Indholdsfortegnelse
60 relationer: Aachen, Annaler, Annales Bertiniani, Ansgar, Anskuelsestavle, Anulo, Aquitaine, Brandskatning, Dorestad, Ejderen, Fætter og kusine, Frankerriget, Frisisk (sprog), Fyn, Halfdan (Alfdeni), Harald (forhistoriske konger), Harald Hårfager, Harald Hildetand, Hedeby, Hemming (dansk konge), Horik 1., Ingelheim am Rhein, Jylland, Karl den Skaldede, Klak, Kongerækken, Len, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, N.N. (dansk dronning 826-827), Nantes, Nordsøen, Norge, Normannere, Pipin af Herstal, Pippin, Quentovic, Rüstringen, Reginfred, Ringerike, Rouen, Sachsen, Samkonge, Sigfred (tronprætendent), Sild (ø), Utrecht, Vestfold, Walcheren, Weser, ... Expand indeks (10 mere) »
Aachen
thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Annales Bertiniani
Annales Bertiniani er en årbog fra det 9.århundrede.
Se Harald Klak og Annales Bertiniani
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Anskuelsestavle
Dansk anskuelsestavle fra 1863. Billeder fra Grønland. Hollandsk anskuelsestavle fra omkring 1910-1920. Tysk anskuelsestavle med papirproduktion. Skolestue med anskuelsestavler på ''Dragets skolmuseum'' i Sävsjö kommun, Sverige. Anskuelsestavler eller anskuelsesbilleder var et pædagogisk redskab, der blev anvendt i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallets skoleundervisning.
Se Harald Klak og Anskuelsestavle
Anulo
Anulo en dansk kongeætling og konge.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Brandskatning
København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.
Se Harald Klak og Brandskatning
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Fætter og kusine
En fætter er et drengebarn af en forælders søskende, mens en kusine tilsvarende er et pigebarn.
Se Harald Klak og Fætter og kusine
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Harald Klak og Frankerriget
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Se Harald Klak og Frisisk (sprog)
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Halfdan (Alfdeni)
Halfdan (Alfdeni, født ca. 758, død efter 807) var formentlig en person i den danske kongeslægt.
Se Harald Klak og Halfdan (Alfdeni)
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Se Harald Klak og Harald (forhistoriske konger)
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Harald Klak og Harald Hårfager
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Se Harald Klak og Harald Hildetand
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Hemming (dansk konge)
Hemming (død 812) var dansk konge 810-812.
Se Harald Klak og Hemming (dansk konge)
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Se Harald Klak og Ingelheim am Rhein
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Harald Klak og Karl den Skaldede
Klak
Klak er et gammelt lydord for fuglenes angstskrig.
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Harald Klak og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Harald Klak og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Harald Klak og Ludvig den Tyske
N.N. (dansk dronning 826-827)
Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.
Se Harald Klak og N.N. (dansk dronning 826-827)
Nantes
Nantes er en fransk by i den vestlige del af landet nær Atlanterhavet.
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Normannere
Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Se Harald Klak og Pipin af Herstal
Pippin
Pippin, Peppin og Pipin kan henvise til.
Quentovic
Mønter produceret i Quentovic Quentovic (dannet af Quentia, det latinske navn for floden Canche, og vicus) var en handelsplads i Frankrig under Frankerriget beliggende på den sydlige bred af den flod, stedet fik navn efter, og et vigtigt møntsted.
Rüstringen
Rüstringens beliggenhed vist med orange. Rüstringen var i middelalderen et frisisk landskab, som i dag svarer til Butjadingen, områder som nu er under vand og udgøres af havbugten Jadebusen samt områder i Jeverland i Østfrisland.
Reginfred
Reginfred (eller Reginfrid) (død 814) var dansk konge 812–813.
Ringerike
Ringerike er en kommune i Viken fylke i Norge.
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Samkonge
Samkonge eller medkonge er en konge, som må dele kongeværdigheden med en anden konge.
Sigfred (tronprætendent)
Sigfred eller Sigurd (død 812) var dansk tronprætendent efter Hemmings død i 812.
Se Harald Klak og Sigfred (tronprætendent)
Sild (ø)
Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.
Utrecht
Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Walcheren
Kort over beliggenhed. Walcheren er et område og en tidligere ø i Zeeland i det sydlige Nederland.
Weser
Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.
Zeeland
Zeeland er en nederlandsk provins, beliggende i den sydvestlige del af Nederlandene.
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Harald Klak og 11. århundrede
812
---- Se også 812 (tal) ----.
813
---- Se også 813 (tal) ----.
815
---- Se også 815 (tal) ----.
819
---- Se også 819 (tal) ----.
823
---- Se også 823 (tal) ----.
826
Statuen af Ansgar i Hamborg ---- Se også 826 (tal) ----.
827
---- Se også 827 (tal) ----.
841
---- Se også 841 (tal) ----.