Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Matematik

Indeks Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Matematik (fra oldgræsk μάθημα, máthēma: det jeg lærte, at læreLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.; μαθηματικός mathēmatikós: glad for at lære) er en videnskab som studerer sådanne emner som mængde (tal og aritmetik), struktur (algebra), rum (geometri) og infinitesimalregning/matematisk analyse.

219 relationer: Aarhus Universitet, Abstrakt algebra, Abstraktion, Addition, Afstandsformlen, Aksiom, Albert Einstein, Algebra, Alhazen, Analogi, Analytisk geometri, Andengradsligning, Anvendt matematik, Areal, Aristoteles, Aritmetik, Arkitektur, Associativitet, Astronomi, Atomfysik, Åben mængde, Benoît Mandelbrot, Beregnelighed, Bertrand Russell, Bevis (matematik), Binær operator, Blomkål, Bogstav, Brøk, Bregne, Carl Friedrich Gauss, Cirkel, Computer, Datalogi, David Hilbert, De fire elementer, Deduktion, Deduktivisme, Definition, Diameter, Differentialgeometri, Differentialligning, Diofant, Diskret matematik, Division (matematik), Divisor, Dodekaeder, Dynamisk system, Erasmus Montanus, Eugene Wigner, ..., Euklid, Euklidisk geometri, Euklids Elementer, Fast Fourier Transform, Fejlslutning (matematik), Filosofi, Formodning (matematik), Fraktal, François Viète, Fuldkomne tal, Funktion (matematik), Funktionalanalyse, Fysik, G.H. Hardy, Gaston Julia, Gödels ufuldstændighedssætning, Generel relativitetsteori, Geometri, Georg Cantor, GNU Free Documentation License, Grafteori, Gruppe (matematik), Gruppeteori, Gymnasium, Handel, Heksaeder, Heltal, Heltalsfølge, High school, Hindu-arabertal systemet, Homomorfi, Ikke-euklidisk geometri, Ikosaeder, Infinitesimalregning, Informationsteori, Ingeniørvidenskab, Integralregning, Irrationale tal, Isaac Newton, Iteration, Johann Wolfgang von Goethe, Juliamængden, Kaosteori, Kardinaltal, Kartesisk koordinatsystem, Kategoriteori, Königsbergs syv broer, Kemi, Koefficient, Kombinatorik, Komedie, Kommutativitet, Kompleks analyse, Komplekse tal, Kongruens, Konstant, Kontinuitet, Koordinatsystem, Kryptografi, Kryptologi, Kursiv, Kurt Gödel, Kurve, Kurveintegral, Kvadratrod, Kvantemekanik, Kvaternioner, Landmåling, Låneord, Lægevidenskab, Legeme (algebra), Leonhard Euler, Lighedstegn, Ligning, Lineær algebra, Linje, Logik, Ludvig Holberg, Lyn, Mandelbrotmængden, Matador (brætspil), Matematiker, Matematikkens filosofi, Matematikkens historie, Matematisk analyse, Matematisk konstant, Matematisk logik, Matematisk objekt, Matematisk skønhed, Mængde, Mængdelære, Mønster, Mekanik, Mindre end-tegn, Modus ponens, Modus tollens, Multiplikation, Naturkræfter, Naturligt tal, Naturvidenskab, Numerisk analyse, Oktaeder, Oldgræsk, Oldtidens Grækenland, Omkreds, Operationsanalyse, Optimering (matematik), Ord, Ordinaltal, Ordningsteori, Pi, Pi (tal), Plan (matematik), Platonisk legeme, Polygon, Positiv og negativ, Potens (matematik), Primtal, Primtalsopløsning, Procent, Punkt, Rationale tal, Reciprok, Reelle tal, Regnearternes hierarki, Regulært polyeder, Relativitetsteori, Renæssancen, René Descartes, Richard Feynman, Ring (matematik), Rod (matematik), Routledge, Sandhed, Sandsynlighed, Sandsynlighedsregning, Sætning (grammatik), Sætning (matematik), Science, Selvsimilær, Socialvidenskab, Spilteori, Springer Science+Business Media, Stambrøk, Statistik, Større end-tegn, Storbritannien, Strengteori, Subtraktion, Surreelle tal, Tal, Talteori, Tetraeder, TeX, Topologi, Tredjegradsligning, Trigonometri, Trofæ, Uendelighed, Variabel (matematik), Vektorrum, Vinkel, Von Kochs snefnug, William Rowan Hamilton, 0 (tal), 1 (tal), 2 (tal), 3 (tal), 4 (tal). Expand indeks (169 mere) »

Aarhus Universitet

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O. Stæhr-Nielsens keramikrelief Videnskabernes Træ Aarhus Universitet (fork.: AU, eng.: Aarhus University) er Danmarks næststørste universitet målt på studenterbestand og det næstældste (tredjeældste, hvis man medregner DTU).

