Haukr Erlendsson

Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.

Indholdsfortegnelse

41 relationer: Abbedisse, Algorismus (nordisk tekst), Árni Helgason, Bergen, Biskop, Bryggen (Bergen), Finnur Magnússon, Gejstlighed, Hauksbók, Håkon 5. af Norge, Hospital, Island, Kloster, Landnam, Lovsigemand, Magnus Eriksson af Sverige, Manuskript, Matematik, Nidaros, Oslo, Præst, Ridder, Rigsråd, Saga, Ting (folkeforsamling), Vølvens spådom, 1265, 1294, 1302, 1306, 1308, 1309, 1312, 1313, 1318, 1319, 1322, 1334, 1343, 1344, 1361.
Døde i 1334

Abbedisse

Abbedisse Margarethe von Bayern En abbedisse er forstanderinde for et nonnekloster.

Se Haukr Erlendsson og Abbedisse

Algorismus (nordisk tekst)

Algorismus er en kort tekst om matematik skrevet på norrønt.

Se Haukr Erlendsson og Algorismus (nordisk tekst)

Árni Helgason

Árni Helgason (født 27. oktober 1777, død 14. december 1869) var en islandsk præst, lærer og altingsmand, der var kendt for sin store lærdom.

Se Haukr Erlendsson og Árni Helgason

Bergen

Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.

Se Haukr Erlendsson og Bergen

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Haukr Erlendsson og Biskop

Bryggen (Bergen)

Bryggen, indtil 1945 kendt som Tyskebryggen, er en serie hanseatiske forretningsbygninger som ligger side om side ved den østlige side af fjorden som leder ind til Bergen i Norge.

Se Haukr Erlendsson og Bryggen (Bergen)

Finnur Magnússon

Finnur Magnússon (Finn Magnusen) (født 27. august 1781 på Skálholt, død 24. december 1847 i København) var en islandsk oldgransker og mytolog.

Se Haukr Erlendsson og Finnur Magnússon

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Se Haukr Erlendsson og Gejstlighed

Hauksbók

Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.

Se Haukr Erlendsson og Hauksbók

Håkon 5. af Norge

Håkon 5. Magnussons segl. Håkon Magnusson (eller Håkon 5. af Norge, født 1270, død 8. maj 1319) var konge af Norge.

Se Haukr Erlendsson og Håkon 5. af Norge

Hospital

''Besøgsdagen på hospitalet'', oliemaleri af Henri Geoffroy (1889). Et hospital var tidligere et sted til indkvartering og pleje af mennesker, der led under alderdom, svaghed, sygdom eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv.

Se Haukr Erlendsson og Hospital

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Haukr Erlendsson og Island

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Haukr Erlendsson og Kloster

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Haukr Erlendsson og Landnam

Lovsigemand

Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.

Se Haukr Erlendsson og Lovsigemand

Magnus Eriksson af Sverige

Magnus Erikssons domssegl Magnus Eriksson (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge.

Se Haukr Erlendsson og Magnus Eriksson af Sverige

Manuskript

Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.

Se Haukr Erlendsson og Manuskript

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Haukr Erlendsson og Matematik

Nidaros

Nidaros er det historiske navn for byen Trondheim, samt navnet på både det katolske bispedømme, der var Norges ærkebispedømme før 1537, og det lutherske bispedømme i Trøndelagen siden 1537.

Se Haukr Erlendsson og Nidaros

Oslo

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.

Se Haukr Erlendsson og Oslo

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

Se Haukr Erlendsson og Præst

Ridder

Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.

Se Haukr Erlendsson og Ridder

Rigsråd

Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.

Se Haukr Erlendsson og Rigsråd

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Haukr Erlendsson og Saga

Ting (folkeforsamling)

Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.

Se Haukr Erlendsson og Ting (folkeforsamling)

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Haukr Erlendsson og Vølvens spådom

1265

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1265 (tal).

Se Haukr Erlendsson og 1265