Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hrodna

Indeks Hrodna

Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 46 relationer: Abdikation, Østpreussen, Baltere, Den polsk-litauiske realunion, Den Tyske Orden, Det Russiske Kejserrige, FK Njoman Hrodna, Fodbold, Gammelpreussere, Holocaust, Hrodna voblast, Hviderusland, Hvideruslands voblaster, Hviderussisk (sprog), Hviderussiske SSR, Jaroslav 1. af Kijev, Jøder, Jotvingere, Litauen, Litauens regenter, Mindaugas af Litauen, Nazisme, Nemunas, Nestorkrøniken, Nordiske korstog, Polen, Polens tre delinger, Powiat, Rajon, Rurikslægten, Russisk (sprog), Sejm, Slaget ved Tannenberg (1410), Slaviske folkeslag, Slaviske sprog, Sorterutenien, Stanislav Poniatovski af Polen, Stefan Báthory, Storfyrstendømmet Litauen, Tyske koncentrationslejre, Tyskland, Vytautas den Store af Litauen, Wysjejsjaja Liha, 1127, 2. verdenskrig, 2015.

  2. Byer i Hrodna voblast
  3. Byer i Hviderusland

Abdikation

Johan 2. Kasimir Vasa af Polen abdicerede 16. november 1668. Abdikation eller Abdicering (fra latin abdicatio, jfr. abdicare.

Se Hrodna og Abdikation

Østpreussen

Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.

Se Hrodna og Østpreussen

Baltere

Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.

Se Hrodna og Baltere

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Se Hrodna og Den polsk-litauiske realunion

Den Tyske Orden

Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.

Se Hrodna og Den Tyske Orden

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se Hrodna og Det Russiske Kejserrige

FK Njoman Hrodna

Futbolnij klub Njoman (ФК Нёман Гродна, FK Njoman Hrodna; «Не́ман», normalt bare kendt som Neman) er en hviderussisk fodboldklub fra Hrodna.

Se Hrodna og FK Njoman Hrodna

Fodbold

Fodbold er en holdsport spillet af to hold á 11 spillere og 1 dommer, som bruger en bold.

Se Hrodna og Fodbold

Gammelpreussere

Preusserne dræber Adalbert Gammelpreusserne var et baltisk folkeslag som levede i de historiske områder Østpreussen og Vestpreussen, mellem floden Weichsel/Wisła og Memelland.

Se Hrodna og Gammelpreussere

Holocaust

Skiltet med ''Arbeit macht frei'' (.

Se Hrodna og Holocaust

Hrodna voblast

Hrodna voblast (Гродзенская вобласць,; Гродненская область) er en af Hvideruslands seks voblaster.

Se Hrodna og Hrodna voblast

Hviderusland

Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.

Se Hrodna og Hviderusland

Hvideruslands voblaster

Hvideruslands voblaster er Hvideruslands højeste administrative, politiske inddeling.

Se Hrodna og Hvideruslands voblaster

Hviderussisk (sprog)

Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk) Hviderussisk sprog (hviderussisk: беларуская мова) er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd.

Se Hrodna og Hviderussisk (sprog)

Hviderussiske SSR

Hviderussiske SSR (Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik eller blot Hviderusland; Беларуская Савецкая Сацыялістычная Рэспубліка,; Белорусская Советская Социалистическая Республика) var en af Sovjetunionens republikker.

Se Hrodna og Hviderussiske SSR

Jaroslav 1. af Kijev

Jaroslav I (Ярослав,; kristentnavn: Georg; Jarizleifr; kaldet Jaroslav den vise; født 978, død 1054) var storfyrste af Kijevriget fra 1019 til 1054.

Se Hrodna og Jaroslav 1. af Kijev

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Se Hrodna og Jøder

Jotvingere

Kortet området beboet af jotvingernePå kortet nævnt som Yotvingians (Sudovians). kurgan nær Suwałki Jotvingerne eller sudoverne (Jotvingiai eller Sūduviai; Jātvingi; Jaćwingowie, Яцвягі, Jatwinger) var et baltisk folkeslag, der var bosat i det nuværende sydlige Litauen.

Se Hrodna og Jotvingere

Litauen

Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Se Hrodna og Litauen

Litauens regenter

Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.

