Indholdsfortegnelse
26 relationer: Ágrip af Nóregskonungasögum, Det latinske alfabet, Erik Blodøkse, Fagrskinna, Gunhild Kongemor, Harald Gråfeld, Heimskringla, Historia Norvegiæ, Island, Københavns brand 1728, Kongesaga, Krønike, Latin, Magnus Erlingsson, Olav den Helliges saga, Olav Tryggvasons saga, Pergament, Runealfabet, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Tormod Kark, Træl, Vellekla, Ynglingesaga, Yngre Edda, 1179.
Ágrip af Nóregskonungasögum
''Ágrip'' AM 325 II 4to, folio 5v fra Arnamagnæanske Samling. Ágrip af Nóregskonungasögum eller Ágrip er en kongesaga fra Norge.
Se Håkon Jarls saga og Ágrip af Nóregskonungasögum
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Håkon Jarls saga og Det latinske alfabet
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Se Håkon Jarls saga og Erik Blodøkse
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Se Håkon Jarls saga og Fagrskinna
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Se Håkon Jarls saga og Gunhild Kongemor
Harald Gråfeld
Harald 2.
Se Håkon Jarls saga og Harald Gråfeld
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Håkon Jarls saga og Heimskringla
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Se Håkon Jarls saga og Historia Norvegiæ
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Københavns brand 1728
Kort af Joachim Hassing over København 1728 med de brændte bygninger markeret med gult. Nord er nedad til venstre, jf den røde kompasrose. Københavns brand 1728 var den største brand i Københavns historie.
Se Håkon Jarls saga og Københavns brand 1728
Kongesaga
Gerhard Munthe (1914). En kongesaga er en norrøn saga, der tjener som en konges biografi.
Se Håkon Jarls saga og Kongesaga
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Håkon Jarls saga og Krønike
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Magnus Erlingsson
Magnus Erlingsson (1156 – 15. juni 1184) var konge af Norge i perioden 1161-1184.
Se Håkon Jarls saga og Magnus Erlingsson
Olav den Helliges saga
Gerhard Munthes vignet til ''Olav den Helliges saga'' i 1899-udgaven af ''Heimskringla''. Olav den helliges saga er den ottende saga i sagasamlingen Heimskringla, der blev skrevet af den islandske skjald og historiker Snorre Sturlason omkring år 1230.
Se Håkon Jarls saga og Olav den Helliges saga
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Håkon Jarls saga og Olav Tryggvasons saga
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Se Håkon Jarls saga og Pergament
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Håkon Jarls saga og Runealfabet
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Håkon Jarls saga og Skjaldekunst
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Håkon Jarls saga og Snorri Sturluson
Tormod Kark
Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.
Se Håkon Jarls saga og Tormod Kark
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Vellekla
Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.
Se Håkon Jarls saga og Vellekla
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Se Håkon Jarls saga og Ynglingesaga
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se Håkon Jarls saga og Yngre Edda
1179
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1179 (tal).