Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Litauen

Indeks Litauen

Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 298 relationer: Afghanistan, Algirdas af Litauen, Alytus, Ambassade, Antanas Nedzinskas, Antanas Smetona, Apskritys i Litauen, Armenien, Šiauliai, Šiauliai International Airport, Šilutė, Žemaitija, Žemaitisk (dialekt), Østersøen, Østeuropæisk tid, Balkanhalvøen, Baltikum, Baltiske sprog, Belgien, Berlinerkongressen, Borealt klima, Borgmester, Bruttonationalprodukt, Celsius, Central-Litauen, Centraleuropa, Centraleuropæiske blandede skove, Danmark, Danske Bank, Danske Bank (Finland), Daugavpils, Demografi, Den Europæiske Union, Den kuriske landtange, Den Liviske Orden, Den livlandske krig, Den polsk-litauiske realunion, Den Røde Hær, Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Den Russiske Revolution 1905, Den Store Nordiske Krig, Den Tyske Orden, Det Europæiske System af Centralbanker, Det Osmanniske Rige, Det Russiske Kejserrige, Dialekt, Dollar, EEST, Enklave og eksklave, Estland, ... Expand indeks (248 mere) »

  2. Medlemsstater af EU

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Se Litauen og Afghanistan

Algirdas af Litauen

Algirdas (Альгерд, Olgierd) (* ca. 1296 – † maj 1377) var storfyrste i det middelalderlige Litauen fra 1345 til 1377, der da bestod af det nuværende Litauen og store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine.

Se Litauen og Algirdas af Litauen

Alytus

Alytus er en by i det sydlige Litauen på bredden af Nemunas med et indbyggertal på 63.651(2011).

Se Litauen og Alytus

Ambassade

En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat.

Se Litauen og Ambassade

Antanas Nedzinskas

Antanas Nedzinskas Antanas Nedzinskas er en litauisk politiker (Seimas, 2008), musiker, der opnåede kultstatus på YouTube med sin sang "Pop Zvaigzde" ("Popstjerne") – en sang han stillede op med til litauisk Melodi Grand Prix i 2006.

Se Litauen og Antanas Nedzinskas

Antanas Smetona

Antanas Smetona (født 10. august 1874 i Užulėnis, Litauen, død 9. januar 1944 i Cleveland, Ohio, USA) var en ledende litauisk politiker i det selvstændige Litauen i mellemkrigstiden mellem 1918 og 1940.

Se Litauen og Antanas Smetona

Apskritys i Litauen

Apskritys (apskritis (ental), apskritys (flertal)) var den øverste forvaltningsenhed i Litauen.

Se Litauen og Apskritys i Litauen

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Se Litauen og Armenien

Šiauliai

Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.

Se Litauen og Šiauliai

Šiauliai International Airport

Šiauliai International Airport (også kendt som Zokniai Airport, Tarptautinis Šiaulių oro uostas) (IATA: SQQ, ICAO: EYSA) ligger 7 km sydøst for Šiauliai i det nordlige Litauen.

Se Litauen og Šiauliai International Airport

Šilutė

Šilutė er en by i det vestlige Litauen, med et indbyggertal på cirka 20.000(2011).

Se Litauen og Šilutė

Žemaitija

Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.

Se Litauen og Žemaitija

Žemaitisk (dialekt)

Žemaitisk (žemaitisk: žemaitiu ruoda, žemaičių tarmė) er en litauisk dialekt, som dog af nogen anses for at være et selvstændigt sprog.

Se Litauen og Žemaitisk (dialekt)

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Litauen og Østersøen

Østeuropæisk tid

Østeuropæisk tid (forkortes EET fra Eastern European Time) er en zonetid, der er synonym med tidszonerne UTC+2 eller GMT+2.

Se Litauen og Østeuropæisk tid

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Se Litauen og Balkanhalvøen

Baltikum

Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.

Se Litauen og Baltikum

Baltiske sprog

De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.

Se Litauen og Baltiske sprog

Belgien

Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.

Se Litauen og Belgien

Berlinerkongressen

Berlinkongressen. Maleri af Anton von Werner. Berlinerkongressen var et møde, der blev holdt med Europas førende magter og det Osmanniske Rige i Berlin fra 13. juni til 13. juli 1878.

Se Litauen og Berlinerkongressen

Borealt klima

Borealt klima er en klimatype i den nordlige økoregion med et klima, der muliggør nåleskovsvegetation.

Se Litauen og Borealt klima

Borgmester

En borgmester er den øverste administrative og politiske leder i en kommune såvel i Danmark som i udlandet.

Se Litauen og Borgmester

Bruttonationalprodukt

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.

Se Litauen og Bruttonationalprodukt

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Se Litauen og Celsius

Central-Litauen

Central-Litauen (eller Mellemlitauen) var en selvstændig stat rundt om byen Vilnius i nogle år efter 1. verdenskrig da Litauen og Polen genopstod som selvstændige stater.

Se Litauen og Central-Litauen

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Litauen og Centraleuropa

Centraleuropæiske blandede skove

Centraleuropæiske  blandede skove (WWF ID: PA0412) er et tempereret løvskovsområde, der dækker store dele af det nordøstlige Europa, fra Tyskland til Rusland.

Se Litauen og Centraleuropæiske blandede skove

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Litauen og Danmark

Danske Bank

Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København set fra Kongens Nytorv. Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern.

Se Litauen og Danske Bank

Danske Bank (Finland)

Danske Bank (Finland), tidligere Sampo Bank, er en finsk bank, der hører til Danske Bank-koncernen.