Ny!!: Matematik og Aarhus Universitet · Se mere »

Abstrakt algebra

Abstrakt algebra beskæftiger sig med aksiomatisk definerede algebraiske strukturer som grupper, ringe og legemer.

Ny!!: Matematik og Abstrakt algebra · Se mere »

Abstraktion

Abstraktion er den tankevirksomhed, hvor man koncentrerer sig om hovedsagen og ser bort fra mindre væsentlige detaljer, eller hvor man finder fælles egenskaber ved en række begreber eller ting.

Ny!!: Matematik og Abstraktion · Se mere »

Addition

Additionstegn Addition er en beregningsform.

Ny!!: Matematik og Addition · Se mere »

Afstandsformlen

Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.

Ny!!: Matematik og Afstandsformlen · Se mere »

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse, der antages at være sand, og som ligger til grund for et større system af sætninger.

Ny!!: Matematik og Aksiom · Se mere »

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Ny!!: Matematik og Albert Einstein · Se mere »

Algebra

Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.

Ny!!: Matematik og Algebra · Se mere »

Alhazen

Abu-Ali al-Hasan ibn al-Haytham (Alhazen; født 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en arabisk astronom, fysiker og matematiker.

Ny!!: Matematik og Alhazen · Se mere »

Analogi

En analogi (af græsk analogia' overensstemmelse, lighed', af  og -logos i betydningen 'forhold') er i Biblen en lignelse: det at beskrive eller forklare noget ved at tage udgangspunkt i noget andet.

Ny!!: Matematik og Analogi · Se mere »

Analytisk geometri

Analytisk geometri er en gren af geometrien, hvor algebraiske metoder, specielt fra lineær algebra, anvendes til at løse geometriske problemer.

Ny!!: Matematik og Analytisk geometri · Se mere »

Andengradsligning

Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.

Ny!!: Matematik og Andengradsligning · Se mere »

Anvendt matematik

Anvendt matematik er matematik anvendt på andre fagområder, såsom bioinformatik, datalogi, ingeniørkunst, kryptografi, landmåling, økonomi m.fl.

Ny!!: Matematik og Anvendt matematik · Se mere »

Areal

former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i. Areal er en kvantitet, som udtrykker udstrækningen af en to-dimensionel overflade eller form – i et plan (fladt).

Ny!!: Matematik og Areal · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Matematik og Aristoteles · Se mere »

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Ny!!: Matematik og Aritmetik · Se mere »

Arkitektur

Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.

Ny!!: Matematik og Arkitektur · Se mere »

Associativitet

Inden for matematikken har en operator den egenskab, at den er associativ, hvis dens operander kan stå i en vilkårlig rækkefølge i en formel hvor operatoren forekommer mere end en gang, og stadig give det samme resultat.

Ny!!: Matematik og Associativitet · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Matematik og Astronomi · Se mere »

Atomfysik

Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Matematik og Atomfysik · Se mere »

Åben mængde

I matematik er en åben mængde intuitivt set en mængde U, der opfylder at man, uanset hvilket punkt x i U man starter i, kan bevæge sig en smule rundt i en hvilken som helst retning fra x uden at forlade U. Det er denne intuition der gøres stringent i afsnittet om åbne mængder i metriske rum nedenfor.

Ny!!: Matematik og Åben mængde · Se mere »

Benoît Mandelbrot

Benoît Mandelbrot (20. november 1924 – 14. oktober 2010) var en fransk matematiker, født i Polen; ansat ved IBM's Thomas J. Watson Research Center i New York 1958 – 93 (som fellow fra 1974) og professor ved forskellige amerikanske universiteter, senest Yale fra 1987.

Ny!!: Matematik og Benoît Mandelbrot · Se mere »

Beregnelighed

Beregnelighed (også kaldet komputabilitetsteori) er et emne indenfor diskret matematik, som handler om om en givet funktion kan komputeres (beregnes) af en givet maskine (ofte Turing-maskinen).

Ny!!: Matematik og Beregnelighed · Se mere »

Bertrand Russell

Bertrand Arthur William Russell, den 3.

Ny!!: Matematik og Bertrand Russell · Se mere »

Bevis (matematik)

Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.

Ny!!: Matematik og Bevis (matematik) · Se mere »

Binær operator

En binær operator på en mængde M er en funktion *: M×M → M. Oftest bruger man infiksnotationen x * y i stedet for den sædvanlige notation *(x, y) for funktioner.

Ny!!: Matematik og Binær operator · Se mere »

Blomkål

Blomkål (Brassica oleracea var. botrytis) er en grøntsag i familie med hvidkål.

Ny!!: Matematik og Blomkål · Se mere »

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Ny!!: Matematik og Bogstav · Se mere »

Brøk

En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under.

Ny!!: Matematik og Brøk · Se mere »

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Ny!!: Matematik og Bregne · Se mere »

Carl Friedrich Gauss

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.

Ny!!: Matematik og Carl Friedrich Gauss · Se mere »

Cirkel

En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.

