Indholdsfortegnelse
90 relationer: Þórðr Kolbeinsson, Ágrip af Nóregskonungasögum, Danmark, Egypten, Einar Tambeskælver, Eksil, Erik jarl, Erik Werenskiold, Essay, Fagrskinna, Færøerne, Filologi, Flatøbogen, Fridtjof Nansen, Gardarige, Gro Steinsland, Gud (monoteistisk), Gunhild Kongemor, Harald Hårfager, Håkon jarl, Håkon Jarls saga, Heimskringla, Helgen, Herodes den Store, Historia Norvegiæ, Hov (helligsted), Island, Jæren, Jesus, Jomsvikingernes saga, Klimaks (narrativ), Kong David, Kong Saul, Kristen mission, Kristendom, Kristni saga, Kronologi, Kursiv, Ladejarlerne, Latin, Lysaker Station, Meteor, Middelalderen, Mirakel, Munk, Myte, Navneord, Norden, Norge, Norrøn, ... Expand indeks (40 mere) »
Þórðr Kolbeinsson
Tord Kolbeinsson, norrønt Þórðr Kolbeinsson) var en islandsk skjald, der levede i 1000-tallet. Han var hirdskjald hos jarlen Erik jarl, og digtede Eiriksdråpa om jarlen. Omkring 17 vers om jarlen er bevaret fra Tord i kongesagaerne. Det følgende er uddrag fra Eiriksdråpa: Tord er en af to hovedpersoner i Bjarnars saga og hvor mange lausavísur bliver tilskrevet Kolbeinsson.
Se Olav Tryggvasons saga og Þórðr Kolbeinsson
Ágrip af Nóregskonungasögum
''Ágrip'' AM 325 II 4to, folio 5v fra Arnamagnæanske Samling. Ágrip af Nóregskonungasögum eller Ágrip er en kongesaga fra Norge.
Se Olav Tryggvasons saga og Ágrip af Nóregskonungasögum
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Olav Tryggvasons saga og Danmark
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Se Olav Tryggvasons saga og Egypten
Einar Tambeskælver
Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.
Se Olav Tryggvasons saga og Einar Tambeskælver
Eksil
''Dante i eksil'', maleri af Annibale Gatti. At være i eksil betyder at man er i landflygtighed eller landsforvist, enten fordi man forbydes at rejse tilbage eller risikerer at blive fængslet eller retsforfulgt, hvis man vender tilbage.
Se Olav Tryggvasons saga og Eksil
Erik jarl
Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).
Se Olav Tryggvasons saga og Erik jarl
Erik Werenskiold
Erik Thedor Werenskiold (11. februar 1855 – 23. november 1938) var en norsk maler og illustrator.
Se Olav Tryggvasons saga og Erik Werenskiold
Essay
Montaigne - Essais (titelblad) Essay kommer af det franske ord Essai, forsøge eller afprøve.
Se Olav Tryggvasons saga og Essay
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Se Olav Tryggvasons saga og Fagrskinna
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Olav Tryggvasons saga og Færøerne
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Se Olav Tryggvasons saga og Filologi
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Se Olav Tryggvasons saga og Flatøbogen
Fridtjof Nansen
Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen (født 10. oktober 1861, død 13. maj 1930) var en norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand.
Se Olav Tryggvasons saga og Fridtjof Nansen
Gardarige
Khazarrigets indflydelsesområde (med blå linje) i midten af 9. århundrede. Gardarige (norrønt Gàrðaríki eller Gàrðar) er den norrøne betegnelse i middelalderen for bosættelsen, og den senere statsdannelse Kijevriget, der oprettedes af væringerne (rus eller vikingerne) i området mellem Østersøen og søen Ladoga mod nord og Sortehavet mod syd og som eksisterede fra omkring år 800 til ind i 1100-tallet.
Se Olav Tryggvasons saga og Gardarige
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Se Olav Tryggvasons saga og Gro Steinsland
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Olav Tryggvasons saga og Gud (monoteistisk)
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Se Olav Tryggvasons saga og Gunhild Kongemor
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Olav Tryggvasons saga og Harald Hårfager
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Se Olav Tryggvasons saga og Håkon jarl
Håkon Jarls saga
Snorre Sturlason som tegneren Christian Krohg forestillede sig ham. Illustration til Heimskringla, 1899. Håkon jarl, illustration til Heimskringla af Christian Krohg, 1899 Håkon jarls saga er den sjette af kongesagaerne i Snorre Sturlasons Heimskringla, efter Ynglingesagaen, Halvdan Svartes saga, Harald Hårfagres saga, Håkon den godes saga og Eirikssønnenes saga.