Se Litauen og Danske Bank (Finland)

Daugavpils

Daugavpils (hviderussisk Дзьвінск Dźvinsk, russisk Двинcк Dvinsk, litauisk Daugpilis, tysk Dünaburg, polsk Dzwinow eller Dźwińsk, jiddisch דענענבורג Denenburg) er en by i det sydøstlige Letland.

Se Litauen og Daugavpils

Demografi

Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.

Se Litauen og Demografi

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Litauen og Den Europæiske Union

Den kuriske landtange

Den kuriske landtange (Kuršių nerija, Куршскя Коса, Kurische Nehrung) er en litauisk og russisk landtange i det sydøstlige hjørne af Østersøen.

Se Litauen og Den kuriske landtange

Den Liviske Orden

Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.

Se Litauen og Den Liviske Orden

Den livlandske krig

Den livlandske krig 1558–1582 var en langvarig militær konflikt mellem Zar-Rusland og en vekslende koalition af Danmark, storfyrstendømmet Litauen, kongedømmet Polen (senere Polen-Litauen) og Sverige om kontrollen over Livland.

Se Litauen og Den livlandske krig

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Se Litauen og Den polsk-litauiske realunion

Den Røde Hær

Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.

Se Litauen og Den Røde Hær

Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.

Se Litauen og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den Russiske Revolution 1905

Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.

Se Litauen og Den Russiske Revolution 1905

Den Store Nordiske Krig

Narva i 1700, malet af Gustaf Cederström i 1910 Den Store Nordiske Krig (1700-1721) var en konflikt mellem en koalition ledet af Rusland, og Sverige (Under Karl 12.) i Nord-, Central- og Sydeuropa.

Se Litauen og Den Store Nordiske Krig

Den Tyske Orden

Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.

Se Litauen og Den Tyske Orden

Det Europæiske System af Centralbanker

Lande i eurozonen er markeret med mørkeblå, mens lande, der ikke har indført euro er lyse. Det Europæiske System af Centralbanker (ECBS) er et organ i Den Europæiske Union, der styrer unionens fælles pengepolitik.

Se Litauen og Det Europæiske System af Centralbanker

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Litauen og Det Osmanniske Rige

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se Litauen og Det Russiske Kejserrige

Dialekt

En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.

Se Litauen og Dialekt

Dollar

Dollar (repræsenteret ved dollartegnet: $) er en møntenhed, der anvendes i mange lande, protektorater og selvstyre-områder i verden.

Se Litauen og Dollar

EEST

Eastern European Summer Time (EEST) (Østeuropæisk sommertid) er en af betegnelserne for den sommertidsperioden i den tidszone, der er tre timer foran UTC, den koordinerede universaltid.

Se Litauen og EEST

Enklave og eksklave

C er en enklave i A, og en eksklave til B C er en eksklave til B, men ikke en enklave i A, da det også grænser op til D En enklave (af latin in.

Se Litauen og Enklave og eksklave

Estland

Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.

Se Litauen og Estland

Etkammersystem

Intet parlament. Et etkammersystem indebærer, at en stat eller en delstats parlament kun består af én lovgivende forsamling, kaldet kammer.

Se Litauen og Etkammersystem

Etnonym

Etnonym fra ἔθνος, nation og ὄνομα., navn) er navnet, der anvendes om en given etnisk gruppe. Etnonymer kan opdeles i to kategorier: exonymer (hvor navnet på den etniske gruppe er blevet skabt af en anden gruppe af mennesker) og endonymer eller autonymer (hvor navnet er oprettet og anvendes af den etniske gruppe selv).

Se Litauen og Etnonym

Euro

Euro Den Store Danske Udtaleordbog.

Se Litauen og Euro

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Litauen og Europa

Europarådet

Europarådets medlemslande Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.

Se Litauen og Europarådet

Europavej E67

E67's rute E67 er en europavej der begynder i Helsinki i Finland og ender i Prag i Tjekkiet med en samlet længde på 970 kilometer.

Se Litauen og Europavej E67

Europavejsrute

Europaruteskilt Det internationale net af Europaveje Skilt på Holbækmotorvejen mod København En europavejsrute eller europarute (tidligere europavej) er en hovedfærdselsåre i henhold til europæisk overenskomst under FNs økonomiske kommission for Europa (UNECE).

Se Litauen og Europavejsrute

Europæisk kulturhovedstad

300px Europæisk kulturhovedstad (tidl. Europæisk kulturby) er et initiativ lanceret af EU's ministeråd i 1985, som har til formål at "bidrage til at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden".

Se Litauen og Europæisk kulturhovedstad

Eurosymbol

Eurosymbolet eller eurotegnet (€) anvendes som valutasymbol for møntenheden euro.

Se Litauen og Eurosymbol

Fastlandsklima

Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.

Se Litauen og Fastlandsklima

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

Se Litauen og Finland

Finsk-ugriske sprog

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Se Litauen og Finsk-ugriske sprog

Folkeforbundet

Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.

Se Litauen og Folkeforbundet

Folkevandringstiden

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.

Se Litauen og Folkevandringstiden

Forenede Nationer

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.

Se Litauen og Forenede Nationer

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Litauen og Frankrig

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien

Våbenskjold 12-1300-tallet Fyrstendømmet Galicien-Volhynien eller Kongeriget Rutenien (gammel rutensk Галицко-Волинскоє князство, Королѣвство Русь; Галицько-Волинське князівство, Королівство Русі; Regnum Galiciae et Lodomeriae, Regnum Russiae) var et fyrstedømme i middelalderens Østeuropa i området Galicien og Volhynien i nutidens Ukraine, der blev dannet efter Prinsen af Volhynien Roman den Stores erobring af Galicien med hjælp fra Leszek den Hvide af Polen.

