Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
195 relationer: Aachen, Abbaside-kalifatet, Alcuin, Alemannere, Analfabetisme, Antikken, Apostlen Peter, Aquitaine, Aritmetik, Arkitektur, Arnulf af Kärnten, Astronomi, Austrasien, Avarere, Île-de-France, Østfranken, Østrig, Baden-Württemberg, Bajuvarere, Bayern (stammehertugdømme), Beton, Biskop, Bonifatius, Bremen, Bretagnes historie, Bronze, Burgund, Burgundere, Byttehandel, Cambrai, Childerik 1., Dannevirke, De frisisk-frankiske krige, Det tysk-romerske Rige, Donau, Dynasti, Elben, Faramund, Feudalisme, Flandern, Flavius Aëtius, Foederatus, Frankere, Frankiske konger, Frankrig, Friedrich Engels, Gallia Belgica, Gallien, Gallo-romersk kultur, Gejstlighed, ... Expand indeks (145 mere) »
Aachen
thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Se Frankerriget og Abbaside-kalifatet
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Analfabetisme
Analfabetisme er manglende evne til at læse og skrive, hvad end dette skyldes manglende skoling eller manglende evne til at lære sig færdigheden.
Se Frankerriget og Analfabetisme
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Apostlen Peter
Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.
Se Frankerriget og Apostlen Peter
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Arnulf af Kärnten
Arnulf af Kärnten (født ca. 850, død 8. december 899) var markgreve af Kärnten (876-899) og hertug af Bayern (887-899).
Se Frankerriget og Arnulf af Kärnten
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Île-de-France
Île-de-France er en fransk region.
Se Frankerriget og Île-de-France
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Baden-Württemberg
Baden-Württemberg er en af Tysklands 16 delstater.
Se Frankerriget og Baden-Württemberg
Bajuvarere
Bajuvarerne er et navn for befolkningen i Bayern.
Bayern (stammehertugdømme)
Garibald 1. var den første kendte hertug af Bayern. Stammehertugdømmet Bayern (eller Stammehertugdømmet Baiern) opstod omkring 550 og det holdt op med at eksistere i 1180.
Se Frankerriget og Bayern (stammehertugdømme)
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Bretagnes historie
Kort fra 1714, der viser det dengang endnu formelt selvstændige hertugdømme Bretagne. Bretagnes historie er beretningen om et lille selvstændigt keltisktalende område, som blev opslugt af stormagten Frankrig.
Se Frankerriget og Bretagnes historie
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Byttehandel
Byttehandel er en form for handel, hvor man bytter genstande for genstande, frem for penge for en genstand.
Se Frankerriget og Byttehandel
Cambrai
Cambrai (hollandsk: Kamerijk) er en fransk by i departementet Nord.
Childerik 1.
Childerik 1. (*436/437 †482) var konge over de saliske franker.
Se Frankerriget og Childerik 1.
Dannevirke
Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.
De frisisk-frankiske krige
Frankerrigets udvikling 481-814 De frisisk-frankiske krige var en række konflikter mellem Frankerriget og det frisiske kongerige i det 7.
Se Frankerriget og De frisisk-frankiske krige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Frankerriget og Det tysk-romerske Rige
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Frankerriget og Flavius Aëtius
Foederatus
S.P.Q.R.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Frankerriget og Frankiske konger
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Friedrich Engels
Friedrich Engels (født 28. november 1820, død 5. august 1895) var en tysk socialistisk teoretiker.
Se Frankerriget og Friedrich Engels
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Se Frankerriget og Gallia Belgica
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Frankerriget og Gallo-romersk kultur
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Frankerriget og Gejstlighed
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Frankerriget og Germanske sprog
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Frankerriget og Gregor af Tours
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Frankerriget og Greve (rang)
Hævn
Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet.
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Se Frankerriget og Huset Capet
Ingeniør
alt.
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Frankerriget og Italiensk renæssance
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Kalifat
Kalifat er en islamisk statsform, der samler alle verdens muslimer under en og samme politiske enhed, regeret af en leder kaldet Kaliffen.
Karantanien
Karantanias udbredelse omkring 800. Karantanien er en historisk region i det nuværende Østrig dækkende dele af forbundslandene Kärnten og Steiermark samt det nordlige Slovenien.
Se Frankerriget og Karantanien
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Se Frankerriget og Karl den Skaldede
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Frankerriget og Karl den Store
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Se Frankerriget og Karl den Tykke
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Frankerriget og Karl Martell
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Frankerriget og Karolingerne
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Frankerriget og Karolingisk renæssance
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Frankerriget og Katolicisme
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Se Frankerriget og Kirkestaten
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Frankerriget og Klodevig 1.
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Frankerriget og Konstantin den Store
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Frankerriget og Langobarder
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Se Frankerriget og Liudolfingerne
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Se Frankerriget og Loire (flod)
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Frankerriget og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig 3. af Frankrig
Karloman 2. Ludvig 3. (Louis III) (ca. 865–5. august 882) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 879 til 882.