Se Olav Tryggvasons saga og Håkon Jarls saga
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Olav Tryggvasons saga og Heimskringla
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Olav Tryggvasons saga og Helgen
Herodes den Store
Herodes' tempel efter dets ombygning Herodes den Store (ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr.) var en jødisk konge, som regerede i Iudaea (det nuværende Israel) fra 37 f.Kr. til sin død.
Se Olav Tryggvasons saga og Herodes den Store
Historia Norvegiæ
Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.
Se Olav Tryggvasons saga og Historia Norvegiæ
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Olav Tryggvasons saga og Hov (helligsted)
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Olav Tryggvasons saga og Island
Jæren
Jæren (af norrønt jaðarr.
Se Olav Tryggvasons saga og Jæren
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se Olav Tryggvasons saga og Jesus
Jomsvikingernes saga
Slaget ved Svold, malet af Otto Sinding. Jomsvikingernes saga eller Jómsvíkinga Saga er en norrøn fortælling, der ofte sættes lig med beretningen om Jomsvikingerne (oldnordisk Jómsvíkingar) og deres indflydelse på den danske og norske historie på Harald Blåtand og Olav Tryggvasons tid.
Se Olav Tryggvasons saga og Jomsvikingernes saga
Klimaks (narrativ)
Klimaks (græsk klimaks 'stige, trappe, stigning') er en af de retoriske talefigurer, der anvendes i poesi, veltalenhed og narrative fortællinger, og som består i en sådan planmæssig ordning af tanker og følelsesudtryk, at virkningen er stigende.
Se Olav Tryggvasons saga og Klimaks (narrativ)
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Se Olav Tryggvasons saga og Kong David
Kong Saul
Kong Saul var af Benjamins stamme den første konge i Israel.
Se Olav Tryggvasons saga og Kong Saul
Kristen mission
Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.
Se Olav Tryggvasons saga og Kristen mission
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Olav Tryggvasons saga og Kristendom
Kristni saga
Titelbladet på ''Kristni saga''. Kristni saga eller Kristendomssaga er en middelalderlig saga om, hvordan kristendommen blev indført på Island.
Se Olav Tryggvasons saga og Kristni saga
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Se Olav Tryggvasons saga og Kronologi
Kursiv
Kursiv (af latin: cursiva (.
Se Olav Tryggvasons saga og Kursiv
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Se Olav Tryggvasons saga og Ladejarlerne
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Olav Tryggvasons saga og Latin
Lysaker Station
Lysaker Station (Lysaker stasjon) ligger i Lysaker på Bærums side af grænsen mellem Oslo og Bærum i Norge.
Se Olav Tryggvasons saga og Lysaker Station
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Se Olav Tryggvasons saga og Meteor
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Olav Tryggvasons saga og Middelalderen
Mirakel
Mark 2:1-12), maleri af Antoon van Dyck, der illustrerer et af Biblens beretninger om mirakler. Mirakel (lat. Miraculum – det der undrer (et under – en (vid)underlig) sjælden hændelse) er et begreb som i mange religioner anvendes om en guddommelig indgriben i verdens gang.
Se Olav Tryggvasons saga og Mirakel
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Olav Tryggvasons saga og Munk
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Se Olav Tryggvasons saga og Myte
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Olav Tryggvasons saga og Navneord
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Se Olav Tryggvasons saga og Norden
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Olav Tryggvasons saga og Norge
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Se Olav Tryggvasons saga og Norrøn
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Olav Tryggvasons saga og Norrønt
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Olav Tryggvasons saga og Olav den Hellige
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Olav Tryggvasons saga og Olav Tryggvason
Oppland
Opplands våben Opplands placering i Norge. Oppland er er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, sammen med Hedmark, blev sammenlagt til det nye fylke, Innlandet.
Se Olav Tryggvasons saga og Oppland
Oslo
Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.