Se Litauen og Fyrstendømmet Galicien-Volhynien

Gediminas af Litauen

Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.

Se Litauen og Gediminas af Litauen

Gitanas Nausėda

Gitanas Nausėda (født 19. maj 1964 i Klaipėda) er en litauisk politiker, økonom og bankmand, der var været Litauens præsident siden 2019.

Se Litauen og Gitanas Nausėda

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Se Litauen og Glasnost

Habsburgske Arvelande

De Habsburgske Arvelande (tysk: Habsburgische Erblande) er en betegnelse for de territorier, hvor Huset Habsburg var arvelige fyrster, og som havde været i dynastiets besiddelse gennem længere tid.

Se Litauen og Habsburgske Arvelande

Haplogruppe

En haplogruppe (fra ἁπλούς, haploûs, "enkel eller simpel") er en kombination af alleler på forskellige kromosomområder, som er tæt forbundne og har tendens til at blive nedarvet sammen.

Se Litauen og Haplogruppe

Havn

Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.

Se Litauen og Havn

Hedvig af Polen

Jadwiga af Polen (Hedvig af Polen) (18. februar 1374-17. juli 1399) var Polens regent mellem 1384 og 1386 og landets dronning 1386-1399.

Se Litauen og Hedvig af Polen

Helsinki

Helsinki eller Helsingforshttps://sproget.dk/nyheder/helsinki-eller-helsingfors (Helsingfors; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by.

Se Litauen og Helsinki

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Litauen og Holland

Holocaust

Skiltet med ''Arbeit macht frei'' (.

Se Litauen og Holocaust

Hovedstad

En hovedstad (af tysk: hauptstadt, jævnfør græsk: metropolis, fransk og italiensk: capitale, engelsk og spansk: capital) er normalt benævnelsen for den by i et land, der er sæde for landets regering og som hovedregel dens centraladministration.

Se Litauen og Hovedstad

Hviderusland

Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.

Se Litauen og Hviderusland

Hviderussere

Hviderussere (беларусы, белору́сы) er et slavisk folkeslag, der for størstedelen bor i Hviderusland, men med store mindretal i nabolandene Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.

Se Litauen og Hviderussere

Hviderussisk (sprog)

Grænse mellem hviderussisk resp. russisk og ukrainsk (1980, Bevzenk) Hviderussisk sprog (hviderussisk: беларуская мова) er et østslavisk sprog som russisk og ukrainsk, men er også i høj grad påvirket af det vestslaviske polske, især i ordforråd.

Se Litauen og Hviderussisk (sprog)

Hydronym

Et hydronym (fra græsk: ὕδωρ, hydor, "vand" og ὄνομα, onoma, "navn") er et egennavn på en vandmasse.

Se Litauen og Hydronym

Hyperinflation

Hyperinflation i Argentina. Frimærke fra Weimarrepublikken med et pålydende på 10 millioner Reichsmark. Hyperinflation er meget kraftig og ofte voksende inflation.

Se Litauen og Hyperinflation

Ignalina-atomkraftværket

Kernekraftværket Ignalina-atomkraftværket er et kernekraftværk med to vandkølede, grafitmodererede letvandsreaktorer af typen RBMK med en effekt på 1.500 MW og var i 1980'erne verdens største atomkraftværk.

Se Litauen og Ignalina-atomkraftværket

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Litauen og Indoeuropæiske sprog

Ingrida Šimonytė

Ingrida Šimonytė (født 15. november 1974 i Vilnius) er en litauisk politiker og økonom, som var været Litauens premierminister siden 2020.

Se Litauen og Ingrida Šimonytė

Irak

Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.

Se Litauen og Irak

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Litauen og Island

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Litauen og Italien

Italiensk (sprog)

Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.

Se Litauen og Italiensk (sprog)

Januaropstanden (1863)

"Polen 1863", maleri af Jan Matejko, polske oprørere venter på transport til Sibirien Januaropstanden (powstanie styczniowe, 1863 m. sukilimas) var et oprør fra indbyggerne i det forhenværende den polsk-litauiske realunion (dagens Polen, Litauen, Hviderusland, Letland og dele af Ukraine og vestlige dele af Rusland).

Se Litauen og Januaropstanden (1863)

Jøder

Jøder er en etnisk gruppe, der har sin oprindelse i de israelitiske/hebræiske folkeslag der beboede Palæstina i det første årtusinde før vor tidsregnings begyndelse.

Se Litauen og Jøder

Jonava

Jonava er en by i det centrale Litauen.

Se Litauen og Jonava

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Litauen og Joule

Kaliningrad

| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.

Se Litauen og Kaliningrad

Kaliningrad oblast

Kaliningrad oblast (Калининградская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.

Se Litauen og Kaliningrad oblast

Karlshamn

Karlshamn er en by i Blekinge i Sverige med indbyggere.

Se Litauen og Karlshamn

Kasimir 4. Jagiellon af Polen

Kasimir IV af Polen (Kazimierz IV Jagiellończyk,; Kazimieras Jogailaitis), født 30. november 1427, død 7. juni 1492, var fra Gediminas-slægten, storfyrste af Litauen fra 1440 og konge af Polen fra 1447.

Se Litauen og Kasimir 4. Jagiellon af Polen

Kaunas

Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.

Se Litauen og Kaunas

Kaunas Airport

Kaunas International Airport (Kauno Oro Uostas), (IATA: KUN, ICAO: EYKA) er efter Vilnius International Airport den næststørste lufthavn i Litauen.

