Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Bjergfyr

Indeks Bjergfyr

Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: Almindelig rypelyng, Alperøn, Alperne, Art, Bark (plantedel), Bjergfyr, Blacklist og whitelist, Bladstilling, Blåbær (plante), Blåfrugtet gedeblad, Blomst, Busk, Centraleuropa, Cylinder (geometri), Danmark, Dolomitterne, Ene (plante), Februar, Frø (plantedel), Fyrreslægten, Gran-familien, Gran-ordenen, Grøn-el, Gren (plantedel), Grus, Hede, Invasiv art, Jylland, Kalk, Kegle (geometri), Klitfyr, Knop (plantedel), Krat, Lavine, Meter over havets overflade, Mykorrhiza, Naturstyrelsen, Nål (plantedel), Nåletræ-rækken, Pionerplante, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Rodfordærver, Rundbladet bærmispel, Rustbladet alperose, Spiring (plante), Spydpil, Stedsegrøn, Træ (organisme), ... Expand indeks (6 mere) »

  2. Fyrreslægten

Almindelig rypelyng

Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.

Se Bjergfyr og Almindelig rypelyng

Alperøn

Alperøn (Sorbus chamaemespilus), også skrevet Alpe-Røn, er en løvfældende busk med en lidt stiv, opret vækst.

Se Bjergfyr og Alperøn

Alperne

Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.

Se Bjergfyr og Alperne

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Bjergfyr og Art

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Bjergfyr og Bark (plantedel)

Bjergfyr

Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks.

Se Bjergfyr og Bjergfyr

Blacklist og whitelist

En blacklist eller sortliste er en liste over uønskede elementer, i modsætning til en whitelist eller hvidliste som indeholder ønskede elementer.

Se Bjergfyr og Blacklist og whitelist

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Bjergfyr og Bladstilling

Blåbær (plante)

Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.

Se Bjergfyr og Blåbær (plante)

Blåfrugtet gedeblad

thumb Blåfrugtet Gedeblad (Lonicera caerulea) er en løvfældende busk med en åben vækst.

Se Bjergfyr og Blåfrugtet gedeblad

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Bjergfyr og Blomst

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Bjergfyr og Busk

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Bjergfyr og Centraleuropa

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Se Bjergfyr og Cylinder (geometri)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Bjergfyr og Danmark

Dolomitterne

Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen. Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper.

Se Bjergfyr og Dolomitterne

Ene (plante)

Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.

Se Bjergfyr og Ene (plante)

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Bjergfyr og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Bjergfyr og Frø (plantedel)

Fyrreslægten

Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.

Se Bjergfyr og Fyrreslægten

Gran-familien

Snedækkede grantræer i taigaen Fældet grantræ i Wales Gran-familien (Pinaceae) er en familie af nåletræer der bl.a. omfatter nogle af de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske "grantræer".

Se Bjergfyr og Gran-familien

Gran-ordenen

Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.

Se Bjergfyr og Gran-ordenen

Grøn-el

Grøn-El (Alnus viridis) er en løvfældende busk med en opstigende, åben vækst.

Se Bjergfyr og Grøn-el

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Bjergfyr og Gren (plantedel)

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Se Bjergfyr og Grus

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Bjergfyr og Hede

Invasiv art

Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.

Se Bjergfyr og Invasiv art

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Bjergfyr og Jylland

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Bjergfyr og Kalk

Kegle (geometri)

En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.

Se Bjergfyr og Kegle (geometri)

Klitfyr

Klitfyr (Pinus contorta) er et stedsegrønt nåletræ med en uregelmæssigt kegleformet krone.

Se Bjergfyr og Klitfyr

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Bjergfyr og Knop (plantedel)

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Bjergfyr og Krat

Lavine

Lavine af smeltende løs sne under udvikling Lavine er et skred af sne, jord, grus eller sten.

Se Bjergfyr og Lavine

Meter over havets overflade

Begrebet meter over havets overflade (forkortet moh eller m.o.h.) refererer til den højde (på jorden) eller altitude (i luften) ethvert objekt har til havets gennemsnitlige overflade.

Se Bjergfyr og Meter over havets overflade

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Bjergfyr og Mykorrhiza

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen er en dansk styrelse, der forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 209.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og står for driften af skove og andre naturarealer under styrelsen.

Se Bjergfyr og Naturstyrelsen

Nål (plantedel)

Grannåle. En nål er et specialiseret blad.

Se Bjergfyr og Nål (plantedel)

Nåletræ-rækken

Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.

Se Bjergfyr og Nåletræ-rækken

Pionerplante

Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') som pionerplante på en hvid klit. Pionerplanter er de planter, som etablerer sig efter katastrofer, som har udryddet den hidtidige vegetation.

Se Bjergfyr og Pionerplante

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Bjergfyr og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Bjergfyr og Plantesamfund

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Bjergfyr og Rod (plantedel)

Rodfordærver

Rodfordærver (Heterobasidion annosum) betragtes som den økonomisk set mest alvorlige skadegører på den nordlige halvkugle.

Se Bjergfyr og Rodfordærver

Rundbladet bærmispel

Rundbladet bærmispel (Amelanchier ovalis) er en mellemstor, løvfældende busk med en åben, senere dog oval vækstform.

Se Bjergfyr og Rundbladet bærmispel

Rustbladet alperose

Rustbladet Alperose (Rhododendron ferrugineum) er en busk af underslægten alperose.

Se Bjergfyr og Rustbladet alperose

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Bjergfyr og Spiring (plante)

Spydpil

Spydpil (Salix hastata), også skrevet Spyd-Pil, er en op til 1,5 meter høj busk, der findes i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund.

Se Bjergfyr og Spydpil

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Bjergfyr og Stedsegrøn

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Bjergfyr og Træ (organisme)

Trægrænse

På det fjerntliggende bjerg kan man se en tydelig afgrænsning mellem skoven og den træfrie øvre del af bjerget. Trægrænsen er dér, hvor skoven afløses af tundra, fordi træerne kræver ca.

Se Bjergfyr og Trægrænse

Tyttebær

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.

Se Bjergfyr og Tyttebær

Underart

En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.

Se Bjergfyr og Underart

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Se Bjergfyr og Vandløb

Vårlyng

Vårlyng (Erica carnea), også skrevet Vår-Lyng, er en lille, stedsegrøn dværgbusk med en løs, halvkugleformet vækst.

Se Bjergfyr og Vårlyng

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Bjergfyr og Vækstform

Se også

Fyrreslægten

Også kendt som Bjerg-Fyr, Bjerg-Fyr 'Mops', Bjerg-Fyr (Pinus mugo), Dværgfyr, Pinus mugo.

, Trægrænse, Tyttebær, Underart, Vandløb, Vårlyng, Vækstform.