Ny!!: Matematik og Cirkel · Se mere »

Computer

Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.

Ny!!: Matematik og Computer · Se mere »

Datalogi

Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.

Ny!!: Matematik og Datalogi · Se mere »

David Hilbert

David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.

Ny!!: Matematik og David Hilbert · Se mere »

De fire elementer

Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Ny!!: Matematik og De fire elementer · Se mere »

Deduktion

Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.

Ny!!: Matematik og Deduktion · Se mere »

Deduktivisme

Deduktivisme er en filosofisk retning, som siger at noget kan erkendes, som viden, hvis det kan udledes af nogle aksiomer.

Ny!!: Matematik og Deduktivisme · Se mere »

Definition

En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.

Ny!!: Matematik og Definition · Se mere »

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Ny!!: Matematik og Diameter · Se mere »

Differentialgeometri

Differentialgeometri er et område inden for matematikken, som udspringer af studiet af geometrien af kurver og flader i to, tre og fire dimensioner.

Ny!!: Matematik og Differentialgeometri · Se mere »

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Ny!!: Matematik og Differentialligning · Se mere »

Diofant

Omslag på Diofants ''Arithmetica'', der blev oversat til latin og udgivet i 1621 Diofant af Alexandria (græsk: Διόφαντος ὁ Ἀλεξανδρεύς, født cirka 200/214 – død cirka 284/298) var en græsk matematiker.

Ny!!: Matematik og Diofant · Se mere »

Diskret matematik

Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.

Ny!!: Matematik og Diskret matematik · Se mere »

Division (matematik)

Illustration af divisionen: 20 \div 4.

Ny!!: Matematik og Division (matematik) · Se mere »

Divisor

En divisor (også kaldet faktor) er i aritmetikken et heltal, som ved division (deling) går op i et andet tal (dividenden) uden at give rest.

Ny!!: Matematik og Divisor · Se mere »

Dodekaeder

Et regulært dodekaeder (~ tolv ansigter) er et platonisk legeme som består af tolv femkantede sideflader, med tre der mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: Matematik og Dodekaeder · Se mere »

Dynamisk system

Dynamiske systemer handler om undersøgelse af løsninger til systemers bevægelsesligninger, som hovedsageligt er mekaniske af natur; selvom dette omfatter både omløbsbaner såvel som elektroniske kredsløbs opførsel og deres løsninger til partielle differentialligninger, der opstår i biologi.

Ny!!: Matematik og Dynamisk system · Se mere »

Erasmus Montanus

Wilhelm Marstrand skildrede i 1865 episoden fra 1. akt, hvor Nille og Jeppe Berg fortæller Per Degn om sønnens hjemkomst. Per får en snaps og bryder ud i sang. Maleri på ''Ny Carlsberg Glyptotek''. Erasmus Montanus er en komedie i fem akter skrevet i 1723 af den dansk-norske forfatter og komedieskriver Ludvig Holberg.

Ny!!: Matematik og Erasmus Montanus · Se mere »

Eugene Wigner

Eugene Paul "E.

Ny!!: Matematik og Eugene Wigner · Se mere »

Euklid

Euklid el.

Ny!!: Matematik og Euklid · Se mere »

Euklidisk geometri

Euklidisk geometri er den klassiske geometri, hvor Euklids postulater, som er opstillet af den græske matematiker Euklid er gældende.

Ny!!: Matematik og Euklidisk geometri · Se mere »

Euklids Elementer

Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr..

Ny!!: Matematik og Euklids Elementer · Se mere »

Fast Fourier Transform

FFT (eng. Fast Fourier Transform) er en algoritme til beregning af Fouriertransformationen af en diskret serie af værdier.

Ny!!: Matematik og Fast Fourier Transform · Se mere »

Fejlslutning (matematik)

Inden for matematik er en fejlslutning et bevis, som er fejlbehæftet og dermed ugyldigt, men som ofte umiddelbart betragtet fremstår overbevisende, idet fejlen er svær at få øje på.

Ny!!: Matematik og Fejlslutning (matematik) · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende menneskets tilværelse, de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Ny!!: Matematik og Filosofi · Se mere »

Formodning (matematik)

En formel matematisk formodning er en formodet sætning, da det endnu ikke er afklaret om den kan bevises.

Ny!!: Matematik og Formodning (matematik) · Se mere »

Fraktal

afbildning fra punktiterationsværdier til farve. En fraktal er et matematisk objekt, som har mindst et af følgende karaktertræk.

Ny!!: Matematik og Fraktal · Se mere »

François Viète

François Viète, kaldet Vieta (født 1540 i Fontenay-le-Comte, død 13. december 1603 i Paris) var en fransk matematiker.

Ny!!: Matematik og François Viète · Se mere »

Fuldkomne tal

Et fuldkomment tal eller perfekt tal er et heltal, hvor summen af de tal, der går op i tallet (.