Se Litauen og Kaunas Airport

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Litauen og København

Københavns Lufthavn

Kontroltårnet i Kastrup Københavns Lufthavn, Kastrup er den største lufthavn i Danmark.

Se Litauen og Københavns Lufthavn

Kėdainiai

Kėdainiai er en by i det centrale Litauen ved bredden af Nevėžis-floden, med et indbyggertal på 29.8502011.

Se Litauen og Kėdainiai

Kęstutis af Litauen

Kęstutis Kęstutis (Кейстут født ca. 1297, død 3. august eller 15. august 1382 i Kreva) var en fyrste i Storfyrstendømmet Litauen.

Se Litauen og Kęstutis af Litauen

Keltiske sprog

De keltiske sprogs udbredelse i Europa i dag.Inden for de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog.

Se Litauen og Keltiske sprog

Kernavė

Kernavė var den middelalderlige hovedstad i Storfyrstendømmet Litauen og er i dag et arkæologisk udgravningsområde (befolkningtal pr. 1999: 318).

Se Litauen og Kernavė

Kiel

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.

Se Litauen og Kiel

Klaipėda

Klaipėda havn Klaipėda (Memel, Клайпеда) er en by i det nordvestlige Litauen.

Se Litauen og Klaipėda

Klaipėda-regionens historie

Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.

Se Litauen og Klaipėda-regionens historie

Klima- og plantebælter

Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.

Se Litauen og Klima- og plantebælter

Kommuner i Litauen

Kommuner i Litauen er det andet niveau i den administrative inddeling af Litauen.

Se Litauen og Kommuner i Litauen

Kongeriget Polen (1385–1569)

Kongeriget Polen (1385–1569) betegner en periode i Polens historie, fra 1385 hvor Kongeriget Polen (Królestwo Polskie; Regnum Poloniae) og Storhertugdømmet Litauen indgik i en personalunion etableret af Krevo-unionen og frem til 1569 hvor unionen blev transformeret til en tættere union af Lublin-unionen, som kort efter blev fulgt af afslutningen på Jagiellon-dynastiet, der på det tidspunkt havde hersket over Polen i to århundreder.

Se Litauen og Kongeriget Polen (1385–1569)

Konsulat

Et konsulat er en statslig repræsentation i en fremmed stat.

Se Litauen og Konsulat

Kretinga

Kretinga er en by i det nordvestlige Litauen, med et indbyggertal på cirka 21.000(2011).

Se Litauen og Kretinga

Krevo-unionen

Dokumentet, der blev undertegnet i Kreva den 14. august 1385 I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14.

Se Litauen og Krevo-unionen

Krim

Krims beliggenhed i Europa. Krims placering i forhold til Ukraine Krimhalvøen er opdelt i Republikken Krim (gul), og den føderale by Sevastopol (lyserød) Krim (Крым,; Qırım, Къырым; Крим) er en halvø ved den nordlige bred af Sortehavet.

Se Litauen og Krim

Krim-karaittere

Krim-karaitter (krim-karaim: (ental) къарай, (flertal) къарайлар; trakai-karaim: (ental) karaj, (flertal) karajlar,, "læsere"), også kendt som karaim og qarayer, er et trossamfund af etnisk tyrkiske tilhængere af karaitisk jødedom i Østeuropa.

Se Litauen og Krim-karaittere

Kuppet i Litauen i 1926

Antanas Smetona og hans parti Litauens nationale union var de store vindere ved kuppet Kuppet i Litauen i 1926 (1926-ųjų perversmas) var et kup, der fjernede den demokratisk valgte regering og i stedet indsatte et konservativt autoritært styre ledet af Antanas Smetona.

Se Litauen og Kuppet i Litauen i 1926

Kyiv

Kyiv, Kyjiv (efter Київ,,, "ki-jiw") eller Kiev, Kijev (efter Киев,,, "ki-jif") er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i Kyiv oblast i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr.

Se Litauen og Kyiv

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Litauen og Latin

Letgallisk (sprog)

Letgallisk er et sprog, som tales i den østlige del af Letland af letgallerne.

Se Litauen og Letgallisk (sprog)

Letland

Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.

Se Litauen og Letland

Lettisk (sprog)

Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.

Se Litauen og Lettisk (sprog)

Lille Litauen

Lille Litauens flag Lille Litauen Baltiske stammer omkring 1200-tallet Lille Litauen (Mažoji Lietuva, Kleinlitauen, Litwa Mniejsza, Máлая Литвá eller preussisk Litauen Prūsų Lietuva, Preußisch-Lithuania, Litwa Pruska) er en af de fem historiske landsdele i Litauen, det tidligere Østpreussen og Preussen, hvor de preussiske litauere (Lietuvininkai) boede.

Se Litauen og Lille Litauen

Litauens historie

Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.

Se Litauen og Litauens historie

Litauens regenter

Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.

Se Litauen og Litauens regenter

Litauens uafhængighedserklæring

Litauens uafhængighedserklæring (Lietuvos Nepriklausomybės Aktas) var et dokument udstedt af Taryba den 16. februar 1918.

Se Litauen og Litauens uafhængighedserklæring

Litauere

Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.

Se Litauen og Litauere

Litauisk (sprog)

aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.

Se Litauen og Litauisk (sprog)

Litauiske litas

1 Litas Litas (ISO valutakode LTL, forkortet: Lt; flertal: litai eller litų) var møntenheden i Litauen.

Se Litauen og Litauiske litas

Litauiske SSR

Den Litauiske SSR eller Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik (Lietuvos Tarybų Socialistinė Respublika; Литовская Советская Социалистическая Республика) var en sovjetrepublik i Sovjetunionen i årene 1940 til 1991.

