor jernbanerne blev udbygget, det vil sige 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Stationsbyer i Danmark
Storegade i Brande En stationsby i Danmark er en by med en jernbanestation, og benævnelsen bruges som betegnelse på byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen.
Se Glostrup og Stationsbyer i Danmark
Storkøbenhavn
Færdselstavle ved afkørsel til Storkøbenhavn. Storkøbenhavn eller Hovedstaden er en betegnelse for det sammenhængende bymæssigt bebyggede område i Danmark, der i dag udgør en del af Region Hovedstaden og en lille del af Region Sjælland.
Talsi
Talsi er beliggende i Talsis distrikt i det vestlige Letland og fik byrettigheder i 1917.
Tønde land
tønde sædekorn. En tønde land var det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn.
Telefon
Magnetotelefon omkring 1950. En telefon (af græsk: τῆλε /tḕle/ — „fjern“ og φωνή /pʰōnḗ/— “lyd”) er et elektrisk apparat til overførelse af samtaler over afstande.
Telegrafi
Telegrafi (af græsk; tele.
Torp (landsby)
En torp er en landsby der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en anden landsby har forladt denne og slået sig ned et nyt sted – ofte i nærheden af den gamle.
Trevangsbrug
Trevangsbrug betegner et dyrkningssystem i landsbyfællesskabets tid kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede vange med en 3-årig rotation.
Udskiftningen
Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.
Vækst
Vækst er en stigning i en mængde over tid.
Vestvolden
Et af de på strækningen opførte fredskrudtmagasiner (fra 1903). Et af de krudtmagasiner, som blev bygget i forbindelse med de permanente batterier på Vestvolden. Dette magasin er en del af Paradis Batteri på voldlinje II-III, lidt nord for S-banen (linje A+E) nord for Gl.
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
1150
---- Konge i Danmark: Svend 3. Grathe, Knud 5. 1146-1157, Valdemar 1. den Store 1146-1182 ---- Se også 1150 (tal).
1186
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1186 (tal).
1197
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1197 (tal).
1200
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1200 (tal).
1250
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
1682
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1682 (tal).
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
1787
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
18. århundrede
17. århundrede – 18.
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1834
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1834 (tal).
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
1840'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne – 1840'erne – 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne År: 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 1848 1849 ---- Begivenheder.
1845
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1845 (tal).
1847
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
1880
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1880 (tal).
1880'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne – 1880'erne – 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889 ---- Begivenheder.
1888
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1888 (tal).
1890
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1890 (tal).
1892
Året 1892 startede på en fredag.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
1945
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1945 (tal).