Ny!!: Matematik og Fuldkomne tal · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt afhængig variabel og en anden, såkaldt uafhængig variabel.

Ny!!: Matematik og Funktion (matematik) · Se mere »

Funktionalanalyse

Funktionalanalyse er den gren af matematikken, og specielt af matematisk analyse, der omhandler studiet af vektorrum og operatorer på dem.

Ny!!: Matematik og Funktionalanalyse · Se mere »

Fysik

Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) er naturvidenskabelig studier af stof, dets bevægelse og optræden i tid og rum og de relaterede begreber energi og kraft.

Ny!!: Matematik og Fysik · Se mere »

G.H. Hardy

Godfrey Harold Hardy (født 7. februar 1877, død 1. december 1947) var en prominent engelsk matematiker, som er kendt for sit arbejde indenfor talteori og matematisk analyse.

Ny!!: Matematik og G.H. Hardy · Se mere »

Gaston Julia

Gaston Maurice Julia (født 3. februar 1893, død 19. marts 1978) var en fransk matematiker.

Ny!!: Matematik og Gaston Julia · Se mere »

Gödels ufuldstændighedssætning

Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.

Ny!!: Matematik og Gödels ufuldstændighedssætning · Se mere »

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Ny!!: Matematik og Generel relativitetsteori · Se mere »

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Ny!!: Matematik og Geometri · Se mere »

Georg Cantor

Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i St. Petersburg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.

Ny!!: Matematik og Georg Cantor · Se mere »

GNU Free Documentation License

GNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft-licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet.

Ny!!: Matematik og GNU Free Documentation License · Se mere »

Grafteori

Graf med 6 knuder (punkter) og 7 kanter Grafteori er studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til kombinatoriske grafer, og er i denne sammenhæng både et område inden for diskret matematik og et vigtigt hjælpemiddel i datalogien, hvor den kan bruges til at løse mange opgaver, såsom skemalægning, rutefinding, jobtilordning, tegning af figurer i én streg og lineær programmering.

Ny!!: Matematik og Grafteori · Se mere »

Gruppe (matematik)

En gruppe er inden for matematikken en algebraisk struktur.

Ny!!: Matematik og Gruppe (matematik) · Se mere »

Gruppeteori

Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.

Ny!!: Matematik og Gruppeteori · Se mere »

Gymnasium

Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes også toårig højere forberedelseseksamen (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to år. Desuden er der IB-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til videregående uddannelser. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 9. klasse – med undtagelse af den højere forberedelseseksamen, som også kræver 10. klasse.

Ny!!: Matematik og Gymnasium · Se mere »

Handel

Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.

Ny!!: Matematik og Handel · Se mere »

Heksaeder

Et heksaeder (eller hexaeder) er et polyeder med seks sider.

Ny!!: Matematik og Heksaeder · Se mere »

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Ny!!: Matematik og Heltal · Se mere »

Heltalsfølge

En heltalsfølge er inden for matematik en talfølge bestående af heltal.

Ny!!: Matematik og Heltalsfølge · Se mere »

High school

High school er en skoleform som er den afsluttende del af den obligatoriske uddannelse i Australien, Brasilien, Canada, Filippinerne, Japan, Mauritius, New Zealand, Singapore, Skotland i Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan og USA.

Ny!!: Matematik og High school · Se mere »

Hindu-arabertal systemet

Arabiske og Vestlige arabertal på et vejskilt i Abu Dhabi Det Hindu–arabiske talsystem and, The Hindu–Arabic Numerals, 1911 (også kaldet det arabiske talsystem eller hinduistiske talsystem) er et positionelt decimalt talsystem, der er det mest almindelige talsystem i verden.

Ny!!: Matematik og Hindu-arabertal systemet · Se mere »

Homomorfi

Betegnelsen homomorfi benyttes om en afbildning \phi:G\to H som bevarer matematiske strukturer.

Ny!!: Matematik og Homomorfi · Se mere »

Ikke-euklidisk geometri

Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.

Ny!!: Matematik og Ikke-euklidisk geometri · Se mere »

Ikosaeder

Et ikosaeder (flertal: -edre) er et polyeder som har 20 sideflader.

Ny!!: Matematik og Ikosaeder · Se mere »

Infinitesimalregning

Infinitesimalregning er en gren inden for matematikken, grundlagt af Isaac Newton og Gottfried Leibniz med skabelsen af differentialregning.

Ny!!: Matematik og Infinitesimalregning · Se mere »

Informationsteori

Informationsteori er studiet af kvantificering, opbevaring og viderebringelse af information.

Ny!!: Matematik og Informationsteori · Se mere »

Ingeniørvidenskab

Ingeniørvidenskab dækker områderne planlægning og styring af matematik, videnskab, økonomi, produktion, proces og produkter.

Ny!!: Matematik og Ingeniørvidenskab · Se mere »

Integralregning

Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.

Ny!!: Matematik og Integralregning · Se mere »

Irrationale tal

Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.