Se Litauen og Litauiske SSR

LT United

LT United er en litauisk popgruppe på seks medlemmer, der blev dannet i forbindelse med Eurovision Song Contest 2006.

Se Litauen og LT United

Lublinunionen

Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.

Se Litauen og Lublinunionen

Mažeikiai

Mažeikiai er en by i det nordlige Litauen med et indbyggertal på 38.840(2011).

Se Litauen og Mažeikiai

Malta

Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.

Se Litauen og Malta

Marijampolė

Marijampolė (også kendt under flere andre navne) er en industriby i det sydlige Litauen med et indbyggertal på cirka 65.000(2012) og er den syvendestørste by i Litauen.

Se Litauen og Marijampolė

Massakre

Paiute-indianere myrdede 120 emigranter. Massakre er betegnelsen for samtidigt mord på flere personer; nedhugning af en større menneskemængde; nedsabling; myrderi; blodbad.

Se Litauen og Massakre

Mindaugas af Litauen

Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).

Se Litauen og Mindaugas af Litauen

Mitokondrielt DNA

Humant mitochondrielt DNA Dele af mitochondrielt DNA er involveret i sygdomme Mitokondrier har deres eget arvemateriale, mitokondrielt DNA, mtDNA eller mDNA og også det nødvendige maskineri til syntese af RNA og proteiner.

Se Litauen og Mitokondrielt DNA

Molotov-Ribbentrop-pagten

Den sovjetiske udenrigsminister Vjatjeslav Molotov underskriver ikke-angrebs-pagten, mens Joachim von Ribbentrop (tv) og Josef Stalin (th) kigger på. Molotov-Ribbentrop-pagten er den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva en uge før Nazi-Tyskland indledte 2.

Se Litauen og Molotov-Ribbentrop-pagten

Moræne

Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.

Se Litauen og Moræne

NASDAQ OMX

NASDAQ OMX er et tidligere navn for et børshandelsselskab, der var aktivt i Skandinavien og i Baltikum.

Se Litauen og NASDAQ OMX

NATO

NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.

Se Litauen og NATO

Nazi-Tyskland

Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.

Se Litauen og Nazi-Tyskland

Nemunas

Nemunas (Nemunas, Нёман, Неман, Niemen, Njemen), også kendt som Memel, er en flod, der udspringer i Hviderusland og flyder gennem Litauen, før den munder ud i Østersøen.

Se Litauen og Nemunas

Nordea

Nordea Bank Abp er en finsk bank- og finanskoncern med betydelig tilstedeværelse i de nordiske lande og Østersøregionen.

Se Litauen og Nordea

Nordeuropa

Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.

Se Litauen og Nordeuropa

Novemberopstanden

Scene fra opstanden Novemberopstanden var en national opstand i den russiske del af Polen og Litauen mellem 29. november 1830 og oktober 1831.

Se Litauen og Novemberopstanden

OECD

Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.

Se Litauen og OECD

Operation Barbarossa

Angrebsplanen for Operation Barbarossa: ''Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa''. Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa), oprindeligt kaldt Operation Fritz, var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig.

Se Litauen og Operation Barbarossa

OSCE

OSCE's internationale logo kyrillisk udgave OSCE's medlemslande (grøn) og samarbejdspartnere (orange) OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (The Organization for Security and Co-operation in Europe) blev oprettet i 1973 som CSCE (Konference for Sikkerhed og Samarbejde i Europa), men man ændrede navnet i 1990 i forbindelse med en revision af opgaverne efter kommunismens sammenbrud.

Se Litauen og OSCE

Palanga

Palanga er en by i det vestlige Litauen, med et indbyggertal på cirka 17.000(2011).

Se Litauen og Palanga

Palanga Airport

Palanga Airport (Palangos oro uostas) (IATA: PLQ, ICAO: EYPA) er en international lufthavn beliggende i den vestlige del af Litauen i nærheden af Østersøen.

Se Litauen og Palanga Airport

Paneriai-massakren

Paneriai mindesmærket) fælles mindesmærke i mindelunden. Nazistiske udryddelseslejre i Tyskland, Polen og Litauen (Panerai markeret med et rødt kranie). Mindesmærke i Paneriai, rejst til ære for de jødiske ofre under Paneriai massakren. I efteråret 1941 blev skoven ved Paneriai skueplads for masseeksekution af de baltiske jøder.

Se Litauen og Paneriai-massakren

Panevėžys

Panevėžys er en by i det nordøstlige Litauen med et indbyggertal på 98.258(2018), hvilket gør den til landets femtestørste.

Se Litauen og Panevėžys

Perestrojka

Perestrojka poststempel fra 1988. Perestrojka.

Se Litauen og Perestrojka

Plantegeografi

Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.

Se Litauen og Plantegeografi

Plungė

Plungė er en by i det nordvestlige Litauen, hovedsæde i Plungė distriktskommune og har et indbyggertal på 22.311(2011).

Se Litauen og Plungė

Podolien

Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.

Se Litauen og Podolien

Polakker

Polakkerne (sing. polak, polsk: Polacy, mask. Polak, fem. Polka) er et vestslavisk folkeslag fra østeuropa.

Se Litauen og Polakker

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Litauen og Polen

Polens tre delinger

Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.

Se Litauen og Polens tre delinger

Polsk (sprog)

Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog.

Se Litauen og Polsk (sprog)

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.

Se Litauen og Prag

Premierminister

Premierminister (dvs. "førsteminister", fransk premier ministre, premier eller prime minister) er en titel for en regeringschef.

