Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skjaldekunst

Indeks Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Almanak, Brage, Brage Boddason, Digt, Dróttkvætt, Egill Skallagrímsson, Erik Blodøkse, Eyvind Skaldaspillir, Færøerne, Gud, Høvding, Heimskringla, Heiti, Hird, Historiker, Islandsk litteratur i middelalderen, Kenning, Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad, Magnus den Gode, Metrik (verslære), Mund til mund, Mundtlig overlevering, Nordisk mytologi, Odin, Olav den Hellige, Omen, Pilgrimsfærd, Professor, Propaganda, Rom, Saxo Grammaticus, Skáldskaparmál, Skjald, Slaget ved Stiklestad, Snorri Sturluson, Solformørkelse, Sverre Steen-prisen, Synonym, Thjodolf den Hvinverske, Torbjørn Hornkløve, Våben, Verdal, Vikingetid, 1602.

Almanak

Forside til den første trykte bog i Norge: ''Allmanach paa det Aar efter Jesu Christi Fødsel 1644''. En almanak (græsk almenichia'ka fra koptisk) er en fortegnelse over årets tidsinddeling, kalender, kirkelige højtider, astronomiske observationer, tidevand m.m.

Se Skjaldekunst og Almanak

Brage

Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.

Se Skjaldekunst og Brage

Brage Boddason

Brage Boddason (eller Brage den gamle (isl.: Bragi hinn gamli) for at skille ham fra den yngre Brage Hallsson) er den ældst kendte skjald, der findes bevarede kvad efter.

Se Skjaldekunst og Brage Boddason

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Se Skjaldekunst og Digt

Dróttkvætt

Karlevistenen på Øland med skjaldedigt i ''dróttkvætt'' versemål Dróttkvætt (dróttkvæðr háttr, 'drotkvædet versemål') er det oldnordiske versemål, der ansås for at være det ypperste, og som især blev anvendt til høvdingedigte og lignende kvad, draper.

Se Skjaldekunst og Dróttkvætt

Egill Skallagrímsson

Egill Skallagrimsson var en høvding fra Island i vikingetiden.

Se Skjaldekunst og Egill Skallagrímsson

Erik Blodøkse

Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".

Se Skjaldekunst og Erik Blodøkse

Eyvind Skaldaspillir

Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).

Se Skjaldekunst og Eyvind Skaldaspillir

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Skjaldekunst og Færøerne

Gud

Gud har flere betydninger.

Se Skjaldekunst og Gud

Høvding

Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.

Se Skjaldekunst og Høvding

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Skjaldekunst og Heimskringla

Heiti

En heiti er et poetisk ord brugt i skjaldekunst.

Se Skjaldekunst og Heiti

Hird

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.

Se Skjaldekunst og Hird

Historiker

Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.

Se Skjaldekunst og Historiker

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Se Skjaldekunst og Islandsk litteratur i middelalderen

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Skjaldekunst og Kenning

Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad

Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad er et privat foretagende som hovedsageligt driver "norrøne tekster og kvad".

Se Skjaldekunst og Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad

Magnus den Gode

Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.

Se Skjaldekunst og Magnus den Gode

Metrik (verslære)

Metrik kaldes også vers(e)lære, og er læren om hvordan metriske vers i digtning er udformet.

Se Skjaldekunst og Metrik (verslære)

Mund til mund

Mund til mund (engelsk word of mouth) er en måde at overføre information fra person til person ved oral kommunikation, hvilket kan være så simpelt som at fortælle hvad klokken er.

Se Skjaldekunst og Mund til mund

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Se Skjaldekunst og Mundtlig overlevering

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Skjaldekunst og Nordisk mytologi

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Skjaldekunst og Odin

Olav den Hellige

Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.

Se Skjaldekunst og Olav den Hellige

Omen

Et omen er et jærtegn eller forvarsel.

Se Skjaldekunst og Omen

Pilgrimsfærd

Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.

Se Skjaldekunst og Pilgrimsfærd

Professor

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.

Se Skjaldekunst og Professor

Propaganda

Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.

Se Skjaldekunst og Propaganda

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Skjaldekunst og Rom

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Skjaldekunst og Saxo Grammaticus

Skáldskaparmál

Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.

Se Skjaldekunst og Skáldskaparmál

Skjald

Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.

Se Skjaldekunst og Skjald

Slaget ved Stiklestad

Slaget ved Stiklestad fandt sted 29. juli 1030.

Se Skjaldekunst og Slaget ved Stiklestad

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Skjaldekunst og Snorri Sturluson

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Skjaldekunst og Solformørkelse

Sverre Steen-prisen

Sverre Steen-prisen er en videnskabspris, der blev indstiftet i 1995 af Den norske historiske forening (HIFO) og J. W. Cappelens Forlag.

Se Skjaldekunst og Sverre Steen-prisen

Synonym

Et synonym (af græsk syn – "samme", onymon – "navn") er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet.

Se Skjaldekunst og Synonym

Thjodolf den Hvinverske

Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.

Se Skjaldekunst og Thjodolf den Hvinverske

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Skjaldekunst og Torbjørn Hornkløve

Våben

Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.

Se Skjaldekunst og Våben

Verdal

Verdal station. Verdal er en kommune og by i Trøndelag fylke i Norge.

Se Skjaldekunst og Verdal

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Skjaldekunst og Vikingetid

1602

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1602 (tal).

Se Skjaldekunst og 1602

Også kendt som Skaldekvad, Skjaldedigt, Skjaldedigte, Skjaldedigtning, Skjaldekvad, Skjaldskab.