Ny!!: Matematik og Irrationale tal · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Matematik og Isaac Newton · Se mere »

Iteration

Iteration (fra latin iterare: gentage) er et begreb, der blandt andet bruges i forbindelse med systemudvikling og i numerisk analyse.

Ny!!: Matematik og Iteration · Se mere »

Johann Wolfgang von Goethe

''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.

Ny!!: Matematik og Johann Wolfgang von Goethe · Se mere »

Juliamængden

Juliamængden er en fraktal, som har fået sit navn efter dens skaber Gaston Julia.

Ny!!: Matematik og Juliamængden · Se mere »

Kaosteori

Kaosteori er det populære navn for det, der i videnskaben kaldes for ikke-lineær dynamik.

Ny!!: Matematik og Kaosteori · Se mere »

Kardinaltal

Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.

Ny!!: Matematik og Kardinaltal · Se mere »

Kartesisk koordinatsystem

Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.

Ny!!: Matematik og Kartesisk koordinatsystem · Se mere »

Kategoriteori

Kategoriteori er et område i matematikken, der omhandler det abstrakte studium af matematiske strukturer og relationer mellem dem.

Ny!!: Matematik og Kategoriteori · Se mere »

Königsbergs syv broer

Kort over Königsberg på Eulers tid. Floden Pregel og de syv broer er markerede. Königsbergs syv broer eller Königsbergs broproblem er et berømt matematisk problem, som er inspireret af virkeligheden.

Ny!!: Matematik og Königsbergs syv broer · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er også kendt som læren om væsker eller (flydende) metaller.

Ny!!: Matematik og Kemi · Se mere »

Koefficient

Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en variabel størrelse kan ganges med for at finde frem til en bestemt værdi; eks.

Ny!!: Matematik og Koefficient · Se mere »

Kombinatorik

Kombinationer af fire elementer Kombinatorik er en matematisk disciplin, hvor man studerer, på hvor mange måder et sæt af elementer fra forskellige grupper kan sættes sammen.

Ny!!: Matematik og Kombinatorik · Se mere »

Komedie

Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra gammelgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.

Ny!!: Matematik og Komedie · Se mere »

Kommutativitet

Kommutativitet er et matematisk begreb.

Ny!!: Matematik og Kommutativitet · Se mere »

Kompleks analyse

modulus. Mandelbrotmængden. Kompleks analyse eller kompleks funktionsteori er den gren indenfor matematikken, som undersøger funktioner af komplekse tal.

Ny!!: Matematik og Kompleks analyse · Se mere »

Komplekse tal

Et komplekst tal z.

Ny!!: Matematik og Komplekse tal · Se mere »

Kongruens

I matematik er kongruens, at to figurer er ens, altså at de har samme form og størrelse.

Ny!!: Matematik og Kongruens · Se mere »

Konstant

En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.

Ny!!: Matematik og Konstant · Se mere »

Kontinuitet

Kontinuitet er et begreb inden for matematik.

Ny!!: Matematik og Kontinuitet · Se mere »

Koordinatsystem

Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.

Ny!!: Matematik og Koordinatsystem · Se mere »

Kryptografi

Kryptografi (af græsk κρυπτός (kryptós), "skjult", og γράφειν (gráfein), "at skrive") er et hovedemne inden for kryptologien, der beskæftiger sig med hemmeligholdelse af beskeder.

Ny!!: Matematik og Kryptografi · Se mere »

Kryptologi

Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information.

Ny!!: Matematik og Kryptologi · Se mere »

Kursiv

Kursiv (af latin: cursiva (.

Ny!!: Matematik og Kursiv · Se mere »

Kurt Gödel

Kurt Friedrich Gödel (28. april 1906 i Brno – 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.

Ny!!: Matematik og Kurt Gödel · Se mere »

Kurve

En kurve er et begreb inde for geometrien.

Ny!!: Matematik og Kurve · Se mere »

Kurveintegral

Kurveintegral af et skalarfelt f Et kurveintegral er i matematiken et integral hvor den funktion der skal integreres evalueres langs en kurve.

Ny!!: Matematik og Kurveintegral · Se mere »

Kvadratrod

Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.

Ny!!: Matematik og Kvadratrod · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Ny!!: Matematik og Kvantemekanik · Se mere »

Kvaternioner

Kvaternioner (på engelsk quaternions) er en ikke-kommutativ udvidelse af de komplekse tal.

Ny!!: Matematik og Kvaternioner · Se mere »

Landmåling

Oversigt over redskaber og metoder til landmåling, fra det engelske videnskabelige leksikon Cyclopaedia, 1728 Landmåling er den teknik, videnskab og akkuratesse, der er tilknyttet opmåling af jordoverfladen i dens 3-dimensionale rumlige udstrækning, herunder at fastlægge fikspunkter, afstikke vinkler og måle afstande mellem givne punkter.

Ny!!: Matematik og Landmåling · Se mere »

Låneord

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.