Se Litauen og Premierminister

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Litauen og Preussen

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Se Litauen og Privilegium

Quedlinburg

Slot Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca.

Se Litauen og Quedlinburg

Radviliškis

Radviliškis er en by i det nordlige Litauen, med et indbyggertal på ca.

Se Litauen og Radviliškis

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Litauen og Reformationen

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Litauen og Renæssancen

Retssag

''Scene fra en retssal'', Jean-Louis Forain, omkr. 1900 En retssag er en sag ved domstolene, som enten handler om idømmelse af straf (straffesag) eller om at en part (sagsøgeren) ønsker den anden part (sagsøgte) dømt til at betale et beløb, at foretage en nærmere bestemt handling, at ophøre med en nærmere bestemt handling, eller at anerkende en rettighed, som sagsøgeren mener at have i forhold til den sagsøgte (civil retssag).

Se Litauen og Retssag

Riga

Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.

Se Litauen og Riga

Romaer

url-status.

Se Litauen og Romaer

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Litauen og Rusland

Russere

Russere (русские) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen.

Se Litauen og Russere

Russificering

Den russiske generalguvernør i Storfyrstendømmet Finland, Nikolaj Bobrikov er ofte set som typisk repræsentant for russificering Russificering refererer dels til officielle og uofficielle politiske målsætninger i Rusland og Sovjetunionen med det formål at sprede russisk sprog og russisk kultur til minoriteter rundt om i landet.

Se Litauen og Russificering

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Litauen og Russisk (sprog)

Sankt Petersborg

Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Se Litauen og Sankt Petersborg

Sassnitz

Hoteller på standpromenaden Torvet Sassnitz, tidligere Saßnitz, er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland, beliggende på halvøen Jasmund i den nordøstlige del af Rügen.

Se Litauen og Sassnitz

Scandinavian Airlines

Hovedkontor Scandinavian Airlines, der er forkortet SAS (for det officielle navn Scandinavian Airlines System), er et dansk flyselskab, der er det største i Skandinavien.

Se Litauen og Scandinavian Airlines

Schengen-traktaten

lande, der har implementeret aftalen Schengen-samarbejdet bygger på Schengen-traktaten, der blev indgået mellem 1985 og 1990 for at nedlægge europæiske grænseposter, fjerne grænsekontrollen inden for Schengenområdet og harmonisere eksterne grænsekontroller.

Se Litauen og Schengen-traktaten

Search and rescue

SAR-redningsskib på AnholtJuni 2010 SAR-redningsskibet Emile Robin i Hvide SandeSeptember 2010 MRB 35 i Thorsminde Havn Search and rescue, (SAR) er et akronym for Search And Rescue; på dansk: Eftersøgning og redning.

Se Litauen og Search and rescue

Seimas

Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.

Se Litauen og Seimas

Seniūnija

Amter, kommuner og seniūnija i Litauen Seniūnija (flertal seniūnijos) er den mindste administrative enhed i Litauen, svarende til bydele, sogne eller kommunedistrikter (lokaldistrikter i en kommune).

Se Litauen og Seniūnija

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Litauen og Sibirien

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Litauen og Skandinavien

Slaget ved Durbė

Baltiske stammer i begyndelsen af 1200-tallet før ordenerne påbegyndte deres korstog Slaget ved Durbė (Durbes kauja, Durbės mūšis) var et middelalderligt slag udkæmpet i nærheden af Durbe, 23 km øst for Liepāja, i det nuværende Letland som en del af de liviske korstog.

Se Litauen og Slaget ved Durbė

Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.

Se Litauen og Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaviske sprog

De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.

Se Litauen og Slaviske sprog

Sortehavet

Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.

Se Litauen og Sortehavet

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Litauen og Sovjetunionen

Statsoverhoved

Et statsoverhoved er den øverste, formelle leder af en stat.

Se Litauen og Statsoverhoved

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Se Litauen og Stednavn

Stockholm

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.

Se Litauen og Stockholm

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se Litauen og Storbritannien

Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.

Se Litauen og Storfyrstendømmet Litauen

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Litauen og Sverige

Swedbank

|Navn.

Se Litauen og Swedbank

Tallinn

Tallinn (gammeldansk: Lyndanisse; Таллинн; Reval) er hovedstad og største by i Estland.

Se Litauen og Tallinn

Tatarer (tyrkisk folk)

Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.

Se Litauen og Tatarer (tyrkisk folk)

Tatarisk (sprog)

Tatarisk er et sprog, der tales af omkring 5,4 millioner mennesker.

Se Litauen og Tatarisk (sprog)

Tauragė

Tauragė er en industriby i det vestlige Litauen med et indbyggertal på 26.444(2011).

Se Litauen og Tauragė

Telšiai

Telšiai er en by i det nordvestlige Litauen med et indbyggertal på 29.119(2011).

Se Litauen og Telšiai

Tjekkiet

Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.

Se Litauen og Tjekkiet

Treniota af Litauen

Treniota (Транята) (ca 1210-1264) var Storfyrste af Litauen (1263-1264).

Se Litauen og Treniota af Litauen

Tyrkisk (sprog)

Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.

Se Litauen og Tyrkisk (sprog)

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Litauen og Tysk (sprog)

Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.

Se Litauen og Tyske Kejserrige

Tyskere

Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.

Se Litauen og Tyskere

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Litauen og Tyskland

Ukmergė

Ukmergė er en by i det centrale Litauen i Vilnius apskritis, 74 km nord for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.

Se Litauen og Ukmergė

Ukraine

Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.

