Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gråsisken

Indeks Gråsisken

Acanthis flammea Gråsisken (Acanthis flammea) er en fugl i finkefamilien, der er udbredt i Nordamerika og Eurasien.

Indholdsfortegnelse

  1. 43 relationer: Acanthis, April, Art, Asien, Bjergfyr, Carduelis, Carl von Linné, Centraleuropa, Chordater, Danmark, De Britiske Øer, Dyr, England, Eurasien, Europa, Finker, Fjer, Formering, Frø (plantedel), Fugle, Fuglerede, Fylogenetisk systematik, Grønsisken, Hvidsisken, Kogle, Kuld, Læhegn, Næb, New Zealand, Nordamerika, Norge, Oktober, Polyfyletisk gruppe, Sommerhusområde, Spurvefugle, Sværm, Sverige, Trækfugl, Underart, Vestjylland, Ynglefugl, 1758, 1950'erne.

Acanthis

Acanthis er en slægt af fugle i familien finker, der er udbredt i det nordligste Nordamerika, Asien og Europa.

Se Gråsisken og Acanthis

April

April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.

Se Gråsisken og April

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Gråsisken og Art

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Gråsisken og Asien

Bjergfyr

Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks.

Se Gråsisken og Bjergfyr

Carduelis

Carduelis er en slægt af fugle i familien finker, der er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika.

Se Gråsisken og Carduelis

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Gråsisken og Carl von Linné

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Gråsisken og Centraleuropa

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Se Gråsisken og Chordater

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Gråsisken og Danmark

De Britiske Øer

De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.

Se Gråsisken og De Britiske Øer

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Gråsisken og Dyr

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Se Gråsisken og England

Eurasien

Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.

Se Gråsisken og Eurasien

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Gråsisken og Europa

Finker

Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle.

Se Gråsisken og Finker

Fjer

'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.

Se Gråsisken og Fjer

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Gråsisken og Formering

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Gråsisken og Frø (plantedel)

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Gråsisken og Fugle

Fuglerede

Gærdesmutterede Solsorterede En fuglerede er det sted fuglene udruger deres æg.

Se Gråsisken og Fuglerede

Fylogenetisk systematik

Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.

Se Gråsisken og Fylogenetisk systematik

Grønsisken

Grønsisken (Carduelis spinus) er en lille spurvefugl i finkefamilien, som er udbredt i store dele af Europa og Asien.

Se Gråsisken og Grønsisken

Hvidsisken

Hvidsisken (Acanthis hornemanni) er en 13 centimeter stor spurvefugl i familien finker.

Se Gråsisken og Hvidsisken

Kogle

Opbygning af en kogle ''Pinus coulteri'' Kogler er den forveddede frøstand hos nøgenfrøede planter (Pinophytina eller Gymnospermae).

Se Gråsisken og Kogle

Kuld

Kuld er betegnelsen for at flere unger eller æg er blevet født næsten samtidigt, af den samme mor.

Se Gråsisken og Kuld

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Se Gråsisken og Læhegn

Næb

Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.

Se Gråsisken og Næb

New Zealand

Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.

Se Gråsisken og New Zealand

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Gråsisken og Nordamerika

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Gråsisken og Norge

Oktober

Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.

Se Gråsisken og Oktober

Polyfyletisk gruppe

Kladogram over en polyfyletisk gruppe En polyfyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommere af flere stamformer.

Se Gråsisken og Polyfyletisk gruppe

Sommerhusområde

Lien Et sommerhusområde er i dansk sammenhæng en tættere bebyggelse af fritidshuse eller sommerhuse.

Se Gråsisken og Sommerhusområde

Spurvefugle

Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.

Se Gråsisken og Spurvefugle

Sværm

Flok af alkefugle. Begrebet sværm, stime eller flok bruges om fisk, fugle og insekter med en adfærd, hvor et stort antal dyr af ensartet størrelse bevæger sig i samme retning.

Se Gråsisken og Sværm

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Gråsisken og Sverige

Trækfugl

Trækkende traner. Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..

Se Gråsisken og Trækfugl

Underart

En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.

Se Gråsisken og Underart

Vestjylland

Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.

Se Gråsisken og Vestjylland

Ynglefugl

Ynglefugle er fugle der yngler i et bestemt område, modsat trækfugle.

Se Gråsisken og Ynglefugl

1758

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1758 (tal).

Se Gråsisken og 1758

1950'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.

Se Gråsisken og 1950'erne

Også kendt som Acanthis flammea, Carduelis cabaret, Carduelis flammea, Lille gråsisken, Stor gråsisken.