Ny!!: Matematik og Låneord · Se mere »

Lægevidenskab

Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.

Ny!!: Matematik og Lægevidenskab · Se mere »

Legeme (algebra)

Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring, der opfylder 6 bestemte aksiomer.

Ny!!: Matematik og Legeme (algebra) · Se mere »

Leonhard Euler

Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.

Ny!!: Matematik og Leonhard Euler · Se mere »

Lighedstegn

Lighedstegn (.

Ny!!: Matematik og Lighedstegn · Se mere »

Ligning

En matematisk ligning er et udtryk som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

Ny!!: Matematik og Ligning · Se mere »

Lineær algebra

Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.

Ny!!: Matematik og Lineær algebra · Se mere »

Linje

En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.

Ny!!: Matematik og Linje · Se mere »

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Ny!!: Matematik og Logik · Se mere »

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.

Ny!!: Matematik og Ludvig Holberg · Se mere »

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lynnedslag i Eiffeltårnet i Paris 3. juni 1902 kl. 9:20. Lyn fra sky-til-sky Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.

Ny!!: Matematik og Lyn · Se mere »

Mandelbrotmængden

'''Billede 1a'''. '''Mandelbrotmængden''', ''Mandelbrotfraktalen'', er det sorte område. Resten kan siges at være fraktalens aura. '''1b'''. Udsnit af øvre højre rand. Eng. "minimandels".''). spiraler ved siden af hinanden. Mønsteret varierer også alt efter hvor stor skala, som vises. Mandelbrotmængden er en berømt fraktal opkaldt efter den franske matematiker Benoît B. Mandelbrot.

Ny!!: Matematik og Mandelbrotmængden · Se mere »

Matador (brætspil)

Udsnit af Matador-spillepladen Matador er et dansk brætspil, der internationalt kendes som Monopoly.

Ny!!: Matematik og Matador (brætspil) · Se mere »

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Ny!!: Matematik og Matematiker · Se mere »

Matematikkens filosofi

Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.

Ny!!: Matematik og Matematikkens filosofi · Se mere »

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Ny!!: Matematik og Matematikkens historie · Se mere »

Matematisk analyse

Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.

Ny!!: Matematik og Matematisk analyse · Se mere »

Matematisk konstant

En matematisk konstant er en talværdi, som ikke ændrer sig; den er derfor det modsatte af en variabel.

Ny!!: Matematik og Matematisk konstant · Se mere »

Matematisk logik

Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.

Ny!!: Matematik og Matematisk logik · Se mere »

Matematisk objekt

Et matematisk objekt er et abstrakt objekt, som anvendes indenfor matematik.

Ny!!: Matematik og Matematisk objekt · Se mere »

Matematisk skønhed

Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.

Ny!!: Matematik og Matematisk skønhed · Se mere »

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Ny!!: Matematik og Mængde · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Ny!!: Matematik og Mængdelære · Se mere »

Mønster

Et mønster er et system af motiver, former, linjer, farver eller lignende, der udgør en regelmæssig struktur,.

Ny!!: Matematik og Mønster · Se mere »

Mekanik

Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.

Ny!!: Matematik og Mekanik · Se mere »

Mindre end-tegn

<-tegnet benyttes i matematikken til at angive, at noget er mindre end noget andet.

Ny!!: Matematik og Mindre end-tegn · Se mere »

Modus ponens

Modus ponens er navnet på en syllogisme indenfor klassisk logik.

Ny!!: Matematik og Modus ponens · Se mere »

Modus tollens

Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").

Ny!!: Matematik og Modus tollens · Se mere »

Multiplikation

Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).

Ny!!: Matematik og Multiplikation · Se mere »

Naturkræfter

En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.

Ny!!: Matematik og Naturkræfter · Se mere »

Naturligt tal

I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.

Ny!!: Matematik og Naturligt tal · Se mere »

Naturvidenskab

Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Ny!!: Matematik og Naturvidenskab · Se mere »

Numerisk analyse

Numerisk analyse er en disciplin inden for matematikken.

Ny!!: Matematik og Numerisk analyse · Se mere »

Oktaeder

Et oktaeder (flertal: oktaedre) er et polyeder med otte sideflader.

Ny!!: Matematik og Oktaeder · Se mere »

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Ny!!: Matematik og Oldgræsk · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Matematik og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Omkreds

Begrebet omkreds er et udtryk for "længden af kanten" i en figur.

Ny!!: Matematik og Omkreds · Se mere »

Operationsanalyse

Operationsanalyse er en matematisk tilgang til løsning af mangeartede komplekse problemstillinger, f.eks.

Ny!!: Matematik og Operationsanalyse · Se mere »

Optimering (matematik)

Optimering er en matematisk metode til bestemmelse af optimale værdier af funktioner.

Ny!!: Matematik og Optimering (matematik) · Se mere »

Ord

Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).