Se Hrodna og Litauens regenter

Mindaugas af Litauen

Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).

Se Hrodna og Mindaugas af Litauen

Nazisme

Officielt flag for NSDAP (1920-1945) og Det Tredje Rige (1933-1945). Nationalsocialisme eller nazisme, som er en forkortelse af det tyske Nationalsozialismus (nogle gange forkortet "NS"), er en totalitær, politisk ideologi som opstod i Tyskland efter den første verdenskrig, nogenlunde samtidig med fascismens fremvækst i Italien.

Se Hrodna og Nazisme

Nemunas

Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.

Se Hrodna og Nemunas

Nestorkrøniken

''Beretningen om de Svundne År'' i Radzivill-krønikens udgave Nestorkrøniken (Повесть временныхлет,, Повість временнихлет,, ~ Beretningen om de Svundne År) er en krønike, som ifølge traditionen er skrevet af Nestor.

Se Hrodna og Nestorkrøniken

Nordiske korstog

De nordiske korstog var korstog foretaget af kongerne i Danmark, Sverige og den tyske Sværdbroderorden samt den Tyske Orden med henblik på at underkue og kristne de hedenske baltiske stammer langs de sydlige og østlige kyster af Østersøen.

Se Hrodna og Nordiske korstog

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Hrodna og Polen

Polens tre delinger

Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.

Se Hrodna og Polens tre delinger

Powiat

Kort over powiaterne i Polen En powiat er en sekundær administrationsenhed i Polen som svarer til amter eller regioner i andre lande.

Se Hrodna og Powiat

Rajon

Rajon er en betegnelse for mindre administrative distrikter i lande i det tidligere Sovjetunionen.

Se Hrodna og Rajon

Rurikslægten

Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Se Hrodna og Rurikslægten

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Hrodna og Russisk (sprog)

Sejm

Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.

Se Hrodna og Sejm

Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.

Se Hrodna og Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Se Hrodna og Slaviske folkeslag

Slaviske sprog

De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.

Se Hrodna og Slaviske sprog

Sorterutenien

Sorterusland på kortet markeret med rødt. Sorterusland ''(Schwarzreussen)'' på et kort fra 1660. Sorterutenien er et historisk landskab tilsvarende nordvestlige del af den nuværende Hviderusland, regionen omkring Navahrudak (Novgorodok) i den øvre del af floden Nemunas.

Se Hrodna og Sorterutenien

Stanislav Poniatovski af Polen

Stanislaus Augustus (født Stanisław Antoni Poniatowski; 17. januar 1732 i Wołczyn, Polen, død 12. februar 1798 i St. Petersborg, Rusland).

Se Hrodna og Stanislav Poniatovski af Polen

Stefan Báthory

Stefan Báthory (født 27. september 1533 i Szilágysomlyó, Transylvanien, død 12. december 1586 i Hrodna, Hviderusland) var konge i den polsk-litauiske realunion 1576 – 86.

Se Hrodna og Stefan Báthory

Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.

Se Hrodna og Storfyrstendømmet Litauen

Tyske koncentrationslejre

To overlevende i koncentrationslejren på Boelcke-Kaserne i Nordhausen Tyske koncentrationslejre (KZ-lejre), udtryk benyttet både om koncentrationslejre oprettet i Nazi-Tyskland i 1930'erne for politiske modstandere; og om rene udryddelseslejre oprettet i løbet af anden verdenskrig, hvor fangerne blev myrdet ved ankomst, se Aktion Reinhard.

Se Hrodna og Tyske koncentrationslejre

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Hrodna og Tyskland

Vytautas den Store af Litauen

Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.

Se Hrodna og Vytautas den Store af Litauen

Wysjejsjaja Liha

Wysjejsjaja Liha (hviderussisk: Вышэйшая ліга) er den bedste, hviderussiske fodboldrække for herrer.

Se Hrodna og Wysjejsjaja Liha

1127

---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1127 (tal).

Se Hrodna og 1127

2. verdenskrig

2.

Se Hrodna og 2. verdenskrig

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Hrodna og 2015

Se også

Byer i Hrodna voblast

Byer i Hviderusland

Også kendt som Gardinas, Grodna, Grodnae, Grodno, Гродна, גראָדנע.