Se Litauen og Ukraine

Ukrainsk (sprog)

Ukrainsk (ukrainsk: українська мова) er et østslavisk sprog, beslægtet med russisk og hviderussisk.

Se Litauen og Ukrainsk (sprog)

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Litauen og USA

Utena

Utena er en by i det østlige Litauen, med et indbyggertal på 31.139(2011).

Se Litauen og Utena

Valdas Adamkus

Valdas Adamkus (født Voldemaras Adamkevičius, 3. november 1926) var Litauens præsident fra 12. juli 2004 til 12. juli 2009.

Se Litauen og Valdas Adamkus

Varniai

Varniai (žemaitisk: Varnē, Wornie) er en by i Telšiai apskritis i det vestlige Litauen.

Se Litauen og Varniai

Verdensbanken

Verdensbankens hovedkvarter i Washington DC Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), blot kendt som Verdensbanken er en international organisation, hvis oprindelige formål var at finansiere genopbygningen efter 2. verdenskrig.

Se Litauen og Verdensbanken

Viktorija Čmilytė-Nielsen

Viktorija Čmilytė-Nielsen (født Čmilytė 6. august 1983) er en litauisk politiker og skakspiller.

Se Litauen og Viktorija Čmilytė-Nielsen

Vilnius

Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.

Se Litauen og Vilnius

Vilnius Airport

Vilnius Airport (IATA: VNO, ICAO: EYVI) (Vilniaus Oro Uostas) er den største civile lufthavn i Litauen.

Se Litauen og Vilnius Airport

Vilnius apskritis

Vilnius apskritis i Litauen Vilnius apskritis (Vilniaus apskritis) var et af 10 apskritys i Litauen.

Se Litauen og Vilnius apskritis

VIP

En VIP (Visitor In Private) eller (Very Important Person) er en person, som har forskellige privilegier på grund af sin betydning eller indflydelse.

Se Litauen og VIP

Visaginas

Visaginas (Висгинас) er en by i det nordøstlige Litauen, med et indbyggertal på ca.

Se Litauen og Visaginas

Vladislav 2. Jagello af Polen

Jogaila, senere Vladislav 2.

Se Litauen og Vladislav 2. Jagello af Polen

Volhynien

Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.

Se Litauen og Volhynien

Vytautas den Store af Litauen

Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.

Se Litauen og Vytautas den Store af Litauen

Warszawa

Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.

Se Litauen og Warszawa

Watt

Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.

Se Litauen og Watt

WTO

WTO's medlemslande og observatører WTO ('World Trade Organisation', Verdenshandelsorganisation) er en international organisation, der regulerer den internationale handel ved at opretholde et forum for forhandlinger om handelsaftaler og afgørelser om handelsstridigheder.

Se Litauen og WTO

WWF Verdensnaturfonden

WWF's logo WWF Verdensnaturfonden er en organisation, der arbejder for at bevare natur og miljø.

Se Litauen og WWF Verdensnaturfonden

Yngre stenalder

Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.

Se Litauen og Yngre stenalder

Ypatingasis Būrys

Ypatingasis Būrys (Special Enhed (Vilnius) eller Special SD og tysk sikkerhedspolitienhed) (Vokiečių Saugumo policijos ir SD ypatingasis būrys, szaulisi eller Strzelcy Ponarscy) på Diapositive.

Se Litauen og Ypatingasis Būrys

.lt

.lt er et nationalt topdomæne der er reserveret til Litauen.

Se Litauen og .lt

1. februar

1.

Se Litauen og 1. februar

1. juli

1.

Se Litauen og 1. juli

1. maj

1.

Se Litauen og 1. maj

1. verdenskrig

1.

Se Litauen og 1. verdenskrig

1.000.000.000

1.000.000.000 (milliard) er.

Se Litauen og 1.000.000.000

1009

---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1009 (tal).

Se Litauen og 1009

11. marts

11.

Se Litauen og 11. marts

1251

---- Konge i Danmark: Abel 1250-1252 ---- Se også 1251 (tal).

Se Litauen og 1251

1253

---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1253 (tal).

Se Litauen og 1253

1261

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1261 (tal).

Se Litauen og 1261

1263

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1263 (tal).

Se Litauen og 1263

13. januar

13.

Se Litauen og 13. januar

1386

---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1386 (tal).

Se Litauen og 1386

14. århundrede

Århundreder: 13. århundrede – 14.

Se Litauen og 14. århundrede

14. februar

14.

Se Litauen og 14. februar

1444

---- Konge af Danmark: Christoffer 3. 1440-1448 ---- Se også 1444 (tal).

Se Litauen og 1444

15. juni

15.

Se Litauen og 15. juni

1569

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1569 (tal).

Se Litauen og 1569

16. februar

16.

Se Litauen og 16. februar

1772

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).

Se Litauen og 1772

1792

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).

Se Litauen og 1792

1795

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).

Se Litauen og 1795

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Litauen og 1918

1923

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).

Se Litauen og 1923

1940

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).

Se Litauen og 1940

1941

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).

Se Litauen og 1941

1944

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).

Se Litauen og 1944

1959

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).

Se Litauen og 1959

1970

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).

Se Litauen og 1970

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Se Litauen og 1975

1980

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).

Se Litauen og 1980

1985

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1985 (tal).

Se Litauen og 1985

1986

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).

Se Litauen og 1986

1987

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).

Se Litauen og 1987

1988

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).

Se Litauen og 1988

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Se Litauen og 1989

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se Litauen og 1990

1991

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1991 (tal) og 1991 (album).

Se Litauen og 1991

1992

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).

