Indholdsfortegnelse
47 relationer: Adam af Bremen, Asfrid Odinkarsdatter, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Danmark, Frankerriget, Gnupa, Gorm den Gamle, Hagiografi, Harde-Knud/Gudfred/Gudrød, Hardeknud, Hedeby, Helge, Helge (dansk konge), Herman Møller, Historisk Tidsskrift, Horik 2., Jellingdynastiet, Jomsvikingernes saga, Kongerækken, Lundeårbogen, Norge, Normandiet, Norrøn, Northumbria, Olaf (dansk konge), Ragnarssona þáttr, Roskildekrøniken, Runesten, Saga, Samkonge, Sigtryg, Sigurd Orm-i-Øje, Silverdale-skatten, Sjælland, Skjoldungerne, Sprogvidenskab, Sven Aggesen, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Widukind af Corvey, York, York Minster, 890'erne, 900'erne, 910'erne, 925, 936.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Adam af Bremen
Asfrid Odinkarsdatter
Asfrid Odinkarsdatter (dronning i Danmark i begyndelsen af 900-tallet) er kendt fra to runesten fundet i nærheden af Hedeby, rejst af hende til minde om hendes søn, kong Sigtryg.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Asfrid Odinkarsdatter
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Danmark
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Frankerriget
Gnupa
Gnupa eller Chnob og Knud (Flatøbogen - Knutr; Thietmar af Merseburg: Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon - Cnutone eller Cnit; Arngrim Jonsson: Rerum Danicarum fragmenta - Canutus; Avico (et al.): Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum - Knupa) var konge i Danmark i begyndelsen af det 10.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Gnupa
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Gorm den Gamle
Hagiografi
Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, "hellig" eller "helgen", og γράφειν, grafein, "at skrive") betegner studiet af helgener.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Hagiografi
Harde-Knud/Gudfred/Gudrød
Harde-Knud, Gudfred, Gudrød kaldes også Trælle Knud og Knud den Fundne.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Harde-Knud/Gudfred/Gudrød
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Hardeknud
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Hedeby
Helge
Helge er et drengenavn, der stammer fra olddansk Hælghi, som betyder "hellig".
Se Hardeknud (Knud 1.) og Helge
Helge (dansk konge)
Helge (død før 909) var en dansk konge 891 – før 909.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Helge (dansk konge)
Herman Møller
Martin Thomas Hermann Møller (født 13. januar 1850 i Hjerpsted, Tønder Amt, død 5. oktober 1923 i København) var en tysk-dansk sprogforsker, og professor i germansk filologi ved Københavns Universitet (1888 - 1921).
Se Hardeknud (Knud 1.) og Herman Møller
Historisk Tidsskrift
Historisk Tidsskrift er et dansk tidsskrift for historisk forskning.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Historisk Tidsskrift
Horik 2.
Horik 2.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Horik 2.
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Jellingdynastiet
Jomsvikingernes saga
Slaget ved Svold, malet af Otto Sinding. Jomsvikingernes saga eller Jómsvíkinga Saga er en norrøn fortælling, der ofte sættes lig med beretningen om Jomsvikingerne (oldnordisk Jómsvíkingar) og deres indflydelse på den danske og norske historie på Harald Blåtand og Olav Tryggvasons tid.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Jomsvikingernes saga
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Kongerækken
Lundeårbogen
Lundeårbogen eller latin Annales Lundenses er en årbog, der er skrevet på latin omkring 1250-1307 i Lund.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Lundeårbogen
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Norge
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Normandiet
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Norrøn
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Northumbria
Olaf (dansk konge)
Olaf (latin: Olaph) var dansk konge tidligt i 900-tallet efter Helge.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Olaf (dansk konge)
Ragnarssona þáttr
Ællas sendebud overbringer budskabet om Regnar Lodbrogs død til hans sønner, maleri af August Malmström (1857) Þáttr af Ragnars sonum eller Ragnarssona Þáttr på dansk også Totten om Ragnars sønner er en fornaldersaga fra Island, skrevet omkring år 1300.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Ragnarssona þáttr
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Roskildekrøniken
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Runesten
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Saga
Samkonge
Samkonge eller medkonge er en konge, som må dele kongeværdigheden med en anden konge.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Samkonge
Sigtryg
Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvstændig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Sigtryg
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Sigurd Orm-i-Øje
Silverdale-skatten
Udvalg af genstande fra Silverdale-genstande. Silverdale-skatten er et depotfund af over 200 sølvsmykker og mønter, der blev fundet ved Silverdale i Lancashire i England i september 2011.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Silverdale-skatten
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Sjælland
Skjoldungerne
Skjoldungerne er ifølge legenderne i Knytlingasagaen – hvori Skjoldungesagaen indgår – en dansk kongeslægt fra Lejre, der er efterkommere efter Skjold.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Skjoldungerne
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Sprogvidenskab
Sven Aggesen
Sven Aggesen (fornavnet staves også Svend, efternavnet også Aagesen, Aggesøn, Agessøn; latin: Sveno Aggonis) var en dansk historiker fra det 12. århundrede.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Sven Aggesen
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Svend Estridsen
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Svend Tveskæg
Widukind af Corvey
Widukind af Corvey var en tysk munk og krønikeskriver, død engang efter 973.
Se Hardeknud (Knud 1.) og Widukind af Corvey
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Se Hardeknud (Knud 1.) og York
York Minster
York Minster fra vest Chapter House) York Minster er en stor gotisk katedral i York i Nordengland.
Se Hardeknud (Knud 1.) og York Minster
890'erne
Århundreder: 8. århundrede – 9. århundrede – 10. århundrede Årtier: 840'erne 850'erne 860'erne 870'erne 880'erne – 890'erne – 900'erne 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne År: 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899 ----.
Se Hardeknud (Knud 1.) og 890'erne
900'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 850'erne 860'erne 870'erne 880'erne 890'erne – 900'erne – 910'erne 920'erne 930'erne 940'erne 950'erne År: 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 ----.
Se Hardeknud (Knud 1.) og 900'erne
910'erne
Århundreder: 9. århundrede – 10. århundrede – 11. århundrede Årtier: 860'erne 870'erne 880'erne 890'erne 900'erne – 910'erne – 920'erne 930'erne 940'erne 950'erne 960'erne År: 910 911 912 913 914 915 916 917 918 919 ----.
Se Hardeknud (Knud 1.) og 910'erne
925
---- Se også 925 (tal) ----.
936
---- Konge i Danmark: Gorm den Gamle før 936–958 ---- Se også 936 (tal).
Også kendt som Hardegon, Knud 1., Knud 1. Hardeknud.