Se Olav Tryggvasons saga og Oslo
Polarekspeditioner
Rothera på Antarktishalvøen Ved polarekspeditioner forstås rejser foretagne i det polare område, ikke blot for at nå selve Nordpolen eller Sydpolen, men tillige for at udforske andre egne inden for den nordlige polarkreds (66° 32′ n. Br.) eller den sydlige polarkreds.
Se Olav Tryggvasons saga og Polarekspeditioner
Pseudonym
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.
Se Olav Tryggvasons saga og Pseudonym
Religionshistorie
Religionshistorie er en humanistisk orienteret videnskabelig disciplin, som studerer religionerne i deres historisk kendte former og undersøger såvel den enkelte religion i sig selv, såvel som religionernes indbyrdes historiske afhængighed og gensidige påvirkning.
Se Olav Tryggvasons saga og Religionshistorie
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Olav Tryggvasons saga og Rusland
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Olav Tryggvasons saga og Saga
Samtale
Arnold Lakhovsky, ''Samtalen'' En samtale er kommunikation med ord, hvor to eller flere personer taler sammen.
Se Olav Tryggvasons saga og Samtale
Sejr
Sejr er det at overvinde modstand eller modstandere, i kamp, krig og andre konflikter eller i leg, spil eller konkurrence.
Se Olav Tryggvasons saga og Sejr
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Se Olav Tryggvasons saga og Sigrid Storråde
Sigvald Jarl
Jarl Sigvaldi var en sagnhøvding fra jomsvikingerne og leder af deres fæstning Jomsborg.
Se Olav Tryggvasons saga og Sigvald Jarl
Skúli Þórsteinsson
Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.
Se Olav Tryggvasons saga og Skúli Þórsteinsson
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Se Olav Tryggvasons saga og Skjald
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Olav Tryggvasons saga og Skjaldekunst
Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Hjörungavägr eller Slaget ved Hjørungavåg er et semilegendarisk søslag, der foregik i slutningen af 900-tallet mellem ladejarlerne og en invaderende dansk flåde, der blev ledet af de sagnomspundne jomsvikinger.
Se Olav Tryggvasons saga og Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Se Olav Tryggvasons saga og Slaget ved Svold
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Olav Tryggvasons saga og Slaveri
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Olav Tryggvasons saga og Snorri Sturluson
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Se Olav Tryggvasons saga og Svend Tveskæg
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Olav Tryggvasons saga og Sverige
Tekst
Tekst Tekst bliver i daglig tale tit identificeret med det medie, de fremstår i, og som sådan er begrebet en meget flertydig størrelse.
Se Olav Tryggvasons saga og Tekst
Terrorisme
Illustration af attentat mod Vjatsjeslav von Plehve fra magasinet ''Le Patriote Illustré'' den 28. juli 1904. Terrorisme er anvendelsen af terror til at fremme bestemte mål.
Se Olav Tryggvasons saga og Terrorisme
Thyra Haraldsdatter
Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.
Se Olav Tryggvasons saga og Thyra Haraldsdatter
Tormod Kark
Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.
Se Olav Tryggvasons saga og Tormod Kark
Tortur
En irakisk fange i Abu Ghraib fængslet under Irakkrigen. Fangen blev fortalt at han ville få elektricitet igennem sig, hvis han faldt ned fra kassen. Tortur består i det at tilføje fysisk eller psykisk smerte som et udtryk for trussel, afskrækkelse eller straf eller som middel til at fremtvinge oplysninger eller tilståelser.
Se Olav Tryggvasons saga og Tortur
Tryggve Olavsson
Tryggve Olavsson var født mellem 925-935 død 963 i Bohuslen.
Se Olav Tryggvasons saga og Tryggve Olavsson
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Se Olav Tryggvasons saga og Udsagnsord
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Olav Tryggvasons saga og USA
Våben
Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.
Se Olav Tryggvasons saga og Våben
Viken (Norge)
Viken eller Vika er et historisk navn for området omkring Oslofjorden i dagens sydøstlige Norge og dele af vest-Sverige.
Se Olav Tryggvasons saga og Viken (Norge)
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 1000
1190
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1190 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 1190
1230
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1230 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 1230
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 1977
1994
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1994 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 1994
968
---- Se også 968 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 968
995
---- Se også 995 (tal).
Se Olav Tryggvasons saga og 995
Også kendt som Olav Tryggvason’s Saga.