Indholdsfortegnelse
63 relationer: Advokat, Assessor, Auditør, Carl Frederik Bricka, Christian Birch, Dannebrogordenen, Dannebrogordenens Hæderstegn, Dansk Biografisk Leksikon, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, Fotografi, Frederik Berregaard, Gehejmeråd, Gyldendal, Højesteret, Holmens Kirkegård, Jødefejden 1819-1820, Jens Koefoed, Jens Laasby Rottbøll, Jurist, Justitiarius, Kammerherre, Kancelli, København, Kølbygård, Konferensråd, Litografi, Manuduktion, Regeringen Ørsted, Rigsretten, Søllerød Kirke, Søværnet, Sportel, Stiftamtmand, Vilhelm Koefoed, Volontør, 11. april, 11. maj, 1777, 1785, 1800, 1805, 1806, 1809, 1811, 1814, 1820, 1829, 1833, 1835, ... Expand indeks (13 mere) »
Advokat
Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.
Se Hans Jacob Koefoed og Advokat
Assessor
Assessor betyder direkte oversat bisidder.
Se Hans Jacob Koefoed og Assessor
Auditør
En auditør er en forhørsleder.
Se Hans Jacob Koefoed og Auditør
Carl Frederik Bricka
Carl Frederik Bricka (født 10. juli 1845 – død 23. august 1903) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, som er mest kendt for udgivelsen af Dansk Biografisk Leksikon.
Se Hans Jacob Koefoed og Carl Frederik Bricka
Christian Birch
Christian Birch (29. januar 1760 – 3. juni 1829) var en dansk embedsmand, søn af byskriver og mineralinspektør i København Andreas Birch, bror til biskop Andreas Birch og sognepræst Carl Christian Laurentius Birch.
Se Hans Jacob Koefoed og Christian Birch
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Hans Jacob Koefoed og Dannebrogordenen
Dannebrogordenens Hæderstegn
Dannebrogordenens Hæderstegn (afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) er et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogordenen.
Se Hans Jacob Koefoed og Dannebrogordenens Hæderstegn
Dansk Biografisk Leksikon
Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.
Se Hans Jacob Koefoed og Dansk Biografisk Leksikon
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse er en dansk fond, der støtter bl.a. videnskab og kunst.
Se Hans Jacob Koefoed og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København. Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København.
Se Hans Jacob Koefoed og Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Fotografi
Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.
Se Hans Jacob Koefoed og Fotografi
Frederik Berregaard
Frederik Berregaard (10. august 1724 på Ørslev Kloster – 29. oktober 1757 i Warszawa) var en dansk godsejer og diplomat.
Se Hans Jacob Koefoed og Frederik Berregaard
Gehejmeråd
Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.
Se Hans Jacob Koefoed og Gehejmeråd
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Se Hans Jacob Koefoed og Gyldendal
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Hans Jacob Koefoed og Højesteret
Holmens Kirkegård
Mindesmærke for Slaget på Reden Holmens Kirkegård eller Skibskirkegården er en kirkegård beliggende på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København.
Se Hans Jacob Koefoed og Holmens Kirkegård
Jødefejden 1819-1820
Østergade. Jødefejden er betegnelsen for de antisemitiske optøjer, som fandt sted i København i 1819 og januar 1820.
Se Hans Jacob Koefoed og Jødefejden 1819-1820
Jens Koefoed
Jens Laasby Rottbøll Koefoed (8. december 1832 i København – 25. december 1913) var en dansk embedsmand.
Se Hans Jacob Koefoed og Jens Koefoed
Jens Laasby Rottbøll
Jens Laasby Rottbøll (19. december 1766 – 27. juli 1824 i København) var en dansk jurist, søn af biskop Christian Michael Rottbøll.
Se Hans Jacob Koefoed og Jens Laasby Rottbøll
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Se Hans Jacob Koefoed og Jurist
Justitiarius
Justitiarius (afledt af latin justitia, der betyder "retfærdighed") er en betegnelse brugt om bestemte dommere og embedsfolk.
Se Hans Jacob Koefoed og Justitiarius
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Hans Jacob Koefoed og Kammerherre
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Hans Jacob Koefoed og Kancelli
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Hans Jacob Koefoed og København
Kølbygård
Kølbygård (1600 Kjølbyegaardt) var en hovedgård i Hunstrup Sogn i det tidligere Hillerslev Herred, Thisted Amt, nu Thisted Kommune.
Se Hans Jacob Koefoed og Kølbygård
Konferensråd
Konferensråd var en dansk titel, der blev brugt fra slutningen af det 17. århundrede til omkring år 1900, oprindelig om kongens rådgivere i vigtige sager, senere blot som titel, der gav indehaveren rang i Rangfølgens klasse 2.
Se Hans Jacob Koefoed og Konferensråd
Litografi
Toulouse-Lautrec: ''Aristide Bruant'', 1892 Litografisk presse til trykning af kort i München. Litografi (også kaldet stentryk eller stentegning. Lithos, gr: sten) er en grafisk teknik, hvor trykpladen udgøres af en særlig kalkstenstype i plansleben og forarbejdet form.
Se Hans Jacob Koefoed og Litografi
Manuduktion
Manuduktion (af latin manuducere "føre ved hånden") vil sige at vejlede studenter privat.
Se Hans Jacob Koefoed og Manuduktion
Regeringen Ørsted
Regeringen Ørsted var Danmarks regering 21. april 1853 – 12. december 1854.
Se Hans Jacob Koefoed og Regeringen Ørsted
Rigsretten
Rigsretten holder møde i den anden rigsretssag mod Andreas Frederik Krieger, Ludvig Holstein-Holsteinborg og C.A. Fonnesbech. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Rigsretten er en dansk domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse.
Se Hans Jacob Koefoed og Rigsretten
Søllerød Kirke
Søllerød Kirke i Søllerød Sogn, er en del af Rudersdal Kommune; før kommunalreformen Søllerød Kommune.
Se Hans Jacob Koefoed og Søllerød Kirke
Søværnet
Søværnet (også Søetaten, Flåden, Marinen eller Kongelige danske marine) er den maritime del af det danske forsvar.
Se Hans Jacob Koefoed og Søværnet
Sportel
Sportel (flertal sportler) var en afgift der erlagdes som vederlag for den ulejlighed og udgift, der påførtes en statsinstitution, når den sattes i bevægelse i enkeltmands særlige interesse, således f.eks.
Se Hans Jacob Koefoed og Sportel
Stiftamtmand
værk.
Se Hans Jacob Koefoed og Stiftamtmand
Vilhelm Koefoed
Vilhelm Ferdinand Koefoed (21. maj 1837 i København - 21. juli 1930 smst) var en dansk kontreadmiral.
Se Hans Jacob Koefoed og Vilhelm Koefoed
Volontør
En volontør arbejder på frivillig basis for et almennyttigt formål.
Se Hans Jacob Koefoed og Volontør
11. april
11.
Se Hans Jacob Koefoed og 11. april
11. maj
11.
Se Hans Jacob Koefoed og 11. maj
1777
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).
1785
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1785 (tal).
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
1805
Året 1805 startede på en tirsdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
1809
Året 1809 startede på en søndag.
1811
Året 1811 startede på en tirsdag.
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
1829
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1829 (tal).
1833
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1833 (tal).
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
1850
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1850 (tal).
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
1860
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
28. februar
28.
Se Hans Jacob Koefoed og 28. februar
3. februar
3.
Se Hans Jacob Koefoed og 3. februar
Også kendt som H.J. Koefoed.