Se Frankerriget og Ludvig 3. af Frankrig
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Frankerriget og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Frankerriget og Ludvig den Tyske
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Se Frankerriget og Major domus
Marcha Orientalis
Marcha Orientalis (også Marchia Orientalis) er en betegnelse for en del af det østfrankiske rige, der blev etableret i 843.
Se Frankerriget og Marcha Orientalis
Markgrevskab
Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.
Se Frankerriget og Markgrevskab
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Münster
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.
Mellemfranken
Mellemfranken (Francia Media) var et vesteuropæisk kongerige, der eksistere fra 843 til 855.
Se Frankerriget og Mellemfranken
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Frankerriget og Middelalderen
Middelalderlatin
Manuskript på middelalderlatin Middelalderlatin er sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.
Se Frankerriget og Middelalderlatin
Minuskel
'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Naturalier
Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Frankerriget og Nederlandsk (sprog)
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Odo 1. af Frankrig
Romantiserende gengivelse fra 1883, der viser hvordan Odo generobrer Paris ved at ride gennem de belejrende soldater. Odo (eller Eudes (ca. 860–1. januar 898) var konge i Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 888 til 898. Han tilhørte Huset Capet og var søn af Robert den Stærke, greve af Anjou.
Se Frankerriget og Odo 1. af Frankrig
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Osnabrück
Osnabrück er en by i Niedersachsen i Tyskland ca.
Paderborn
Paderborn er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 145.000 indbyggere.
Paris
|navn.
Pave Leo 3.
Pave Leo 3. (ca. 750 i Rom - 12. juni 816) var pave fra 795.
Se Frankerriget og Pave Leo 3.
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Se Frankerriget og Pipin af Herstal
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Frankerriget og Pipin den Lille
Pippin af Italien
Pippin eller Pepin (født april 773, død 8. juli 810) var søn af Karl den Store og konge af Italien som sin fars medkonge fra 781 til 810.
Se Frankerriget og Pippin af Italien
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Frankerriget og Romerskkatolske kirke
Rosamond McKitterick
Rosamond Deborah McKitterick (født 31. maj 1949) er en britisk historiker, professor i middelalderhistorie ved Cambridge Universitet og en af Englands førende forskere inde for middelalderen.
Se Frankerriget og Rosamond McKitterick
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Sammenhængskraft
Sammenhængskraft bruges i dag om den kraft, der holder et samfund eller en gruppe sammen.
Se Frankerriget og Sammenhængskraft
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Se Frankerriget og Slaget ved Poitiers
Smed
Smeden fra Assenløse ved Roskilde der netop har svejset et muranker til Dåstrup Kirke P.S.Krøyer: "Smedje i Hornbæk", 1875 Smed på julemarkedet i Hannover. Richard Ansdell, 1858 En smed er en håndværker der i nuværende betydning arbejder i metal.
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Somme
Somme er et departement i det nordlige Frankrig.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Tournai
Tournai (nederlandsk: Doornik, tysk: Dornick) er en by i Vallonien i det vestlige Belgien.
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Frankerriget og Traktaten i Verdun
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Se Frankerriget og Vestfranken
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Frankerriget og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
1653
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1653 (tal).
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Frankerriget og 20. århundrede
28. januar
28.
355
---- Se også 355 (tal) ----.
358
---- Se også 358 (tal) ----.
4. århundrede
Det 4.
Se Frankerriget og 4. århundrede
406
---- Se også 406 (tal) ----.
427
Posthumt portræt af Tao Yuanming, død 427.
431
Se også 431 (tal) ----.
447
---- Se også 447 (tal) ----.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
464
---- Se også 464 (tal) ----.
476
----.
486
---- Se også 486 (tal) ----.
496
---- Se også 496 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Frankerriget og 5. århundrede
507
---- Se også 507 (tal) ----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
561
---- Se også 561 (tal) ----.
639
---- Se også 639 (tal) ----.
657
---- Se også 657 (tal) ----.
662
---- Se også 662 (tal) ----.
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
714
---- Se også 714 (tal) ----.
719
---- Se også 719 (tal) ----.
732
Se også 732 (tal) ----.
737
* Se også Boeing 737, passagerfly ----.
751
Se også 751 (tal).
754
---- Se også 754 (tal) ----.
768
Se også 768 (tal).
771
---- Konge i Danmark: Godfred ?-? ---- Se også 771 (tal).
773
---- Se også 773 (tal) ----.
774
---- Se også 774 (tal) ----.
788
---- Se også 788 (tal) ----.
793
---- Se også 793 (tal) ----.
795
---- Se også 795 (tal) ----.
796
---- Se også 796 (tal) ----.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Frankerriget og 8. århundrede
800
---- Se også 800 (tal) ----.
801
---- Se også 801 (tal) ----.
804
---- Se også 804 (tal) ----.
814
----.
817
---- Se også 817 (tal) ----.
829
----.
840
---- Se også 840 (tal) ----.
855
----.
870
---- Se også 870 (tal) ----.
880
---- Se også 880 (tal).
884
---- Se også 884 (tal).
887
---- Se også 887 (tal).
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Frankerriget og 9. århundrede
962
---- Se også 962 (tal).