Ny!!: Matematik og Ord · Se mere »

Ordinaltal

Ordinaltal eller ordenstal er tal brugt til at angive placeringer på en ordnet liste: Første, anden, tredje, osv., i modsætning til kardinaltal, som siger, "hvor mange der er": En, to, tre, osv.

Ny!!: Matematik og Ordinaltal · Se mere »

Ordningsteori

Ordningsteori (eng. order theory?) er en gren af matematik som undersøger den intuitive ordensbegreb via binære relationer.

Ny!!: Matematik og Ordningsteori · Se mere »

Pi

Pi (π) Pi har flere betydninger.

Ny!!: Matematik og Pi · Se mere »

Pi (tal)

Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.

Ny!!: Matematik og Pi (tal) · Se mere »

Plan (matematik)

To planer der skærer hinanden. Et matematisk plan eller en plan flade er det fundamentale todimensionelle objekt.

Ny!!: Matematik og Plan (matematik) · Se mere »

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: Matematik og Platonisk legeme · Se mere »

Polygon

Simpel polygon Polygon er det græske navn for en mangekant, og ordet betyder egentlig "mangehjørne".

Ny!!: Matematik og Polygon · Se mere »

Positiv og negativ

Positiv har flere betydninger.

Ny!!: Matematik og Positiv og negativ · Se mere »

Potens (matematik)

Indenfor matematik er potens, eller potensopløftning en regneoperation på linje med addition, subtraktion, multiplikation og division.

Ny!!: Matematik og Potens (matematik) · Se mere »

Primtal

Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.

Ny!!: Matematik og Primtal · Se mere »

Primtalsopløsning

Ethvert naturligt tal n større end 1 kan skrives entydigt som et produkt af primtal (eventuelt med gentagelser).

Ny!!: Matematik og Primtalsopløsning · Se mere »

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Ny!!: Matematik og Procent · Se mere »

Punkt

Punkter ''P'' indtegnet Et punkt er en stedangivelse uden udstrækning.

Ny!!: Matematik og Punkt · Se mere »

Rationale tal

Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.

Ny!!: Matematik og Rationale tal · Se mere »

Reciprok

I matematik er den reciprokke værdi eller det multiplikative inverse af et tal x indeholdt i et legeme, tallet som, når multipliceret af x, giver 1.

Ny!!: Matematik og Reciprok · Se mere »

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er alle tal, der kan skrives som en endelig decimalbrøk eller uendelig decimalbrøk, altså.

Ny!!: Matematik og Reelle tal · Se mere »

Regnearternes hierarki

Regnearternes hierarki (også kaldet regnearternes rækkefølge, operatorpræcedens og operatorrangfølge) er inden for matematikken (aritmetik, algebra) og datalogien.

Ny!!: Matematik og Regnearternes hierarki · Se mere »

Regulært polyeder

Et regulært polyeder Et regulært polyeder er en type af polyedre.

Ny!!: Matematik og Regulært polyeder · Se mere »

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Ny!!: Matematik og Relativitetsteori · Se mere »

Renæssancen

Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode fra det 14. til det 17. århundrede, der betragtes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.

Ny!!: Matematik og Renæssancen · Se mere »

René Descartes

René Descartes (udtales d|eɪ|k|ɑːr|t; født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri.

Ny!!: Matematik og René Descartes · Se mere »

Richard Feynman

Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.

Ny!!: Matematik og Richard Feynman · Se mere »

Ring (matematik)

Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.

Ny!!: Matematik og Ring (matematik) · Se mere »

Rod (matematik)

I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.

Ny!!: Matematik og Rod (matematik) · Se mere »

Routledge

Reklame for Routledge på bogmesse. Routledge er et britisk akademisk forlag, som hovedsagelig udgiver bøger indenfor humaniora og sociologi.

Ny!!: Matematik og Routledge · Se mere »

Sandhed

Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er et begreb, der anvendes i logikken, i matematikken, i religiøse og filosofiske sammenhænge, i fiktionen og i daglig tale om både subjektive, objektive og absolutte begreber og begivenheder.

Ny!!: Matematik og Sandhed · Se mere »

Sandsynlighed

Søjlediagram med afbildning af sandsynligheden for med to terninger at opnå et værdier fra 2 til 12 af summen af terningernes øjne Sandsynlighed optræder i to væsensforskellige betydninger, nemlig en logisk betydning og en matematisk-statistisk betydning.

Ny!!: Matematik og Sandsynlighed · Se mere »

Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning er en matematisk disciplin, der omhandler beregning af sandsynligheder for forskellige udfald af nærmere definerede eksperimenter.

Ny!!: Matematik og Sandsynlighedsregning · Se mere »

Sætning (grammatik)

Sætningen er den største grammatiske enhed.

Ny!!: Matematik og Sætning (grammatik) · Se mere »

Sætning (matematik)

En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.

Ny!!: Matematik og Sætning (matematik) · Se mere »

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Ny!!: Matematik og Science · Se mere »

Selvsimilær

Et Von Kochs snefnug har en uendelig gentagelse af selvligheden, når den forstørres. Betegnelsen selv-similær eller selvligedannet bruges om blandt andet om fraktaler.