Se Litauen og 1992

1993

Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).

Se Litauen og 1993

1994

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).

Se Litauen og 1994

1995

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).

Se Litauen og 1995

1996

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1996 (tal).

Se Litauen og 1996

1997

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).

Se Litauen og 1997

1998

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).

Se Litauen og 1998

1999

1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.

Se Litauen og 1999

2. verdenskrig

2.

Se Litauen og 2. verdenskrig

2000

Året 2000 (MM) var det 2000.

Se Litauen og 2000

2001

2001 (MMI) begyndte året på en mandag.

Se Litauen og 2001

2002

2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.

Se Litauen og 2002

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Litauen og 2003

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Litauen og 2004

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Litauen og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Litauen og 2006

2007

2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.

Se Litauen og 2007

2008

2008 (MMVIII) er det 499.

Se Litauen og 2008

2009

2009 begyndte året på en torsdag.

Se Litauen og 2009

2010

2010 (MMX) begyndte året på en fredag.

Se Litauen og 2010

2011

2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.

Se Litauen og 2011

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Se Litauen og 2015

22. juni

22.

Se Litauen og 22. juni

25. oktober

25.

Se Litauen og 25. oktober

6. juli

6.

Se Litauen og 6. juli

Se også

Medlemsstater af EU

Også kendt som Lietovas Respoblėka, Lietuvos Respublika, Lithauen, Lithaun, Republikken Litauen.

, Etkammersystem, Etnonym, Euro, Europa, Europarådet, Europavej E67, Europavejsrute, Europæisk kulturhovedstad, Eurosymbol, Fastlandsklima, Finland, Finsk-ugriske sprog, Folkeforbundet, Folkevandringstiden, Forenede Nationer, Frankrig, Fyrstendømmet Galicien-Volhynien, Gediminas af Litauen, Gitanas Nausėda, Glasnost, Habsburgske Arvelande, Haplogruppe, Havn, Hedvig af Polen, Helsinki, Holland, Holocaust, Hovedstad, Hviderusland, Hviderussere, Hviderussisk (sprog), Hydronym, Hyperinflation, Ignalina-atomkraftværket, Indoeuropæiske sprog, Ingrida Šimonytė, Irak, Island, Italien, Italiensk (sprog), Januaropstanden (1863), Jøder, Jonava, Joule, Kaliningrad, Kaliningrad oblast, Karlshamn, Kasimir 4. Jagiellon af Polen, Kaunas, Kaunas Airport, København, Københavns Lufthavn, Kėdainiai, Kęstutis af Litauen, Keltiske sprog, Kernavė, Kiel, Klaipėda, Klaipėda-regionens historie, Klima- og plantebælter, Kommuner i Litauen, Kongeriget Polen (1385–1569), Konsulat, Kretinga, Krevo-unionen, Krim, Krim-karaittere, Kuppet i Litauen i 1926, Kyiv, Latin, Letgallisk (sprog), Letland, Lettisk (sprog), Lille Litauen, Litauens historie, Litauens regenter, Litauens uafhængighedserklæring, Litauere, Litauisk (sprog), Litauiske litas, Litauiske SSR, LT United, Lublinunionen, Mažeikiai, Malta, Marijampolė, Massakre, Mindaugas af Litauen, Mitokondrielt DNA, Molotov-Ribbentrop-pagten, Moræne, NASDAQ OMX, NATO, Nazi-Tyskland, Nemunas, Nordea, Nordeuropa, Novemberopstanden, OECD, Operation Barbarossa, OSCE, Palanga, Palanga Airport, Paneriai-massakren, Panevėžys, Perestrojka, Plantegeografi, Plungė, Podolien, Polakker, Polen, Polens tre delinger, Polsk (sprog), Prag, Premierminister, Preussen, Privilegium, Quedlinburg, Radviliškis, Reformationen, Renæssancen, Retssag, Riga, Romaer, Rusland, Russere, Russificering, Russisk (sprog), Sankt Petersborg, Sassnitz, Scandinavian Airlines, Schengen-traktaten, Search and rescue, Seimas, Seniūnija, Sibirien, Skandinavien, Slaget ved Durbė, Slaget ved Tannenberg (1410), Slaviske sprog, Sortehavet, Sovjetunionen, Statsoverhoved, Stednavn, Stockholm, Storbritannien, Storfyrstendømmet Litauen, Sverige, Swedbank, Tallinn, Tatarer (tyrkisk folk), Tatarisk (sprog), Tauragė, Telšiai, Tjekkiet, Treniota af Litauen, Tyrkisk (sprog), Tysk (sprog), Tyske Kejserrige, Tyskere, Tyskland, Ukmergė, Ukraine, Ukrainsk (sprog), USA, Utena, Valdas Adamkus, Varniai, Verdensbanken, Viktorija Čmilytė-Nielsen, Vilnius, Vilnius Airport, Vilnius apskritis, VIP, Visaginas, Vladislav 2. Jagello af Polen, Volhynien, Vytautas den Store af Litauen, Warszawa, Watt, WTO, WWF Verdensnaturfonden, Yngre stenalder, Ypatingasis Būrys, .lt, 1. februar, 1. juli, 1. maj, 1. verdenskrig, 1.000.000.000, 1009, 11. marts, 1251, 1253, 1261, 1263, 13. januar, 1386, 14. århundrede, 14. februar, 1444, 15. juni, 1569, 16. februar, 1772, 1792, 1795, 1918, 1923, 1940, 1941, 1944, 1959, 1970, 1975, 1980, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2. verdenskrig, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2015, 22. juni, 25. oktober, 6. juli.