Ny!!: Matematik og Selvsimilær · Se mere »

Socialvidenskab

Socialvidenskab er en samfundsvidenskabelig uddannelsesretning på bachelor- og/eller kandidatniveau, der udbydes på Roskilde Universitet (RUC).

Ny!!: Matematik og Socialvidenskab · Se mere »

Spilteori

right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.

Ny!!: Matematik og Spilteori · Se mere »

Springer Science+Business Media

Springer Science+Business Media (tidligere: Springer-Verlag) er et tysk forlag, som kan føre sin historie tilbage til 1842, hvor den tyske boghandler Julius Springer åbnede egen boghandel i Berlin og samtidtigt startede en mindre forlagsvirksomhed.

Ny!!: Matematik og Springer Science+Business Media · Se mere »

Stambrøk

En stambrøk er en brøk hvor tælleren er lig med 1 for eksempel 1/2, 1/3 og 1/12 osv.

Ny!!: Matematik og Stambrøk · Se mere »

Statistik

Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som fx kan komme fra eksperimenter, spørgeskemaer eller registre.

Ny!!: Matematik og Statistik · Se mere »

Større end-tegn

>-tegnet benyttes i matematikken til at angive, at noget er større end noget andet.

Ny!!: Matematik og Større end-tegn · Se mere »

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Matematik og Storbritannien · Se mere »

Strengteori

kvarker men vibrerende 1-dimensionelle strenge. Strengteori er en gren af teoretisk fysik, der går ud på at man i stedet for at opfatte verden som bygget op af 3-dimensionelle partikler som elektroner og kvarker, som det er tilfældet i standardmodellen, anser universets byggesten for at være såkaldte 11-dimensionelle strenge eller superstrenge, der vibrerer med forskellig frekvens, og derfor har visse givne egenskaber.

Ny!!: Matematik og Strengteori · Se mere »

Subtraktion

Konkret eksempel på at:''5-2.

Ny!!: Matematik og Subtraktion · Se mere »

Surreelle tal

Indenfor matematik er surreelle tal elementerne i et legeme, som både indeholder de reelle tal og uendeligt store og små tal.

Ny!!: Matematik og Surreelle tal · Se mere »

Tal

Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.

Ny!!: Matematik og Tal · Se mere »

Talteori

Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.

Ny!!: Matematik og Talteori · Se mere »

Tetraeder

Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: Matematik og Tetraeder · Se mere »

TeX

TeX (officielt skrevet TEX, og udtalt "tekh") er et layoutsystem skrevet af Donald Knuth, populært i akademiske kredse, specielt indenfor matematik, fysik, økonomi, datalogi og medialogi.

Ny!!: Matematik og TeX · Se mere »

Topologi

Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.

Ny!!: Matematik og Topologi · Se mere »

Tredjegradsligning

''y''.

Ny!!: Matematik og Tredjegradsligning · Se mere »

Trigonometri

Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.

Ny!!: Matematik og Trigonometri · Se mere »

Trofæ

skrumpede hoved et vigtigt trofæ Trofæ er ordet for et bytte, som man kan gemme til minde om en sejr.

Ny!!: Matematik og Trofæ · Se mere »

Uendelighed

Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.

Ny!!: Matematik og Uendelighed · Se mere »

Variabel (matematik)

Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.

Ny!!: Matematik og Variabel (matematik) · Se mere »

Vektorrum

Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.

Ny!!: Matematik og Vektorrum · Se mere »

Vinkel

En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.

Ny!!: Matematik og Vinkel · Se mere »

Von Kochs snefnug

'''Koch-kurvens''' udvikling i de fem første iterationer. '''Snefnugkurven''' eller '''von Kochs snefnug'''. von Kochs snefnug, tillige kendt som Koch-kurven, blev beskrevet af matematikeren Helge von Koch i en artikel med titlen "Sur une courbe continue sans tangente, obtenue par une construction géométrique élémentaire", publiceret 1904 i Arkiv för matematik, astronomi och fysik.

Ny!!: Matematik og Von Kochs snefnug · Se mere »

William Rowan Hamilton

Sir William Rowan Hamilton (født 4. august 1805, død 2. september 1865) var en irsk matematiker, fysiker og astronom, der bidrog med betydningsfulde resultater til udviklingen af optik, dynamik og algebra.

Ny!!: Matematik og William Rowan Hamilton · Se mere »

0 (tal)

0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.

Ny!!: Matematik og 0 (tal) · Se mere »

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Ny!!: Matematik og 1 (tal) · Se mere »

2 (tal)

2 (to) er.

Ny!!: Matematik og 2 (tal) · Se mere »

3 (tal)

3 (tre) er.

Ny!!: Matematik og 3 (tal) · Se mere »

4 (tal)

4 (Fire) er.

Ny!!: Matematik og 4 (tal) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Matematisk, Matematiske.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »